Landsbyer med speciale i plastikaffald - Dansk Vietnamesisk Forening

A J O U R 

Foto: Nis Jensen 

Dansk Vietnamesisk Forening · Nr 4 · 4 kvt · 2010 · 35 årgang 

Landsbyer 

med speciale i plastikaffald 

GENMODIFICEREDE AFGRØDER REJSEN TILBAGE TIL FØDELANDET

A J O U R 

Redaktion: 

Wilfred Gluud (ansv), 

Morten Rasmussen, Ingeborg Rasmussen 

Side 2 

Oversættere: 

Heidi Senderowitz, Leny Landgent, 

Grafisk tilrettelæggelse: 

Nis Jensen 

Redaktionen er afsluttet 6. december 

Deadline nr 1, 2011: 10. feb. 

Dansk Vietnamesisk Forening 

Nattergalevej 6, 1. sal 

2400 København NV 

Kontortid: 

Tirs- og torsdag 13-17 

Tlf: 38 86 07 01 (hele døgnet) 

mail: info@davifo.dk 

www.davifo.dk 

Foreningens formål 

er at befordre samarbejde 

og forståelse mellem Danmark 

og Vietnam og fremme venskabet 

mellem danskere og vietnamesere. 

1 årigt prøvemedlemskab: 125 kr. 

Derefter årligt 215 kr. inkl. blad 

160 kr. for unge under uddannelse, 

pensionister og andre ubemidlede. 

Yderligere medlemmer 

af samme husstand: 60 kr. hver 

600 kr. for organisationer. 

Abonnement: 

110 kr. årligt 

Giro: Reg. nr. 1551 konto 229-18 00 

Foreningens formand: 

Ole Riis, tlf. 38 71 16 80 

Forslag til foredrag og andre aktiviteter 

modtages gerne 

Annoncepriser: 5 kr pr spalte mm 

bagsiden og side 3, 5 & 7: +1 kr, 

fast indrykning: -1 kr 

Tryk og repro: Lassen Offset A/S 

Oplag: 1.000 

ISSN · 1902-4428 

VietNam 

A J O U R 

INDHOLD 

Rejsen tilbage til fødelandet _________________________________________ 3 

Genmodificerede afgrøder er at flirte med katastrofen __________________ 5 

Pangasius-fileten: Et produktionseventyr _____________________________ 8 

"Solidaritet, ikke almisser" __________________________________________ 10 

Fortsat modstand mod bauxit-miner _________________________________ 12 

Engelsk er svært for vietnamesiske tunger ____________________________ 13 

Landsbyer med speciale i plastikaffald _______________________________ 14 

Miljømagasin på internettet _________________________________________ 16 

Hvad er de virkelige omkostninger ved vandkraft? ____________________ 17 

Forebyggelse af seksuelt misbrug ____________________________________ 18 

Nyt fra Hospitalsindsamlingen ______________________________________ 19 

Kort nyt: Hårde straffe til aktivister __________________________________ 19 

Rejedøden i Tam Giang Lagunen _____________________________________ 20 

En helhjertet oplevelse. Anmeldelse: Restaurant VietSense _____________ 22 

Trekantssamarbejde om landbrug ___________________________________ 23 

Nye bøger _________________________________________________________ 24 

Støt ofre for oversvømmelser i de centrale provinser ___________________ 25 

Kort nyt ___________________________________________________________ 26 

Støt provinshospitalet i Bao Loc 

Send dit bidrag til Hospitalsudstyr til Vietnam 

Giro (1551) 7 00 84 30 

 

 

 

 

 

interkulturel kommunikation 

intensive sprogkurser 

tolkning 

oversættelse 

specialrejser 

Vestergade 16, 2. 1456 København K 

Tlf. 32 96 56 36 Fax 32 96 56 37 

E-mail: danviet@danviet.dk 

4 · 2010

4 · 2010 

Malene med Vietnam hat 

Rejsen tilbage til fødelandet 

Lajka og Poul Lassen har to børn, som er adopteret fra Vietnam. Som mange andre adoptivforældre gør, 

besluttede de i 1999, at de ca. 10 år senere ville vende tilbage til Vietnam sammen med børnene 

Af Lajka og Poul Lassen 

Rasmus på 12 år og Malene på 10 er begge 

adopteret fra Pham Thuan i Binh Thuan- 

provinsen i det sydlige Vietnam, ca. 200 km 

nordøst fra Ho Chi Minh Byen. I december 1999 

hentede vi Rasmus, der dengang var 21 måneder. 

I maj 2002 var vi tilbage og hentede Malene. Hun 

blev to år dagen efter hjemkomsten til Danmark. 

Styrket baggrund 

Da vi i 1999 gik rundt i Vietnam med den lille 

dreng, besluttede vi, at vi om ca. 10 år ville rejse 

tilbage til Vietnam for at styrke børnenes baggrund. 

Det mener vi vil være godt for børnene, at de 

i skolen eller med venner kan snakke om, hvordan 

det er at være født i et andet land. Så må det være 

dejligt at kunne sætte billede på, hvordan livet og 

landskabet er i Vietnam. Den slags gadeliv finder 

man jo ikke i Danmark. 

Rejsens planlægning 

Vi havde planlagt, at rejsen skulle vare i tre uger. 

Vi skrev det ned, vi gerne ville og hvor mange 

overnatninger vi gerne ville have i de forskellige 

byer, vi besøgte. Da det jo ikke er den slags ferie, vi 

plejer at tage på, stod vi tilbage som amatør. 

Vi kontaktede FDM Travel i Viborg, som arrangerer 

rigtig mange adoptionsrejser. Det viste 

sig at de var rigtig gode til at arrangere ture rundt 

i Vietnam. Ud over flybilletter, havde de rserveret 

18 overnatninger på rigtig fine hoteller. De havde 

sørget for transfer fra lufthavnen til hotellet, fra 

Ho Chi Minh Byen til Da Lat, fra Da Lat til Phan 

Thiet, fra Phan Thiet tilbage til Ho Chi Minh 

VietNam 

A J O U R 

Byen – og til sidst tilbage til lufthavnen. Tilbage 

for os var kun at rejse og opleve. Alt andet havde 

FDM Travel jo klaret. Da de har gode kontakter i 

Vietnam, var der gode priser til os. 

Glædeligt gensyn 

Rejsen var således delt op i forskellige faser. 

Hovedformålet var naturligvis, at børnene skulle 

opleve Vietnam og få et indtryk af, hvordan man 

Familien Lassen består af Lajka og Poul og deres to børn, Rasmus og Malene 

Side 3

lever i Vietnam. Hvordan man handler, kommer 

rundt, maden og ikke mindst den store venlighed 

og den evige varme der strømmer ud over landet. 

Så skulle de møde dem, der passede dem på 

børnehjemmet og gense selve børnehjemmet. 

Vi havde forinden fået kontakt til deres plejere 

Side 4 

Rasmus som gadesælger 

og skrevet et brev til dem, at vi var der i denne 

periode. Det var med store følelser, at de genså 

hinanden. 

Det var svært for både plejere og børn igen at 

give slip på hinanden. Vi havde nok ikke ventet, 

at et gensyn også betyder nok en afsked. Vi må 

VietNam 

A J O U R 

dog konstatere, at det var det hele værd at gense 

plejerne. 

Rasmus og Malene fik sat en masse på plads. Der 

var pludselig nogle fra den tid, de boede i Vietnam, 

som havde savnet dem og var utrolig glade for at se 

dem igen. Faktisk havde begge plejere drømt om, 

at de nok aldrig fik børnene at se igen. 

Der gik mange tanker og glæder igennem os 

alle som var tilstede. 

En oplevelse for livet 

Så var der gensynet med børnehjemmet. Her kunne 

børnene sagtens huske, at de havde boet. Da der 

ikke var nogen plejere tilstede fra den tid, hvor 

vores børn boede der, var det knap så rørende. Vi 

var dog rundt og så det meste af børnehjemmet. 

Det var ubeskriveligt vigtigt for børnene at se. 

