Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i ...
Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i ... Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i ...
Imidlertid kan det observeres i den øvrige industri, at der som regel mindst er 5-10 funktionærer inden konfigureringssystemer kommer på tale, -ofte væsentligt flere (forfatterens skøn). For de virksomheder der har deltaget i PKB-projektet har der, stort set uden undtagelse, været tale om relativt små virksomheder. Dette har betydet visse udfordringer mht. virksomhedernes muligheder for at fritage ressourcepersoner fra den daglige drift til udviklingsarbejdet. • Dalton Betonelementer (der er en af branchens store virksomheder), har med ca. 40 funktionærer set en tydelig mulighed i konfigureringssystemer. Her er der opbygget en række prototyper, der sandsynliggør at der kan gennemføres et fuldskalaprojekt. • Gemina Termix har med ca. 50-60 ansatte ligget i gruppen af mindre virksomheder. Her har mangel på medarbejderes projekttid, samt det at virksomheden blev opkøbt af Danfoss, betydet en forsinket opstart af konfigureringsprojektet. Grundet et veldokumenteret og standardiseret produktprogram har det alligevel været muligt at lave en prototype. 3.1.4 Automatiseringsteknologi Opbygning af konfigureringssystemer er i dag blevet væsentligt nemmere end for ti år siden. Dette skyldes bl.a. at der i dag findes en stor gruppe af softwareleverandører, der leverer standardiseret udviklingssoftware. Dette gør det muligt at opbygge konfigureringssystemer med en relativt lille anvendelse af egentlig programmering. Fremfor programmering indtastes produktdata, regler og beregninger i brugervenlige udviklingsmiljøer. Eksempler på disse er Cincom KnowledgeBuilder, SSA Global Modeler/Configurator, Oracle Modeler/Configurator etc. 3.1.4.1 Specielle forhold i byggebranchen En stor del af konfigureringssystemerne fokuser på configure-to-order segmentet, hvor en ny produktvariant kan beskrives ved en stykliste alene. Dette betyder at et tekstbaseret output er tilstrækkeligt, f.eks. en liste af varenumre. De konfigureringssystemer, der i dag eksisterer i større industrivirksomheder (f.eks. Cincom KnowledgeBuilder hos APC eller SSA-Global hos F.L.Smidth etc.) håndterer således logik og tekstbaseret output, men ikke geometriske relationer og et grafisk output. Betragtes engineer-to-order segmentet findes en række IT-systemer, der kan betegnes som modne. Det gælder f.eks. for CAD-systemerne, som kan bruges til at understøtte arbejdsprocesser, der involverer fremstilling af tegninger og digitale 3Dmodeller mm. For konfigurering i byggebranchen er udfordringen, at der, som omtalt tidligere, ofte ikke er tale om blot configure-ro-order, men også om modify-to-order og engineerto-order. Dette betyder, at der er behov for håndtering af geometri og udarbejdelse af tegninger. Kombineres dette med et krav om håndtering af logik og udarbejdelse af styklister begrænses listen af modne standardiserede udviklingsmiljøer betragteligt. Som en del af PKB-projektet er der udarbejdet en analyse af softwaresystemer til visuel konfigurering. Der er opstillet en liste med beskrivelsespunkter, der 37 Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i byggebranchen, -erfaringsopsamling.
