Landsbyer med speciale i plastikaffald - Dansk Vietnamesisk Forening

GMO-vejen. De siger, at nogle få store landbrugsvirksomheder
som Monsanto er de store fortalere
af GMO-baserede afgrøder. (Monsanto som infamt
fremstillede afløvningsmidlet Agent Orange og som
har afvist at påtage sig ansvaret. Agent Orange
forgiftede millioner af vietnamesere og ødelagde
landbrugs-infrastrukturen). Eksperterne hævder,
at Monsanto er ude på at få kontrol over fødevareproduktionen.
I direkte modsætning til Eboras udtalelser og de
vietnamesiske myndigheders forventninger står eksperternes
advarsler af de frygtelige følgevirkninger,
som GMO-teknologien kan have på biodiversiteten,
miljøet og det menneskelige helbred. De forklarer
også, at GMO-baserede afgrøder i virkeligheden
ikke medfører nogen fordel, kun for kemiske og
bioteknologiske kæmpevirksomheder.
GMO-planter smitter andre afgrøder
Daniel Ocampo, Greenpeace-repræsentant for
bæredygtig landbrug i Sydøstasien og bosat i
Filippinerne, siger, at ”det af hensyn til miljøet
vil være en stor fejltagelse af Vietnam at tillade
markforsøg og markedsføring af GMO-baserede
produkter”.
”Når genmodificerede organismer én gang
er frigivet i miljøet, kan de smitte traditionelle
sorter og det vil være ekstremt dyrt og svært at
genoprette normalt landbrug,” siger han til Thanh
Nien Weekly via email.
Ocampo henviser til rapporten International
Assessment of Agricultural Science and
Technology for Development (IAASTD), der
er sponsoreret af Verdensbanken, FAO og andre
FN-organisationer.
Heri nævnes det presserende behov for at
fjerne sig fra det destruktive og kemisk-afhængige
industrielle landbrug og i stedet vælge miljøvenlige
metoder, som fremmer biodiversiteten og gavner
det lokale samfund. Rapporten konkluderer, at
genteknologi ikke kan løse problemerne omkring
skyhøje priser på fødevarer, sult og fattigdom.
Ifølge en undersøgelse fra Union of Concerned
Scientists fra april 2009 er udbyttet fra GMOplanter
kun steget meget lidt i USA. ”Når man
betragter fordelen for hele samfundet, har BTgenens
bidrag til det generelle udbytte i majs
været beskedent. Rapporten kom samtidig nmed,
at genmodificerede afgrøder af nogle blev hyldet
som helt afgørende for at garantere tilstrækkelig
4 · 2010
fødevareforsyning i fremtiden. Store områder
med gmo-sojabønner og gmo bomuld i USA er
nu angrebet af glyphosa- resistente og tolerante
ukrudtstyper.
Det amerikanske landbrugsministerium siger,
at landmænd i stigende grad bruger glyphosat-behandlinger
samtidig med, at mængden af herbicider
på HT-sojabønner nu er betragteligt højere end det
var før HT-afgrøden kom på markedet.
En ny bio-imperialisme
Hervé le Crosnier, forsker ved Caen Universitet
og det Franske Nationale Forskning Center, råder
til en mere sikker måde end GMO-afgrøder: ”
Hvorfor tror folk, at fødevaresikkerhed kun kan
opnås gennem teknologi? IAASTD (et mellemstatsligt
organ for flere end 400 videnskabsfolk og
30 regeringer) mener, at landbrugssektoren bør
vokse på en måde, såt det ikke fører til sociale
problemer eller forringelse af miljøet”, skriver han
i en email til Thanh Nien Weekly. ”Eksperter
mener, at der må være fokus på små landmænd
med forskelligartede økosystemer”.
”Jorden er ikke et forsøgslaboratorium. Enhver
forandring som ikke stemmer overens med de lokale
forhold vil have større negative konsekvenser end
man kan forestille sig. Det tager århundreder for
landmænd at dyrke afgrøder som passer til de lokale
forhold og som giver de bedste næringsmæssige
forhold lokalt. Kan vi tage den risiko for fremtiden?”,
spørger han.
”Med hensyn til vores helbred er konsekvenserne
af GMO-baserede planter globalt ukendte”.
”GM er hovedsageligt en måde for agrokemiske
virksomheder at sælge flere og flere pesticider….
Nogle lande og landmænd ser kun på løfterne fra
biotekselskaber.
I årevis har de lovet en lys fremtid med nye
plante, som giver vitaminer, helbred og beskyttelse
til folk… Men vi kan ikke se, at der sker noget,
kun pesticidresistente afgrøder, som er en del af
industrialiseringen i landbruget”.
Le Crosnier siger også: ”De fire største såsædsfirmaer
tegner sig for 44% af det kommercielle
såsæds-marked på verdensplan. Verdens største
såsædfirma, Monsanto, tegner sig for 20% af
verdens kommercielle såsædsmarked. Sådan en
koncentration er en stor fare for landmænd og
fødevaresikkerhed i verden. Måden hvorpå disse
selskaber håndhæver deres førerposition er at tilføje
VietNam
A J O U R
’intellektuelle ejendomsrettigheder’ til deres markedsføringsposition…
Hvorfor tillader rige lande
dominansen af deres store biotekfirmaer igennem
intellektuelle ejendomsrettigheder? Vi står over for
en ny ’bio-imperialisme’”, siger han.
GRAIN: Mulighed for fravalg
Vietnam er måske det mest velegnede sted for
Monsanto til at sælge sine produkter, fordi regeringen
er opsat på at skære ned på sin GM-import
af majs og sojabønner og i stedet dyrke afgrøderne
i landet, siger Shalid Bhutani fra GRAIN. Denne
indisk baseret nonprofit organisation støtter små
landmænd og små sociale bevægelser i deres
kamp for samfundskontrollerede og biodiverse
fødevarer.
”Vi så, hvordan ’denne plantagedagsorden’ tog
form, da regeringen reorganiserede jordbesiddelser,
hvor landmændenefik tilbudt et alternativt levebrød
mod at de afstod deres jord”.
Sagen er, at det vietnamesiske folk burde
have en mulighed for at fravælge GMO-baserede
afgrøder, tilføjer hun.
Fødevaresuverænitet
Daniel Ocampo fra Greenpeace råder de vietnamesiske
videnskabsfolk til en mere forsigtig
tilgang. ”Vietnam skal først og fremmest besvare
spørgsmålet, hvorvidt GMO-baserede afgrøder er
nødvendige for at opnå fødevaresikkerhed. Der
er to grundlæggende træk ved GMO-afgrøder:
herbicid tolerance og indhold af pesticider – eller
skadedyrsresistens -, som er en forkert betegnelse
for BT-afgrøder, da de kun er resistente over for
et bestemt skadedyr. Ikke en af GMO-afgrøderne
bliver udviklet for at forøge udbyttet,” siger han.
”Vejen frem er at få ’fødevaresuverænitet’ til
at virke. Løsningerne findes kun i Vietnam”, siger
Shalid Bhutani fra GRAIN. Hun siger, at der er
gruppe forskere, som laver forsøg og fremmer alternative
landbrugsmetoder ved at bruge traditionelle
metoder og landmændenes såsæd, gennem biologisk
landbrug og botaniske pesticider.
”Den rigdom af viden, de får, lærer dem, at de
vietnamesiske landmænd foretrækker disse mere
økonomisk rentable og fødevaresikre systemer,
som passer til de lokale forhold. Derfor er det i
virkeligheden op til den vietnamesiske regering at
formidle denne fremgangsmåde i stedet for blindt
at forfølge GMO-vejen”.
Side 7