Resten af turen var vi turister og nød det utrolige 

land. Vi havde flere dage i Ho Chi Minh Byen. Vi 

havde fem dejlige dage i det frodige Da Lat, nød 

den dejlige strand i Phan Thiet med lunkne bølger 

fra det Sydkinesiske Hav. 

Vi besøgte Cu Chi Tunnellerne og sluttede 

af med en dejlig rundtur nede i Mekongdeltaget, 

inden det gik tilbage til Danmark med en fantastisk 

oplevelse for livet. 

Rejsen blev en gave til børnene 

Hvis der skulle være nogle, der ikke ved, om det er 

en god ide at rejse tilbage, kan vi mærke på vores 

børn, at de er blevet utrolig afklaret med at have 

genset Vietnam. De var glade og føler selv, at de 

har fået en kabale til at gå op. 

Selv om de ikke mødte nogen fra deres biologiske 

familie, var det største helt klart at møde 

dem, der stod dem nærmest, nemlig deres plejere 

og gensynet med børnehjemmet. 

Hvor er vi glade og lettet over at vi gjorde det. 

Det føles som en stor gave for børnene. Vi har da 

også aftalt, at der fortsat skal sættes penge i banken. 

Der skal nemlig højst gå fem år, inden vi er tilbage 

med den næste livsrejse til Vietnam. 

4 · 2010

4 · 2010 

Genmodificerede afgrøder 

er at flirte med katastrofen 

Profitjagende selskaber og bekymrede videnskabsfolk står over for enten 

fordele eller frygtelige konsekvenser af genmodificerede planter. 

GMO-baserede planter kan næppe være til fordel for nogen, med undtagelse 

af selskaber, som vil vinde kontrol over fødevareproduktionen, advarer eksperterne 

Vietnam diskuterer GMO-baserede planter 

Efterhånden som Vietnam bliver rigere, bliver god agerjord og marker 

inddraget til byer og fabrikker. Folk har råd til at købe mere kød, men opfedning 

af flere dyr kræver mere foder, som i det store og hele skal importeres. 

At producere flere fødevarer ved at bruge GMO-baserede afgrøder lyder til at være løsningen. 

Kan man stole på denne teknologi? Kan den give bagslag, når et af de store selskaber, der tilbyder 

løsningen, er Monsanto, som producerede det berygtede afløvningsmiddel Agent Orange? 

Avisen Thanh Nien bragte 8. og 15. oktober en usædvanlig skarp kritik af 

regeringens politik i to artikler: ”At flirte med en katastrofe” og ” At miste 

fødevaresuverænitet”. Nedenfor er de to artikler gengivet og forkortet til én artikel. 

Thanh Nien udkommer dagligt, og har over to millioner læsere om ugen. Det gør 

den til en af de mest læste aviser i Vietnam. Den findes også online både på 

vietnamesisk og engelsk, samt en ugentlig, trykt udgave på engelsk. Den er udgivet 

af Vietnam National Youth Federation med hovedkontor i Ho Chi Minh City. 

www thanhniennews.com 

Af Minh Hung, Thanh Nien 

De vietnamesiske myndigheder forfølger en 

ambitiøs plan ved at inddrage halvdelen 

af landets dyrkbare areal til dyrkning af 

kontroversielle genmodificerede afgrøder inden 

udgang af 2020. Vietnam har afsluttet det første 

forsøg med GMO-majs i to områder: i Den Røde 

Flod-deltaets Hung Yen-provins og i Ba Ria-Vung 

Tau-provinsen i det sydøstlige Vietnam. Ministeriet 

for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter oplyser, 

at den store amerikanske landbrugsvirksomhed 

Monsanto og Syngenta Vietnam står bag det første 

forsøg. 

Fortalere for GMO-baserede planter, som 

regel kæmpestore landbrugs-selskaber, påstår, at 

det giver store økonomiske fordele og fødevaresikkerhed 

efterhånden som verdens landbrugsareal 

krymper. Men, siger flere eksperter, hvis Vietnam 

vælger GMO-afgrøder, løber landet risikoen for at 

blive afhængig af udenlandske selskaber, såsæd og 

sprøjtemidler, som er nødvendige for at beskytte 

afgrøderne. 

Ministeriet for Landbrug og Udvikling af 

Landdistrikter og den amerikanske ambassade i 

VietNam 

A J O U R 

Vietnam organiserede sammen en række foredrag 

fra 27. september til 1. oktober for at fremhæve 

bioteknologiens og GMO-baserede planters fordele 

for Vietnams fødevaresikkerhed og dets økonomiske 

udvikling. I en pressemeddelelse fra den 

amerikanske ambassade hedder det: ”Den globale 

økonomiske fordel af bioteknologi alene i 2008 bliver 

anslået til 9.2 mia. dollar netto, – hvor halvdelen 

at dette beløb kommer bønder i udviklingslande 

til gode. Disse fordele stammer fra højere udbytter 

og en reducering af produktionsomkostningerne. 

I Vietnam vil fordelene være højere indtægter og 

højere levestandard for landets landbefolkning”. 

Side 5

Planen om GMO-baserede afgrøder blev godkendt 

i 2006 af daværende premierminister Phan 

Van Khai. Beslutningen indebærer et gennemgribende 

program for udvikling og anvendelse af bioteknologi 

i landbrug og udvikling af landdistrikter 

frem til 2020. Planen forudser færdiggørelse af 

laboratorie - og markforsøg af nogle GMO-baserede 

afgrøder, dyrkning senest i 2015 og såning med 

GMO-baserede afgrøder senest i 2020 af 30-50 

procent af landets landbrugsareal. 

Vellykket markforsøg 

Forsøget har indledningsvis været en succes, siger 

Le Duy Ham, direktør i Det Landbrugs Genetiske 

Institut under Landbrugsministeriet. GMO-majsen 

er mere resistent over for sygdoms - og ukrudtsangreb 

end økologiske planter: ” Regeringen har 

givet tilladelse til forsøgsmarker med GMO-majs, 

bomuld og sojabønner, inden de dyrkes på større 

arealer. Vi har i denne sæson haft forsøg med såsæd 

leveret af to udenlandske firmaer og tilsået næsten 

10.000 m2 for at kunne vurdere virkninger på 

biodiversiteten og miljøet”. 

”Vi har for nylig fået høsten i hus. De første 

resultater viser stor resistens over for insekter og 

ukrudtsmidler. Således er udbyttet steget uden 

ekstra udgifter til pesticider og ukrudtsmidler”, 

forklarede han til avisen, og kunne bekræfte at 

markforsøgene ville blive udvidet. GMO-baserede 

afgrøder vil blive kommercialiseret i 2012. 

Duong Hoa Xo, direktør i Ho Chi Minh Byens 

Bioteknologiske Center, siger, at et undersøgelseslaboratorium 

for GMO-baserede planter vil stå 

færdigt i 2011, og at massedyrkning af GMObaserede 

afgrøder forventes at starte i 2012. Xos 

center fik i september bevilliget 24 mio. Dollar til 

12 moderne forskningslaboratorier for landbrug, 

fisk og skaldyr, herunder bioteknologi. 

Markedsorienteret produktion 

Dr. Reynaldo Ebora, direktør for det Nationale 

Side 6 

Institut for Molekylær Biologi og Bioteknologi ved 

Universitetet på Filippinerne, siger, at tilgængelige 

analyser og videnskabelige studier af fødevaresikkerhed 

og proteintestede GMO-baserede afgrøder, 

herunder majs viser at være lige så sikre som de 

konventionelle produkter. Der er ikke meldt 

om problemer, siden markedsføringen af de 

landbrugs-bioteknologiske afgrøder startede i 1996. 

Dr. Ebora var en af hovedtaleren ved en række 

forelæsninger med titlen ’ Genetisk Modificerede 

Majs i Filippinerne: Fra begrænsede markforsøg til 

markedsorienteret produktion’. Han forklarede, at 

der havde været bekymring på grund af et toksin 

– et udtryk brugt for at antyde et specielt protein 

i GMO-processen. 

