Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i ...

More documents

Recommendations

Info

43 • Man skal passe på med at være alt for ambitiøs i det første projektforløb. Det er godt at have en ambitiøs vision, men det er uhensigtsmæssigt at forsøge at nå det hele i første omgang. • Projekter risikerer at trække i langdrag, hvis der ikke ”scopes” ned til mindre bidder. Man risikerer at der går for lang tid inden der opnås resultater og at folk mister tilliden til projektet. • Skær projektet ned i mindre bidder, f.eks.: Fokuser på én produktfamilie fremfor flere, vælg et isoleret område hvor behovet som udgangspunkt er størst, fravælg noget funktionalitet, start med f.eks. kun én type output, etc. Opdelingen i iterative projektforløb betyder, at man opdeler udgifter, gevinster og risici i mindre bidder. Alt andet lige vil man i de første gennemløb opleve relativt lave direkte gevinster. Til gengæld er sandsynligheden for at gennemføre et kort delprojekt langt større end for et stort. Omkostningerne er tilsvarende væsentligt lavere. Endelig kan erfaringerne fra det første projektforløb bruges konstruktivt til at styre næste gennemløb bedre. 3.2.3 Fase 1: Procesanalyse Fremgangsmådens fase 1 ”procesanalyse” har været anvendt uden større problemer. I de udvalgte virksomheder har der været optegnet procesdiagrammer, der har været anvendt som udgangspunkt for en identifikation af problemer og mulige fokusområder. Endvidere har en identifikation af nøgletal dannet grundlag for en identifikation af den potentielle gevinst ved at IT-automatisere processerne. Fasen har, som for konfigureringsprojekter i maskinindustrien, vist sig behjælpsom ved identifikation af behovene for et fremtidigt konfigureringssystem, og for fastlæggelsen af en kravspecifikation hertil. Der er imidlertid et par områder, hvor der er særlige forhold. Disse er: • Behov for en bedre afklaring af interessenter • Behov for bedre cost-benefit analyser Disse to punkter kommenteres særskilt i det følgende. 3.2.3.1 Interessent- og netværksanalyser For leverandører i byggebranchen vil de interne forretningsprocesser ofte interagere med eksterne interessenter. De eksterne interessenter kan befinde sig forskellige steder i det samlede byggeris værdikæde og samarbejde i mere eller mindre formelle netværk. I forbindelse med en forestående automatisering af forretningsgange bør virksomheden søge at forstå de gevinster, omkostninger og risici, og dermed incitamenter, som aktørerne i disse værdikæder og netværk står overfor. Eksempler på mulige problemstillinger, der kan være værd at identificere er bl.a.: • Komponentleverandører kan bevæge sig opad i værdikæden: Hvis der skabes konfigureringssystemer og digitale bygningsmodeller med ekspertviden, overflødiggøres dele af arkitekters, rådgivende ingeniørers og entreprenørers arbejde. I den ultimative situation kan man uden større teknisk indsigt designe en hel bygning ned til mindste detalje og udskrive store dele af produktionsgrundlaget automatisk. • Komponentleverandører kan presses på indtjening: IT-systemer muliggør en større grad af sammenligning af forskellige komponenter. Alternative løsninger kan hurtigt skabes og evalueres, hvilket skaber en større konkurrence og prispres mellem leverandører. Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i byggebranchen, -erfaringsopsamling.
• Større grad af industrialisering og investeringer kan tvinge leverandører til at samarbejde: Investeringer i maskiner og IT betyder, at der skal et større salgsvolumen til betale investeringerne hjem. Dette kan betyde, at leverandører skal se sig om efter samarbejdspartnere for at skabe et større volumen i omsætningen. • Arkitekters jobbeskrivelse kan ændres: konfigureringssystemer og digitale bygningsmodeller kan betyde at en del af arkitekternes tekniske arbejdsopgaver formindskes, og fokus flyttes mod de egentlige kreative opgaver. På den anden side stilles der måske krav om, at