Actionlæger •Privathospitalet •Sonja Mikkelsen - Stud. Med.

Magasinet for kommende læger 

Actionlæger • Privathospitalet • Sonja Mikkelsen 

1

Århus: 

Anne Lautrup 

Odense: 

Siggi Martinsson-Uldall 

København: 

Nanna Døssing (3 sem.) 

Sophie Jacoby (4 sem.) 

Felicia Geertinger (11 sem.) 

Peter Roos (6 sem.) 

Line Ivarsson (1 sem.) 

Gordon Thomas Jehu (5 sem.) 

Bo Gregers Winkel (6 sem.) 

Jon Lykkegaard Andersen (11 sem.) -ansv. 35 38 08 42 

Forside: 

Foto: Ziggy Fugmann 

Bagside: 

Layout: Peter Roos, Gordon Jehu & Jon Lykkegaard Andersen 

Efter idé af: peter fahmy 

2 

STUD MED udgives af Foreningen af Danske Lægestuderende 

og udkommer på samtlige medicinske uddannelsesinstitutioner 

inkl. hospitaler i København, Århus og 

Odense 

Bladet udkommer hvert semester. Der må citeres med 

tydelig kildeangivelse. 

Abonnement kan tegnes ved indbetaling på girokortnr. 

3032310 

Mærk kuponen STUD MED. Pris i løssalg: 40 kr. 

Abonnement på 5 numre 160 kr. Yderligere henvendelse 

vedrørende abonnement, løssalg, køb af gamle numre mv 

bedes rettet til: 

STUD MED 

c/o FADL 

Panum Instituttet 

Blegdamsvej 3 

2200 København N 

Tlf: 35 39 26 45 

E-MAIL: Studmed@fadl.dk 

Sats og tryk: Werks Offset A/S 

ISSN: 0039-2634 

Oplag: 4800 

Foreslag til artikler mm. sendes til redaktionen. Vedlæg 

navn og adresse, så kontakter vi dig. 

Der er i denne udgave af STUD MED kommateret efter de 

nye kommaregler. For yderligere information se Dansk 

Sprognævns hjemmeside: www.dsn.dk 

FORÅR 2000 

NUMMER 82 

ÅRGANG 62

4 - Leder 

Indhold 

6 - Pionererne 

De har en anden kultur, en anden religion og fremmedklingende navne. De er 

den nye generation af danske læger. 

10 - På den anden side 

Optaget af svenske studerende på medicin i Danmark er eksploderet. Til 

gengæld er det næsten umuligt at komme den anden vej. 

16 - Til eftertiden 

„I kalder jer humanfysiologer, men arbejder kun med forsøgskaniner 

og mus. Jeg er den eneste i denne forsamling med virkelig kendskab 

til humanfysiologi, fordi jeg eksperimenterer med mennesker.“ 

- Dr. Rascher, Nürnberg 1943 

23 - Actionlæger 

Drømmer du om at hænge i en wire 30 meter over et skibsdæk med 

defibrillatoren i den ene hånd og lægetasken i den anden. Så læs de 

sande heltes historier. 

30 - Lægegrænser 

En gruppe yngre læger vil ikke finde sig i mere. Foreningen „Læger 

med grænser“ vil skabe bedre vilkår for de kommende turnuskandidater. 

32 - Øverste Kirurgiske 

Skønt hjemløse er de stadig iblandt os. 

34 - Sundhedsvæsenet ifølge Sonja 

Magasinet for kommende læger har besøgt Sundhedsministeriet og lyttet til vor 

nye chefs visioner. 

39 - En dag på Hamlet 

Flere danskere vil i fremtiden vælge et privathospital, forudser eksperter. STUD MEDs 

udsendte besøgte Danmarks største. 

3

Leder 

At tisse i 

bukserne 

Intet emne dominerer mediebilledet som 

sundhedssektoren. Dagligt sættes vores 

kommende arbejdsplads under offentlighedens 

lup. 

Samtidig er der næppe noget område 

som hospitalsverdenen der kalder på de 

store følelser. Hvor der er følelser, er der 

presse. Og hvor der er presse, er der 

politikere. 

Men kombinationen af politik og følelser 

er næppe ideel. Politikere skal som 

bekendt tækkes folket for at beholde 

jobbet, og dette medfører tit at man 

griber til populære løsninger fremfor 

optimale løsninger. Vælgerne skal se 

resultater, og de skal se dem inden næste 

valg. 

Dette bevirker ofte kortsigtede løsninger. 

Eller med andre ord; ministeren tisser i 

bukserne for at holde sig varm 4 år 

endnu. Mens fremtrædende oppositionspolitikere 

vælter rundt og skriger på ”Een 

patient, een scanner!” – et populært 

udsagn, for alle kender jo en der har haft 

cancer. 

Listen over sundhedsministre taler sit 

eget tydelige sprog; 5 ministre i løbet af 

de 7 år den nuværende regering har 

siddet på magten. En udskiftningsfrekvens 

der næppe medfører kontinuitet. 

Og kontinuitet er der tvingende brug 

for i Sundhedssektoren for at skabe de 

langsigtede, velovervejede løsninger. 

I dette nummer af STUD MED giver vi 

ordet til den nye Sundhedsminister. Hun 

fremlægger sine visioner, men spørgsmålet 

er om hun får lov at sidde længe nok 

til at realisere dem. 

Rækker tålmodigheden ikke til det 

offentlige sundhedsvæsen, findes der 

mod betaling et alternativ. I artiklen ”En 

dag på Hamlet” besøger vi et privathospital 

som kalder sig selv et supplement 

til det skattebetalte system. Her er 

bureaukrati, faggrænser og ikke mindst 

ventelister afskaffet. STUD MED har set 

på resultatet. 

Dog må du holde din tid i det offentlige 

system ud lidt endnu. Din turnus skal 

foregå på offentlige sygehuse, og det 

volder problemer. En gruppe yngre læger 

har grebet om nældens rod og etableret 

foreningen ”Læger med grænser”. I 

magasinet for kommende læger giver de 

deres opskrift på hvordan turnusuddannelsen 

burde være. 

Hvis din turnus derimod ligger langt ude 

i fremtiden, kan du drømme dig til det 

fremtidige job som en ren lægehelt. Grib 

magasinet, læg dig i solen og nyd din 

velfortjente sommerferie! 

5

Pionererne Sumara, 

Omkring ti procent af de medicinstuderende i 

København har et fremmedklingende efternavn. 

En stor del af dem har pakistansk baggrund. STUD 

MED har mødt fire af nydanskerne. De mener at 

der i fremtiden kan blive to parallelle systemer i 

sundhedssektoren: Et for danske læger og et for 

pakistanere. 

af af af af af Sophie Sophie Sophie Sophie Sophie Jacoby Jacoby Jacoby Jacoby Jacoby og og og og og Felicia Felicia Felicia Felicia Felicia Geertinger Geertinger Geertinger Geertinger Geertinger 

Illustration: Illustration: Illustration: Illustration: Illustration: Gordon Gordon Gordon Gordon Gordon Jehu Jehu Jehu Jehu Jehu 

6 

Sabeen, Khurram og Nadeem er 

alle født i Danmark eller kommet hertil 

som helt små. Deres forældre kom hertil 

for ca. 30 år siden som ufaglærte. Nu er 

deres børn voksne – og ivrige efter at få 

en uddannelse så de kan starte et bedre 

liv i Danmark, end deres forældre havde 

mulighed for. Alle fire bor hjemme, og 

som de første i familien er de i gang med 

en akademisk uddannelse. 

Prestigestudiet 

Sumara og Sabeen har begge haft en 

forestilling om at redde verden, men de 

indrømmer at deres endelige valg kan 

have været præget af medicinstudiets 

høje status i det pakistanske miljø. Det er 

vigtigt for forældrene at børnene udnytter 

deres muligheder i det danske 

samfund: ”Hos os er en god uddannelse 

et tegn på at forældrene har opdraget 

deres børn godt. Især jura og medicin 

giver prestige,“ som Sumara siger. 

Khurram er enig: ”I folkeskolen så jeg tre 

muligheder for mig: Jeg kunne enten

live jurist, læge eller ingeniør. Vi havde 

en modersmålslærer som i høj grad 

prægede os. Han mente at den eneste vej 

frem var at få en akademisk uddannelse, 

og 90% af mine venner er da også 

akademikere. Desuden støttede mine 

forældre mig i mit valg af studium. I vores 

kredse er studier i fx økonomi ikke så 

velansete som medicinstudiet. Måske har 

det noget at gøre med lægens rolle som 

autoritet.” 

Ingen af dem har dog følt sig presset til 

netop at vælge medicinstudiet. Sabeen 

fortæller at hendes forældre var ligeglade 

med hvad hun valgte, bare hun gik i 

gang med et studium. Nadeems forældre 

så også helst at han startede på en 

uddannelse, han kunne komme ind på 

med det samme. Men Nadeem var 

fænget af medicinstudiet, og derfor 

valgte han at bruge to år på at samle 

points til kvote II. 

Halalkød til julefrokosten 

”Det er ikke så tit vi bliver mindet om at vi 

er udlændinge. Og det er vel meget, 

meget positivt,” siger Sabeen. Eksempelvis 

er der altid halalkød til julefrokosten 

på Sumaras og Sabeens hold og en stor 

forståelse for at de ikke har lyst til at 

overskride de grænser, deres religion 

sætter for dem. 

Alligevel foretrækker Sabeen at deltage i 

arrangementer hvor der ikke drikkes så 

meget. Men hver gang hun takker nej til 

en fest, gør hun sig mange overvejelser. 

Hun er bange for i det lange løb at 

udelukke sig selv fra fællesskabet. 

Sabeen syntes for eksempel ikke altid at 

det var lige enkelt at være på rustur: ”Det 

var ikke let hele tiden at skulle sige; ”det 

vil jeg ikke!” Det må da være muligt at 

arrangere nogle aktiviteter hvor man ikke 

behøver at drikke. Man kunne for 

eksempel spille Trivial Pursuit,” som 

Sabeen siger. 

Khurram var til gengæld positivt overrasket 

over rusturen: ”Jeg blev overrasket 

over at opdage at man ikke behøver at 

læse hele tiden. Jeg lærte blandt andet at 

det er vigtigt at have interesser uden for 

studiet for at undgå at ens tilværelse 

bliver for ensformig.” 

Fællesskabet 

De har alle flest venner med pakistansk 

baggrund: ”Hvis man vil, er det let at 

blande sig. Men pakistanere er nok mere 

sammen med hinanden fordi vi kender 

hinanden fra tidligere. Det er jo meget 

naturligt,” siger Khurram. 

Det kan også skyldes at det er svært at nå 

over den kulturelle kløft. Sumara er 

egentlig meget tilfreds med det forhold 

hun har til danskere: ”Jeg har ikke nogen 

nære danske veninder, og det tror jeg 

egentlig heller ikke jeg har lyst til at få.” 

Sabeen mener at hvis hun havde en 

dansk veninde, som kendte alt til hendes 

kultur, kunne de sagtens være nære 

veninder. Nu er det for besværligt fordi 

man altid skal forklare alting fra grunden. 

Bliv hurtigt færdig! 

”At de pakistanske studerende ikke 

7 

▲

deltager så meget i nogen af basisgrupperne 

på studiet, kan også skyldes at 

vi i højere grad har den holdning at vi 

kommer for at studere,” mener Nadeem. 

Sabeen føler ikke at hun har tid til at 

deltage i en basisgruppe: ”Jeg tror at folk 

generelt har meget at se til. Jeg bruger 

for eksempel også meget tid på mine 

fritidsaktiviteter. Jeg vil gerne blive relativt 

hurtig færdig og arbejde og måske stifte 

familie. Jeg har venner der blev gift under 

studiet og fik børn, og så blev de hængende 

i deres studie i flere år. Det har jeg 

ikke lyst til.” 

Sumara forklarer at der i pakistanske 

familier ikke er tradition for at institutionalisere 

børnene med det samme. Derfor 

vil moderen have tendens til at prioritere 

familien højere end studiet. Derfor er 

holdningen blandt 1. generationsindvandrere 

at man som pige helst bør 

være færdig med studiet omkring 25-års 

alderen. Ellers vil familieliv og studium 

kollidere. 

8 

FADL-vagter 

Ingen af de fire kan huske nogen ubehagelige 

episoder fra FADL-vagter som 

decideret kan relateres til deres etniske 

baggrund. Om ubehageligheder fra 

patienters side siger Sabeen og Khurram 

at de sommetider på psykiatriske afdelinger 

kommer ud for racistiske patienter, 

som kan være ubehagelige, men at de 

ikke tager sig det nært med tanke på at 

patienterne jo er psykisk syge. Khurram 

tilføjer: ”Hvis man i løbet af en vagt er 

blevet dårligt behandlet af en sygeplejerske 

eller en anden personale, vil det i høj 

grad være misvisende at anklage vedkommende 

for at være racist. Det kan i 

lige så høj grad skyldes at den givne 

person har haft en dårlig dag og derfor 

ubevidst har ladet sine frustrationer gå 

ud over andre.” 