”Dette er faktisk ikke et toksin for mennesker, 

men for en speciel gruppe insekter”, sagde Ebora, 

og tilføjede, at dette endotoksin skulle hjælpe 

afgrøderne med at blive resistente over for insekter, 

VietNam 

A J O U R 

herunder majsbillen. Landmænd skal regne med at 

sprøjte med insekticider for at beskytte afgrøderne, 

hvis ikke de dyrker biotek-afgrøder; og det er ikke 

specielt godt for forbrugerne og miljøet. ”Vi ved, at 

sprøjterester bliver tilbage i planterne og forårsager 

miljøproblemer”. 

Ebora nævnte ikke indvirkninger på mennesker 

og miljøet på grund af ukrudtsprøjtning, som 

normalt bruges ved dyrkning af GMO-baseredeafgrøder. 

Fødevaresikkerhed 

Eksperterne siger til Thanh Nien Weekly, at 

den vietnamesiske regering er meget optaget af 

fødevaresikkerhed, fødevaresuverænitet og biodiversitet; 

emner som ikke har fået den nødvendige 

opmærksomhed. Eksperterne opfordrer til en mere 

forsigtig fremgangsmåde og alvorlige overvejelser 

af alternative dyrkningsmetoder, inden man går ad 

Test af Yellow QPM hybrid HQ 2000 i Vietnam 

4 · 2010

GMO-vejen. De siger, at nogle få store landbrugsvirksomheder 

som Monsanto er de store fortalere 

af GMO-baserede afgrøder. (Monsanto som infamt 

fremstillede afløvningsmidlet Agent Orange og som 

har afvist at påtage sig ansvaret. Agent Orange 

forgiftede millioner af vietnamesere og ødelagde 

landbrugs-infrastrukturen). Eksperterne hævder, 

at Monsanto er ude på at få kontrol over fødevareproduktionen. 

I direkte modsætning til Eboras udtalelser og de 

vietnamesiske myndigheders forventninger står eksperternes 

advarsler af de frygtelige følgevirkninger, 

som GMO-teknologien kan have på biodiversiteten, 

miljøet og det menneskelige helbred. De forklarer 

også, at GMO-baserede afgrøder i virkeligheden 

ikke medfører nogen fordel, kun for kemiske og 

bioteknologiske kæmpevirksomheder. 

GMO-planter smitter andre afgrøder 

Daniel Ocampo, Greenpeace-repræsentant for 

bæredygtig landbrug i Sydøstasien og bosat i 

Filippinerne, siger, at ”det af hensyn til miljøet 

vil være en stor fejltagelse af Vietnam at tillade 

markforsøg og markedsføring af GMO-baserede 

produkter”. 

”Når genmodificerede organismer én gang 

er frigivet i miljøet, kan de smitte traditionelle 

sorter og det vil være ekstremt dyrt og svært at 

genoprette normalt landbrug,” siger han til Thanh 

Nien Weekly via email. 

Ocampo henviser til rapporten International 

Assessment of Agricultural Science and 

Technology for Development (IAASTD), der 

er sponsoreret af Verdensbanken, FAO og andre 

FN-organisationer. 

Heri nævnes det presserende behov for at 

fjerne sig fra det destruktive og kemisk-afhængige 

industrielle landbrug og i stedet vælge miljøvenlige 

metoder, som fremmer biodiversiteten og gavner 

det lokale samfund. Rapporten konkluderer, at 

genteknologi ikke kan løse problemerne omkring 

skyhøje priser på fødevarer, sult og fattigdom. 

Ifølge en undersøgelse fra Union of Concerned 

Scientists fra april 2009 er udbyttet fra GMOplanter 

kun steget meget lidt i USA. ”Når man 

betragter fordelen for hele samfundet, har BTgenens 

bidrag til det generelle udbytte i majs 

været beskedent. Rapporten kom samtidig nmed, 

at genmodificerede afgrøder af nogle blev hyldet 

som helt afgørende for at garantere tilstrækkelig 

4 · 2010 

fødevareforsyning i fremtiden. Store områder 

med gmo-sojabønner og gmo bomuld i USA er 

nu angrebet af glyphosa- resistente og tolerante 

ukrudtstyper. 

Det amerikanske landbrugsministerium siger, 

at landmænd i stigende grad bruger glyphosat-behandlinger 

samtidig med, at mængden af herbicider 

på HT-sojabønner nu er betragteligt højere end det 

var før HT-afgrøden kom på markedet. 

En ny bio-imperialisme 

Hervé le Crosnier, forsker ved Caen Universitet 

og det Franske Nationale Forskning Center, råder 

til en mere sikker måde end GMO-afgrøder: ” 

Hvorfor tror folk, at fødevaresikkerhed kun kan 

opnås gennem teknologi? IAASTD (et mellemstatsligt 

organ for flere end 400 videnskabsfolk og 

30 regeringer) mener, at landbrugssektoren bør 

vokse på en måde, såt det ikke fører til sociale 

problemer eller forringelse af miljøet”, skriver han 

i en email til Thanh Nien Weekly. ”Eksperter 

mener, at der må være fokus på små landmænd 

med forskelligartede økosystemer”. 

”Jorden er ikke et forsøgslaboratorium. Enhver 

forandring som ikke stemmer overens med de lokale 

forhold vil have større negative konsekvenser end 

man kan forestille sig. Det tager århundreder for 

landmænd at dyrke afgrøder som passer til de lokale 

forhold og som giver de bedste næringsmæssige 

forhold lokalt. Kan vi tage den risiko for fremtiden?”, 

spørger han. 

”Med hensyn til vores helbred er konsekvenserne 

af GMO-baserede planter globalt ukendte”. 

”GM er hovedsageligt en måde for agrokemiske 

virksomheder at sælge flere og flere pesticider…. 

Nogle lande og landmænd ser kun på løfterne fra 

biotekselskaber. 

I årevis har de lovet en lys fremtid med nye 

plante, som giver vitaminer, helbred og beskyttelse 

til folk… Men vi kan ikke se, at der sker noget, 

kun pesticidresistente afgrøder, som er en del af 

industrialiseringen i landbruget”. 

Le Crosnier siger også: ”De fire største såsædsfirmaer 

tegner sig for 44% af det kommercielle 

såsæds-marked på verdensplan. Verdens største 

såsædfirma, Monsanto, tegner sig for 20% af 

verdens kommercielle såsædsmarked. Sådan en 

koncentration er en stor fare for landmænd og 

fødevaresikkerhed i verden. Måden hvorpå disse 

selskaber håndhæver deres førerposition er at tilføje 

VietNam 

A J O U R 

’intellektuelle ejendomsrettigheder’ til deres markedsføringsposition… 

Hvorfor tillader rige lande 

dominansen af deres store biotekfirmaer igennem 

intellektuelle ejendomsrettigheder? Vi står over for 

en ny ’bio-imperialisme’”, siger han. 

GRAIN: Mulighed for fravalg 

Vietnam er måske det mest velegnede sted for 

Monsanto til at sælge sine produkter, fordi regeringen 

er opsat på at skære ned på sin GM-import 

af majs og sojabønner og i stedet dyrke afgrøderne 

i landet, siger Shalid Bhutani fra GRAIN. Denne 

indisk baseret nonprofit organisation støtter små 

landmænd og små sociale bevægelser i deres 

kamp for samfundskontrollerede og biodiverse 

fødevarer. 

”Vi så, hvordan ’denne plantagedagsorden’ tog 

form, da regeringen reorganiserede jordbesiddelser, 

hvor landmændenefik tilbudt et alternativt levebrød 

mod at de afstod deres jord”. 

Sagen er, at det vietnamesiske folk burde 

have en mulighed for at fravælge GMO-baserede 

afgrøder, tilføjer hun. 

Fødevaresuverænitet 

Daniel Ocampo fra Greenpeace råder de vietnamesiske 

videnskabsfolk til en mere forsigtig 

tilgang. ”Vietnam skal først og fremmest besvare 

spørgsmålet, hvorvidt GMO-baserede afgrøder er 

nødvendige for at opnå fødevaresikkerhed. Der 

er to grundlæggende træk ved GMO-afgrøder: 

herbicid tolerance og indhold af pesticider – eller 

skadedyrsresistens -, som er en forkert betegnelse 

for BT-afgrøder, da de kun er resistente over for 

et bestemt skadedyr. Ikke en af GMO-afgrøderne 

bliver udviklet for at forøge udbyttet,” siger han. 

