Landsbyer med speciale i plastikaffald - Dansk Vietnamesisk Forening

More documents

Recommendations

Info

Planen om GMO-baserede afgrøder blev godkendt i 2006 af daværende premierminister Phan Van Khai. Beslutningen indebærer et gennemgribende program for udvikling og anvendelse af bioteknologi i landbrug og udvikling af landdistrikter frem til 2020. Planen forudser færdiggørelse af laboratorie - og markforsøg af nogle GMO-baserede afgrøder, dyrkning senest i 2015 og såning med GMO-baserede afgrøder senest i 2020 af 30-50 procent af landets landbrugsareal. Vellykket markforsøg Forsøget har indledningsvis været en succes, siger Le Duy Ham, direktør i Det Landbrugs Genetiske Institut under Landbrugsministeriet. GMO-majsen er mere resistent over for sygdoms - og ukrudtsangreb end økologiske planter: ” Regeringen har givet tilladelse til forsøgsmarker med GMO-majs, bomuld og sojabønner, inden de dyrkes på større arealer. Vi har i denne sæson haft forsøg med såsæd leveret af to udenlandske firmaer og tilsået næsten 10.000 m2 for at kunne vurdere virkninger på biodiversiteten og miljøet”. ”Vi har for nylig fået høsten i hus. De første resultater viser stor resistens over for insekter og ukrudtsmidler. Således er udbyttet steget uden ekstra udgifter til pesticider og ukrudtsmidler”, forklarede han til avisen, og kunne bekræfte at markforsøgene ville blive udvidet. GMO-baserede afgrøder vil blive kommercialiseret i 2012. Duong Hoa Xo, direktør i Ho Chi Minh Byens Bioteknologiske Center, siger, at et undersøgelseslaboratorium for GMO-baserede planter vil stå færdigt i 2011, og at massedyrkning af GMObaserede afgrøder forventes at starte i 2012. Xos center fik i september bevilliget 24 mio. Dollar til 12 moderne forskningslaboratorier for landbrug, fisk og skaldyr, herunder bioteknologi. Markedsorienteret produktion Dr. Reynaldo Ebora, direktør for det Nationale Side 6 Institut for Molekylær Biologi og Bioteknologi ved Universitetet på Filippinerne, siger, at tilgængelige analyser og videnskabelige studier af fødevaresikkerhed og proteintestede GMO-baserede afgrøder, herunder majs viser at være lige så sikre som de konventionelle produkter. Der er ikke meldt om problemer, siden markedsføringen af de landbrugs-bioteknologiske afgrøder startede i 1996. Dr. Ebora var en af hovedtaleren ved en række forelæsninger med titlen ’ Genetisk Modificerede Majs i Filippinerne: Fra begrænsede markforsøg til markedsorienteret produktion’. Han forklarede, at der havde været bekymring på grund af et toksin – et udtryk brugt for at antyde et specielt protein i GMO-processen. ”Dette er faktisk ikke et toksin for mennesker, men for en speciel gruppe insekter”, sagde Ebora, og tilføjede, at dette endotoksin skulle hjælpe afgrøderne med at blive resistente over for insekter, VietNam A J O U R herunder majsbillen. Landmænd skal regne med at sprøjte med insekticider for at beskytte afgrøderne, hvis ikke de dyrker biotek-afgrøder; og det er ikke specielt godt for forbrugerne og miljøet. ”Vi ved, at sprøjterester bliver tilbage i planterne og forårsager miljøproblemer”. Ebora nævnte ikke indvirkninger på mennesker og miljøet på grund af ukrudtsprøjtning, som normalt bruges ved dyrkning af GMO-baseredeafgrøder. Fødevaresikkerhed Eksperterne siger til Thanh Nien Weekly, at den vietnamesiske regering er meget optaget af fødevaresikkerhed, fødevaresuverænitet og biodiversitet; emner som ikke har fået den nødvendige opmærksomhed. Eksperterne opfordrer til en mere forsigtig fremgangsmåde og alvorlige overvejelser af alternative dyrkningsmetoder, inden man går ad Test af Yellow QPM hybrid HQ 2000 i Vietnam 4 · 2010
