Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i ...
Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i ... Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i ...
Branchens mange små virksomheder har muligvis ikke et tilstrækkeligt volumen til, at det vil være lønsomt at investere i konfigureringssystemer. Erfaringerne fra PKB-projektet peger dog også på, at der er en række virksomheder, der forsøger at udvikle sig for, at kunne opfylde de forudsætninger der gælder for industrialisering. Mange af de implicerede virksomheder arbejder både med, at forbedre forudsætningerne for konfigureringssystemer og med at opbygge konfigureringssystemer. Arbejdet med at opbygge konfigureringssystemer har bragt en masse manglende forudsætninger frem i lyset, hvilket burde medføre at disse diskuteres og behandles ude i virksomhederne. 41 Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i byggebranchen, -erfaringsopsamling.
3.2 Erfaring med selve fremgangsmåden Den i kapitel 2 skitserede fremgangsmåde er blevet anvendt i tre virksomheder, gennem flere prototype forløb. Erfaringerne hermed er beskrevet i dette kapitel. 3.2.1 Fremgangsmåden og nye forudsætninger Baseret på erfaringerne i PKB-projektet kan det siges, at fremgangsmåden i store træk er hensigtsmæssig. På de fleste områder er der ikke de store forskelle sammenlignet med projekter udført i maskinindustrien. Forskellene og udfordringerne kommer, ikke uventet, på de områder hvor forudsætningerne er anderledes. I forlængelse af forrige afsnit kan der derfor påpeges en række områder med nye udfordringer grundet specielle eller manglende forudsætninger: • Projekt-”scoping” og iterativ anvendelse af fremgangsmåden bliver vigtigere i grad med stigende usikkerhed omkring projektforløbet. • Forretningsprocesanalysen bliver mere vanskelig, når der er en større kompleksitet i samarbejdsrelationerne i værdikæden. • ”Cost-benefit-risk”-analyser bliver mere vanskelige, når opgaven generelt bliver mere kompleks. • Produktanalysen og objektorienteret analyse og design bliver mere vanskelig når der er en større produktkompleksitet. • Des mere man bevæger sig væk fra den traditionelle problemstilling, fra configure-to-order mod engineer-to-order, des mere kompleks bliver opgaven, og des flere problemer løber man ind i. Der bliver f.eks. behov for at håndtere geometri og generere tegninger. • Ved et behov for udarbejdelse af tegninger og håndtering af geometriske relationer er der væsentlig mere viden der skal dokumenteres, hvilket bevirker at man ”presser” de eksisterende modelleringsteknikker (produktvariantmaster og CRC-kort) til det yderste. • Udvælgelsen af software bliver mere vanskelig, når der er flere krav og udvalget bliver mindre. Disse erfaringer behandles i det følgende. Først diskuteres projekt-”scoping”. Herefter diskuteres erfaringerne ud fra hver fase af fremgangsmåden. 3.2.2 Projekt-”scoping” og iterationer Princippet om iterative udviklingsforløb understøttes klart af de erfaringer der er gjort i PKB projektet. Erfaringerne er, at det har været meget komplekst, at overskue hele fuldskalaprojekter, teknologien, organisering, potentielle gevinster, omkostninger og ricisi. For at gøre projektforløbene mere overskuelige har det derfor været nødvendigt, at ”scope” projekterne i mindre bidder. Denne erkendelse er kommet hen ad vejen for de implicerede parter. Enkelte af de deltagende virksomheder har faktisk været for ambitiøse og har ikke ønsket at starte med mindre omfattende konfigureringssystemer. Først senere er det erkendt at man ”skal kravle før man kan gå”. De helt konkrete erfaringer er således: Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i byggebranchen, -erfaringsopsamling. 42
- Page 1 and 2: Fremgangsmåde for opbygning af kon
- Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1 Introduktion
- Page 5 and 6: 1 Introduktion til problemstillinge
- Page 7 and 8: 1.2.1 Industrielle specifikationer
- Page 9 and 10: Udviklingssystem / Forberedende sys
- Page 11 and 12: • Erfaringer er løbende opnået,
- Page 13 and 14: Vedligeholdelse og videreudvikling
- Page 15 and 16: I nedenstående Figur 7 er vist den
- Page 17 and 18: Den første fase i fremgangsmåden
- Page 19 and 20: Efter at version 3 af systemet er i
- Page 21 and 22: drifts-/ vedligeholdelsesfasen er u
- Page 23 and 24: På tilsvarende måde kan de livsfa
- Page 25 and 26: Den optegnede produktvariantmaster
- Page 27 and 28: Den tilrettede objektorienterede mo