”Vejen frem er at få ’fødevaresuverænitet’ til 

at virke. Løsningerne findes kun i Vietnam”, siger 

Shalid Bhutani fra GRAIN. Hun siger, at der er 

gruppe forskere, som laver forsøg og fremmer alternative 

landbrugsmetoder ved at bruge traditionelle 

metoder og landmændenes såsæd, gennem biologisk 

landbrug og botaniske pesticider. 

”Den rigdom af viden, de får, lærer dem, at de 

vietnamesiske landmænd foretrækker disse mere 

økonomisk rentable og fødevaresikre systemer, 

som passer til de lokale forhold. Derfor er det i 

virkeligheden op til den vietnamesiske regering at 

formidle denne fremgangsmåde i stedet for blindt 

at forfølge GMO-vejen”. 

Side 7

Af Dinh Thi Thuy, ph.d. 

og professor Kurt Buchmann, LIFE-KU 

Pangasius eller haj-malle står der på posen med 

den frosne fisk i supermarkedets frysedisk, 

og danskerne har forlængst taget fisken fra 

Vietnam til sig som et let tilgængeligt fiskeprodukt 

til en lav pris. Forbrugere, som enten ikke er udtalte 

fiskespisere eller som finder laks og ørreder for 

kraftige i smagen, har således med stor entusiasme 

inddraget pangasius-fileterne i deres køkkenkunst. 

Antallet af fiskespisere er i den forbindelse nok 

steget en anelse, og nogle af disse nytilkommere vil 

måske siden forsøge sig med andre andre hjemlige 

fiskearter. Men hvor kommer den nye fisk fra og 

hvordan er kvaliteten? 

Kvalitet 

Hajmallen er et anderledes produkt, end vi er vant 

til fra danske farvande. Nyligt udførte studier 

har påvist, at der kan forekomme mikroskopiske 

snyltere i pangasius-fileten, hvilket ikke er ønskværdigt 

ud fra et kvalitets- og sundhedsmæssigt 

synspunkt. 

Nogle af snylterne kan inficere forbrugeren, 

hvis produktet indtages i rå og ubehandlet form. 

Livscyklus-undersøgelser har imidlertid peget på, at 

Side 8 

Pangasius-fileten: 

Et produktionseventyr 

De nye asiatiske fiskeprodukter i supermarkedets køledisk er indbydende, og de beskriver en 

interessant historie krydret med udviklingsbistand, økonomi, biologi og ikke mindst parasitologi 

Typisk dambrug i Mekong-deltaet. Vandoverfladen brydes konstant af fisk, der snapper luft 

parasitterne stammer fra snegle i opdrætsdammene, 

men det giver til gengæld mulighed for med ny 

teknologi at kontrollere sygdommene til glæde for 

fisk og forbrugere. 

Fisken er produceret i det vandrige Mekongdelta 

i det sydlige Vietnam, hvor den mere end 4.000 km 

lange Mekong-flod løber ud i havet. 

Parasittens livscyklus 

Der findes flere typer hajmalle-opdræt i 

Mekongdeltaet. Den mere intensive form i hvilken 

dammene tørlægges efter hver produktionscyklus 

og vandet regelmæssigt desinficeres, adskiller sig 

fra den primitive form, hvor hygiejnen på samme 

vis ikke er i højsædet. Den intensive produktionsform 

med høj hygiejne giver færre infektionssygdomme. 

Vi har i de senere år gennemført en række 

VietNam 

A J O U R 

Foto: Kurt Buchmann 

analyser af sygdommene. Der findes både snyltere 

på gællerne og i fiskens tarm. De kan måske nedsætte 

fiskens vækst, men de har ikke betydning for 

kvaliteten og kan ikke smitte mennesker. 

Til gengæld findes der i huden, i finnerne og 

tilmed i fileten mikroskopiske fladorme, som kan 

være problematiske. 

Paracitterne er på larvestadiet. De bliver først 

voksne, når de indtages af en fugl eller et pattedyr, 

f.eks. et menneske, hvis de finder på at spise fisken 

frisk og ubehandlet. Derefter tager de ophold i 

tarmen hos denne slutvært. Snylterne overføres 

til fisken af en særlig art af snegle, som florerer i 

opdrætsdammene. 

I dambrugene holdes infektionen i gang af både 

hunde, katte, grise samt sandsynligvis både mus 

og rotter, men inficerede mennesker kan snildt 

bidrage til forureningen. 

Kog eller steg fisken 

Den voksne parasit kan fremkalde tarmbetændelse 

hos slutværten, hvadenten der er tale om et menneske, 

en mus, en kat eller en fugl. De mikroskopiske 

snyltere fjernes dog i en vis udstrækning, når fisken 

flåes. De resterende orme dræbes ved indfrysningen 

på fabrikkerne. 

Derfor er produktet i frysediskene sikkert at 

indtage. Det kan dog anbefales forbrugerne at 

4 · 2010

Danske supermarkeder sælger pangasius 

fra flere importører. Ved indfrysning 

fjernes og dør alle parasitter, så man 

kan roligt spise de frosne fileter 

stege, koge eller ovnbage fiskefilten, idet en sådan 

behandling ikke levner en eneste levedygtig parasit 

i produktet. 

En del steder i Asien foretrækker man imidlertid 

at indtage rå og ubehandlet fisk, og i de tilfælde vil 

parasitter udgøre en fare. 

Bæredygtig forebyggelse 

Det vil dog være at foretrække hvis man helt 

kunne undgå infektionerne. Vore undersøgelser 

fra hjemlige egne har vist, at de infektive cercarier 

kan fjernes ved vandfiltrering, en teknologi som 

vinder stadig større indpas i fiskeopdræt verden 

over. Mikrosigter vil fange cercarierne og på den 

måde på en bæredygtig måde forhindre infektion 

af fisken. De infektive cercarier er relativt store og 

kan let fanges i mikrosigter med maskevidder på 

40-70 mikrometer, som er almindeligt anvendte 

systemer i f.eks. danske dambrug. 

Denne metode bør kombineres med udryddelse 

af snegle fra dammene. Det kan ske ved regelmæssig 

tørlægning. Det vil naturligvis også være relevant at 

forhindre hunde, katte, mus, rotter, svin og fugle 

i at levere deres fækalier i vandmiljøet, men da 

vandtilførslen til dammene kommer fra floder, der 

afvander et stort område, kan netop den indsats 

blive vanskelig. 

Vandrensningsteknologier, omfattende mekanisk 

og biologisk filtrering, som er indført i 

moderne fiskeopdræt, bl.a. i Danmark, vil således 

kunne vise vejen frem også for fremtidigt opdræt i 

Mekong-deltaet. Ikke alene vil en række infektioner 

kunne forebygges, men udledning af forurenende 

stoffer fra dambrugene vil kunne minimeres, så 

man i fremtiden med god samvittighed kan skrive 

”bæredygtig produktion” på produktet. 

Dinh Thi Thuy er ph.d. studerende, Fakultet 

for Biovidenskab, Københavns Universitet 

Kurt Buchmann er professor i akvatisk 

patobiologi, Fakultet for Biovidenskab, 

Københavns Universitet 

Opskrifter www.davifo.dk/?p=35 

www pangasius-vietnam.com 

4 · 2010 

VietNam 

A J O U R 


Hajmallen 

Pangasius kaldes også for hajmalle, idet den har en strømlinet form, der for en overfladisk 

betragtning kan minde om en haj. Der er dog slet ikke tale om hajer, men derimod 

maller, som lyder det videnskabelige navn Pangasionodon hypophthalmus. Pangasiusnavnet 

er opgivet og fødevarestyrelsen anvender og anbefaler ikke dette navn. 

Den har den fordel, at den kan klare sig i relativt godt i iltfattige damme, da den 

kan opsnappe atmosfærisk luft i vandoverfladen. Luften kan så opbevares i en 

særlig anatomisk parret lomme-struktur i gællehulen og siden optages af fisken dels 

gennem nogle særlige lameller med rig blodforsyning eller gennem gællerne. 

