Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i ...

More documents

Recommendations

Info

etragtninger er traditionelt vanskelige, men i byggebranchen kan de være endnu mere udfordrende af de årsager der er diskuteret i starten af nærværende kapitel: • Byggebranchen kan være mere konjunkturfølsom. • Produkterne er ofte mere komplekse (mere engineer-to-order end configureto-order) end for de mere standardiserede maskinprodukter. • Man har måske ikke så mange erfaringer med automatisering i almindelighed, og mangler hermed et erfaringsgrundlag for at diskutere automatisering af salgs- og ordrebehandlingsprocesser. • Softwareteknologien er endnu ikke moden på mange af de områder, som byggebranchen ønsker (håndtering af både geometri og logik). • Mange af de mindre virksomheder har ikke den IT-ekspertise der skal til for at vurdere teknologien. Nogle er de erfaringer der er gjort i PKB kan bruges til at opstille checklister med potentielle gevinster, omkostninger og risici. Dette er forsøgt i det følgende. Typiske gevinstpunkter Besparelse af direkte interne timer Besparelse af indirekte timer Digitale 3D modeller 45 Beskrivelse Erfaringer De direkte arbejdstimer dækker den tid der bruges til udarbejdelsen af dokumenter i tilbudsgivning og ordrebehandling, f.eks. tegninger, styklister og prisberegninger. De indirekte timer, dækker over den tid der anvendes i produktionen. Denne tid afhænger af kvaliteten af produktionsgrundlaget, samt af produktionsplanlægningen. Hurtigere tilgang til produktionsdokumenterne medfører en bedre planlægning og dermed en bedre kapacitets- og materialeudnyttelse. Tilsvarende kan en bedre kvalitet af produktionsgrundlaget betyde et lavere spild i produktionen. Digitale 3D modeller af virksomhedens produkter betyder at arkitekter, rådgivende og entreprenører kan lave mere nøjagtige digitale modeller af det færdige byggeri. Dette giver en række fordele, hvorfor man til en vis grad vil foretrække leverandører, der stiller digitale 3D modeller til rådighed. Her har der været en del besparelse at hente hos de implicerede parter, specielt ved udarbejdelsen af produktionstegninger og styklister. Dette punkt syntes at være et af de primære gevinstområder hos flere af de implicerede parter. Blandt parterne i PKB var denne tendens ikke så udbredt som ventet. Gevinster synes nemmere at estimere, fordi der ofte er tale om en besparelse af kendte udgifter, eller en forbedring af kendte måltal, f.eks. leveringstid. Omkostningerne ved konfigureringsprojekter er sværere at forudsige fordi man her bevæger sig ud på ukendt grund, både hvad angår den nye teknologi, men også hvad angår hele projektforløbet. Typiske omkostningspunkter Restrukturering af produktsortiment Beskrivelse Erfaringer Forudsætningerne for konfigurering og industrialisering er at der anvendes relativt standardiserede produktfamilier. Derfor kan det være nødvendigt at gennemtænke produktsortimentet og Der var ikke fokus på dette område. Dog har virksomhederne generelt løbende beskæftiget sig hermed. Under dokumentationsforløbet blev der truffet nogle valg, der Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i byggebranchen, -erfaringsopsamling.
Indsamling og dokumentation af viden skabe mere standardiserede produktkomponenter. I realiteten er der tale om at flytte ”order specification decoupling line” i retning fra engineerto-order mod configure-to-order. Dette omfatter en beskrivelse af hvordan en ny produktvariant skabes: hvilke dele eksisterer der som udgangspunkt for variantskabelsen? Hvilke regler gælder for delenes nye sammensætning etc. Meget af denne viden eksisterer inde i hovederne på sælgere, teknikere og ingeniører, hvorfor det koster analyse-arbejde at få det nedfældet på papir. Køb af software Softwareudgifter opdeles typisk i en engangsbetaling og en årlig licensbetaling. Opbygning af konfigureringssystem (programmering) Dette omfatter oprettelsen af produktkomponenter, variable, regler, beregninger etc. inde i det valgte softwaresystem. Anvendelsen af standardsystemer