Sumara er irriteret over de ofte meget 

nærgående spørgsmål fra andet personale: 

”Man bliver lidt ked af at de tillader 

sig at gå så tæt på én. De kender kun ens 

navn, og alligevel udspørger de én om 

ægteskab og kærester, om kriterierne for 

at vælge ægtefælle og om man ville gifte 

sig med en dansker. De ville aldrig spørge 

danskere om så private ting. Efter sådan 

en vagt står man tilbage med en tom 

følelse. I starten var jeg dårlig til at sige 

fra, men jeg synes jeg er blevet bedre til 

det. Folk spørger jo fordi de er nysgerrige. 

Det kan jeg sådan set godt forstå - 

men at de bliver ved!” 

Tilpasningen 

Sabeen fortæller at det har stor betydning 

at man som indvandrer på medicinstudiet 

bryder et mønster. Da hun var 

yngre, tænkte hun ofte at hun i hvert fald 

ikke ville på bistand. Hun ville vise folk at 

hun trods sin baggrund godt kunne blive 

til noget. 

Alle fire skal som førstegenerationsdanskere 

og ældre søskende bane vejen 

for et indvandrermiljø tilpasset både det 

danske samfund og den kultur, de har

med i bagagen. ”Dine forældre kan jo 

ikke guide dig. Man tænker meget over 

hver enkelt situation. Den kan anskues 

fra flere vinkler afhængig af kulturen. Jeg 

tror vores børn vil få det lettere,”siger 

Sumara. 

Fremtiden 

Sabeen kan godt blive bekymret for 

fremtiden. Hun frygter at det vil blive 

sværere for læger med en anden etnisk 

baggrund at finde arbejde, når der ikke 

længere er lægemangel. Desuden er hun 

bekymret for den stigende fremmedfjendske 

tendens i medierne: ”Da jeg så 

Pia Kjærsgaards annonce i Jyllandsposten, 

tænkte jeg at her skal mine børn 

ikke vokse op. Jeg håber ikke at 

indvandrerlæger bliver sådan nogle 

andenrangslæger. Men det kan da godt 

være at holdningen i befolkningen er så 

åben til den tid, at det ikke er noget 

problem.” 

Nadeem mener at det med tiden vil blive 

bedre. Han henviser til England hvor 

integrationen er lykkedes, og siger at det 

er et spørgsmål om tilvænning og tid. 

To parallelle netværk 

”I lægeverden er det vigtigt at have 

kontakter. Det er endnu en grund til at 

nydanskere ”klumper sammen”. Man 

holder fast i de kontakter man har. Sådan 

kan der opstå to uafhængige netværk – 

et etnisk dansk og et nydansk. Og derfor 

er det også muligt at man kommer til at 

vælge speciale ud fra sine forbindelser. 

Det kan føre til specialer domineret af 

læger med en specifik etnisk baggrund,” 

mener Nadeem. 

Et andet problem er tendensen til at folk 

vælger praktiserende læge ud fra deres 

etniske baggrund. Sumara mener at det 

frie lægevalg gør det svært at ændre på 

den tendens. 

Sabeen mener at man i hospitalsvæsenet 

til gengæld skal have nogle helt klare 

holdninger, og ikke tillade at patienter 

afviser en læge på grund af hans etniske 

baggrund. 

Pakistan 

Ingen af de fire har nogen umiddelbare 

planer om at flytte til Pakistan. For 

Sabeen er tanken dog ikke helt fjern: 

”Jeg synes ikke helt jeg kan udelukke 

det, for nok er Pakistan et andet land, 

men så fremmed er det heller ikke for 

mig og når vi endelig rejser derned, er vi 

der i tre måneder ad gangen, og vi har 

tæt kontakt til vores familie og kan 

modersmålet. Men lige nu er det ikke det 

jeg har som førsteprioritet”. 

Nadeem er stadig ikke helt afklaret med 

hensyn til i hvilket land han skal bo i 

fremtiden: „I Pakistan er der mulighed for 

en hurtig karriere og en høj indtægt. Til 

gengæld er det faglige niveau højere i 

Danmark. Hvis det bliver for problematisk 

at arbejde i Danmark, så er Pakistan da et 

alternativ“ 

U N I T E D C O L O R S 

O F M E D I C I N E 

9

10 

10 

10

På den anden 

side 

Af Af Af Af Af Line Line Line Line Line Ivarsson Ivarsson Ivarsson Ivarsson Ivarsson 

Foto: Foto: Foto: Foto: Foto: Polfoto Polfoto Polfoto Polfoto Polfoto 

Illustrationer: Illustrationer: Illustrationer: Illustrationer: Illustrationer: Line Line Line Line Line Ivarsson Ivarsson Ivarsson Ivarsson Ivarsson 

Svenske studerende strømmer årligt over Øresund 

og begiver sig målbevidst i retning af de danske 

sundhedsvidenskabelige Fakulteter. Danske 

studerende opfordres til at søge uddannelse i 

udlandet, men fejl i karakteroversætningen gør 

det umuligt. 

En femtedel af de heldige som sidste år 

blev optaget på medicinstudiet på 

Københavns Universitet, udstødte 

jubelbrølet i Sverige. 

Antallet af danske studerende der 

modtog et optagelsesbrev fra Sverige, var 

lige så iøjnefaldende, blot på en ganske 

anden måde: Ikke én eneste dansk 

studerende blev optaget på medicinstudiet 

ved de svenske universiteter. 

Svenske studerende bliver ved med at 

strømme til, mens danske studerende i 

afmagt må se til og trøste sig med 

undervisningsminister Margrethe 

Vestagers udtalelse i Universitetsavisen 

(nummer 3, 17.februar år 2000). 

- Der er en ubalance i Skandinavien, 

men det kan danske studerende ligeså 

let være med til at afhjælpe. I stedet for 

at begrænse udenlandske ansøgere skal 

unge danskere i stedet søge til udlandet. 

På den måde vil vi få udlignet 

forskellene… 

Men danske og svenske studerendes 

muligheder for at søge over landegrænsen 

er ikke ens. 

Karaktererne omskrives til den svenske 

studerendes fordel, mens de danske 

karakterer forringes! 

Problemet er at der i Danmark i praksis 

ikke gives karakterer af den kaliber som 

kræves for at blive optaget på medicinstudiet 

i Sverige. Mens hvad der svarer til 

12,0 i Sverige (5,0 eller MVG = meget vel 

godkendt), gives i meget højere grad. 

Det er naturligt at forudsætte at 

oversættelseskriterier for omskrivning af 

karakterer mellem Sverige og Danmark 

udspringer af et nordisk samarbejde. 

Men det viser sig at omskrivningen 

foregår uden nogen som helst gensidig 

kontrol mellem de nordiske lande. Det 

må betragtes som værende op til det 

enkelte land hvorledes man nu synes at 

optaget af udenlandske ansøgere bør 

behandles. Ansvaret må derfor placeres i 

et manglende nordisk samarbejde. 

Monopol på studiepladser 

Tabellerne for omskrivning af karakterer 

er udarbejdet på et teoretisk grundlag 

hvor man har valgt at sætte 12,0 på den 

danske skala, respektive 5,0 på den 

svenske skala, som et såkaldt praktisk 

maksimum – det formodede højest 

opnåelige gennemsnit. 

For at komplicere situationen yderligere, 

er den svenske 1-5 skal blevet afløst af 

den nye 1-20 points skala. Men danske 

studerende søger stadig ind på den 

gamle skala. 

Det viser sig at det praktiske maksimum 

rummer store problemer. Det opfattes 

nemlig forskelligt i de to nabolande og 

bruges derfor på to vidt forskellige måder 

ved karaktergivning. Kort sagt bruges det 

praktiske maksimum i Sverige, men ikke i 

Danmark. 

Det skaber særlig problemer i toppen af 

skalaen og berører derfor i høj grad 

medicinstudiet. 

11 

11 

▲

Det danske gennemsnit på 12,0 gives til 

0 % af alle danske studenter. 

Den tilsvarende karakter i Sverige, dvs. 

5,0 eller MVG, gives til 39,3% af eleverne 

i faget Matematik A. Tallet kan 

være misvisende da kun et enkelt fag er 

taget i betragtning og ikke et gennemsnit 

af alle 

fagene. 

Men hvis man 

rent teoretisk 

overfører 

eksemplet til det 

danske gymnasium, 

vil det 

betyde at 20% i 

en dansk 

matematikklasse 

afslutter med 

11,0! Men ikke 

nok med det, 

20% afslutter 

også med 13,0 

for at regnskabet 

skal gå lige 

op! 

Iøjnefaldende 

nok gives de 

svenske topkarakterer tilstrækkeligt 

mange gange til at dække det årlige 

optag af medicinstuderende i Sverige. 

Det er åbenlyst at der er tale om en 

enorm forskel i opfattelsen af skalaernes 

yderpunkter. 

- MVG optræder usædvanlig mange 

gange! Lærerne har fået dårlige eller 

ligefrem forkerte vejledninger 

omkring karaktergivningen i det nye 

system, siger Anette Suhr på Københavns 

Universitets Studieadministration. 

Problemet kunne være undgået, hvis 

oversættelsen af karaktererne svarede til 

den tilsvarende forskel i karaktergivningen. 

12 

12 

Der er en ubalance i Skandinavien, men det kan 

danske studerende ligeså let være med til at afhjælpe. 

- Undervisningminister Margrethe Vestager 

Men netop heri ligger problemet - for 

MVG og 5-tal sættes lig 12,0! Den 

svenske studerende får dermed et langt 

bedre gennemsnit i danske karakterer end 

det tilsvarende er værd i Sverige. Omvendt 

kryber den danske studerendes gennemsnit 

ind til et ubrugeligt ingenting. 

Nordisk samarbejde? 

Ved udarbejdelse af omregningstabellen 

bliver der skelnet mellem de 75% der 

inkasserer de laveste karakterer og de 

25% der scorer de højeste. Topfolkene 

fastsætter disse medianer og derudfra 

laver de omregningstabellen. 

- Grænsekaraktererne, der eksempelvis 

skiller de 50 procent bedste eksaminer 

fra de 50 procent dårligste, er 

ækvivalente, forklarer undervisningsminister 

Margrethe Vestager og fortsætter: 

- Omregningsskalaerne justeres jævnligt, 

således at de passer til eventuelle 

ændringer i karakterniveauet. 

At skalaerne revideres årligt er selvfølgelig 

vigtigt, men hvad hjælper det når man 

således bygger videre på et fundamentet 

der i forvejen ikke holder? 

Medianer baserer sig nemlig på en 

normalfordeling, og karakterer er ikke 

normalfordelte. 

Ved præsentation 

af den svenske 

omregningstabel, 

udbryder Anette 

Suhr på Studieadministrationen 

forbavset: ”Den 

har jeg aldrig set 

før!” 

Det indrømmes 

fra både Studieadministrationen 

og fra 

Uddannelsesstyrelsen, 

at der 

ikke er nogen 

som helst 

gensidig kontrol 

på området! 

Måske er det 

netop konsekvenserne 

af det nordiske samarbejde eller, 

mere korrekt, manglen på samme som får 

Anette Suhr til at udbryde: 

- Jeg har på fornemmelsen at Sverige 

snyder med EU-reglerne og med optagelsen 

af danskerne. Danskerne 

behandles ikke helt efter reglerne og 

aftalerne! 

Men med al sandsynlighed er det ikke 

snyd vi taler om – derimod en reel fejl i 

karakteroversætningen. 

Den totale forvirring der hersker omkring 

omregningstabellen er iøjnefaldende. 

Den svenske karakter som i år vil blive 

oversat til 9,3 svarede så sent som ved 

optaget sidste år til 9,6. Altså en fejlbedømning 

på 0,3!

En fejl der vidner om manglende overblik 

- en fejl som måske har givet ufortjent 

adgang til mange eftertragtede uddannelser 

der netop ligger indenfor dette 

karakterinterval. 

Stud med i Norden 

Antallet af 

svenske ansøgere 

til medicinstudiet 

i Danmark, steg 

med ca. 50 på 

bare et år! Meget 

bemærkelsesværdigt 

steg antallet 

af svenskere der 

blev optaget også 

med netop 50. 

Vender vi derimod 

blikket mod det 

svenske land, ser 

vi at 6 håbefulde 

danskere sidste år 

indsendte en 

ansøgning til 

medicinstudiet. 

Heraf blev ingen 

optaget! 

Derfor er der i 

dag et par hundrede svenske stud.med’er 

i Danmark, mens SU-styrelsen oplyser at 

kun 7 danskere læser medicin i hele 

Sverige. 

Undervisningsminister Margrethe 

Vestager fastslår at: 

-Syv studerende fra Danmark læste i 

1999 medicin i Sverige, så helt umuligt 

er det altså ikke at blive optaget i 

Sverige. 