Der er travl trafik i en dam med maller. Vandoverfladen brydes konstant, når fiskene 

svømmer op og snapper luft, for derefter at dykke og give plads til andre lufthungrende 

artsfæller. Vandtemperaturen ligger på 20-30 grader og det passer mallen godt. Den 

vokser nemlig så hurtigt ved den temperatur, at man kan producere fisk med en vægt 1 

kg på blot seks måneder. De lokale opdrættere høster således fisk to gange om året.. 


Hvorfor fisk helt fra Vietnam? 

Hvad er baggrunden for at der i frysedisken ligger fisk, som er blevet transporteret til os 

fra den anden side af jordkloden? Produktionen af især hajmaller er steget eksplosivt i de 

seneste ti år, fra en nærmest ubetydelig produktion i 1999 til mere end 1,3 millioner ton i 

2008. Til sammenligning kan nævnes, at den norske produktion af burlaks i 2008 var på 

knap 750.000 ton. Fiskefarme er skudt op som paddehatte og fiskeindustrier, der tager 

sig af slagtning, filettering, indfrysning og pakning, har sat gang i beskæftigelsen. 

Der er flere grunde til produktionens succes: Omkostningerne til bl.a. lønninger er 

særdeles lave i Vietnam, udgifterne til vandrensning er meget lave eller ikke eksisterende, 

iltning af vandet er ikke nødvendigt, da fisken kan opsnappe atmosfærisk 

luft i overfladen, fisken vokser særdeles hurtigt i de vietnamesiske dambrug. 

Derfor kan fiskene produceres billigt, og netop prisen er en af de væsentligste konkurrenceparametre 

på det internationale marked. Danske fiskere og fiskeopdrættere føler sig 

naturligvis – med god grund – presset, men det er den velkendte bagside af globaliseringen. 

Bæredygtig produktion? 

Det angives ofte, at opdrættet af flodmallen foregår under bæredygtige forhold. Nu er 

bæredygtighedsbegrebet jo åbent for fortolkning, men det er sandt, at energiforbruget ved 

opdrættet er relativt beskedent og dermed klimavenligt. Der bruges ikke energi til iltning af 

vandet, og vandet renses ikke efter brug. Det sparer energi. Det er dog ikke en bæredygtig 

strategi set fra vandmiljøets side. Den store produktion går i vid udstrækning til eksport, 

selv til den anden side af jordkloden, hvilket er godt for Vietnams økonomi, men til gengæld 

kræver transport over lange afstande og derved bidrager til kul-dioxyd-udledningen. 

Kvaliteten 

Fisken er ikke en rig kilde til de sundhedsgavnende marine fedtsstoffer, som vi finder hos 

sild, makrel, laks og ørred, fordi der er tale om en knap så fed fisk. Det er derfor ikke overraskende, 

at den ikke indeholder så mange omega-3-fedtsyrer som f.eks. laks og ørreder. 

Det hænger også sammen med den føde fiskene får. Der er betydeligt mindre protein og 

fedt i mallefoderet. Der anvendes noget fiskemel og fiskeolie, men især planteproteiner 

er udover vitaminer vigtige ingredienser. Foderet leveres hovedsagligt af specielle fiskefoderfabrikker. 

I mindre familieopdræt producerer dambrugerne selv fiskefoder. I de 

tilfælde er sammensætningen af foder og dermed fiskeproduktet ikke standardiseret. 

Foderet til flodmaller kan være sammensat som vist i tabellen. 

Til sammenligning er vist sammensætningen i en type ørredfoder samt et ålefoder. 

Mallefoder Ørredfoder Ål 

Protein 28% 44% 50% 

Fedt 6% 26% 26% 

Side 9

Chris Holmsted Larsen (mag.art. i historie, 

født1973) leverer et spændende portræt af 

kommunisten og mennesket Otto Sand 

1915-1984. Hans arbejde i Vietnambevægelsen 

førte til stiftelsen af De Danske Vietnamkomiteer 

(DDV), og han formåede at samle ungdommen på 

venstrefløjen i solidaritetsarbejdet med Vietnam. 

Han var en markant person, der ikke ville rette ind 

efter partilinjen i Danmarks Kommunistiske Parti 

(DKP), og blev ekskluderet i 1969. 

Chris Holmsted Larsen er også forfatter til bogen 

”Tiden arbejder for os – DKP og Vietnamkrigen 

1963-1973”, hvor han gennemgår DKPs arkiver. Til 

den nye artikel har han lavet en række interview. 

Artiklen koncentrerer sig om at formidle det nye 

kildemateriale og i mindre omfang den politiske 

udvikling i Vietnam-arbejdet. 

Barndom og ungdom 

Otto Sand blev født i 1915. Han var påvirket af 

moderens »kristne tro, men nok vigtigere: hendes 

vedholdenhed og intellektuelle overskud og ambitioner 

om at give børnene en bedre tilværelse«. 

Han var som 17-årig meget religiøs, men blev stærkt 

påvirket af andre familiers ekstreme fattigdom. 

I 1935 var det slut med pacifisme og kristendom, 

som han skrev til datteren i 1959: »Jeg havde gennemskuet 

kirkens løgn om, at bare vi beder til gud 

vil alt blive bedre, så jeg meldte mig ind i først 

DKU og en måned senere i partiet. Det har jeg 

ikke fortrudt siden, selv om jeg naturligvis ikke 

altid har været tilfreds med den måde, vi gjorde 

tingene på«. 

Han mødte sin første kone Lis, som fulgte 

ham ind i DKU, og blev påvirket af den spanske 

borgerkrig, der startede i 1936, og fascismens 

fremmarch. 

Besættelsen og 1950’erne 

Under krigen indeholdt hjemmet i Vanløse et 

illegalt trykkeri. Efter en ransagning i 1942, 

måtte han gå under jorden. Han var med i lokal 

modstandsgruppe under det kommunistisk ledede 

BOPA (Borgerlige Partisaner), hvor han stod for 

instruktion og distribution af våben. Han deltog 

i tyverier af våben og stikkerlikvideringer, og var 

psykisk mærket resten af livet af sine oplevelser 

under krigen. Efter befrielsen havde familien det 

svært. Manglen på arbejde fik ham i 1947 til at 

emigrere til Stockholm, hvor han og konen boede 

til 1956. 

Efter hjemkomsten fik han arbejde, og kom i 

Side 10 

"Solidaritet, ikke almisser" 

Sådan lød parolen for Vietnamindsamlingen Giro 1616 

og titlen på ny artikel om kommunisten og mennesket Otto Sand 

Af Wilfred Gluud 


Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens 

Bibliotek og Arkiv. 152 sider, 99 kr. 

Tema om Danmarks 

Kommunistiske Parti (DKP). 

Artiklen ”Solidaritet, ikke almisser” om 

kommunisten og mennesket 

Otto Sand 1915-1984 

af Chris Holmsted Larsen, side 56-81. 

DKPs ledelse i København. Under Ungarn-krisen 

og opgøret med Aksel Larsen i 1958, som endte 

med dannelsen af SF, forblev han trofast mod 

partilinjen. I 1958 rejste Sand med familien til 

Lenin-skolen i Moskva, og kort før hjemrejsen i 

1959 skrev han, at »det eneste jeg er rigtig sikker på 

er den ideologiske – eller politiske om du vil - kamp 

vi fører er helt i overensstemmelse med både mine 

instinkter, intuition og tilværelse«. 

Otto Sand var fra 1960 arbejdsløs i næsten 

to år, hvor han arbejdede som partiaktivist. I 

1962 blev han ansat på partiavisen Land og Folk. 

Datteren Kira Sand husker: »Han kendte jo godt 

korruptionen og lortet derinde. Men det at opleve 

det på egen hånd, det havde han det ikke godt 

med. Han var jo en blød mand, og han var et 

dybt hæderligt menneske, der ikke havde det godt 

med de småintriger, smiger og snusk, der trivedes 

i Dronningens Tværgade. Sådan ville han ikke 

arbejde«. 

I Vietnam voksede antallet af militære rådgivere 

fra USA til 23.300 i 1964, og 8. marts 1965 

landsættes de første 3.500 regulære kamptropper, 

Otto Sand 

VietNam 

A J O U R 

Årbog 2009 

som blev udvidet til 184.300 amerikanske soldater 

inden årets udgang. 

