Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i ...
Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i ... Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i ...
2 Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer I dette kapitel gives en kort gennemgang af den fremgangsmåde, der gennem flere år har været anvendt i konfigureringsprojekter relaterede til DTU [Hvam et al., 2004]. Hensigten med kapitlet er at give en kort oversigt over fremgangsmåden og dens værktøjer, for herefter i de næste kapitler, at gå i detaljer med konkrete erfaringer. Det er således i nærværende note besluttet ikke, at lave en ny beskrivelse af fremgangsmåden, men at anvende eksisterende beskrivelser. Nærværende kapitel er således direkte ”klippet” fra [Hvam et al, 2004] og tilpasset nærværende note, -med tilladelse fra forfatterne. For nærmere indsigt i fremgangsmådens værktøjer henvises interesserede læsere således til [Hvam et al, 2004]. 2.1 Introduktion Nærværende fremgangsmåde skal bidrage til at strukturere arbejdet med at indfange og formalisere viden og information om produkter og deres eventuelle livsfasesystemer. Ved at anvende fremgangsmåden skal man kunne: • Udlede de forretningsmæssige krav til det konfigureringssystem, der skal opbygges. • Analysere og definere produkternes funktion, struktur og relevante livsfasesystemer. • Udtrykke produktviden i en form, så den kan lægges ind i et IT-system. • Sikre at det opbyggede konfigureringssystem løbende kan vedligeholdes og videreudvikles. Desuden skal fremgangsmåden bidrage til at håndtere de organisatoriske ændringer, der finder sted når viden formaliseres og lægges ind i et konfigureringssystem. Fremgangsmåden bygger på teori og metoder fra en række forskellige fagområder: • Mass Customization og modularisering af produkter • Rekonstruktion af forretningsprocesser (Business Process Reengineering) • Produktudvikling og viden om livsfasesystemer, f.eks. produktion og montage • Arkitektur for opbygning af produktmodelsystemer • Modelleringsteknikker, f.eks. objektorienteret modellering • Metoder for opbygning af IT-systemer, dvs. objektorienteret modellering og anvendelse af ekspertsystemer. • Organisatoriske forhold ved opbygning af konfigureringssystemer. Som en introduktion til fremgangsmåden beskrives kort en generel fremgangsmåde for udvikling af IT-systemer. Forløbet ved udvikling og drift af IT-systemer er vist i nedenstående Figur 5 i form af den såkaldte projektlivscyklus. 11 Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i byggebranchen, -erfaringsopsamling.
Vedligeholdelse og videreudvikling Implementering Vedligehold & opfølgning Indførelse & brugeraccept Integration & validering Programmering Problemanalyse Konstruktion & verifikation Analyse Kravspecifikation Skitsedesign Detaildesign Design Figur 5: Projektlivscyklus ved udvikling af et IT-system. Et projekt vedr. udvikling og drift af et IT-system gennemløber hovedfaserne: • Analyse og indledende funktionel kravspecifikation • Design af løsning/ overordnet skitse af systemet • Programmering og test • Implementering • Vedligeholdelse/ videreudvikling. Den viste projektlivscyklus er første gang beskrevet i det amerikanske udviklingsprojekt ICAM (Integrated Computer Aided Manufacturing) omkring 1980. I ICAM-projektet er der, for at understøtte faserne analyse og design af IT-systemer, udviklet teknikker til modellering af aktivitetsforløb (IDEF0) og informationsstruktur (IDEF1). På den tid anvendtes forskellig struktur og notation i de enkelte faser. I analysefasen anvendes funktionsmodellering (IDEF0), mens der i designfasen anvendtes f.eks. IDEF1 modellering og traditionel dataflow-diagrammering, og i det detaljerede design f.eks. pseudoprogrammering. Forløbet er vist som en cyklus ud fra den betragtning, at der ved vedligeholdelse og videreudvikling af systemet gennemløbes en ny cyklus i projektlivscyklen, idet der gennemføres de samme aktiviteter, som ved opbygning af den første version af systemet. Arbejdsforløbet kan således gennemføres vilkårligt mange gange i et givet domæne, idet det grundlæggende er de samme aktiviteter, der skal udføres, hvad enten det er udvikling af et nyt system eller ændring af et eksisterende system. Begrundelsen for at introducere projektlivscyklen var et ønske om, at opnå en mere struktureret fremgangsmåde ved udvikling af IT-systemer. Ved projektlivscyklen lægges vægt på at der gennemføres analyse og design, hvor systemets indhold og struktur fastlægges og evalueres inden det egentlige programmeringsarbejde igangsættes. Derved reduceres de samlede omkostninger ved udviklingsarbejdet, idet den større arbejdsindsats ved analyse og design, som vist i Figur 6 som regel medfører en væsentlig reduktion af indsatsen ved programmering, implementering og især vedligeholdelse og videreudvikling af systemet. Det bliver ofte umuligt at vedligeholde og videreudvikle et IT-system, der ikke er struktureret og dokumenteret. Fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i byggebranchen, -erfaringsopsamling. 12