Men tallene er misvisende. STUD MED 

har forsøgt at kontakte de 7 i Sverige. Det 

lykkedes kun at få fat i 2 af dem. Det viste 

sig at de 2 ikke havde kunnet bruge 

deres danske studentereksamen til noget 

Danskerne behandles ikke helt efter reglerne og aftalerne. 

- Anette Suhr, Studieadministrationen KU 

som helst. De brugte flere år i Sverige på 

at læse op til Högskoleprovet (adgangsgivende 

færdighedsprøve) for på den 

måde at komme ind på medicinstudiet. 

Hverken VHS – Verket för högskoleservice, 

eller universiteterne vil oplyse antallet af, 

eller navnene på danske studerende på 

det svenske medicinstudium. Der henvises 

til at det sker for at beskytte den 

enkelte studerendes nationalitetsanonymitet! 

Den store forskel i ansøgningsaktiviteten 

kan forklares på mange andre måder end 

ved at beskylde danske studerende for 

sløvhed og manglende nytænkning. 

Til at begynde med, og som det helt 

centrale, skal der ikke herske nogen som 

helst tvivl om at den omregningstabel der 

serveres den danske studerende kan 

afskrække selv den modigste. Enhver der 

har taget studentereksamen ved et dansk 

gymnasium ved nemlig at et gennemsnit 

på 12,0 er den rene utopi. 

Men det er kravet hvis man vil læse 

medicin i Sverige. Et faktum der får selv 

den mest ivrige og endog flittige læseorm 

til at grave et hul, stort nok til at 

rumme udlængslens idé… for ikke at tale 

om omregnings-tabellen. 

Hvis man 

desuden kaster 

et blik på det 

samlede antal 

udenlandske 

ansøgere til de 

to lande, ser 

man en klar 

tendens. 

Antallet af 

udenlandske 

ansøgere til 

medicinstudiet i 

Sverige var 

sidste år mere 

end 7 gange 

mindre end i 

Danmark. 

Danmark 

modtager årligt 

ca. 400 ansøgninger 

fra 

udenlandske studerende hvorimod 

Sverige kun modtager små 50 ansøgninger 

til medicinstudiet. 

Det er her dele af den grundlæggende 

problematik er at finde. 

På trods af at der årligt er dobbelt så 

mange nybagte studenter i Sverige som i 

Danmark, tilbyder de danske universiteter 

ca. 3 gange flere studiepladser på 

medicin end Sveriges 6 universiteter 

sammen. 

13 

13

Strømme på tværs af Øresund 

Som bekendt strømmer vandet i Øresund 

kun en vej. Det samme er gældende for 

strømmen af studerende. 

Hvornår vil politikerne vågne op og 

opdage at danske studerende ufrivilligt 

sidder tilbage med deres danske studentereksamen 

på den forkerte side af 

Øresund. Brian Mikkelsen, uddannelsespolitisk 

ordfører for Konservative, siger: 

- Der er ikke grund til panik, grundet 

de mange svenskere, der søger til 

Danmark for at studere. Det er en 

naturlig udvikling i dagens samfund, 

der bevæger sig mod en stadig højere 

grad af internationalisering. 

Men netop når politikerne taler om 

internationalisering, fremstår problemet 

tydeligere end nogensinde. Danske 

studerende er ved at blive overhalet 

indenom. Vi ser den nordiske integration 

blomstre, bare ikke lige for os selv! 

Løsningen på problemet er ikke at 

begrænse antallet af udenlandske 

ansøgere, men derimod at give den 

danske studerende mulighed for at søge 

til udlandet. Det er en forudsætning for 

at vende strømmen. Herefter vil problemet 

løse sig selv. Udlængslen hos den 

danske studerende – ikke mindst når 

drømmestudiet kommer på tale - er 

mindst lige så stor som vi i dag ser det 

hos den svenske befolkning. 

Det vil kræve en gennemgribende 

revidering af omregningstabellen hvor 

der i langt højere grad bør tages højde 

for de reelle forskelle mellem karaktergivningen 

i Sverige og Danmark. 

Først her vil den studerende kunne bruge 

sin danske studentereksamen til at søge 

uddannelser i vores nordiske naboland. 

14 

14 

Sören Dam Larsen læser medicin på Linköping Universitet i 

Sverige og er dansk statsborger. Han fortæller: 

Jeg blev optaget på medicinstudiet på Københavns 

Universitet i ´89, hvor jeg læste de to første semestre. Jeg 

flyttede så til Sverige og troede ikke at det ville blive så 

svært at komme ind på lægeuddannelsen, som det senere 

viste sig. Nordisk samarbejde og alt det der - men ak hvor 

jeg tog fejl! 

Min ansøgning blev langt om længe afvist og jeg var nødt 

til at begynde forfra. Jeg kæmpede med Högskoleprovet i 

fem år, indtil det i ´94 lykkedes mig at score det krævede 

antal points, som for medicinstudiet også er det højeste 

antal mulige.

ANSØGERE TIL DANSKE UNIVERSITETER 

1014 studiepladser, 2068 ansøgere til disse i 1999. 

I 1998: 94 svenske søgende, 45 optagne. 

I 1999: 141 svenske søgende, 91 optgane. 

Kilde: Studieadministrationen 

ANSØGERE TIL SVENSKE UNIVERSITETER 

395 studiepladser, 2426 ansøgere til disse i 1999 

I 1998: 0 danske søgende, 0 optagne. 

I 1999: 6 danske søgende, 0 optagne. 

Kilde: Verket för högskoleservice - VHS 

KARAKTERFORDELING I SVERIGE 

Tallene er hentet fra året 1997/1998 for linjen Naturvetenskap, NV (svarer til dansk gymnasies 

matematiske linje), i faget matematik A. 

1-5 skalaen afskaffedes og afløstes af 1-20 points skalaen d. 1.juli 1994. 

IG - ikke godkendt: 0,0% = 0 (svensk 1-5 skala) 

0 point (svensk 1-20 skala) 

G - godkendt: 12,6% = 3 (svensk 1-5 skala) 


6,6 (dansk karakter) 

VG - vel godkendt: 48,0%= 4 (svensk 1-5 skala) 



MVG - meget vel godkendt: 39,3% = 5 (svensk 1-5 skala) 



Kilde: Skolverket 

KARAKTERFORDELING I SVERIGE 

Tallene er hentet fra år 1998, for gymnasiets matematiske linje - karakterfordeling 

ved studenterexamen 

11,0-11,9 i gennemsnit: 0.14% 

12,0 eller derover, i gennemsnit: 0.00% 

Kilde: Undervisningsministeriet 

15 

15

Under anden verdenskrig gennemførte tyske læger en lang række 

medicinske eksperimenter på fanger i koncentrationslejrene. 

Forsøgsresultaterne bruges stadig. 

STUD MED har pløjet sig igennem de gamle tyske rapporter for at se hvilke 

dele af nutidens medicinske pensum der baserer sig på nazisternes 

grusomheder. 

16 

16

Til 

eftertiden af: 

It must be admitted, that Dr. Rascher, 

although he wallowed in blood and in 

obscenity, he nevertheless appears to 

have settled the question of what to do 

for people in shock from exposure to 

cold. 

Dette er major Leo Alexanders konklusion 

efter at have gennemgået det omfattende 

materiale fra forsøg foretaget på 

fanger i koncentrationslejren Dachau i 

Tyskland i perioden 1942-44. Alexanders 

rapport munder ud i en vejledning i 

genoplivning til fremtidig brug for The 

Air-Sea Rescue Services of the United 

States Armed Forces. Rapporten 

hemmelighedsstempledes af den amerikanske 

efterretningstjeneste, men 

deklassificeredes i 1953 til brug for den 

amerikanske videnskab og industri. 

Rapportens konklusioner baserer sig på 

forsøgsresultater opnået under de mest 

groteske og umenneskelige forhold den 

medicinske videnskab har stillet navn til. 

Resultaterne fra forsøgene foretaget på 

fanger i de tyske koncentrationslejre er 

omfattende. De omhandler så forskellige 

emner som knogletransplantation, 

sårheling, trykfald, typhus, kranielle og 

cerebrale afvigelser, samt injektion af 

forskellige toksiske stoffer. Fælles for 

dem alle er at forsøgene oftest har været 

livsfarlige eller invaliderende for forsøgspersonerne 

og således umulige at 

gennemføre på frivillige under reglerne 

for informeret samtykke. Men da de 

fleste forsøg samtidig har været underkastet 

de strengeste regler for kontrolleret 

kliniske forsøgs verificerbarhed og 

reproduktion, er der tale om resultater af 

indlysende værdi for den medicinske 

forskning. 

Resultaterne har da også været flittigt 

brugt af eftertidens forskere og er stadig 

af stor medicinsk betydning. Faktisk så 

stor at dele af nutidens medicinstuderendes 

pensum indirekte baserer 

sig på disse forsøgsresultater. 

Afkølingsforsøgene i Dachau 

De mest veldokumenterede forsøg 

udførtes i koncentrationslejr Dachau i 

1942 under ledelse af Dr. Rascher og 

med bemyndigelse fra Himmler. Faktisk 

stammer det oprindelige eksemplar af 

rapporten fra Himmlers arkiver. BERICHT 

ÜBER ABKÜHLUNGSVERSUCHE AM 

MENSCHEN hedder rapporten, og den 

dækker over en lang række forsøg i 

hvilke fanger nedsænkedes i koldt vand. 

Meningen var at undersøge de bedste 

betingelser for overlevelse og genoplivning 

af tyske soldater som efter flystyrt 

eller skibsulykker måtte opholde sig i 

havet i en længere periode. 

De første forsøg undersøgte på mest 

basale vis overlevelsestiden efter nedsænkning 

i koldt vand. Der måltes blandt 

andet rektaltemperatur, respirationsfrekvens, 

CO 2 -indhold i blodet, og hvor 

kulderystelserne ikke var for intense til at 

forstyrre målingerne toges desuden EKG. 

På basis af disse EKG samt EEG fra 

dyreforsøg gik spekulationen på, at 

hjertet standser ved lave temperaturer, 

fordi nedbrydningen af acetylcholin 

forringes og impulsledningen over 

hjertet således umuliggøres. Vi har på 

næste side gengivet forsøgsresultaterne, 

af: af: af: af: Peter Peter Peter Peter Peter Roos Roos Roos Roos Roos & & & & & Gordon Gordon Gordon Gordon Gordon Jehu Jehu Jehu Jehu Jehu 

en kort og kynisk indrømmelse af drabet 

på 7 forsøgspersoner. I rapportens 

konklusion hedder det: 

Døden indtræder med få undtagelser ved 

en rektaltemperatur på 26 - 27° C. 

Denne konklusion genfinder vi i det 

medicinske pensum, her gengivet fra 

Kruhøffer „Supplerende noter i 

fysiologi“(FADL 1994): 

Ved temperaturer omkring 30° C indtræder 

der bevidsthedstab, og ved 25-27° C 

ophører den spontane respiration. [...] 

Ventrikelflimren opstår ved temperaturer 

omkring 25-27° C. Det har derfor længe 

været antaget, at genoplivning af personer 

med accidentel hypothermi kun var 

17 

17 

▲

mulig, når den dybe temperatur ikke var 

faldet under dette niveau. 

Det skal desuden nævnes at disse forsøg 

har været med til at danne basis for de 

tabeller, der over hele verden jævnligt 

bruges til estimater over antallet af 

overlevende efter skibsulykker og lignende. 

Efterfølgende forsøg omhandlede 

genoplivningen af forsøgspersonerne 

efter en længere periode i koldt vand. 

Forskellige metoder forsøgtes (sammenlignet 

i grafen på foregående side), 

blandt andet med elektrisk opvarmede 

tæpper, en lyskasse („Lichtbügel“) og 

med „animalische Wärme“; sidstnævnte 

18 

18 

foregik ved at placere forsøgspersonen i 

en seng sammen med 1 eller 2 prostituerede 

kvinder og undersøge, om den 

kropslige kontakt kunne genoplive 

personen. Såfremt denne metode til 

genoplivning lykkedes - og det gjorde 

den sjældent - måltes desuden 

rektaltemperatur for det tidspunkt, hvor 

samleje kunne gennemføres. Konklusionen 

blev imidlertid, at den bedste 

metode til genoplivning var at anbringe 

forsøgspersonen i et kar med varmt vand, 

helst 40 - 45° C varmt. 

Dette resultat har stadig værdi, og ikke 

blot medicinstuderende, men også alle 

andre som undervises i førstehjælp skal 

kende denne metode. I Uffe Kirks 

lærebog „Førstehjælp“ (Dansk Røde Kors 

1992) hedder det om forfrysninger: 

Hvis det frosne område er hvidt, hårdt og 

uforskydeligt, skal der ske en hurtig 

optøen i 42-44 C varmt vand. 

En række forsøg belyste desuden indvirkningen 

af alkohol - det havde længe 

været postuleret at alkohol givet i store 

mængder kunne medvirke til genopvarmningen 

af den kuldeskadede. 

