Landsbyer med speciale i plastikaffald - Dansk Vietnamesisk Forening

lever i Vietnam. Hvordan man handler, kommer
rundt, maden og ikke mindst den store venlighed
og den evige varme der strømmer ud over landet.
Så skulle de møde dem, der passede dem på
børnehjemmet og gense selve børnehjemmet.
Vi havde forinden fået kontakt til deres plejere
Side 4
Rasmus som gadesælger
og skrevet et brev til dem, at vi var der i denne
periode. Det var med store følelser, at de genså
hinanden.
Det var svært for både plejere og børn igen at
give slip på hinanden. Vi havde nok ikke ventet,
at et gensyn også betyder nok en afsked. Vi må
VietNam
A J O U R
dog konstatere, at det var det hele værd at gense
plejerne.
Rasmus og Malene fik sat en masse på plads. Der
var pludselig nogle fra den tid, de boede i Vietnam,
som havde savnet dem og var utrolig glade for at se
dem igen. Faktisk havde begge plejere drømt om,
at de nok aldrig fik børnene at se igen.
Der gik mange tanker og glæder igennem os
alle som var tilstede.
En oplevelse for livet
Så var der gensynet med børnehjemmet. Her kunne
børnene sagtens huske, at de havde boet. Da der
ikke var nogen plejere tilstede fra den tid, hvor
vores børn boede der, var det knap så rørende. Vi
var dog rundt og så det meste af børnehjemmet.
Det var ubeskriveligt vigtigt for børnene at se.
Resten af turen var vi turister og nød det utrolige
land. Vi havde flere dage i Ho Chi Minh Byen. Vi
havde fem dejlige dage i det frodige Da Lat, nød
den dejlige strand i Phan Thiet med lunkne bølger
fra det Sydkinesiske Hav.
Vi besøgte Cu Chi Tunnellerne og sluttede
af med en dejlig rundtur nede i Mekongdeltaget,
inden det gik tilbage til Danmark med en fantastisk
oplevelse for livet.
Rejsen blev en gave til børnene
Hvis der skulle være nogle, der ikke ved, om det er
en god ide at rejse tilbage, kan vi mærke på vores
børn, at de er blevet utrolig afklaret med at have
genset Vietnam. De var glade og føler selv, at de
har fået en kabale til at gå op.
Selv om de ikke mødte nogen fra deres biologiske
familie, var det største helt klart at møde
dem, der stod dem nærmest, nemlig deres plejere
og gensynet med børnehjemmet.
Hvor er vi glade og lettet over at vi gjorde det.
Det føles som en stor gave for børnene. Vi har da
også aftalt, at der fortsat skal sættes penge i banken.
Der skal nemlig højst gå fem år, inden vi er tilbage
med den næste livsrejse til Vietnam.
4 · 2010