Landsbyer med speciale i plastikaffald - Dansk Vietnamesisk Forening

More documents

Recommendations

Info

Af Dinh Thi Thuy, ph.d. og professor Kurt Buchmann, LIFE-KU Pangasius eller haj-malle står der på posen med den frosne fisk i supermarkedets frysedisk, og danskerne har forlængst taget fisken fra Vietnam til sig som et let tilgængeligt fiskeprodukt til en lav pris. Forbrugere, som enten ikke er udtalte fiskespisere eller som finder laks og ørreder for kraftige i smagen, har således med stor entusiasme inddraget pangasius-fileterne i deres køkkenkunst. Antallet af fiskespisere er i den forbindelse nok steget en anelse, og nogle af disse nytilkommere vil måske siden forsøge sig med andre andre hjemlige fiskearter. Men hvor kommer den nye fisk fra og hvordan er kvaliteten? Kvalitet Hajmallen er et anderledes produkt, end vi er vant til fra danske farvande. Nyligt udførte studier har påvist, at der kan forekomme mikroskopiske snyltere i pangasius-fileten, hvilket ikke er ønskværdigt ud fra et kvalitets- og sundhedsmæssigt synspunkt. Nogle af snylterne kan inficere forbrugeren, hvis produktet indtages i rå og ubehandlet form. Livscyklus-undersøgelser har imidlertid peget på, at Side 8 Pangasius-fileten: Et produktionseventyr De nye asiatiske fiskeprodukter i supermarkedets køledisk er indbydende, og de beskriver en interessant historie krydret med udviklingsbistand, økonomi, biologi og ikke mindst parasitologi Typisk dambrug i Mekong-deltaet. Vandoverfladen brydes konstant af fisk, der snapper luft parasitterne stammer fra snegle i opdrætsdammene, men det giver til gengæld mulighed for med ny teknologi at kontrollere sygdommene til glæde for fisk og forbrugere. Fisken er produceret i det vandrige Mekongdelta i det sydlige Vietnam, hvor den mere end 4.000 km lange Mekong-flod løber ud i havet. Parasittens livscyklus Der findes flere typer hajmalle-opdræt i Mekongdeltaet. Den mere intensive form i hvilken dammene tørlægges efter hver produktionscyklus og vandet regelmæssigt desinficeres, adskiller sig fra den primitive form, hvor hygiejnen på samme vis ikke er i højsædet. Den intensive produktionsform med høj hygiejne giver færre infektionssygdomme. Vi har i de senere år gennemført en række VietNam A J O U R Foto: Kurt Buchmann analyser af sygdommene. Der findes både snyltere på gællerne og i fiskens tarm. De kan måske nedsætte fiskens vækst, men de har ikke betydning for kvaliteten og kan ikke smitte mennesker. Til gengæld findes der i huden, i finnerne og tilmed i fileten mikroskopiske fladorme, som kan være problematiske. Paracitterne er på larvestadiet. De bliver først voksne, når de indtages af en fugl eller et pattedyr, f.eks. et menneske, hvis de finder på at spise fisken frisk og ubehandlet. Derefter tager de ophold i tarmen hos denne slutvært. Snylterne overføres til fisken af en særlig art af snegle, som florerer i opdrætsdammene. I dambrugene holdes infektionen i gang af både hunde, katte, grise samt sandsynligvis både mus og rotter, men inficerede mennesker kan snildt bidrage til forureningen. Kog eller steg fisken Den voksne parasit kan fremkalde tarmbetændelse hos slutværten, hvadenten der er tale om et menneske, en mus, en kat eller en fugl. De mikroskopiske snyltere fjernes dog i en vis udstrækning, når fisken flåes. De resterende orme dræbes ved indfrysningen på fabrikkerne. Derfor er produktet i frysediskene sikkert at indtage. Det kan dog anbefales forbrugerne at 4 · 2010
Danske supermarkeder sælger pangasius fra flere importører. Ved indfrysning fjernes og dør alle parasitter, så man kan roligt spise de frosne fileter stege, koge eller ovnbage fiskefilten, idet en sådan behandling ikke levner en eneste levedygtig parasit i produktet. En del steder i Asien foretrækker man imidlertid at indtage rå og ubehandlet fisk, og i de tilfælde vil parasitter udgøre en fare. Bæredygtig forebyggelse Det vil dog være at foretrække hvis man helt kunne undgå infektionerne. Vore undersøgelser fra hjemlige egne har vist, at de infektive cercarier kan fjernes ved vandfiltrering, en teknologi som vinder stadig større indpas i fiskeopdræt verden over. Mikrosigter vil fange cercarierne og på den måde på en bæredygtig måde forhindre infektion af fisken. De infektive cercarier er relativt store og kan let fanges i mikrosigter med maskevidder på 40-70 mikrometer, som er almindeligt anvendte systemer i f.eks. danske dambrug. Denne metode bør kombineres med udryddelse af snegle fra dammene. Det kan ske ved regelmæssig tørlægning. Det vil naturligvis også være relevant at forhindre hunde, katte, mus, rotter, svin og fugle i at levere deres fækalier i vandmiljøet, men da vandtilførslen til dammene kommer fra floder, der afvander et stort område, kan netop den indsats blive vanskelig. Vandrensningsteknologier, omfattende mekanisk og biologisk filtrering, som er indført i moderne fiskeopdræt, bl.a. i Danmark, vil således kunne vise vejen frem også for fremtidigt opdræt i Mekong-deltaet. Ikke alene vil en række infektioner kunne forebygges, men udledning