Raschers forsøg viste imidlertid, at 

alkohol kun skulle gives i små mængder, 

og han angiver denne til 100 g 40% 

snaps. I lærebogen „Førstehjælp“ er 

dette resultat blevet revideret til 

Hvis den kuldeskadede er ved bevidsthed, 

kan varme gives „indefra“ ved at give 

varm te eller lignende - aldrig alkohol! 

Forsøgene viste at alkohol givet under 

afkølingen kun havde betydning, såfremt 

den administreredes i så store mængder, 

at bevidstløshed indtrådte. Dette 

forklaredes ved, at bevidstløshed modvirker 

den store varmeafgivelse fra kroppen, 

som skyldes kulderystelser og andre 

bevægelser. En forklaring som siden er 

blevet alment accepteret, og hos 

Kruhøffer får følgende beskrivelse: 

Ved bevægelser kan der ganske vist 

opnåes en øget varmeproduktion, men 

samtidig fremskyndes vandets fornyelse 

omkring huden, hvorved betingelserne 

for varmeafgivelse kan øges endnu mere. 

Det kan derfor være en fordel at flyde 

fremfor at svømme eller træde vande.

Et af de mest konkrete fund gjort af Dr. 

Rascher og hans hold var, at hastigheden 

hvormed kroppens temperatur faldt, 

afhang af hvorvidt hjernestammen - det 

vil sige hals og baghovede - var oven 

vande: 

Ved samtidig afkøling af hals og nakke 

fremskyndes temperaturfaldet. Dette skal 

ses i henhold til udfald af modregulationen 

via varme- og karcentre; der optræder 

desuden hjerneødem. [...] Heraf 

udledes den ubetingede nødvendighed 

at konstruere redningsveste, i hvilke 

soldaten står lodret i vandet, således at 

øvre brystkasse og hoved rager fri af 

vandet. 

Konstruktionen af 

en beskyttelsesring 

for hals og 

nakke ses stadig 

på nutidens 

redningsveste. 

3 uger før Tysklands 

kapitulation 

beordrede 

Himmler henrettelsen 

af Dr. Rascher - 

formodentlig 

under frygten for 

at Rascher kunne 

røbe sin viden til 

de allierede. 

Sterilisering 

med 

røntgenstråler 

Tysklands indenrigsminister 

og 

chef for gestapo Heinrich Himmler var 

ansvarlig for det såkaldte „Jødespørgsmål“. 

Og hans svar på problemet 

var som bekendt enkelt; den 

uarbejdsdygtige gruppe af jøder skulle 

elimineres, den arbejdsdygtige skulle 

arbejde. Men for at hindre en fortsat 

tilvækst i den jødiske befolkning, skulle 

sidstnævnte gruppe steriliseres. En 

betydelig brevveksling mellem Himmler 

og lægerne Brack og Clauberg bevidner 

Himmlers store interesse for en hurtig og 

billig massesterilisation af jøder. Lægerne 

vurderer, at den bedste løsning er 

sterilisation ved kraftig røntgenbestråling 

af genitalie-området; 

En røntgen-kastration derimod er ikke 

blot relativ billig, men lader sig inden for 

kort tid gennemføre på mange tusinde. 

hedder det i et brev til Himmler. Himmler 

udtrykker sin „absolutte interesse“ i 

metodens afprøvning, og herefter følger 

en række breve, i hvilke den bedste 

metode diskuteres. Clauberg foreslår en 

procedure, ved hvilken fangerne beordres 

frem til en skranke, hvor de skal udfylde 

et spørgeark. Bag skranken sidder en 

medicinsk assistent, som kan aktivere et 

skjult røntgenapparatur og således 

bestråle fangens genitalieområde i den 

nødvendige periode. Clauberg anslår i et 

brev til Himmler, at metoden vil kunne 

sterilisere „flere hundrede - hvis ikke 

endda 1000 - på en dag.“ Clauberg 

ønsker efterfølgende at undersøge vævet 

fra få af de steriliserede jøder for at sikre 

sig metodens effektivitet, en undersøgelse 

som foregik på Anatomisk Institut i 

Strassbourg. Således giver Henri Henripierre, 

som ved den tyske okkupation af 

Frankrig blev arresteret og pålagt arbejde 

på instituttet, følgende vidnesbyrd under 

Nürnberg processen: 

A few days later we received a second 

convey of thirty men. These arrived exactly 

in the same state as the first, that is, still 

warm, with wide open eyes, congested, 

eyes brilliant, bleeding at the mouth and 

bleeding at the nose, and also losing 

their fecal matter. The preservation of 

these thirty men was also proceeded with 

immediately, with one slight difference. 

The left testicle in each case was removed, 

which was sent to the Laboratory ▲ 

19 

19

for Anatomy Number 2. That was a 

private laboratory run by professor Hirt. 

Himmler, som anså sig selv for en stor 

videnskabelig ressource, supplerede med 

sin egen praktiske afprøvning af metoden; 

[...] at man spærrer en jødinde sammen 

med en jøde i en vis tid og så ser, hvilket 

resultat der deraf følger. 

Metoden har selvsagt været inspireret af 

dyreforsøg med røntgenstrålers betydning 

for væv. Ikke desto mindre har 

forsøgene gennemført i Auschwitz 

skaffet den vigtige konklusion at røntgenstråler 

kan være steriliserende, også 

på mennesker. I Genesers „Histologi“ 

(Munksgaard 1998) udtrykkes det 

således: 

Også røntgenstråler kan i tilstrækkelig 

høje doser fremkalde degeneration af de 

spermatogene celler og eventuel sterilitet. 

Dette faktum udnyttes dagligt på hospitaler 

over hele verden, idet patienter før 

røntgenundersøgelse altid udstyres med 

gonadebeskytter. 

Det er interessant at se hvorledes Dr. 

Brack under Nürnberg processen forsvarer 

steriliseringen af jøder med at det i 

det mindste sikrede dem livet. I forsvaret 

hedder det: 

Q: Did you consider the 

extermination of the Jews a crime? 

A: Yes, we considered it a crime. 

We did not consider it worthy of the 

German people. 

Q: [...] You approached Himmler 

with the suggestion to sterilize the Jews, 

but in reality you did not want the Jews 

to be sterilized. You did that just in order 

20 

20 

to prevent more brutal measures from 

the part of Himmler or Hitler, did you 

not? 

A: [...] It is my opinion that these 

suggestions delayed this action and 

thereby prevented much evil being 

caused. 

Farmakologiske eksperimenter 

I april 1945 befriede sovjetiske tropper 

koncentrationslejren Sachsenhausen. 

Efterfølgende afhørtes lejrledelsen af det 

sovjetiske militærtribunal. SS-lejrlæge 

Heinz Baumkötter kunne berette hvorledes 

han selv og andre læger havde 

forestået en række forsøg med gift på 

fanger. Han beskrev hvorledes en ampul 

indeholdende 1 ml cyankalium placeredes 

i munden på fangen, som derpå bed 

den i stykker. Cyankaliums virkning på 

den menneskelige organisme var på 

daværende tidspunkt velkendt, men 

forsøgene blev gennemført med det 

formål at fastslå hvor lang tid der gik før 

den givne dosis medførte døden hos 

mennesket. Det var ønskeligt at finde et 

middel som virkede hurtigt, effektivt og 

smertefrit og som derfor - efter den tyske 

kapitulation - gav højtstående SS-førere 

mulighed for at unddrage sig deres 

ansvar. Baumkötter fastslog, at cyankalium 

indtaget oralt i den nævnte dosis 

medførte dødens indtræden allerede 

efter 15 sekunder. Denne viden er 

efterfølgende blevet brugt i toksikologien, 

og i Kampmann et al „Basal og 

klinisk farmakologi“ (FADL 1994) hedder 

det: 

Cyanbrinte, hydrogencyanid (HCN) er en 

luftart, som ved inhalation er en meget 

hurtigt virkende dødelig gift i koncentrationer 

over ca. 300 p.p.m. Oral indtagelse 

af kalium- eller natriumcyanid giver en 

lidt langsommere dødelig forgiftning i 

mængder på 50-100 mg. Ofte når 

symptomerne ikke at vise sig, før indtræden 

af bevidstløshed, kramper (anoxiske) 

og død. 

I Dachau udførtes også forsøg med 

giftstoffer. En hyppig metode var at skyde 

giften ind i forsøgspersonen med et 

projektil. Formålet var indlysende; hvis et 

iøvrigt ikke-dræbende skud kunne 

indeholde et giftstof, som ville virke 

dræbende på organismen, ville en såret 

fjende altid være dødelig såret. 

Således beskriver Dr. Mrugowsky et 

forsøg, som han selv forestod, hvorunder 

3 dødsdømte fanger blev skudt i låret 

med et projektil indeholdende giftstoffet 

Akonitin-nitrat. Han giver en detaljeret 

beskrivelse af de efterfølgende komplikationer, 

hvori det blandt andet hedder: 

Efter 20 til 25 minutter indtrådte motorisk 

uro og en let savlen. [...] Samtidig 

fandtes en stærk opkastelsesfornemmelse. 

Den ene forgiftede forsøgte 

forgæves at kaste op. [...] Den 

motoriske uro tiltog senere så meget, at 

personerne rejste sig op, kastede sig ned 

igen, rullede med øjnene, gennemførte 

meningsløse bevægelser med hænder og 

arme. [...] Døden indtrådte 121, 123 og 

129 minutter efter det givne skud. 

Akonitin tilhører gruppen af toksiske 

alkaloider (kvælstofholdige baser). I 

Casarett & Doull’s „Toxicology“ (US 1996) 

ses symptomerne observeret af 

Mrugowsky forklaret således: 

In addition to cardiac arrhythmias and 

hypotension, the alkaloids cause GI upset 

and neurological symptoms, especially 

numbness of the mouth and paresthesia 

in the extremities. Aconitine has been 

used experimentally in the study of 

cardiac arrhytmias. The alkaloid causes a 

prolonged sodium current in cardiac

muscle with slowed repolarization. The 

neurological effects are due to a similar 

action on voltage-sensitive sodium 

currents in nerve fibers. 

I 1935 blev sulfonamids virkning som 

chemoterapeutikum opdaget. Under 

krigen ønskede man at undersøge 

stoffets virkning som antibiotika, i 

særdeleshed i forbindelse med granatsår. 

Man forsøgte derfor at påføre fanger i 

koncentrationslejrene granatsår-lignende 

kvæstelser. I praksis foregik dette ved, at 

lægen skar dybe sår i fangens ben og 

inficerede dette med en flora af strepto-, 

stafylo- og pneumokokker. I visse tilfælde 

inficeredes såret desuden med glasskår 

og savsmuld for at efterligne den virkelige 

krigsskade så nøjagtigt som muligt. 

En del af forsøgspersonerne blev behandlet 

med sulfonamid, den anden del 

fungerede som kontrolgruppe. Sulfonamid 

viste sig ikke virksomt mod streptoog 

stafylokokker, men havde en vis effekt 

på pneumokokker. Udfaldet for de to 

grupper blev imidlertid det samme; 

mange fanger døde under forsøget, 

andre døde af forsøgets eftervirkninger. 

Hos Kampmann et al gives forklaringen 

på forsøgets dødelige udfald: 

[...] streptokokker af gruppe D og F, [...] er 

naturligt sulfonamid-resistente. [...] 

Sulfonamider kan få et come back til 

pneumonibehandling, hvis pneumokokkerne 

i Danmark bliver penicillinresistente. 

Dommen i Nürnberg 

Det er vigtigt at understrege, at eksperimenterne 

udført på mennesker i koncentrationslejrene 

ikke var alment accepteret. 

Størstedelen af den tyske lægestand tog 

stiltiende afstand fra forsøgene. Under 

en konference i 1943 følte Dr. Rascher 

(hovedmanden bag afkølings ▲ 

21 

21

eksperimenterne) sig mødt med en sådan 

kulde, at han - efter sigende efter 

adskillige drinks - forsøgte at forsvare sig 

med udtalelsen: 

I kalder jer human fysiologer, men 

arbejder kun med forsøgskaniner og 

mus. Jeg er den eneste i denne forsamling 

med virkelig kendskab til human 

fysiologi, fordi jeg eksperimenterer med 

mennesker. 

Fra december 1946 til juli 1947 gennemførte 

de allierede afhøringerne i 

Nürnberg af de 23 anklagede i den 

såkaldte „Medicinersag“. Dommen faldt 

20. August 1947: 7 dømtes til døden og 

blev henrettet. 5 dømtes til livsvarigt 

fængsel. 2 dømtes til 20 års fængsel, 1 til 

15 års fængsel og 1 til 10 års fængsel. 7 

blev frifundet. 