- Page 29 and 30: forsvinder. Til gengæld skal f.eks
- Page 31 and 32: 3 Erfaringer Dette kapitel opsamler
- Page 33 and 34: Development of materials, parts, mo
- Page 35 and 36: af de forskellige bilmodeller. Plat
- Page 37 and 38: 3.1.3 Stor omsætning af tilbud ell
- Page 39 and 40: karakteriserer softwaresystemerne o
- Page 41: Figur 19: Udsnit af produktionstegn
- Page 45 and 46: • Større grad af industrialiseri
- Page 47 and 48: Indsamling og dokumentation af vide
- Page 49 and 50: Figur 20: Udsnit af en produktvaria
- Page 51 and 52: Modsat kan det tænkes at der er to
- Page 53 and 54: Figur 22: CAD-modeller struktureret
- Page 55 and 56: medført at der i forskellige proje
- Page 57 and 58: • Betonhal i Inventor Product Con
- Page 59 and 60: 4 Konklusion og perspektivering PKB
- Page 61: 5 Litteraturliste [bips nyt, 2003]
3.2 Erfaring med selve fremgangsmåden<br />
Den i kapitel 2 skitserede fremgangsmåde er blevet anvendt i tre virksomheder,<br />
gennem flere prototype <strong>for</strong>løb. Erfaringerne hermed er beskrevet i dette kapitel.<br />
3.2.1 <strong>Fremgangsmåde</strong>n og nye <strong>for</strong>udsætninger<br />
Baseret på erfaringerne i PKB-projektet kan det siges, at fremgangsmåden i store<br />
træk er hensigtsmæssig. På de fleste områder er der ikke de store <strong>for</strong>skelle<br />
sammenlignet med projekter udført i maskinindustrien.<br />
Forskellene og ud<strong>for</strong>dringerne kommer, ikke uventet, på de områder hvor<br />
<strong>for</strong>udsætningerne er anderledes. I <strong>for</strong>længelse <strong>af</strong> <strong>for</strong>rige <strong>af</strong>snit kan der der<strong>for</strong><br />
påpeges en række områder med nye ud<strong>for</strong>dringer grundet specielle eller manglende<br />
<strong>for</strong>udsætninger:<br />
• Projekt-”scoping” og iterativ anvendelse <strong>af</strong> fremgangsmåden bliver vigtigere i<br />
grad med stigende usikkerhed omkring projekt<strong>for</strong>løbet.<br />
• Forretningsprocesanalysen bliver mere vanskelig, når der er en større<br />
kompleksitet i samarbejdsrelationerne i værdikæden.<br />
• ”Cost-benefit-risk”-analyser bliver mere vanskelige, når opgaven generelt<br />
bliver mere kompleks.<br />
• Produktanalysen og objektorienteret analyse og design bliver mere vanskelig<br />
når der er en større produktkompleksitet.<br />
• Des mere man bevæger sig væk fra den traditionelle problemstilling, fra<br />
configure-to-order mod engineer-to-order, des mere kompleks bliver<br />
opgaven, og des flere problemer løber man ind i. Der bliver f.eks. behov <strong>for</strong><br />
at håndtere geometri og generere tegninger.<br />
• Ved et behov <strong>for</strong> udarbejdelse <strong>af</strong> tegninger og håndtering <strong>af</strong> geometriske<br />
relationer er der væsentlig mere viden der skal dokumenteres, hvilket<br />
bevirker at man ”presser” de eksisterende modelleringsteknikker<br />
(produktvariantmaster og CRC-kort) til det yderste.<br />
• Udvælgelsen <strong>af</strong> software bliver mere vanskelig, når der er flere krav og<br />
udvalget bliver mindre.<br />
Disse erfaringer behandles i det følgende. Først diskuteres projekt-”scoping”.<br />
Herefter diskuteres erfaringerne ud fra hver fase <strong>af</strong> fremgangsmåden.<br />
3.2.2 Projekt-”scoping” og iterationer<br />
Princippet om iterative udviklings<strong>for</strong>løb understøttes klart <strong>af</strong> de erfaringer der er gjort<br />
i PKB projektet. Erfaringerne er, at det har været meget komplekst, at overskue hele<br />
fuldskalaprojekter, teknologien, organisering, potentielle gevinster, omkostninger og<br />
ricisi. For at gøre projekt<strong>for</strong>løbene mere overskuelige har det der<strong>for</strong> været<br />
nødvendigt, at ”scope” projekterne i mindre bidder. Denne erkendelse er kommet<br />
hen ad vejen <strong>for</strong> de implicerede parter. Enkelte <strong>af</strong> de deltagende virksomheder har<br />
faktisk været <strong>for</strong> ambitiøse og har ikke ønsket at starte med mindre omfattende<br />
<strong>konfigureringssystemer</strong>. Først senere er det erkendt at man ”skal kravle før man kan<br />
gå”.<br />
De helt konkrete erfaringer er således:<br />
<strong>Fremgangsmåde</strong> <strong>for</strong> <strong>opbygning</strong> <strong>af</strong> <strong>konfigureringssystemer</strong> i byggebranchen,<br />
-erfaringsopsamling.<br />
42
Change language