GMO-vejen. De siger, at nogle få store landbrugsvirksomheder som Monsanto er de store fortalere af GMO-baserede afgrøder. (Monsanto som infamt fremstillede afløvningsmidlet Agent Orange og som har afvist at påtage sig ansvaret. Agent Orange forgiftede millioner af vietnamesere og ødelagde landbrugs-infrastrukturen). Eksperterne hævder, at Monsanto er ude på at få kontrol over fødevareproduktionen. I direkte modsætning til Eboras udtalelser og de vietnamesiske myndigheders forventninger står eksperternes advarsler af de frygtelige følgevirkninger, som GMO-teknologien kan have på biodiversiteten, miljøet og det menneskelige helbred. De forklarer også, at GMO-baserede afgrøder i virkeligheden ikke medfører nogen fordel, kun for kemiske og bioteknologiske kæmpevirksomheder. GMO-planter smitter andre afgrøder Daniel Ocampo, Greenpeace-repræsentant for bæredygtig landbrug i Sydøstasien og bosat i Filippinerne, siger, at ”det af hensyn til miljøet vil være en stor fejltagelse af Vietnam at tillade markforsøg og markedsføring af GMO-baserede produkter”. ”Når genmodificerede organismer én gang er frigivet i miljøet, kan de smitte traditionelle sorter og det vil være ekstremt dyrt og svært at genoprette normalt landbrug,” siger han til Thanh Nien Weekly via email. Ocampo henviser til rapporten International Assessment of Agricultural Science and Technology for Development (IAASTD), der er sponsoreret af Verdensbanken, FAO og andre FN-organisationer. Heri nævnes det presserende behov for at fjerne sig fra det destruktive og kemisk-afhængige industrielle landbrug og i stedet vælge miljøvenlige metoder, som fremmer biodiversiteten og gavner det lokale samfund. Rapporten konkluderer, at genteknologi ikke kan løse problemerne omkring skyhøje priser på fødevarer, sult og fattigdom. Ifølge en undersøgelse fra Union of Concerned Scientists fra april 2009 er udbyttet fra GMOplanter kun steget meget lidt i USA. ”Når man betragter fordelen for hele samfundet, har BTgenens bidrag til det generelle udbytte i majs været beskedent. Rapporten kom samtidig nmed, at genmodificerede afgrøder af nogle blev hyldet som helt afgørende for at garantere tilstrækkelig 4 · 2010 fødevareforsyning i fremtiden. Store områder med gmo-sojabønner og gmo bomuld i USA er nu angrebet af glyphosa- resistente og tolerante ukrudtstyper. Det amerikanske landbrugsministerium siger, at landmænd i stigende grad bruger glyphosat-behandlinger samtidig med, at mængden af herbicider på HT-sojabønner nu er betragteligt højere end det var før HT-afgrøden kom på markedet. En ny bio-imperialisme Hervé le Crosnier, forsker ved Caen Universitet og det Franske Nationale Forskning Center, råder til en mere sikker måde end GMO-afgrøder: ” Hvorfor tror folk, at fødevaresikkerhed kun kan opnås gennem teknologi? IAASTD (et mellemstatsligt organ for flere end 400 videnskabsfolk og 30 regeringer) mener, at landbrugssektoren bør vokse på en måde, såt det ikke fører til sociale problemer eller forringelse af miljøet”, skriver han i en email til Thanh Nien Weekly. ”Eksperter mener, at der må være fokus på små landmænd med forskelligartede økosystemer”. ”Jorden er ikke et forsøgslaboratorium. Enhver forandring som ikke stemmer overens med de lokale forhold vil have større negative konsekvenser end man kan forestille sig. Det tager århundreder for landmænd at dyrke afgrøder som passer til de lokale forhold og som giver de bedste næringsmæssige forhold lokalt. Kan vi tage den risiko for fremtiden?”, spørger han. ”Med hensyn til vores helbred er konsekvenserne af GMO-baserede planter globalt ukendte”. ”GM er hovedsageligt en måde for agrokemiske