karakteriserer softwaresystemerne og deres leverandører, hvorudfra de enkelte systemer kommenteres. Gennem analysearbejdet blev eksisterende strandardsoftware opdelt i nogle overordnede grupper (som illustreret i Figur 17). Høj Omfang af videnmodellering Lav A: Standardsoftware B: Branche-dedikeret standardsoftware A1: Cincom Oracle SSA etc. A3: VirtuBuild Intent IPC etc. A2: AutoCAD UGII Inventor etc. Lav Høj Omfang af grafikmodellering Omfang af videnmodellering Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i byggebranchen, -erfaringsopsamling. B3: AcadWand Impact FurnishPro etc. B2: Architectural Desktop etc. Omfang af grafikmodellering Figur 17: klassificering af standardsoftware ud fra de tre beskrivelsespunkter: omfang af videnmodellering, omfang af grafikmodellering og om hvor vidt der er tale om branchededikeret software [Hansen&Hvam, 2004b]. Analysen viste at der ikke findes et bredt udvalg af standardsoftware, der understøtter problemstillingen med at håndtere både logik og geometriske relationer, og udarbejdelsen af både styklister og tegninger. De systemer der findes er endnu relativt nye og har alle deres mangler. På den anden side er det p.t. det bedste grundlag man har at støtte sig til hvis udviklingen skal baseres på standardsystemer. Nogle eksempler på systemer fra denne gruppe er: • Engineering Intent (forhandles i DK af Factotech) • VirtuBUILD (forhandles og udvikles i DK af 3Dfacto) • KnowledgeFusion (forhandles i DK af Unigraphics) • Inventor Product Configurator (forhandles og udvikles i DK af Betechdata) Konklusionen er: Der findes standardsoftware, der kan anvendes til at understøtte konfigureringsproblematikken i byggebranchen. Imidlertid er der ofte behov for både geometrihåndtering og logikhåndtering, hvilket reducerer udbuddet af standardsoftware betragteligt. Det software der findes i dette segment er endnu relativt umodent (sammenlignet med modne konfigureringssystemer og modne CADsystemer). Der vil sandsynligvis gå 3-5 år før der er bredt udvalg af indlæringsnemme standardsystemer i dette segment (forfatterens vurdering). 3.1.5 Geometri-tilpasning i variantskabelsen og krav om tegninger Et konfigureringssystem vil af mange betragtes som et system, der konfigurerer prædefinerede ”byggeklodser” og således understøtter ”configure-to-order” processer. Udarbejdelse af varianter på baggrund af prædefinerede varenumre, har den store fordel, at det primære output fra et konfigureringssystem kan begrænses til primært en stykliste (og eventuelt sekundært en samlingstegning, operationsforløb mm.). Da varenumrene er kendte er det typisk muligt, at give et tilbud og gennemføre produktionen på baggrund af det ”simple” output: en stykliste (se eksempel i Figur 18). Høj Lav B1: ? Lav Høj 38
- Page 1 and 2: Fremgangsmåde for opbygning af kon
- Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1 Introduktion
- Page 5 and 6: 1 Introduktion til problemstillinge
- Page 7 and 8: 1.2.1 Industrielle specifikationer
- Page 9 and 10: Udviklingssystem / Forberedende sys
- Page 11 and 12: • Erfaringer er løbende opnået,
- Page 13 and 14: Vedligeholdelse og videreudvikling
- Page 15 and 16: I nedenstående Figur 7 er vist den
- Page 17 and 18: Den første fase i fremgangsmåden
- Page 19 and 20: Efter at version 3 af systemet er i
- Page 21 and 22: drifts-/ vedligeholdelsesfasen er u
- Page 23 and 24: På tilsvarende måde kan de livsfa
- Page 25 and 26: Den optegnede produktvariantmaster
- Page 27 and 28: Den tilrettede objektorienterede mo
- Page 29 and 30: forsvinder. Til gengæld skal f.eks
- Page 31 and 32: 3 Erfaringer Dette kapitel opsamler
- Page 33 and 34: Development of materials, parts, mo
- Page 35 and 36: af de forskellige bilmodeller. Plat
- Page 37: 3.1.3 Stor omsætning af tilbud ell
- Page 41 and 42: Figur 19: Udsnit af produktionstegn
- Page 43 and 44: 3.2 Erfaring med selve fremgangsmå
- Page 45 and 46: • Større grad af industrialiseri
- Page 47 and 48: Indsamling og dokumentation af vide
- Page 49 and 50: Figur 20: Udsnit af en produktvaria
- Page 51 and 52: Modsat kan det tænkes at der er to