I tribunalets konklusion hed det blandt 

andet: 

These experiments were not the isolated 

and casual acts of individual doctors and 

research workers working solely on their 

own responsibility, but were the products 

of coordinated policy-making and 

planning at high governmental, military, 

and Nazi Party levels, conducted as an 

integral part of the total war effort. They 

were ordered, sanctioned, permitted or 

approved by persons in positions of 

authority who under all principles of law 

were under the duty to know about these 

things and to take steps to terminate or 

prevent them. 

22 

22 

Himmler begik selvmord umiddelbart 

efter at være blevet arresteret af allierede 

tropper. 

Det Det skal skal understreges, understreges, at at de de i i artiklen 

artiklen 

citerede citerede citerede lærebøgers lærebøgers lærebøgers beskrivelser beskrivelser beskrivelser ikke 

ikke 

nødvendigvis nødvendigvis baserer baserer sig sig direkte direkte på 

på 

forsøg forsøg udført udført udført i i koncentrationslejre, koncentrationslejre, men 

men 

istedet istedet kan kan være være baseret baseret på på dyreforsøg 

dyreforsøg 

eller eller kontrolleret kontrolleret kliniske kliniske forsøg forsøg med 

med 

informeretinformeret samtykke samtykke udført udført i i forlænforlæn- 

gelse gelse og og som som som underbyggelse underbyggelse af af de 

de 

beskrevne beskrevne beskrevne forsøg. 

forsøg. 

Primære historiske kilder: 

Alexander, Leo: THE TREATMENT OF 

SHOCK FROM PROLONGED EXPOSURE 

TO COLD, ESPECIALLY IN WATER, 

Washington D.C. 1953 

heri findes desuden 

Rascher et al: BERICHT ÜBER 

ABKÜHLUNGSVERSUCHE AM 

MENSCHEN, 1942 

Meclewski et al: EXPERIMENTAL 

OPERATIONS ON PRISONERS OF 

RAVENSBRÜCK CONCENTRATION CAMP, 

Poznan 1960 

Mendelsohn: THE HOLOCAUST - 

SELECTED DOCUMENTS, Vol. 9, New 

York 1982 

ZENTRALBLATT FÜR CHIRURGIE, 44, 

Leipzig 1943, pp. 1553-57 

DER ERBARZT, Heft 5/6, Berlin 1944, pp. 

62-64

Da vi var små, drønede vi hen til vinduet når vi hørte lyden af en ambulance. 

Vi er stadig ikke vokset fra fascinationen af de hylende sirener, men nu er 

den rettet mod de handlekraftige læger og brandmænd i vognene. Vi 

besluttede os til at få stillet vores nysgerrighed, og med kvindelig ynde 

lokkede vi en ambulancelæge og en helikopterlæge til at fortælle nogle 

spændende historier om deres dramatiske arbejde. Vi fik også en tur i 

vognen, hvilket gav os mulighed for at opleve en rigtig brandmand på nært 

hold. 

Actionlæger Af: 

Freddy Lippert er overlæge på 

anæstesiologisk afdeling på Rigshospitalet 

og den daglige leder af lægeambulancen 

i København. Han fortæller 

om de krav der stilles til ambulancelægen: 

- Det er vigtigt at man kan arbejde akut 

og selvstændigt, da man ofte skal tage 

hurtige beslutninger. Det er vanskeligt 

når man kommer ud til større skadesteder 

i løbet af meget kort tid at få 

overblik og prioritere hvem der skal 

behandles nu, og hvem der kan vente. 

Derudover skal man have psyke til at klare 

de ofte tragiske situationer: 

- Det er opslidende når man oplever 

noget meningsløst. Jeg blev engang 

kaldt ud til et færdselsuheld hvor en 

kvindelig cyklist var blevet påkørt og 

dræbt af en lastbil. Jeg så barnesædet på 

cyklen, og fik at vide at hun lige havde 

afleveret sit barn i vuggestue – det tog 

hårdt på mig. 

En anden gang blev vi kaldt ud til et 

færdselsuheld hvor det viste sig at en 

mand med vilje havde påkørt og dræbt 

sin kone. I armene havde konen deres 

barn, som på mirakuløs vis havde overlevet 

påkørslen. Så manden var steget ud af 

bilen og havde skåret halsen over på 

barnet. Det virker meningsløst. 

Der er ikke oprettet særlig psykologhjælp 

til folk på lægeambulancen. Når en 

vagt har været særlig barsk og personalet 

er blevet psykisk påvirket, mødes man i 

stedet – læger og brandmænd – og 

Af: Af: Af: Af: Sophie Sophie Sophie Sophie Sophie Jacoby Jacoby Jacoby Jacoby Jacoby & & & & & Nanna Nanna Nanna Nanna Nanna Døssing Døssing Døssing Døssing Døssing 

Fotografi: Fotografi: Fotografi: Fotografi: Fotografi: Wendy Wendy Wendy Wendy Wendy Plovmand Plovmand Plovmand Plovmand Plovmand 

diskuterer dagens oplevelser igennem. 

Freddy har en faglig ambition om at gøre 

den præhospitale behandling bedre, 

men er også engageret af mere personlige 

grunde. Sammenligner han sin 

daglige gang på Rigshospitalet med at 

køre med lægeambulancen, så er der 

ingen tvivl om hvad der er sjovest - I hver 

udrykning er der en historie. 

Men Freddy er ikke meget for at indrømme 

det heroiske i arbejdet som 

ambulancelæge: 

- For os er det et fagligt spørgsmål om 

man kan løse problemet. Der er ikke 

nogen forskel i at behandle et lungeødem 

på en skadestue eller i en lejlighed. 

Det er ikke mere helte agtigt, det er bare 

mere kompliceret. 

23 

23 

▲

Vi fik over 2 dage lov til at køre med 

lægeambulance i København. Her er et 

par af lægernes historier. 

Granater i baghaven 

Engang under rockerkrigen fik vi alarmmeldingen: 

“raket i hus”. Det viste sig at 

en af rockerne, havde arbejdet i haven i 

skudsikker vest og med pistol. “Havearbejdet” 

bestod i at sætte et kæmpe 

hegn op. Han var imidlertid blevet 

forstyrret af nogle personer som var 

kommet kørende forbi og havde kastet 

håndgranater ind til ham. 

Da vi kom, lå han med det ene ben 

læderet og granatsplinter i skulderen. 

Den skudsikre vest havde taget resten. 

24 

24 

Nogle behjertede mennesker havde 

bundet en tyk ledning omkring låret. 

Stykket under knæet var knust. Vi gav 

ham noget smertestillende og skulle til at 

flytte ham over i ambulancen. Vi var lige 

ved at klippe ledningen over, da det 

pludselig slog os at den kunne være 

strømførende. Det var den, så vi undlod 

at klippe i den… 

Vi pakkede patienten sammen og ville 

køre ind mod Rigshospitalet. Men i 

mellemtiden var Hells Angels rockeren, 

som havde siddet inde for dobbeltdrab, 

dukket op. Han ville køre med i ambulancen, 

men det modsatte vi os, for på en 

eller anden måde var vi jo mål nok i 

forvejen. Vi kørte ham ind, men benet var 

dog ikke til at redde. Den scene blev jeg 

næsten verdensberømt på, for hver gang 

de skulle rapportere om rockerkrigen i TV, 

viste de klippet hvor jeg går med en 

dropflaske på vej hen til ambulancen.

Is på nosserne 

Jeg blev kaldt til Istedgade for at behandle 

en narkoman som havde taget en 

overdosis. Da vi kom frem, var vi lidt i tvivl 

om hvem patienten egentlig var. Der stod 

en meget nydelig fyr, pænt klædt på, og 

lignede bestemt ikke en narkoman. Men 

det var altså ham. Han havde været stoffri 

i otte måneder, havde søgt tilbage i 

miljøet og var så kommet til at tage for 

meget. Det er klassisk. Han stod på 

benene, men var meget påvirket. Jeg 

sagde til ham at jeg ville tage noget af 

fixet. Det var han indforstået med, så jeg 

gav ham antidot. Der gik nogle minutter, 

så blev han utilpas og gik lidt væk og 

kastede op. Det ses hyppigt ved det 

hurtige skift mellem først at have for 

meget og så for lidt morfin i kroppen. 

Alt imens vi stod og ventede på at han 

kunne klare sig selv, dukkede der den 

mest barmfagre blondine op. Hun gik 

hen til patienten og stod og holdt ham 

om skulderen og talte sødt til ham. Han 

fik det bedre og rettede sig op. Da de 

havde stået sådan lidt tid, begyndte hun 

at tage ham kærligt i skridtet. Jeg tænkte 

at hvis han havde fået det så godt, at de 

kunne begynde at snakke forretninger, så 

måtte ambulancetjenestens rolle ligesom 

være udspillet. 

Blondinen vendte sig om og kiggede på 

mig med sine store dådyrøjne og 

spurgte: 

- Er det ikke også rigtigt at det hjælper at 

komme isvand på nosserne ? 

Jeg blev så paf at jeg ikke lige havde 

noget svar, men gav hende ret i at det 

vågnede man sikkert af. Men jeg mente 

dog at det jeg havde i sprøjten, var mere 

effektivt. 

Mens vi havde stået der og udvekslet 

forskellige medicinske behandlingsmetoder 

til overdosis, var narkomanen såmænd 

gået sin vej. Blondinen kiggede på 

mig igen og sagde at hun havde altså set 

det virke to gange. Og så gik hun også. 

▲ 

25 

25

26 

26 

LÆGEAMBULANCEN 

I Danmark er det kun anæstesiologer 

som kører med lægeambulancen. De 

har et fuldtidsjob ved siden af, da det 

er vigtigt at de opretholder rutinen fra 

den daglige gang på en skadestue, intensivafdeling 

og operationsgang. Der 

er 19 læger knyttet til lægeambulancen 

i HS, som kører ud ca. 24 gange i døgnet 

(7000 gange om året) Det er overvejende 

medicinske tilfælde, men lægeambulancen 

bliver også kaldt til at stå 

stand by til større ulykkessteder, som fx 

en brand. 

Lægeambulancen medbringer i modsætning 

til den almindelige ambulance 

udstyr som ellers kun findes på skadestuen. 

Når en patient med hjerteproblemer 

befinder sig på fjerde sal, er 

det meget afgørende at man har mulighed 

for at genoplive patienten på stedet, 

og ikke er nødt til at skynde sig at 

transportere patienten ned af trappen 

og ind i ambulancen. (Det er umuligt at 

ventilere og massere en patient på vej 

ned fra fjerde sal). 

Ambulanceførerne i den almindelige 

ambulance er brandmænd med en uddannelse 

som ambulancebehandlere. I 

lægeambulancen er denne suppleret 

med en ekstra uddannelse så de kan 

assistere lægerene. 

I lægeambulancen sidder udover lægen 

og ambulanceføreren ofte en stud.med. 

Mange vælger at køre med som et led 

i deres uddannelse.

27 

27

HELIKOPTERLÆGER 

Der er 26 helikopterlæger tilknyttet flyvestationen 

Værløse. Heraf er de 25 ansat 

på rådighedskontrakt, mens en er ansat 

på fuld tid. For at blive helikopterlæge 

skal man have aftjent sin værnepligt og 

bestået et flyvemedicinsk kursus, samt 

have erfaring indenfor kirurgi og anæstesiologi. 

Der er over 300 missioner årligt, ca. èn 

om dagen, som primært er rettet mod 

ulykker på havet. 

I tilfælde af havsnød bliver der ringet til 

søværnets operative kommando som 

rekvirerer en helikopter. Meldingen går 

videre til flyvestationen, og så bliver 

helikopterlægen ”scramblet” (kaldt ud). 

Lars Ebskov er afdelingslæge på 

orthopædkirurgisk afdeling på Hillerød 

sygehus og arbejder desuden som 

helikopterlæge. 

Her ses han sammen med sine kolleger. 

28 

28

Lig i lasten 

Engang blev vi kaldt ud til Oslo-færgen. 

Det var en scrambling kl 4 om natten 

hvor vi fik at vide at det skulle gå meget 

hurtigt. Da vi var nået et stykke derudaf, 

fik vi at vide at det drejede sig om en ung 

dame med hjerteproblemer. Vi prøvede at 

lande på dækket i bulderragende mørke, 

hvilket ikke kunne lade sig gøre. Så 

”Doc” måtte ned ( Doc er kaldenavnet for 

alle helikopterlæger). Min assistent blev 

først hejst ned, så der ikke skete ”Doc” 

noget. Bagefter blev jeg firet ned i en - 

synes jeg - meget tynd wire. Det var 

spooky at hænge ca. 30 meter over 

færgedækket med en defibrillator i den 

ene hånd og en lægetaske i den anden. 

Nede på dækket var der kaos. En masse 

nordmænd løb rundt mellem hinanden 

og råbte og skreg. Vi løb hen ad gange, 

ned ad trapper og ind ad døre. I en af 

korridoerne lå der en kæmpestor dame i 

40-års alderen, som vejede ca. 200 kg. 

Rundt omkring hende stod en rand af 

mennesker, hendes mand hylede og 

skreg og alle råbte i munden på hinanden. 