Nørrebro Vietnamkomite 

I 1965 blev Otto Sand skilt fra konen, og flyttede 

ind i et værelse i Havnearbejdernes Forbund på 

Nørrebro. Her var det »Sand, der tog initiativ til den 

første regulære Vietnam-komite, da han i (2. marts) 

1966 dannede Nørrebro Vietnamkomite« (som 

har kontor, hvor han bor), men artiklen uddyber 

ikke dette afgørende skridt. Komiteen består mest 

af fagforeninger. Dengang var der mange mindre 

fagforeninger eller afdelinger med hovedkvarter på 

Nørrebro, og »mange yngre DKP’ere, der alle delte 

Sands kritik af partiledelsen og dennes angivelige 

revisionistiske kurs«. 

Formålet var ikke længere fred, men »USA 

ud af Vietnam«, og man arrangerede en vellykket 

’Vietnamweekend’ 14-15. maj med 150 deltagere. 

Den var bakket op af 21 lokale fagforeninger og 

10 politiske organisationer. 

DKPs københavnske afdelinger havde 19. januar 

et fælles Vietnammøde, og Erik Jensen skriver 

i sine erindringer, »at vores folk havde flertal i DKPs 

Københavnsledelse. Der sad Otto Sand, og han 

blev støttet af sine gamle frihedskæmpervenner.« 

Man fik snart følge af Amager Vietnamkomite og 

fem komiteer mere. 

Vietnamindsamlingen Giro 1616 

I juni 1966 oprettedes den betingelsesløse 

Vietnamindsamling Giro 1616 til fordel for DRV- 

Nordvietnam og befrielsesfronten FNL. DKPs 

internationale sekretær Ingmar Wagner kom i 

mindretal med et gammelt forslag om en ”tre-fløjet” 

humanitær indsamling. Otto Sand blev valgt som 

sekretær og man fik kontor hos havnearbejderne 

sammen med Nørrebro Vietnamkomite. 

Det kontroversielle er, at indsamlingen ikke 

er humanitær, men at pengene gives uden nogen 

betingelse for deres anvendelse. Det overlades til 

vietnameserne selv at bestemme, så de kunne anvende 

dem til våben. Det medførte, at man ikke fik 

Justitsministeriets tilladelse, men fortsatte flere år 

uden. I virkeligheden gik bidragene sandsynligvis 

mest til Informationskontorer i Vesteuropa, måske 

også til medicin. 

Vietnamkomiteerne 

I utilfredshed med den brede Vietnambevægelses 

fokus på fred og stop bombardementer, sluttede de 

syv komiteer i København sig i marts 1967 sammen 

til De Storkøbenhavnske Vietnamkomiteer 

(DSVK). De bestod af enkeltmedlemmer med 

mange var menige DKP’ere og DKU’ere. Målet var 

4 · 2010

”USA ud af Vietnam”, og støtte til Befrielsesfrontens 

5-punkts og Nordvietnams 4-punkts erklæringer. I 

slutningen af 1967 var der 15 komiteer. 

Største demonstration 27. april 1968 

Den største demonstration var arrangeret af 

DSVK, og fandt sted 27. april 1968 med over 

25.000 deltagere. Demonstrationen gik fra 

Christiansborg Slotsplads til USA’s ambassade 

på Dag Hammarskjölds Allé med paroler som 

”Bekæmp den amerikanske imperialisme”, ”USA 

ud af Vietnam - Danmark ud af NATO” samt ”Bryd 

med Saigon - anerkend FNL og Nordvietnam”. 

Da demonstrationen sluttede, udbrød der 

uroligheder og politiet for hårdt frem. De voldelige 

sammenstød kom til at præge debatten, og striden 

forstærkedes mellem den radikale fløj omkring 

DSVK, og de, der mente, at politisering af bevægelsen 

vanskeliggjorde arbejdet med at skabe bred 

folkelig opbakning mod krigen. 

De Danske Vietnamkomiteer 

7.-8. december 1968 afholdt De Storkøbenhavnske 

Vietnamkomiteer (DSVK) landskonference for 

at samle alle landets 26 Vietnamkomiteer. Op til 

mødet havde Land og Folk fremhævet, at DKPledelsen 

ønskede at bevare bredden i Vietnamarbejdet 

og var imod en radikalisering. Chris 

Holmsted Larsen har fejlagtigt fået den opfattelse, 

at Ingmar Wagner deltog, men det var DKP’ere fra 

lokale Vietnamkomiteer, der stod for mindretallets 

synspunkter. 

Otto Sand holdt et indledende oplæg (som Chris 

Holmsted Larsen ikke nævner) på landskonferencen, 

hvor han slutter med at sige: »Uden et klart 

politisk sigt i arbejdet, med en målsætning, der i 

størst mulig grad understøtter det vietnamesiske 

folks behov for politisk og moralsk støtte, er det 

heller ikke muligt at tilrettelægge de praktiske 

handlinger. Den første betingelse herfor er, at vi 

klart ser sammenhængen i tingene - både nationalt 

og internationalt. Vi har stillet os entydigt på dette 

tapre folks side - det er vor pligt at angribe og afsløre 

vor fælles fjende: USA-IMPERIALISMEN. Det er 

tåbeligt at arbejde for og ønske "fred i Vietnam" 

og samtidig vige udenom kampen imod årsagen til 

det vietnamesiske folks lidelser. Den politik, vi skal 

føre, bestemmes i denne sal og hverken i Moskva, 

Peking, Havanna eller nogen andre steder – inden 

for eller uden for dette lands grænser.« 

Otto Sand-fløjen prøvede at få opbakning i 

DKP, men blev udmanøvreret af ledelsen, og i 

marts blev Otto Sand og fem andre medlemmer af 

DDVs landsledelse ekskluderet af DKP. Allerede i 

efteråret 1968 havde en gruppe højskolelærere og 

intellektuelle startet et initiativ til en ny bred humanitær 

Vietnam-indsamling, som DKP-ledelsen 

tilsluttede sig. Det blev offentliggjort 19. januar 

1969 flere uger inden partikongressen i februar. 

Verdensbankdemonstrationer 

De Danske Vietnamkomiteer var initiativtager til 

demonstrationer i forbindelse med Verdensbankens 

4 · 2010 

kongres i København 20.-25. september 1970. 

Sammen med en række andre organisationer på 

venstrefløjen blev demonstrationerne forberedt med 

udgivelsen af en Verdensbankpjece. 

Efter demonstration 21. september var der 

voldsomme uroligheder, som strakte sig over flere 

dage med regulære gadekampe mellem politi og 

demonstranter. Otto Sand var hurtigt ude med 

at udsende en udtalelse der fordømte aktionerne. 

Men flertallet i DDVs landsledelse var uenig og 

udsendte en ny pressemeddelelse, der tog afstand 

fra Sands erklæring. På det efterfølgende møde 

var Otto Sand i mindretal, og blev ikke genvalgt 

til DDVs landsledelse. 

Otto Sand havde fra 1969 lidt af sukkersyge, 

og helbredet blev ikke bedre med årene. I 1982 

fik Otto Sand lov til at blive genoptaget i DKP, 

sikkert for at pleje gamle venskaber, men han døde 

to år efter, 69 år. 

VietNam 

A J O U R 

Nekrolog 

Citater fra en nekrolog i Vietnam nr. 4,1984: 

Dansk Vietnamesisk Forening, der var 

Vietnam-bevægelsens arvtager, bragte en 

mere respektfuld nekrolog (end DKPs avis 

Land og Folk), skrevet af Wilfred Gluud, som 

tilskrev Sand hovedansvaret for, at Giro 

1616 under parolen ”Ikke almisse – men 

solidaritet” blev et politisk brændpunkt for 

ungdomsoprøret. Gluud skrev videre, at 

Sand kunne være skarp og kompromisløs, 

men også inspirerende og parat til at lytte til 

andres synspunkter samt, at »Otto vil blive 

husket for sin betydning for politisering 

og radikalisering af Vietnambevægelsen 

– et arbejde som både DVF og andre 

venskabsforeninger bygger på i dag.« 

Side 11

Bauxit er en malm, der anvendes til udvinding 

af aluminium, og hovedparten af den 

aluminium der i dag fremstilles, er baseret 

på bauxit. Vietnam har store forekomster af bauxit. 