- Page 53 and 54: Figur 22: CAD-modeller struktureret
- Page 55 and 56: medført at der i forskellige proje
- Page 57 and 58: • Betonhal i Inventor Product Con
- Page 59 and 60: 4 Konklusion og perspektivering PKB
- Page 61: 5 Litteraturliste [bips nyt, 2003]
karakteriserer softwaresystemerne og deres leverandører, hvorudfra de enkelte<br />
systemer kommenteres. Gennem analysearbejdet blev eksisterende<br />
strandardsoftware opdelt i nogle overordnede grupper (som illustreret i Figur 17).<br />
Høj<br />
Omfang <strong>af</strong><br />
videnmodellering<br />
Lav<br />
A: Standardsoftware B: Branche-dedikeret<br />
standardsoftware<br />
A1:<br />
Cincom<br />
Oracle<br />
SSA<br />
etc.<br />
A3:<br />
VirtuBuild<br />
Intent<br />
IPC<br />
etc.<br />
A2:<br />
AutoCAD<br />
UGII<br />
Inventor<br />
etc.<br />
Lav<br />
Høj<br />
Omfang <strong>af</strong> gr<strong>af</strong>ikmodellering<br />
Omfang <strong>af</strong><br />
videnmodellering<br />
<strong>Fremgangsmåde</strong> <strong>for</strong> <strong>opbygning</strong> <strong>af</strong> <strong>konfigureringssystemer</strong> i byggebranchen,<br />
-erfaringsopsamling.<br />
B3:<br />
AcadWand<br />
Impact<br />
FurnishPro<br />
etc.<br />
B2:<br />
Architectural<br />
Desktop<br />
etc.<br />
Omfang <strong>af</strong> gr<strong>af</strong>ikmodellering<br />
Figur 17: klassificering <strong>af</strong> standardsoftware ud fra de tre beskrivelsespunkter:<br />
omfang <strong>af</strong> videnmodellering, omfang <strong>af</strong> gr<strong>af</strong>ikmodellering og om hvor vidt der er<br />
tale om branchededikeret software [Hansen&Hvam, 2004b].<br />
Analysen viste at der ikke findes et bredt udvalg <strong>af</strong> standardsoftware, der<br />
understøtter problemstillingen med at håndtere både logik og geometriske relationer,<br />
og udarbejdelsen <strong>af</strong> både styklister og tegninger. De systemer der findes er endnu<br />
relativt nye og har alle deres mangler. På den anden side er det p.t. det bedste<br />
grundlag man har at støtte sig til hvis udviklingen skal baseres på standardsystemer.<br />
Nogle eksempler på systemer fra denne gruppe er:<br />
• Engineering Intent (<strong>for</strong>handles i DK <strong>af</strong> Factotech)<br />
• VirtuBUILD (<strong>for</strong>handles og udvikles i DK <strong>af</strong> 3Dfacto)<br />
• KnowledgeFusion (<strong>for</strong>handles i DK <strong>af</strong> Unigraphics)<br />
• Inventor Product Configurator (<strong>for</strong>handles og udvikles i DK <strong>af</strong> Betechdata)<br />
Konklusionen er: Der findes standardsoftware, der kan anvendes til at understøtte<br />
konfigureringsproblematikken i byggebranchen. Imidlertid er der ofte behov <strong>for</strong> både<br />
geometrihåndtering og logikhåndtering, hvilket reducerer udbuddet <strong>af</strong><br />
standardsoftware betragteligt. Det software der findes i dette segment er endnu<br />
relativt umodent (sammenlignet med modne <strong>konfigureringssystemer</strong> og modne CADsystemer).<br />
Der vil sandsynligvis gå 3-5 år før der er bredt udvalg <strong>af</strong><br />
indlæringsnemme standardsystemer i dette segment (<strong>for</strong>fatterens vurdering).<br />
3.1.5 Geometri-tilpasning i variantskabelsen og krav om tegninger<br />
Et konfigureringssystem vil <strong>af</strong> mange betragtes som et system, der konfigurerer<br />
prædefinerede ”byggeklodser” og således understøtter ”configure-to-order”<br />
processer. Udarbejdelse <strong>af</strong> varianter på baggrund <strong>af</strong> prædefinerede varenumre, har<br />
den store <strong>for</strong>del, at det primære output fra et konfigureringssystem kan begrænses<br />
til primært en stykliste (og eventuelt sekundært en samlingstegning, operations<strong>for</strong>løb<br />
mm.). Da varenumrene er kendte er det typisk muligt, at give et tilbud og<br />
gennemføre produktionen på baggrund <strong>af</strong> det ”simple” output: en stykliste (se<br />
eksempel i Figur 18).<br />
Høj<br />
Lav<br />
B1:<br />
?<br />
Lav<br />
Høj<br />
38
Change language