Efter at jeg havde taget EKG, gik det 

op for mig at hun faktisk VAR død. Jeg 

måtte simpelthen skære igennem og sige 

at der ikke var mere at gøre, og at vi IKKE 

kunne tage hende med. Manden skreg, 

alle skreg og kaptajnen kom ned og 

forlangte at vi skulle tage hende med. Jeg 

måtte sige at de var nødt til at tage 

hende med ned i køkkenet og lægge 

hende i fryserummet. Det var jo svært for 

folk at forstå, men vi fik båret hende 

derned og kom tilbage i helikopteren. 

I skudlinien 

Vi var på mission under krigen i Jugoslavien. 

En dansk soldat var kørt galt og 

røget udover en bro ned i vandet. Han var 

meget hårdt kvæstet og lå i respirator på 

en intensiv afdeling i Zagreb. Vores job 

var at hente ham hjem til Danmark. På 

det tidspunkt kørte vi stadigvæk i 

militærfarvede ambulancer, da vi endnu 

ikke havde fået malet dem hvide. Vi fløj 

derned og måtte køre i kortege til 

hospitalet, da vi kunne risikere at blive 

beskudt p.g.a. ambulancens uheldige 

farve. Da vi kom frem, fandt vi soldaten 

på intensivafdelingen uden overvågning. 

Vi var to læger og to sygepassere, hvoraf 

den ene var chefsergent, kæmpestor 

mand, som havde maskinpistoler med for 

at kunne forsvare sig hvis der kom 

soldater. Det var meget besværligt at få 

vores patient ud af hospitalet. Vi kom ud 

i ambulancen og halvvejs ud til helikopteren 

stoppede en serbisk patrulje os og 

meddelte at vi ikke kunne komme videre. 

Chefsergenten sprang ud af ambulancen 

med sine maskinpistoler og begyndte at 

true soldaterne. Han var fuldstændig 

frygtløs. Jeg var på det tidspunkt overbevist 

om at han ville blive skudt. Vi holdt 

der en time imens de checkede papirer. 

Det var ret ubehageligt. Til sidst kom vi 

igennem og op i helikopteren. Da vi 

landede i Ålborg, blev han på hvinende 

dæk kørt til neurokirurgisk afdeling hvor 

han blev opereret. Han havde haft en 

kæmpe blødning i hjernen, men overlevede 

næsten uden mén. Han ville aldrig 

have overlevet dernede. 

Sidenhen fik vi så malet ambulancerne 

hvide. 

29 

29

Lægegrænser 

Ingenting at spise i vagterne, ikke tid til at sove eller komme 

på toilettet. Stor arbejdsbelastning og stort ansvar, dårlig 

supervision – og næsten ingen opbakning fra kollegaer eller 

fagforening. Det var virkeligheden for en gruppe yngre 

læger. Til sidst fik de nok og startede foreningen Læger med 

Grænser. STUD MED var med til et af deres møder. 

af af af af af Felicia Felicia Felicia Felicia Felicia Geertinger Geertinger Geertinger Geertinger Geertinger & & & & & Jon Jon Jon Jon Jon Lykkegaard Lykkegaard Lykkegaard Lykkegaard Lykkegaard Andersen Andersen Andersen Andersen Andersen 

Illustration: Illustration: Illustration: Illustration: Illustration: Lasse Lasse Lasse Lasse Lasse Høgh Høgh Høgh Høgh Høgh Andersen Andersen Andersen Andersen Andersen 

En gruppe nyuddannede læger, der alle 

havde været i medicinsk og kirurgisk 

turnus i Københavns Amt, blev på en 

kursusdag opfordret til at snakke om 

arbejdsbelastninger. Og da der først blev 

prikket hul på bylden, væltede det ud 

med frustrationer. Ikke én eneste havde 

været tilfreds med sin hospitalsturnusophold. 

De yngre læger fandt ud af at de alle 

havde følt sig ensomme, trætte og 

inkompetente. Mange fik aldrig de pauser, 

de var berettigede til. Flere var nødt til 

at acceptere vagtværelser i den anden 

ende af hospitalet uden sengetøj og 

bademuligheder, selvom kravene til 

vagtværelsernes indretning er beskrevet 

nøje i overenskomsten. De fik sjældent 

indsigt i afdelingens speciale fordi der 

hverken var tid til at komme på operations-gangen 

eller i ambulatoriet: For at 

sætte handling bag ordene besluttede de 

at danne Læger med Grænser (LMG). 

Foreløbig har foreningen koncentreret 

sig om at beskrive deres arbejdesforhold i 

Ugeskrift for Læger, OBS Acuta, MOK og 

en række andre fagtidsskrifter. 

På deres hjemmeside kan man nominere 

”månedens bedste afdeling” og deltage 

i debatten om lægers arbejdsvilkår eller 

få gode råd omkring patientklager og 

første dag i turnus. 

Underskud 

Men hvorfor er læger så dårlige til at råbe 

op om deres arbejdesforhold? 

Forklaringen er, ifølge LMG, at lægeverdenen 

har en tradition for individualisme 

og specialisering, kombineret med 

mange års korte ansættelsesperioder 

forskellige steder. Derfor fremstår 

lægestanden ikke som en samlet gruppe 

med en fælles politisk målsætning. 

30 

30 

Nogle tør ikke gå alene til 

afdelingsledelsen med deres krav 

af frygt for karrieren – og hvis man 

prøver bliver man pacificeret med 

en oprykning til mellemvagt.. De 

yngste læger kommer ikke til 

reservelægerådsmøderne eller 

forsøger at få indflydelse på deres 

arbejdsforhold. På nogle afdelinger 

ved ingen hvem tillidsmanden 

er, og tillidsmanden kender ikke 

altid overenskomsten. 

Det kan skyldes det overvældende 

arbejdspres. På en stor medicinsk 

afdeling i Københavns Amt skulle 

de eksempelvis have været ni 

reservelæger, men de var kun seks 

og heraf måtte de to ikke gå i vagt. 

Med udsigt til en døgnvagt hver 

fjerde dag er der ikke meget 

overskud til fagpolitik. 

Men LMG oplever også at det 

betragtes som lidt suspekt at 

interessere sig for sine egne 

arbejdsforhold: ”Man må gerne 

arbejde en hel masse. Man må 

gerne være en god operatør. Man 

må gerne være en stor forsker. 

Men det er ikke fint at fokusere på sine 

egne krav. Selv ikke når det er åbenlyst for 

enhver idiot at man bliver bedre til sit 

arbejde af at have bedre forhold. Vi vil 

gerne have brudt myten om at det er 

vigtigt at være så tapper. I dag er man 

ikke en ordentlig læge medmindre man 

får -10 kroner i løn, bor i en sammenrullet 

avis og ser 10 patienter i sekundet”. 

“Resultatet af det nuværende system 

bliver nogle underlige personlighedsindskrænkede 

læger. Dårlige til at 

samarbejde. Dårlige til at kommunikere. 

Dårlige til at fokusere på egen ressourcer. 

Hvis vi virkelig vil hjælpe vores patienter, 

kræver det et personligt overskud.” 

I samme båd 

For at få brudt den tradition, vil LMG 

have fat i de studerende så tidligt som 

muligt. ”Det er vigtigt at gøre noget for 

de kollegaer vi får. Man kommer til at 

arbejde som en sindssyg resten af sit liv. 

Så bør man på et tidligt tidspunkt gøre 

sig klart hvad det egentligt er man vil”. 

Foreningens mål er først og fremmest at 

få gjort opmærksom på de dårlige 

arbejdsforhold på hospitalerne så den 

enkelte læger ikke føler sig alene med 

problemerne. 

Mere konkret vil man forbedre introduktionen 

til turnus. Lave en beskrivelse af de 

forskellige amter til 12. semester stude-

ende og få indført returndage under 

hospitalsturnus, ligesom man har det i 

almen praksis i dag. På de returndage 

kan de nybagte læger få mulighed for at 

få feedback på små og store problemer 

fra andre i samme båd. 

Samtidig arbejder man på at få offentliggjort 

de evalueringsskemaer som alle 

yngre læger skal aflevere efter deres 

turnusophold. På nuværende tidspunkt 

bruges skemaerne ikke af andre end 

afdelingerne selv. 

Gruppen af Yngste Læger (GYL) har ikke 

fået lov af FAYL til at offentliggøre de 

enkelte afdelingers evalueringer, men 

LMG har tænkt sig at kontakte 

„Vi vil gerne have brudt myten om, at det er 

vigtigt at være så tapper. I dag er man ikke en 

ordentlig læge medmindre man får 

-10 kroner i løn, bor i en sammenrullet avis og 

ser 10 patienter i sekundet”. 

Sundhedsstyrelsen med henblik på 

ændre dette. 

Alene i provinsen 

LMG mener ikke at problemet er 

specielt for København: ”Når jeg 

snakker med mine tidligere 

holdkammerater, der nu arbejder i 

provinsen, fortæller de historier 

om at når bagvagten er gået hjem, 

kan det være svært at få fat på 

ham. Og det sidste man får at vide 

er at han altså ikke har tænkt sig at 

komme ind nærmest under nogen 

omstændigheder. Så står man 

alene med ansvaret. 

Man er typisk også mere ensom 

fordi man ikke har så mange 

turnuskollegaer. Men vi ved reelt 

ikke hvor stort problemet er i 

provinsen.” 

Tag ansvaret alvorligt 

LMG forklarer at de ikke har tænkt 

at sætte sig ned i et hjørne og kun 

komme med negativ kritik. 

”Der er nogle ting vi er nødt til at 

brokke os over. Men vi prøver at lave 

positive tiltag, som at nominere den 

bedste afdeling. Vi er ikke interesseret i at 

kåre landets dårligste afdelinger. Det får 

vi intet ud af. 

Intentionen er at fortælle overlægerne og 

fagforeninge at vi synes de er medansvarlige. 

De har et ansvar der er proportionalt 

med den indflydelse de har, og 

det skal de tage alvorligt.. 

Samtidig ønsker vi også at sige til 

kollegaerne derude at de må tage sig 

sammen. Og ikke rende rundt og brokke 

sig over forholdene uden at gøre noget 

ved det. Det nytter ikke noget at lige så 

snart der er en der brokker sig til en 

morgenkonference, så slår alle blikket 

ned i bordet.” 

En gruppe udenfor 

LMG har holdt et møde med FAYL, men er 

skeptiske overfor at gå direkte ind i 

fagforeningsarbejdet 

”Det er mere effektivt at stå udenfor. Det 

FAYL gør er på mange måder godt. Men 

det er ikke godt nok. Vi tror at vi kommer 

længere ved at have en ping pong 

situation, end ved at lade os integrere i et 

system som vi kan fornemme er så tungt 

at det næsten er dræbende for nye 

initiativer. Vi føler os mere farlige når vi 

står udenfor. Hvis vi går ind i fagforeningen, 

så er vi neutraliseret. Så gælder 

deres regler, og så bliver man nødt til at 

mene det samme som dem”. 

LMG’s profilering foregår helt bevidst i 

fagtidsskrifter som f.eks Ugeskrift for 

læger og ikke i pressen, selvom om der 

har været følere ude fra bl.a TV2 

“Vi har snakket om det, men vi ønsker 

ikke den form for eksponering. Vi vil 

gerne være lidt anonyme. Vi vil gerne 

fremtræde som en gruppe og ikke som 

enkeltpersoner. Hvis vi skal tages alvorligt 

af fagforening og kollegaer skal 

diskussionen ikke foregå på forsiden af 

Ekstra Bladet. Så kunne vi let komme til at 

undergrave vores eget budskab.” 

Du kan besøge Læger med grænser 

på:www.laegermedgraenser.suite.dk 

31 

31

Sundhedsvæsenet 

ifølge Sonja 

Af: Af: Af: Af: Af: Bo Bo Bo Bo Bo Gr Gr Gregers Gr Gregers 

egers egers egers WW 

Winkel WW 

inkel inkel inkel inkel og og og og og Gor Gor Gordon Gor Gordon 

don don don Thomas Thomas Thomas Thomas Thomas Jehu Jehu Jehu Jehu Jehu 

Fotografi: Fotografi: Fotografi: Fotografi: Fotografi: Wendy Wendy Wendy Wendy Wendy Plovmand Plovmand Plovmand Plovmand Plovmand 

Den 23. februar i år fik Sundhedsdanmark ny boss. Sonja Mikkelsen flyttede 

ind i ministerlokalerne i Holbergsgade. STUD MED blev inviteret til 

morgenmad på årets første forårsdag for at høre om hendes planer som 

Sundhedsminister. 

34 

34

Jeg er sådan set ikke et 

øjeblik i tvivl om at vi 

på langt de fleste 

punkter har et 

fremragende 

sundhedsvæsen... 

...Vi har bare det 

problem at vi på 

nuværende 

tidspunkt ikke kan 

dokumentere det. 