arkitekter overtager dele af ingeniørernes arbejde, fordi dette bliver teknisk muligt. Hvis komponentleverandører samarbejder med arkitekter og rådgivende om nye IT-systemer, er det vigtigt at kende disses incitamenter for at hjælpe eller modarbejde udviklingsprocessen. • Teknikeres jobbeskrivelse hos komponentleverandørerne kan ændres: ITsystemer betyder at tekniske tegnere, salgssupportører, sælgere, ingeniører, designere får en ændret jobbeskrivelse. Tekniske tegnere skal måske til at fungere mere som ingeniører, mens designere måske skal fokusere endnu mere på det kreative, eller omstilles til det mere tekniske, fordi en del af designfunktionen automatiseres. For at forstå de potentielle forandringer der kan, eller bør, gennemføres i værdikæden kan det være en idé, at identificere hvilke samarbejdende netværk en virksomhed indgår i og hvilke interessenter der er i netværkene. Resultatet af analysen skal være en identifikation af de ønsker og krav interessenterne har til fremtidige nye forretningsprocesser, f.eks.: • Hvordan kan der laves en mere effektiv arbejdsdeling? • Kan der med fordel laves systemleverancer? • Hvem vil være vindere og tabere ved en forandring af de eksisterende forretningsprocesser? Er der nogle funktioner, der bliver overflødige? Oprettes der nye funktioner? • Hvilke forretningsmæssige performancekrav vil der være til produktkvalitet, grad af kundetilpasning (engineer-to-order eller configure-to-order) gennemløbstider, priser, leveringssikkerhed etc.? • Vil der være særlige krav til formater ved udveksling af data, f.eks. krav til filformater ved udveksling af CAD-modeller. • Etc. For det fremtidige konfigureringssystem skal der endvidere identificeres følgende krav: • Hvilke andre systemer hos de andre interessenter skal systemet udveksle data med? • Hvilke muligheder er der for at interessenter kan gå sammen om at opbygge systemer? • Kan der med fordel vælges samme softwareplatform? • Hvem skal arbejde sammen om at opbygge systemet? • Hvem skal stå for drift og vedligeholdelse af de forskellige delsystemer? 3.2.3.2 ”Cost-benefit-risk” vurderinger Den anden udfordring, der er observeret under procesanalyserne er vurderingen af de potentielle gevinster, omkostninger og ricisi. Disse ”return on investment” Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i byggebranchen, -erfaringsopsamling. 44
Page 1 and 2: Fremgangsmåde for opbygning af kon
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1 Introduktion
Page 5 and 6: 1 Introduktion til problemstillinge
Page 7 and 8: 1.2.1 Industrielle specifikationer
Page 9 and 10: Udviklingssystem / Forberedende sys
Page 11 and 12: • Erfaringer er løbende opnået,
Page 13 and 14: Vedligeholdelse og videreudvikling
Page 15 and 16: I nedenstående Figur 7 er vist den
Page 17 and 18: Den første fase i fremgangsmåden
Page 19 and 20: Efter at version 3 af systemet er i
Page 21 and 22: drifts-/ vedligeholdelsesfasen er u
Page 23 and 24: På tilsvarende måde kan de livsfa
Page 25 and 26: Den optegnede produktvariantmaster
Page 27 and 28: Den tilrettede objektorienterede mo
Page 29 and 30: forsvinder. Til gengæld skal f.eks
Page 31 and 32: 3 Erfaringer Dette kapitel opsamler
Page 33 and 34: Development of materials, parts, mo
Page 35 and 36: af de forskellige bilmodeller. Plat
Page 37 and 38: 3.1.3 Stor omsætning af tilbud ell
Page 39 and 40: karakteriserer softwaresystemerne o
Page 41 and 42: Figur 19: Udsnit af produktionstegn
Page 43: 3.2 Erfaring med selve fremgangsmå
Page 47 and 48: Indsamling og dokumentation af vide
Page 49 and 50: Figur 20: Udsnit af en produktvaria
Page 51 and 52: Modsat kan det tænkes at der er to
Page 53 and 54: Figur 22: CAD-modeller struktureret
Page 55 and 56: medført at der i forskellige proje
Page 57 and 58: • Betonhal i Inventor Product Con
Page 59 and 60: 4 Konklusion og perspektivering PKB
Page 61: 5 Litteraturliste [bips nyt, 2003]

Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?