betyder at der i mindre grad er tale om egentlig programmering og mere om indtastning og strukturering af data og viden. simplificerede nogle regelsæt. Denne opgave har som udgangspunkt været tidskrævende i de implicerede virksomheder. Dog har software-udfordringer flyttet en del af fokus fra dette område til systemudviklingen. De totale udgifter over 5 år løber typisk op i en halv til to millioner kroner, dog meget afhængigt af antallet af brugere. Se mere i PKB’s softwareanalyserapport [Hansen&Hvam, 2004 b]. Dette punkt har voldt de største problemer i PKB-projektet. Dette skyldes bl.a., at problemstillingerne var meget komplekse, at der ikke tilsyneladende ikke kunne findes det ønskede standardsoftware, samt at virksomhederne var tilbageholdende med at købe ekspertbistand. De potentielle risici er sandsynligvis blandt de største barrierer mod konfigureringsprojekter i byggebranchen. Disse er svære at overskue, og manglen på ”frontløbere/fyrtårne” gør det sværere, at eftervise, at det er muligt at gennemføre projekter med succes. Typiske risikopunkter Accepterer kunderne standardiserede produkter? Omkostninger kan undervurderes Beskrivelse Erfaringer Ved overgangen til en industrialiseret produktion og anvendelsen af konfigureringssystemer, vil man ofte være nødt til at gå på kompromis med den grad hvormed man kan tilfredsstille individuelle kundebehov. Hvis man begrænser kundernes valg for meget, i relation til den besparelse som kunden opnår, risikerer man at kunderne finder andre leverandører. Udviklingsomkostningerne kan være svære at estimere, både hvad angår tid til videnindsamling og programmering. Des mere der er tale stor kompleksitet og mere engineer-to-order end configure-toorder, des sværere bliver det at estimere automatiseringsomkostningerne. Dette punkt var en væsentlig risikoparameter for nogle af virksomhederne i PKB-projektet. Der er ikke lavet sammenlignende præ- og efterkalkulationer. Erfaringen var dog at virksomhederne har meget svært med at vurdere korrektheden af det estimerede omkostningsniveau. Man er tilsyneladende ofte nødt til at stole på sit instinkt og mere strategiske vurderinger om hvordan forretningen ønskes at være i fremtiden. En løsning kan være at lave scenarier og følsomhedsanalyser. Projektfolk kan Dette punkt gælder for alle Dette punkt var meget relevant, specielt i de Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i byggebranchen, -erfaringsopsamling. 46
Page 1 and 2: Fremgangsmåde for opbygning af kon
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1 Introduktion
Page 5 and 6: 1 Introduktion til problemstillinge
Page 7 and 8: 1.2.1 Industrielle specifikationer
Page 9 and 10: Udviklingssystem / Forberedende sys
Page 11 and 12: • Erfaringer er løbende opnået,
Page 13 and 14: Vedligeholdelse og videreudvikling
Page 15 and 16: I nedenstående Figur 7 er vist den
Page 17 and 18: Den første fase i fremgangsmåden
Page 19 and 20: Efter at version 3 af systemet er i
Page 21 and 22: drifts-/ vedligeholdelsesfasen er u
Page 23 and 24: På tilsvarende måde kan de livsfa
Page 25 and 26: Den optegnede produktvariantmaster
Page 27 and 28: Den tilrettede objektorienterede mo
Page 29 and 30: forsvinder. Til gengæld skal f.eks
Page 31 and 32: 3 Erfaringer Dette kapitel opsamler
Page 33 and 34: Development of materials, parts, mo
Page 35 and 36: af de forskellige bilmodeller. Plat
Page 37 and 38: 3.1.3 Stor omsætning af tilbud ell
Page 39 and 40: karakteriserer softwaresystemerne o
Page 41 and 42: Figur 19: Udsnit af produktionstegn
Page 43 and 44: 3.2 Erfaring med selve fremgangsmå
Page 45: • Større grad af industrialiseri
Page 49 and 50: Figur 20: Udsnit af en produktvaria
Page 51 and 52: Modsat kan det tænkes at der er to
Page 53 and 54: Figur 22: CAD-modeller struktureret
Page 55 and 56: medført at der i forskellige proje
Page 57 and 58: • Betonhal i Inventor Product Con
Page 59 and 60: 4 Konklusion og perspektivering PKB
Page 61: 5 Litteraturliste [bips nyt, 2003]

Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?