- Page 1 and 2: Fremgangsmåde for opbygning af kon
- Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1 Introduktion
- Page 5 and 6: 1 Introduktion til problemstillinge
- Page 7 and 8: 1.2.1 Industrielle specifikationer
- Page 9 and 10: Udviklingssystem / Forberedende sys
- Page 11: • Erfaringer er løbende opnået,
- Page 15 and 16: I nedenstående Figur 7 er vist den
- Page 17 and 18: Den første fase i fremgangsmåden
- Page 19 and 20: Efter at version 3 af systemet er i
- Page 21 and 22: drifts-/ vedligeholdelsesfasen er u
- Page 23 and 24: På tilsvarende måde kan de livsfa
- Page 25 and 26: Den optegnede produktvariantmaster
- Page 27 and 28: Den tilrettede objektorienterede mo
- Page 29 and 30: forsvinder. Til gengæld skal f.eks
- Page 31 and 32: 3 Erfaringer Dette kapitel opsamler
- Page 33 and 34: Development of materials, parts, mo
- Page 35 and 36: af de forskellige bilmodeller. Plat
- Page 37 and 38: 3.1.3 Stor omsætning af tilbud ell
- Page 39 and 40: karakteriserer softwaresystemerne o
- Page 41 and 42: Figur 19: Udsnit af produktionstegn
- Page 43 and 44: 3.2 Erfaring med selve fremgangsmå
- Page 45 and 46: • Større grad af industrialiseri
- Page 47 and 48: Indsamling og dokumentation af vide
- Page 49 and 50: Figur 20: Udsnit af en produktvaria
- Page 51 and 52: Modsat kan det tænkes at der er to
- Page 53 and 54: Figur 22: CAD-modeller struktureret
- Page 55 and 56: medført at der i forskellige proje
- Page 57 and 58: • Betonhal i Inventor Product Con
- Page 59 and 60: 4 Konklusion og perspektivering PKB
- Page 61: 5 Litteraturliste [bips nyt, 2003]
Vedligeholdelse og<br />
videreudvikling<br />
Implementering<br />
Vedligehold<br />
& opfølgning<br />
Indførelse &<br />
brugeraccept<br />
Integration &<br />
validering<br />
Programmering<br />
Problemanalyse<br />
Konstruktion<br />
& verifikation<br />
Analyse<br />
Kravspecifikation<br />
Skitsedesign<br />
Detaildesign<br />
Design<br />
Figur 5: Projektlivscyklus ved udvikling <strong>af</strong> et IT-system.<br />
Et projekt vedr. udvikling og drift <strong>af</strong> et IT-system gennemløber hovedfaserne:<br />
• Analyse og indledende funktionel kravspecifikation<br />
• Design <strong>af</strong> løsning/ overordnet skitse <strong>af</strong> systemet<br />
• Programmering og test<br />
• Implementering<br />
• Vedligeholdelse/ videreudvikling.<br />
Den viste projektlivscyklus er første gang beskrevet i det amerikanske<br />
udviklingsprojekt ICAM (Integrated Computer Aided Manufacturing) omkring 1980. I<br />
ICAM-projektet er der, <strong>for</strong> at understøtte faserne analyse og design <strong>af</strong> IT-systemer,<br />
udviklet teknikker til modellering <strong>af</strong> aktivitets<strong>for</strong>løb (IDEF0) og in<strong>for</strong>mationsstruktur<br />
(IDEF1).<br />
På den tid anvendtes <strong>for</strong>skellig struktur og notation i de enkelte faser. I analysefasen<br />
anvendes funktionsmodellering (IDEF0), mens der i designfasen anvendtes f.eks.<br />
IDEF1 modellering og traditionel dat<strong>af</strong>low-diagrammering, og i det detaljerede<br />
design f.eks. pseudoprogrammering.<br />
Forløbet er vist som en cyklus ud fra den betragtning, at der ved vedligeholdelse og<br />
videreudvikling <strong>af</strong> systemet gennemløbes en ny cyklus i projektlivscyklen, idet der<br />
gennemføres de samme aktiviteter, som ved <strong>opbygning</strong> <strong>af</strong> den første version <strong>af</strong><br />
systemet. Arbejds<strong>for</strong>løbet kan således gennemføres vilkårligt mange gange i et givet<br />
domæne, idet det grundlæggende er de samme aktiviteter, der skal udføres, hvad<br />
enten det er udvikling <strong>af</strong> et nyt system eller ændring <strong>af</strong> et eksisterende system.<br />
Begrundelsen <strong>for</strong> at introducere projektlivscyklen var et ønske om, at opnå en mere<br />
struktureret fremgangsmåde ved udvikling <strong>af</strong> IT-systemer. Ved projektlivscyklen<br />
lægges vægt på at der gennemføres analyse og design, hvor systemets indhold og<br />
struktur fastlægges og evalueres inden det egentlige programmeringsarbejde<br />
igangsættes.<br />
Derved reduceres de samlede omkostninger ved udviklingsarbejdet, idet den større<br />
arbejdsindsats ved analyse og design, som vist i Figur 6 som regel medfører en<br />
væsentlig reduktion <strong>af</strong> indsatsen ved programmering, implementering og især<br />
vedligeholdelse og videreudvikling <strong>af</strong> systemet. Det bliver ofte umuligt at<br />
vedligeholde og videreudvikle et IT-system, der ikke er struktureret og<br />
dokumenteret.<br />
<strong>Fremgangsmåde</strong> <strong>for</strong> <strong>opbygning</strong> <strong>af</strong> <strong>konfigureringssystemer</strong> i byggebranchen,<br />
-erfaringsopsamling.<br />
12
Change language