Hvilke forventninger havde du da du blev 

præsenteret for at skulle være Sundhedsminister? 

– Jeg fandt det interessant at blive 

placeret på en opgave som tilhører en af 

velfærdssamfundets kerneopgaver. 

Dermed bliver jeg mere centralt placeret i 

diskussionen om udviklingen af velfærdssamfundet. 

Det er en stor udfordring for 

mig som politiker. Vi har tilrettelagt det 

efter princippet: Sundhedsvæsenet skal 

være lige for alle, uanset hvem du er og 

uanset din pengepungs størrelse. 

Kan du lave en kort status over hvor 

sundhedsvæsenet er nu og hvor det er på 

vej hen? 

– Jeg er sådan set ikke et øjeblik i tvivl om 

at vi på langt de fleste punkter har et 

fremragende sundhedsvæsen. Vi har bare 

det problem at vi på nuværende tidspunkt 

ikke kan dokumentere det. Man 

skal kunne sammenligne hospitalerne, 

ikke for at udpege dem der klarer sig 

dårligt, men for at tage ved lære af dem 

der klarer sig godt. Der skal animeres til 

positiv kappestrid. 

Hvilke visioner har du som sundhedsminister? 

– Kunsten er at få visionerne omsat til 

virkelighed. Der er to ting jeg har sat mig 

for at realisere i den kommende periode. 

Den ene er at gøre Regeringens 

Folkesundhedsprogram til folkets 

sundhedsprogram. Få folk til at leve 

længere, forbedre deres livskvalitet og 

skabe lighed i sundhedsvæsenet. Det 

andet er ønsket om at skabe fuld tryghed 

i befolkningen så vi føler at sygehusvæsenet 

er der når vi har brug for det. 

Ikke mere løftet pegefinger 

8 dage efter at Sonja Mikkelsen blev 

indsat som Sundhedsminister, lancerede 

hun den meget omtalte kræfthandlingsplan. 

Den sætter især fokus på rygning, 

og da man fra undersøgelser ved, at 50% 

af rygerne rent faktisk ønsker at holde 

op, er det nærliggende at sætte ind 

overfor dem. 

– Vi ved hvilke risici vi udsætter os for og 

hvad der skal gøres for at reducere dem. 

Spørgsmålet er hvordan vi kan få det 

enkelte individ til at gøre noget ved det. 

Det er jo ret nærliggende at koncentrere 

sig om dem der ønsker at holde op og 

derefter give dem relevant hjælp til at 

komme ud af deres tobaksforbrug. De 

skal ikke føle, at nu kommer staten og 

løfter pegefingeren. Det er ikke det det 

drejer sig om. Vi kan fortælle om konsekvenserne, 

vise vores statistikker om hvad 

rygning kan føre til. Men det tror jeg ikke 

vi kommer længere med. Det der flytter 

noget, er når den enkelte er motiveret til 

at ændre sine vaner. 

De privat praktiserende læger bør i højere 

grad inddrages for at hjælpe de rygere 

der gerne vil stoppe. Især efter at de 

praktiserende læger i deres seneste 

overenskomst har fået mulighed for at 

holde forebyggende konsultationer. 

35 

35 

▲

Håndværk frem for phD 

Ifølge Sonja Mikkelsen er et af de største 

problemer ikke pengemangel, men 

mangelen på personale. 

– Vi har øget bevillingerne til sygehusvæsenet 

med 8 mia. kr. over 5 år. Det vi har 

brug for er flere specialuddannede læger. 

Derfor er der behov for en effektivisering 

af uddannelserne. Vi skal have de 

medicinske kandidater meget hurtigere 

igennem deres speciallægeuddannelse. 

Det kan ikke passe at vi skal bruge 7 år på 

at uddanne en speciallæge. Det må 

kunne gøres hurtigere, og væsentligt 

mere effektivt. Den kortere vej til 

speciallægestillingen vil ifølge Sonja 

Mikkelsen kunne forkorte den periode de 

yngre læger lever nomadetilværelsen. 

– Jeg mener at det er spild af tid at så 

36 

36 

mange unge læger går i krig med en 

phD. Hvad skal de dog det for? Det er 

bedre at blive at blive en god håndværker. 

Selvfølgelig skal vi have læger der 

hovedsageligt uddanner sig til forskere - 

det har vi også brug for. Men patienten 

har mere glæde af den læge der kan sit 

håndværk. 

Patienten er ressourcen 

I løbet af de sidste mange år har en stor 

del af sundhedsdebatten omhandlet 

patientklager. 

Sonja Mikkelsen konstaterer at 

sagsbehandlingstiden for klager er blevet 

væsentlig kortere, og at færre klager over 

afgørelserne fra patientforsikringsnævnet. 

Dette tager hun som udtryk for 

at de som klager er tilfredse med 

afgørelserne. Men blandt lægerne 

...det er spild af tid, at 

der er så mange unge 

læger der går i krig med 

en phD. 

fortsætter debatten om en ny opbygning 

af klagesystemet hvor det ikke kun er den 

enkelte læge der hænges ud, når systemet 

fejler. 

Om dette siger Sonja Mikkelsen: 

– En læge vil ikke blive kritiseret for at 

have begået en systemfejl, det kan du 

ikke klandre den enkelte for. Men sjusk, 

bærer lægen det individuelle ansvar for. 

Det gør vi også alle andre steder i 

samfundet. Hvis du er sjusket med dit 

arbejde, så risikerer du at blive fyret. Men 

er man omhyggelig, udviser omhu og 

samvittighedsfuldhed, så bliver man jo 

heller ikke klandret hvis man begår en 

fejl. 

For Sonja Mikkelsen er det centrale ved 

problematikken omkring fejlbehandlinger 

at man lærer af dem. 

– Ligesom enhver patient skal anses for at

være en uddannelsesmæssig ressource, 

så skal fejlen bidrage til en bedre behandling 

i fremtiden. Samtidig skal man 

huske at dele sine erfaringer med andre 

sygehuse og afdelinger sådan at man 

forebygger at det sker andre steder. Den 

lærende organisation må snart finde 

indpas i vores sundhedsvæsen. 

Privat vs. offentlig 

Hvordan ser du samspillet mellem 

privathospitalerne og det offentlige 

sygehusvæsen? 

- Jeg ser sådan set ikke noget samspil. 

Privathospitalerne scorer jo profit på at vi 

ikke altid har så korte ventetider som vi 

bør have. De vil få kamp til stregen. Og 

de vil aldrig få en plads af nævneværdig 

betydning i det offentlige sygehusvæsen 

så længe det er velfærdssamfundet der er 

på dagsordenen. Og det er det i denne 

regering. 

Hun mener til gengæld at den større 

udflydning af faggrænserne på privathospitalerne 

sagtens kan overføres til 

den offentlige sektor. 

- Det er alene et spørgsmål om vilje. 

Lægerne skal begynde at anse social- og 

sundhedsassistenterne for at være en 

ressource som patienterne faktisk har 

brug for for at kunne blive færdigbehandlet. 

Det er også det vi hører under 

folkehøringerne, og det er det befolkningen 

efterspørger. Man vil simpelthen 

have et mere ligeværdigt forhold på 

hospitalerne hvor man anerkender at der 

er brug for alle faggrupperne til at løfte 

den samlede opgave. 

Omkring den voksende interesse for 

behandlingsforsikringer siger Sonja 

Mikkelsen: 

- Jeg mener ikke at man kan tage den 

som udtryk for utryghed ved vores 

sundhedsvæsen. Jeg synes pressen 

overdriver når de stiller spørgsmålstegn 

ved om sygehusvæsenet er der når man 

har brug for det. Det er mere den enkelte 

patient der måske oplever at det ikke var 

den bedste måde at blive behandlet på. 

Man skal kunne komme igennem et 

hospitalsophold som et helt menneske. 

Lægerne skal begynde 

at anse social- og 

sundhedsassistenterne 

for at være en 

ressource. 

37 

37 

▲

Konkurrence om 

forskningspengene 

Sonja Mikkelsen har tidligere udtalt at 

der bør være konkurrence om de statslige 

forskningmidler. HS har en særstilling, 

idet de får et statsligt bidrag på kr. 800 

millioner, mens den forskning, der 

foregår på universitetshospitalerne i 

Odense og Århus, bliver betalt af de 

amter som bruger hospitalerne. 

– Det er den skævhed jeg har peget på. Vi 

må lave en normalisering på det område. 

De statspenge, der bliver givet ud, skal 

komme forskningen til gode. Der skal 

være konkurrence om midlerne, og der vil 

Rigshospitalet og HS gå ind og score de 

fleste penge - i hvert fald hvis de har den 

høje kvalitet som man besynger hvilket 

jeg ikke tvivler på at de har. Fordelingen 

af pengene skulle så administreres af det 

Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. 

I den tid du har været minister er du ofte 

blevet kritiseret i pressen. 

Hvad betyder popularitet for dig? 

– Ingenting. Jeg er i holdningsbranchen, 

ikke i underholdningsbranchen. 

Opfordringen 

Hvis du afslutningsvis skulle komme med 

en opfordring til de kommende læger, 

hvad skulle det så være? 

– For det første: Man skal ruste sig til at 

indgå i et team sammen med det øvrige 

sundhedsfaglige personale. Man skal 

forstå at man ikke nødvendigvis er 

konge, men en del af det faglige team 

som er nødvendigt for patienten. Og for 

det andet: Lad nu være med at gå efter 

en phD. Bliv i stedet en god håndværker. 

Det er det vi har brug for. 

38 

38 

Jeg er i holdningsbranchen, 

ikke i underholdningsbranchen

En dag på Hamlet 

Privathospitaler fremkalder ikke længere kun nervøse trækninger hos politikere eller hos personalet 

i det offentlige sygehusvæsen. 

Flere og flere danskere lader sig forsikre mod sygdom. Det kan medføre et boom i antallet af 

patienter der vælger at betale for at lade sig behandle på et sygehus. 

STUD MED drog i forvejen og tilbragte en dag på Danmarks største privathospital, Hamlet på 

Frederiksberg. 

Af: Af: Af: Af: Af: Jon Jon Jon Jon Jon Lykkegaard Lykkegaard Lykkegaard Lykkegaard Lykkegaard Andersen Andersen Andersen Andersen Andersen 

Foto: Foto: Foto: Foto: Foto: Martin Martin Martin Martin Martin Risom Risom Risom 

Risom Risom 

For få år siden gjorde privathospitalet 

Hamlet et kup. Danmarks mest berømte 

læge, den svenske hjertekirurg Gösta 

Pettersson, forlod sin stilling som 

overlæge på Rigshospitalet og rykkede til 

Hamlet. Udover sin enorme faglige 

kunnen tilførte Gösta Pettersson Hamlet 

en god portion reklame, og han efterlod 

det motto der, ifølge de ansatte selv, 

kendetegner hospitalet: “På Hamlet er vi 

glade når vi modtager en patient”. 

Gösta Pettersson arbejder i dag i USA, 

men laver fra tid til anden stadig 

hjerteklapkirurgi på hospitalet på 

Frederiksberg hvor han arbejder sammen 

med professor, dr. med. Knut Kvernebo, 

som i dag har ansvaret for hjertekirurgien 

på Hamlet 

Cheflæge Finn Damgaard smiler mens 

han fortæller historien om den svenske 

superkirurg. Han har netop overstået 

dagens overlægemøde der især har 

handlet om den aftale Hamlet har 

indgået med Frederiksborg Amt om 

hjerteoperationer. Det går trægt med at 

sende det aftalte antal patienter til 

Hamlet, men Finn Damgaard mener at 

der går lidt tid før man har vænnet 

lægerne i Frederiksborg Amt til at bruge 

privathospialet. 

“Der er stadig en del misundelse, men vi 

har idag et godt forhold til de fleste 

offentlige hospitaler, “forklarer han: “Vi 

prøver bare at gøre det så godt at man i 

hvert fald ikke kan sætte en finger på det 

faglige arbejde. Vores resultater på 

bypass området ses ikke bedre nogen 

steder i Europa. Vi har en meget lav 

komplikationsfrekvens. Det har noget at 

gøre med at vi kan holde på de bedste 

folk.” 

Udover aftalen med Frederiksborg Amt 

udfører Hamlet opgaver for Bornholms 

Amt og Grønlands hjemmestyre. Aftalerne 

med amterne er meget vigtige for 

39 

39

hospitalet idet Hamlet, på trods af en 

god periode sidste sommer, i øjeblikket 

oplever en nedgang i antallet af patienter: 

“Sidste sommers overskud regnede vi 

med var den første effekt af de mange 

privatforsikringer, men så kom der en 

afmatning”. 

Hamlet forsøger at afpasse personalet 

efter antallet af patienter , men det er en 

svær balancegang : “Vi kan let ende i den 

anden grøft, og så opstår der ventetid,“ 

siger Finn Damgaard. 

Supplement eller alternativ? 