Nogle kilder taler om, at Vietnams bauxitforekomster 

kan være verdens tredjestørste. 

De aktuelle planer handler om udvinding af 

bauxit i Det Centrale Højland, især i provinserne 

Lam Dong og Dak Nong, og det første anlæg ventes 

at gå drift i Tan Rai i Lam Dong-provinsen i april 

2011. 

Bauxit brydes i åbne miner, hvor betydelige 

mængder jord skal fjernes fra overfladen. 

Raffineringsprocessen producerer som biprodukt 

store mængder af ætsende rødligt slam. Normalt 

regner man med, at der produceres tre ton slam for 

hvert ton aluminium. Derfor kritiseres projektet for 

at kunne blive til stor skade for den produktion af 

kaffe og kakao, der i øjeblikket findes i området. 

Netop produktionen af bl.a. kaffe har gjort store 

fremskridt i de seneste år, især i frugtbare områder 

i Det Centrale Højland, og har dermed bidraget 

til Vietnams økonomiske fremgang. Det er altså 

netop disse områder, der er i centrum for planerne 

om bauxit-minedrift. 

Ætsende rødt slam 

I Vietnam Ajour nr. 4, 2009, fortalte vi om de 

protester, der blev rejst i løbet af 2009. Protesterne 

handlede dels om faren for miljøkatastrofer ved 

udslip af ætsende rødt slam, dels om bekymring 

for øget kinesisk indflydelse og den øgede afhængighed 

af Kina. En af de største investorer i 

det vietnamesiske bauxit-eventyr er det statslige 

kinesiske aluminiumselskab, Chalco, der er verdens 

næststørste aluminiumsproducent. Protesterne 

kom ikke kun fra oppositionsgrupper, men også 

fra kredse som myndighederne ikke uden videre 

kunne afvise. En af de fremtrædende kritikere af 

projekterne var den 97-årige tidligere general Vo 

Nguyen Giap. 

Hvis læseren synes, at historien om miljøkatastrofer 

i forbindelse med ætsende rødt slam, der 

slipper ud i floderne, lyder bekendt, er det ikke 

underligt. Der var nemlig netop det, der skete i 

Ungarn 4. oktober, hvor slam fra bauxit-produktion 

slap ud i Donau med omfattende konsekvenser 

for miljøet. Ulykken i Ungarn blev meget omtalt 

Side 12 

Fortsat modstand mod 

bauxit-miner 

Den vietnamesiske regerings planer om storstilet udvinding af bauxit møder 

modstand i brede kredse. Frygt for yderligere afhængighed af Kina 

Af Morten Rasmussen 

i europæisk presse, og nyheden nåede også frem 

til Vietnam, hvor den forståeligt nok fyrede op 

under diskussionen om de vietnamesiske bauxitprojekter. 

2.000 bag protestbrev 

Det blev forfattet et åbent brev 22. oktober til 

Vietnams øverste ledere underskrevet af over 

2.000 fremtrædende personer, herunder forskere, 

økonomer, militærfolk, forfattere og andre kulturpersonligheder. 

Den mest bemærkelsesværdige 

underskriver er den højt respekterede madame 

Nguyen Thi Binh. Hun blev verdenskendt for 

sin deltagelse i fredsforhandlingerne, der førte 

til Vietnam-krigens afslutning, og hun har senere 

beklædt poster som undervisningsminister 

og vicepræsident for Vietnam. I dag er hun 83 år, 

men ganske som for general Giaps vedkommende 

er alder ingen hindring for fortsat engagement i 

samfundsanliggender. 

I brevet foreslås, at konstruktionsarbejdet i Tan 

Rai øjeblikkelig stilles i bero, og at forhandlinger 

om opførelse af et anlæg i Nhan Co i Dak Nongprovinsen 

stoppes indtil videre. Man foreslår også, 

at der oprettes en uafhængig gruppe af forskere 

til nærmere at belyse konsekvenserne af planerne 

om bauxit-udvinding. Gruppens resultater skal 

VietNam 

A J O U R 

præsenteres for både Nationalforsamlingen og 

offentligheden, så alle har mulighed for at give 

deres mening til kende. 

I brevet betvivler man den økonomiske rentabilitet 

af projekterne, blandt fordi der foruden selve 

anlæggene kræves udbygning af vejnettet såvel som 

havnefaciliteter. 

Det fremhæves også, at den forventede produktionskapacitet 

ikke kommer til at forsyne andre 

markeder end det kinesiske – med yderligere 

afhængighed af Kina til følge. 

I værste tilfælde kan Vietnam blive nødt til at 

droppe sine planer om bauxit-udvinding, hedder 

det i brevet. Det vil være et hårdt økonomisk slag i 

betragtning af de ressourcer, der allerede er brugt. 

Men prisen for at gennemføre projekterne vil blive 

endnu højere i tilfælde af miljøkatastrofer. 

Regeringen fastholder indtil videre planerne. 

Den hævder, at der er taget fornøden højde for 

miljørisikoen, men miljøministeren har dog udtalt, 

at ”efter katastrofen i Ungarn må vi yderligere 

studere sikkerheden ved aluminiums udvinding 

for at sikre os yderligere”. 

Internetavisen Vietnam Net har været meget 

aktiv i denne sag, og også lavet en online debat. 

www davifo.dk 

3 · 2010

Da jeg ankom i august, var der mange elever, 

der startede med at lære engelsk. Mange af 

de ”gamle” og en del nye. Det viste sig, at 

en del af de ”frafaldne” skyldtes højgraviditet eller 

nedkomst, så det måtte siges at være plausibelt! 

Jeg har måttet udvide holdantallet til fem. Sidste 

år var der tre. Da jeg også har 2 aftenskolehold, 

underviser jeg 27 timer om ugen, så man kan roligt 

sige, jeg får min lyst styret. 

Det er naturligvis en stor udfordring, når 

holdene – dog ikke lægeholdet – således bliver 

blandet af kendte og ukendte, men det går. Der 

meldte sig ca. 80 elever, men hen ad vejen er der et 

vist frafald! Der er nogle, der føler, det er for svært 

og nogle, der føler sig presset på tid. 

Tårnhøj beundring 

Min beundring for mange af disse sygeplejersker 

er tårnhøj. Mange af dem skal hjem og styre et hus 

med mand og børn og hvad der ellers hører til. Og 

de står som regel uden de hjælpemidler, jeg har 

derhjemme – her er der tale om hjemmelavet mad 

fra grunden, ingen halvfabrikata!!. Men de klør på, 

og jeg føler stor glæde ved at høre og mærke, at for 

de gamle var der virkelig noget at bygge på fra sidste 

år, og blandt de nye er der en del, der bare vil. 

3 · 2010 

Engelsk er svært 

for vietnamesiske tunger 

Indsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam har igen haft Anette Winther udsendt som 

volontør som engelsklærer på hospitalet i Bao Loc. Hun var udsendt i toogenhalv måned fra 

1. august, og afsluttede besøget med en tre ugers ferie og udforskning af det dejlige land 

Af Annette Winther 

Men det er også svært for en lærer at kæmpe 

mod mandagstravlhed. Her som hjemme i Danmark 

føler mange patienter stor trang til at komme til 

læge efter en weekend. Der er møder, som der er 

mange af, konferencer, hvor de inviterede oftest skal 

deltage, og partimøder, lægernes hastværk med at 

komme hjem til deres privatpraksis – og en gang 

imellem også forståelig træthed. 

Men det betyder, at en klasse sjældent præsterer 

de samme elever alle tre undervisningsgange om 

ugen – og det strider imod alt, hvad jeg tænker om 

disse elever, at forlange hjemmearbejde gjort – det 

sker, men sjældent. 