af forurenende stoffer fra dambrugene vil kunne minimeres, så man i fremtiden med god samvittighed kan skrive ”bæredygtig produktion” på produktet. Dinh Thi Thuy er ph.d. studerende, Fakultet for Biovidenskab, Københavns Universitet Kurt Buchmann er professor i akvatisk patobiologi, Fakultet for Biovidenskab, Københavns Universitet Opskrifter www.davifo.dk/?p=35 www pangasius-vietnam.com 4 · 2010 VietNam A J O U R Foto: Nis Jensen Hajmallen Pangasius kaldes også for hajmalle, idet den har en strømlinet form, der for en overfladisk betragtning kan minde om en haj. Der er dog slet ikke tale om hajer, men derimod maller, som lyder det videnskabelige navn Pangasionodon hypophthalmus. Pangasiusnavnet er opgivet og fødevarestyrelsen anvender og anbefaler ikke dette navn. Den har den fordel, at den kan klare sig i relativt godt i iltfattige damme, da den kan opsnappe atmosfærisk luft i vandoverfladen. Luften kan så opbevares i en særlig anatomisk parret lomme-struktur i gællehulen og siden optages af fisken dels gennem nogle særlige lameller med rig blodforsyning eller gennem gællerne. Der er travl trafik i en dam med maller. Vandoverfladen brydes konstant, når fiskene svømmer op og snapper luft, for derefter at dykke og give plads til andre lufthungrende artsfæller. Vandtemperaturen ligger på 20-30 grader og det passer mallen godt. Den vokser nemlig så hurtigt ved den temperatur, at man kan producere fisk med en vægt 1 kg på blot seks måneder. De lokale opdrættere høster således fisk to gange om året.. Foto: Nis Jensen Hvorfor fisk helt fra Vietnam? Hvad er baggrunden for at der i frysedisken ligger fisk, som er blevet transporteret til os fra den anden side af jordkloden? Produktionen af især hajmaller er steget eksplosivt i de seneste ti år, fra en nærmest ubetydelig produktion i 1999 til mere end 1,3 millioner ton i 2008. Til sammenligning kan nævnes, at den norske produktion af burlaks i 2008 var på knap 750.000 ton. Fiskefarme er skudt op som paddehatte og fiskeindustrier, der tager sig af slagtning, filettering, indfrysning og pakning, har sat gang i beskæftigelsen. Der er flere grunde til produktionens succes: Omkostningerne til bl.a. lønninger er særdeles lave i Vietnam, udgifterne til vandrensning er meget lave eller ikke eksisterende, iltning af vandet er ikke nødvendigt, da fisken kan opsnappe atmosfærisk luft i overfladen, fisken vokser særdeles hurtigt i de vietnamesiske dambrug. Derfor kan fiskene produceres billigt, og netop prisen er en af de væsentligste konkurrenceparametre på det internationale marked. Danske fiskere og fiskeopdrættere føler sig naturligvis – med god grund – presset, men det er den velkendte bagside af globaliseringen. Bæredygtig produktion? Det angives ofte, at opdrættet af flodmallen foregår under bæredygtige forhold. Nu er bæredygtighedsbegrebet jo åbent for fortolkning, men det er sandt, at energiforbruget ved opdrættet er relativt beskedent og dermed klimavenligt. Der bruges ikke energi til iltning af vandet, og vandet renses ikke efter brug. Det sparer energi. Det er dog ikke en bæredygtig strategi set fra vandmiljøets side. Den store produktion går i vid udstrækning til eksport, selv til den anden side af jordkloden, hvilket er godt for Vietnams økonomi, men til gengæld kræver transport over lange afstande og derved bidrager til kul-dioxyd-udledningen. Kvaliteten Fisken er ikke en rig kilde til de sundhedsgavnende marine fedtsstoffer, som vi finder hos sild, makrel, laks og ørred, fordi der er tale om en knap så fed fisk. Det er derfor ikke overraskende, at den ikke indeholder så mange omega-3-fedtsyrer som f.eks. laks og ørreder. Det hænger også sammen med den føde fiskene får. Der er betydeligt mindre protein og fedt i mallefoderet. Der anvendes noget fiskemel og fiskeolie, men især planteproteiner er udover vitaminer vigtige ingredienser. Foderet leveres hovedsagligt af specielle fiskefoderfabrikker. I mindre familieopdræt producerer dambrugerne selv fiskefoder. I de tilfælde er sammensætningen af foder og dermed fiskeproduktet ikke standardiseret. Foderet til flodmaller kan være sammensat som vist i tabellen. Til sammenligning er vist sammensætningen i en type ørredfoder samt et ålefoder. Mallefoder Ørredfoder Ål Protein 28% 44% 50% Fedt 6% 26% 26% Side 9
Page 1 and 2: A J O U R Foto: Nis Jensen Dansk Vi
Page 3 and 4: 4 · 2010 Malene med Vietnam hat Re
Page 5 and 6: 4 · 2010 Genmodificerede afgrøder
Page 7: GMO-vejen. De siger, at nogle få s
Page 11 and 12: ”USA ud af Vietnam”, og støtte
Page 13 and 14: Da jeg ankom i august, var der mang
Page 15 and 16: der omkranser gårdhaver og huse. P
Page 17 and 18: 4 · 2010 Artikel fra Babbler nr. 3
Page 19 and 20: Nyt fra Hospitalsindsamlingen Hospi
Page 21 and 22: Formanden for sammenslutningen af R
Page 23 and 24: ADDA’s bidrag til den store fæll
Page 25 and 26: 4 · 2010 NYE BØGER Irene Quist Mo
Page 27 and 28: www davifo.dk/news Ansatte i nation

Landsbyer med speciale i plastikaffald - Dansk Vietnamesisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?