Når man studerer Hamlets PR-materiale, 

anlægges der en meget forsigtig, næsten 

ydmyg holdning overfor “konkurrenterne” 

i det offentlige, og det er, ifølge 

Finn Damgaard, helt bevidst: 

“Vi er et supplement til det offentlige, 

ikke noget alternativ. Det er vi for det 

første ikke store nok til. Vi kan ikke 

eksistere uden et fornuftigt samarbejde 

med det offentlige sygehusvæsen. De 

løser en stor opgave, og gør det på de 

givne vilkår faktisk rimeligt godt. 

Derfor er det i vores interesse at give 

borgerne mulighed for selv at være med 

til at bestemme tid, sted og vilkår for 

deres behandling, og det kan man altså 

bedst i et privat system”. 

Hamlets egne undersøgelser viser at 

patienterne vælger privathospital af 

følgende grunde: 

1) Ventelister til offentlige sygehuse. 

2) Bekymring for kvaliteten i det offentlige. 

3) Følelsen af at møde for mange forskellige 

læger/sygeplejersker på offentlige 

sygehuse. 

4)Dårlig information og manglende tid i 

det offentlige. 

5) Ønsker om individuel behandling der, 

ifølge Finn Damgaard, betyder at folk i 

40 

40

stigende grad forventer at der bliver taget 

hensyn til den enkelte patients særlige 

ønsker og behov. 

Flere patienter i den private hospitalssektor 

vil , ifølge Finn Damgaard, ikke 

resultere i amerikanske tilstande: “Vi vil 

formentlig i mange år have en stor 

offentlig sektor der tager sig af det 

meste, men vi vil se et stigende antal 

privatforsikrede danskere der vil være 

interesseret i de muligheder som et 

privathospital tilbyder. 

For dem bliver det ikke prisen, men 

kvaliteten som er afgørende. Folk er 

meget opmærksomme på at ikke alle 

læger er lige dygtige. Det er på kvaliteten 

vi ønsker at måle os med de offentlige 

hospitaler”. 

Trussel mod HS? 

Privathospitaler har hverken akut- eller 

uddannelsesforpligtelse hvilket, ifølge 

kritikerne, gør det let at undgå f.eks 

ventetider. 

Finn Damgaard kender begge argumenter: 

“Vi har kun akutte indlæggerlser hvis 

der opstår komplikationer hos vores egne 

patienter. Så sender vi dem ikke videre til 

det offentlige”. Hvad angår uddannelsen, 

er situationen en anelse mere 

kompliceret: 

“Det er rigtigt at vi ikke har lægeuddannelsen 

på anden måde end at 

specialister kan kvalificere sig til 

overlægestillinger ved at være her.Vi har 

ikke yngre læger endnu. Vi har diskuteret 

det og har kontakter til Sundhedsstyrelsen 

Jeg er positiv overfor det, men 

det kræver at vi finder ud af hvordan de 

kan indgå i vores system,“ siger Finn 

Damgaard. 

“På sygeplejerskeuddannelsen var vi 

faktisk meget langt. Vi fik en henvendelse 

sidste sommer fra Diakonissestiftelsen 

om hvorvidt vi ville indgå i uddannelsen 

af sygeplejersker. Vi var først temmelig 

skeptiske, men fandt efterhånden ud af 

at det godt kunne lade sig gøre. Så vi 

forberedte os grundigt til at modtage 

sidsteårselever. Det gik så hverken værre 

eller bedre end at Diakonissestiftelsen 

efterfølgende af H:S direktion har fået 

forbud mod at indgå i et uddannelsesmæssigt 

samarbejde med Hamlet. 

Begrundelsen kender vi ikke, men den er 

formentligt rent ideologisk. Det er lidt 

imponerende at man oplever et så relativt 

lille sted som en trussel mod noget så 

stort som HS”. 

Patientklager tages meget 

alvorligt 

Heller ikke Hamlet undgår at folk klager 

over behandlingen. 

“ Vi skulle helst ikke have nogen klager, 

men det er klart at det kan ikke undgås,“ 

forklarer Finn Damgaard: “Der sker ofte 

at nogle patienter cirkulerer rundt i det 

offentlige system og måske bliver afvist 

fordi der ikke er mere at gøre. De kommer 

så her til sidst. Nogle af dem er 

temmeligt frustrerede. Vi forsøger at 

forklare dem situationen så godt som 

muligt, men det kan være svært at 

undgå at folk bliver skuffede 

Det kræver en del psykologi at tale med 

disse patienter for når folk har betalt 

penge, mener de at de har krav på noget 

ekstra. Her gør vi meget ud af ikke at give 

folk nogle forventninger som vi ikke kan 

opfylde. Vi ringer direkte til folk når de 

har klaget. For at snakke forløbet igennem. 

Hvis vi kan redde en fra at blive en 

dårlig ambassadør for os, vil vi gerne 

gøre det.” 

Helkropsscanning 

I bookingen, som sørger for visitationen 

af patienterne til Hamlet, sidder Hanne 

Brandt. Hun er sygeplejerske og skal 

sørge for at den lægelige indikation er i 

orden når patienterne kommer til 

forundersøgelse på hospitalet. Ventetid 

er et næsten ukendt begreb, og folk kan 

som regel komme til forundersøgelse 

eller operation inden for samme uge. 

De fleste af forespørgelserne drejer sig 

om priser for forskellige indgreb. En 

person ringer og vil gerne have taget en 

række blodprøver. Hanne Brandt forklarer 

at svarene vil blive sendt til egen læge, og 

dette vækker ikke begejstring. “Han 

ringer ikke igen,” siger Hanne Brandt 

efter at have lagt røret på: “Ind imellem 

vil folk have lavet en hel række undersøgelser, 

nogle vil sågar gerne 

helkropsscannes. Så plejer vi at forklare 

dem at det dels ikke er sundt, dels at 

svarerne skal ses af en læge. Alt andet 

ville være useriøst”. 

Kvalitet, kvalitet og kvalitet 

Kvalitetssikring er øjeblikkets helt store 

modeord i sygehusvæsenet. På Hamlet er 

man certificeret efter den såkaldte ISO 

9002-standard. Det er en kvalitetssikringsmodel 

hvor Hamlet har udarbejdet 

kvalitetsstandarder til alle områder på 

hospitalet: Fra kvaliteten af maden til de 

enkelte behandlinger. “Dansk Standard 

(Teknisk rådgivende organ - red) kommer 

på kontrolbesøg 2 gange årligt,” fortæller 

Else Marie Pedersen, som er kvalitetskoordinator 

på Hamlet. 

„Hvis Dansk Standard finder at der er ting 

der skal rettes, udarbejder de en 

korrektionsrapport,“ forklarer Else Marie 

Pedersen. “Hvis de kritiserede områder 

ikke bliver rettet, kan vi i yderste tilfælde 

risikere at miste vores kvalitetscertificering”. 

Dansk Standard er ikke den eneste 

kvalitetskontrol på hospitalet. Internt 

arbejder Else Marie Pedersen og en 

gruppe auditører sammen med de 

41 

41 

▲

42 

42 

forskellige afdelinger. “Vi tager blandt 

andet udgangspunkt i de spørgeskemaer 

som patienterne udfylder, hvor de kan 

give karakter fra 1 til 5. Kravet er at vi skal 

ligge på 4,5 eller højere på alle områder: 

Det gør vi også i øjeblikket,” forklarer 

Else Marie Pedersen. 

Da denne form for kvalitetssikring blev 

indført på Hamlet, vakte den ikke begejstring 

alle steder. “Lægerne var faktisk 

nogle af de mest skeptiske,” fortæller 

Else Marie Pedersen. “Men efterhånden 

er alle glade for ordningen. Der går 

konkurrence i det, og folk får lidt sommerfugle 

i maven når de ved at kontrolbesøget 

nærmer sig.” 

Hvor er portøren? 

Cheflæge Finn Damgaard viser rundt på 

hospitalet. Stemningen er meget afslappet: 

“Vi føler os lidt som en stor familie”, 

forklarer Finn Damggard. “Derfor gør vi 

utroligt meget ud af at orientere personalet, 

f.eks. i hospitalets økonomi. Når 

man inddrager folk, betyder det også at 

de har en større ansvarsbevidsthed og 

ofte vil strække sig længere for hospitalet”. 

Finn Damgaard viser en stue frem: 

Smagfuldt indrettet med B&O fjersyn og 

pinligt rent. “En nullermand er nærmest 

en majestætsfornærmelse her,” siger 

Finn Damgaard, og forklarer at man har 

folk ansat til at vedligeholde senge og 

inventar så det ikke kommer til at virke 

slidt. 

Det er ikke kun lønnen der trækker i det 

private: “Vi ligger kun ca. 10% over hvad 

de tjener på et offentligt sygehus,” 

forklarer Helle Thorning-Schmidt, der er 

sygeplejerske: “Jeg kunne faktisk tjene 

mere ved at arbejde aften/nat i det 

offentlige. Der er en helt anden arbejdsglæde 

ved at arbejde her på hospitalet. 

“Vi arbejder med selvstyrende grupper

med 12-14 sygeplejersker, der selv 

planlægger arbejdstid og ferie. Så 

oversygeplersken er afskaffet her,” 

forklarer hun, mens der gøres klar til en 

diskusprolapsoperation. 

Operationslægen er på vej til Privathospitalet 

Hamlet. Han er en af ca. 80 

eksterne konsulenter der som speciallæge 

i fritiden udfører behandlinger og 

operationer på Hamlet. Langt de fleste 

operationer udføres dog af Hamlets faste 

læger. Portøren er afskaffet, så læger og 

sygeplersker hjælpes ad med at få 

patienten over på operationslejet. Lægen 

har dagen i forvejen informeret patienten 

grundigt om indgrebet. “Det hele glider 

så utroligt let herude,” forklarer 

operationslægen. “Her drejer alt sig om 

patienterne, og hele personale gør sig 

ekstra umage for at få det hele til at 

fungere. Det ser du ikke altid i det 

offentlige. Der kan det være sådan et 

utroligt tungt system,” siger han træt. 

PRIVATHOSPITALET HAMLET 

Hamlet blev grundlagt i 1993. Det er et Aktieselskab med 28 aktionærer. 

Hovedaktionærerne er bl.a.de store forsikringsselskaber, A.P. 

Møller, H. Lundbeck, Nykredit og Carlsberg. I 1999 var omsætningen 

89 millioner kr. Heraf ca. 25 millioner fra det offentlige. Underskuddet 

var på 6,4 millioner. 

Hamlet beskæftiger sig med stort set alle medicinske og kirurgiske 

specialer. Der er 53 sengepladser og 104 ansatte, hvoraf otte er 

fastansatte vagtbærende overlæger. Lønnen for en vagtbærende 

overlæge er ca. 800.000 kr. om året. Herudover arbejder en række 

lægekonsulenter fra andre hospitaler i deres fritid på Hamlet. 

En forundersøgelse koster 1.300,- en ny hofte 83.000,- og en ny 

hjerteklap 135.000,-. 

43 

43

På På bænken: 

bænken: 

Dermatologen 

Psykiateren 

Skadet: 

Skadet: 

Allergologen 

44 

44 

7: 7: Pædiateren: 

Pædiateren: Pædiateren: Den forudseende offensive 

kant med det store ansvar 

2: 2: Ortopædkirurgen: Ortopædkirurgen: Tung, hårdttacklende 

back med begrænsninger i spillet fremad 

banen 

STUD MED 

præsenterer 

GLANSHOLDET 

11: 11: Thoraxkirurgen: Thoraxkirurgen: Perfektionisten med 

de usvigeligt sikre afslutninger som med 

stor variation ophøjer spillet til kunst 

4: 4: Gynækologen: Gynækologen: Forsvarets store profil 

med en enorm spilforståelse og dybe 

stikninger 

10: 10: Anæstesiologen: Anæstesiologen: Den offensive 

elegantier som med knusende ro og 

sublimt overblik redder enhver situation - 

fagets ambassadør 

6: 6: Inter Internmediciner 

Inter nmediciner 

nmedicineren: 

nmedicineren: 

en: En hurtigttænkende 

slider med en uundværlig 

taktisk forståelse 

5: 5: Almenmedicineren: 

Almenmedicineren: Almenmedicineren: Umiddelbart ikke 

så sikker i hovedspillet, men med en 

utrolig bred aktionsradius 

1: 1: Patologen: Patologen: Den bedrevidende 

og højtråbende sidste skanse 

9: 9: Neurokirurgen: Neurokirurgen: Den 

blændende tekniker med de 

skarpe driblinger og sans for 

detaljen 

8: 8: 8: Neurologen: 

Neurologen: 

Den fremadrettede 

højre midtbane 

med de let løftede 

albuer og elegante 

afleveringer 

3: 3: Gastrokirurgen: 

Gastrokirurgen: Gastrokirurgen: Mener sig 

finere end kollegaen på højre 

back, men med tendens til 

upræcise afleveringer

Actionlæger •Privathospitalet •Sonja Mikkelsen - Stud. Med.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?