virksomheder at sælge flere og flere pesticider…. Nogle lande og landmænd ser kun på løfterne fra biotekselskaber. I årevis har de lovet en lys fremtid med nye plante, som giver vitaminer, helbred og beskyttelse til folk… Men vi kan ikke se, at der sker noget, kun pesticidresistente afgrøder, som er en del af industrialiseringen i landbruget”. Le Crosnier siger også: ”De fire største såsædsfirmaer tegner sig for 44% af det kommercielle såsæds-marked på verdensplan. Verdens største såsædfirma, Monsanto, tegner sig for 20% af verdens kommercielle såsædsmarked. Sådan en koncentration er en stor fare for landmænd og fødevaresikkerhed i verden. Måden hvorpå disse selskaber håndhæver deres førerposition er at tilføje VietNam A J O U R ’intellektuelle ejendomsrettigheder’ til deres markedsføringsposition… Hvorfor tillader rige lande dominansen af deres store biotekfirmaer igennem intellektuelle ejendomsrettigheder? Vi står over for en ny ’bio-imperialisme’”, siger han. GRAIN: Mulighed for fravalg Vietnam er måske det mest velegnede sted for Monsanto til at sælge sine produkter, fordi regeringen er opsat på at skære ned på sin GM-import af majs og sojabønner og i stedet dyrke afgrøderne i landet, siger Shalid Bhutani fra GRAIN. Denne indisk baseret nonprofit organisation støtter små landmænd og små sociale bevægelser i deres kamp for samfundskontrollerede og biodiverse fødevarer. ”Vi så, hvordan ’denne plantagedagsorden’ tog form, da regeringen reorganiserede jordbesiddelser, hvor landmændenefik tilbudt et alternativt levebrød mod at de afstod deres jord”. Sagen er, at det vietnamesiske folk burde have en mulighed for at fravælge GMO-baserede afgrøder, tilføjer hun. Fødevaresuverænitet Daniel Ocampo fra Greenpeace råder de vietnamesiske videnskabsfolk til en mere forsigtig tilgang. ”Vietnam skal først og fremmest besvare spørgsmålet, hvorvidt GMO-baserede afgrøder er nødvendige for at opnå fødevaresikkerhed. Der er to grundlæggende træk ved GMO-afgrøder: herbicid tolerance og indhold af pesticider – eller skadedyrsresistens -, som er en forkert betegnelse for BT-afgrøder, da de kun er resistente over for et bestemt skadedyr. Ikke en af GMO-afgrøderne bliver udviklet for at forøge udbyttet,” siger han. ”Vejen frem er at få ’fødevaresuverænitet’ til at virke. Løsningerne findes kun i Vietnam”, siger Shalid Bhutani fra GRAIN. Hun siger, at der er gruppe forskere, som laver forsøg og fremmer alternative landbrugsmetoder ved at bruge traditionelle metoder og landmændenes såsæd, gennem biologisk landbrug og botaniske pesticider. ”Den rigdom af viden, de får, lærer dem, at de vietnamesiske landmænd foretrækker disse mere økonomisk rentable og fødevaresikre systemer, som passer til de lokale forhold. Derfor er det i virkeligheden op til den vietnamesiske regering at formidle denne fremgangsmåde i stedet for blindt at forfølge GMO-vejen”. Side 7
Page 1 and 2: A J O U R Foto: Nis Jensen Dansk Vi
Page 3 and 4: 4 · 2010 Malene med Vietnam hat Re
Page 5: 4 · 2010 Genmodificerede afgrøder
Page 9 and 10: Danske supermarkeder sælger pangas
Page 11 and 12: ”USA ud af Vietnam”, og støtte
Page 13 and 14: Da jeg ankom i august, var der mang
Page 15 and 16: der omkranser gårdhaver og huse. P
Page 17 and 18: 4 · 2010 Artikel fra Babbler nr. 3
Page 19 and 20: Nyt fra Hospitalsindsamlingen Hospi
Page 21 and 22: Formanden for sammenslutningen af R
Page 23 and 24: ADDA’s bidrag til den store fæll
Page 25 and 26: 4 · 2010 NYE BØGER Irene Quist Mo
Page 27 and 28: www davifo.dk/news Ansatte i nation

Landsbyer med speciale i plastikaffald - Dansk Vietnamesisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?