Landsbyer med speciale i plastikaffald - Dansk Vietnamesisk Forening

Danske supermarkeder sælger pangasius
fra flere importører. Ved indfrysning
fjernes og dør alle parasitter, så man
kan roligt spise de frosne fileter
stege, koge eller ovnbage fiskefilten, idet en sådan
behandling ikke levner en eneste levedygtig parasit
i produktet.
En del steder i Asien foretrækker man imidlertid
at indtage rå og ubehandlet fisk, og i de tilfælde vil
parasitter udgøre en fare.
Bæredygtig forebyggelse
Det vil dog være at foretrække hvis man helt
kunne undgå infektionerne. Vore undersøgelser
fra hjemlige egne har vist, at de infektive cercarier
kan fjernes ved vandfiltrering, en teknologi som
vinder stadig større indpas i fiskeopdræt verden
over. Mikrosigter vil fange cercarierne og på den
måde på en bæredygtig måde forhindre infektion
af fisken. De infektive cercarier er relativt store og
kan let fanges i mikrosigter med maskevidder på
40-70 mikrometer, som er almindeligt anvendte
systemer i f.eks. danske dambrug.
Denne metode bør kombineres med udryddelse
af snegle fra dammene. Det kan ske ved regelmæssig
tørlægning. Det vil naturligvis også være relevant at
forhindre hunde, katte, mus, rotter, svin og fugle
i at levere deres fækalier i vandmiljøet, men da
vandtilførslen til dammene kommer fra floder, der
afvander et stort område, kan netop den indsats
blive vanskelig.
Vandrensningsteknologier, omfattende mekanisk
og biologisk filtrering, som er indført i
moderne fiskeopdræt, bl.a. i Danmark, vil således
kunne vise vejen frem også for fremtidigt opdræt i
Mekong-deltaet. Ikke alene vil en række infektioner
kunne forebygges, men udledning af forurenende
stoffer fra dambrugene vil kunne minimeres, så
man i fremtiden med god samvittighed kan skrive
”bæredygtig produktion” på produktet.
Dinh Thi Thuy er ph.d. studerende, Fakultet
for Biovidenskab, Københavns Universitet
Kurt Buchmann er professor i akvatisk
patobiologi, Fakultet for Biovidenskab,
Københavns Universitet
Opskrifter www.davifo.dk/?p=35
www pangasius-vietnam.com
4 · 2010
VietNam
A J O U R
Foto: Nis Jensen
Hajmallen
Pangasius kaldes også for hajmalle, idet den har en strømlinet form, der for en overfladisk
betragtning kan minde om en haj. Der er dog slet ikke tale om hajer, men derimod
maller, som lyder det videnskabelige navn Pangasionodon hypophthalmus. Pangasiusnavnet
er opgivet og fødevarestyrelsen anvender og anbefaler ikke dette navn.
Den har den fordel, at den kan klare sig i relativt godt i iltfattige damme, da den
kan opsnappe atmosfærisk luft i vandoverfladen. Luften kan så opbevares i en
særlig anatomisk parret lomme-struktur i gællehulen og siden optages af fisken dels
gennem nogle særlige lameller med rig blodforsyning eller gennem gællerne.
Der er travl trafik i en dam med maller. Vandoverfladen brydes konstant, når fiskene
svømmer op og snapper luft, for derefter at dykke og give plads til andre lufthungrende
artsfæller. Vandtemperaturen ligger på 20-30 grader og det passer mallen godt. Den
vokser nemlig så hurtigt ved den temperatur, at man kan producere fisk med en vægt 1
kg på blot seks måneder. De lokale opdrættere høster således fisk to gange om året..
Foto: Nis Jensen
Hvorfor fisk helt fra Vietnam?
Hvad er baggrunden for at der i frysedisken ligger fisk, som er blevet transporteret til os
fra den anden side af jordkloden? Produktionen af især hajmaller er steget eksplosivt i de
seneste ti år, fra en nærmest ubetydelig produktion i 1999 til mere end 1,3 millioner ton i
2008. Til sammenligning kan nævnes, at den norske produktion af burlaks i 2008 var på
knap 750.000 ton. Fiskefarme er skudt op som paddehatte og fiskeindustrier, der tager
sig af slagtning, filettering, indfrysning og pakning, har sat gang i beskæftigelsen.
Der er flere grunde til produktionens succes: Omkostningerne til bl.a. lønninger er
særdeles lave i Vietnam, udgifterne til vandrensning er meget lave eller ikke eksisterende,
iltning af vandet er ikke nødvendigt, da fisken kan opsnappe atmosfærisk
luft i overfladen, fisken vokser særdeles hurtigt i de vietnamesiske dambrug.
Derfor kan fiskene produceres billigt, og netop prisen er en af de væsentligste konkurrenceparametre
på det internationale marked. Danske fiskere og fiskeopdrættere føler sig
naturligvis – med god grund – presset, men det er den velkendte bagside af globaliseringen.
Bæredygtig produktion?
Det angives ofte, at opdrættet af flodmallen foregår under bæredygtige forhold. Nu er
bæredygtighedsbegrebet jo åbent for fortolkning, men det er sandt, at energiforbruget ved
opdrættet er relativt beskedent og dermed klimavenligt. Der bruges ikke energi til iltning af
vandet, og vandet renses ikke efter brug. Det sparer energi. Det er dog ikke en bæredygtig
strategi set fra vandmiljøets side. Den store produktion går i vid udstrækning til eksport,
selv til den anden side af jordkloden, hvilket er godt for Vietnams økonomi, men til gengæld
kræver transport over lange afstande og derved bidrager til kul-dioxyd-udledningen.
Kvaliteten
Fisken er ikke en rig kilde til de sundhedsgavnende marine fedtsstoffer, som vi finder hos
sild, makrel, laks og ørred, fordi der er tale om en knap så fed fisk. Det er derfor ikke overraskende,
at den ikke indeholder så mange omega-3-fedtsyrer som f.eks. laks og ørreder.
Det hænger også sammen med den føde fiskene får. Der er betydeligt mindre protein og
fedt i mallefoderet. Der anvendes noget fiskemel og fiskeolie, men især planteproteiner
er udover vitaminer vigtige ingredienser. Foderet leveres hovedsagligt af specielle fiskefoderfabrikker.
I mindre familieopdræt producerer dambrugerne selv fiskefoder. I de
tilfælde er sammensætningen af foder og dermed fiskeproduktet ikke standardiseret.
Foderet til flodmaller kan være sammensat som vist i tabellen.
Til sammenligning er vist sammensætningen i en type ørredfoder samt et ålefoder.
Mallefoder Ørredfoder Ål
Protein 28% 44% 50%
Fedt 6% 26% 26%
Side 9