Men efter min bedste vurdering vil der, efter 

jeg er rejst 13. oktober være ansatte på Bao Loc 

Hospital, der har forbedret deres engelsk betydeligt, 

andre, der har fået lyst til at ”studere” videre og 

mange, der kan noget/en del/ lidt. Men engelsk er 

et svært sprog for en vietnamesisk tunge. 

Gamle og dårlige vaner 

Med til en slags status hører også at fortælle, at det 

bedste hold – lægernes – i høj grad har udvidet deres 

ordforråd. Vi diskuterer mange ting, politiske, 

moralske, opdragelse, kulturforskelle etc., og der 

er brug for mange ord og mange slags ord. Det 

klarer de fint. Men gamle og dårlige vaner har 

jeg ikke kunnet udrydde, jo, i klassen, men når 

vi så mødes og taler privat, falder de tilbage i de 

VietNam 

A J O U R 

manglende endelser, det for hurtigt talte sprog og 

andre faldgruber. Det absolutte begynderhold er 

helt fri af disse dårlige vaner. Det er en fornøjelse. 

Til gengæld kræver det stor selvdisciplin af dem 

at skulle fortsætte på egen hånd. Hvis de ikke gør 

det – så ”visner” deres nylærte færdigheder. 

Udover dette er det jo stadig en fornøjelse 

at ankomme til hospitalet om morgenen og om 

eftermiddagen og hilse på alle. Smilene er store, 

og jeg føler mig virkelig velkommen. Alle viser 

den største lyst til at hjælpe mig med alt tænkeligt. 

Børnene på hospitalet er vidunderlige. Både dem, 

der kommer på besøg og de indlagte. 

Et besøg givet af Gud 

Jeg havde en fantastisk oplevelse. En ældre (ja, han 

var såmænd kun 61 år!) kræftpatient havde hørt, 

der var en engelsklærer på hospitalet. Han mente 

selv at kunne noget engelsk, så ville jeg besøge ham? 

Naturligvis, og han kunne meget engelsk. Da jeg 

gik efter mit første besøg, erklærede han, at dette 

besøg var givet ham af Gud og han var meget glad. 

Jeg nåede at besøge ham to gange, før han døde. 

Det skal fremhæves, at jeg har haft mange meget 

fine oplevelser. Det er 10 år siden, jeg besluttede 

efter min pensionering at forsøge at undervise i 

engelsk i Vietnam. Det har været en vidunderlig 

måde at afslutte mit aktive virke, så tak til alle, der 

i DVF og udenfor har gjort det muligt. 

Side 13

Side 14 

Landsbyer med speciale i plastikaffald 

Hvert år bliver der produceret mange millioner ton plastik. Den estimerede 

produktion på verdensplan varierer, men er sandsynligvis langt over 300 millioner ton. 

I Vietnam specialiserer nye håndværkslandsbyer sig i genbrug af al slags affaldsplastik 

Af Warwick Pearse, OurWorld 2.0 

Plastik er et allestedsnærværende materiale, 

der bruges til at fremstille enorme mængder 

af forskellige varer. Disse varer bliver i mange 

tilfælde kun brugt én gang – som eksempelvis 

de 500-1.000 milliarder plastikposer, der bliver 

produceret på verdensplan hvert eneste år. Store 

mænger af denne plastik ender som affald på land 

og i havet. Dertil kommer de drivhusgasser, der 

udsendes både fra produktionen og bortskaffelsen 

af plasten. 

De folk, der indsamler og genbruger plastik, 

spiller derfor en vigtig rolle i at mindske forureningen 

og bevare ressourcer. I udviklingslandene 

samler og sorterer folk affald på gaden og fra 

lossepladser til gensalg. Når de forskellige typer 

affald er indsamlet og sorteret, bliver det solgt til 

skrothandlere. 

Traditionelt har byer på landet i Vietnam 

produceret kunsthåndværk, når man ikke havde 

travlt med at så eller høste. Efterhånden har mange 

landsbyer opbygget en ekspertise i at fremstille 

særligt specialiserede varer. Bestemte landsbyer er 

blevet kendt for eksempelvis vævning, træarbejde, 

lakerede produkter og metalvarer. 

I takt med industrialiseringen flyttede mange 

landsbybeboere til byerne, men bevarede deres 

netværk og evner til håndværket, og fremstillede 

varer til markederne i byerne. Nogle landsbyer 

fremstillede for eksempel møbler, dyrkede blomster 

eller lavede redskaber til folk i byerne. Andre 

landsbyer skiftede fra at fremstille de traditionelle 

håndværk til at fremstille andre varer, der var mere 

efterspurgte af det industrialiserede samfund. Nu 

findes der mange landsbyer med speciale i genbrug 

af plastik, papir eller metal. 

Der findes 2.800 landsbyer med et håndværksspeciale 

– ikke blot de, der fremstiller kunsthåndværk 

til turister, men andre, der specialiserer sig i 

genbrug af alle typer af plastik, også plastikaffald. 

Indbyggerne i disse landsbyer køber plastik fra 

skrothandlere eller direkte fra affaldsindsamlerne 

og bearbejder det til plastikkugler eller plastfilm, 

der kan bruges til at fremstille nye plastvarer. 

Trieu Khuc uden for Hanoi 

Indbyggerne i landsbyen Trieu Khuc, der ligger ca. 

30 minutters kørsel fra Hanois centrum, skiftede 

fra traditionel fremstilling af papir til genbrug af 

plastik. Ifølge en undersøgelse af Pham Le Duc fra 

Vietnam Environment Technologies Corporation 

og det vietnamesiske Urban Environment 

VietNam 

A J O U R 

Company, der specialiserer sig i affaldsbehandling, 

er 77 firmaer og 300 mennesker beskæftiget med 

genbrug i landsbyen. 

Trieu Khuc ligner de fleste traditionelle vietnamesiske 

landsbyer med smalle veje med høje mure, 

4 · 2010

der omkranser gårdhaver og huse. Plastikaffaldet 

bliver ofte opbevaret på de små veje, mens det 

meste af genbrugsarbejdet foregår i familiens lille 

gårdhave eller i nærliggende små bygninger. 

Mange af dem, der er beskæftiget med genbrug 

af plastik i Trieu Khuc, er selvstændige. Mange 

får hjælp af familiemedlemmer, mens de mere 

lønsomme forretninger ansætter betalt arbejdskraft. 

Hver familievirksomhed koncentrerer sig 

om en bestemt del af genbrugsprocessen og en 

bestemt type plastik, som for eksempel at fjerne 

mærkater fra brugt tætningsmiddelemballage og 

dernæst kværne emballagen til småstykker. Andre 

specialiserer sig i at kværne og opvarme ølkasser 

og fremstille røde kugler af dem. 

For det meste fremstiller familievirksomhederne 

i Trieu Khuc småstykker eller flager, de sælger til 

fabrikker i Ho Chi Minh City eller Kina. Disse fabrikker 

producerer de færdige varer eller fibre til tøj, 

tæpper mv. Der er dog også familievirksomheder i 

4 · 2010 

Trieu Khuc, der køber kuglerne lokalt og fremstiller 

de færdige varer i landsbyen, for eksempel stole, 

bøjler og blinklysdæksler til biler. 

Større investeringer 

Virksomheder fra en anden landsby uden for Hanoi, 

Minh Khai, har investeret mere i udstyr end Trieu 

Khuc. En undersøgelse fra 2008 viste, at af 293 familier, 

der er beskæftiget med genbrugsaktiviteter, 

ejer 38 af dem deres egne lastbiler, som de bruger 

til at transportere plastikaffald til landsbyen og de 

færdigforarbejdede varer til markederne. 

De 600 mennesker, der er beskæftiget med 

genbrugsaktiviteter i denne landsby, fremstiller 

omkring 5.000 ton varer hvert år. Størstedelen er 

enten plastikkugler eller plastfilm, der bliver solgt 

til fabrikker i Ho Chi Minh City eller Kina. 

Selv om noget af plastikaffaldet bliver sorteret 

i landsbyen, er meget af det, der kommer til Minh 

Khai, allerede blevet sorteret af affaldsindsamlere 

og skrothandlere, f.eks. flasker, plastikposer og 

plastfilm. Efter sorteringen bliver visse typer, som 

for eksempel plastikposer, renset og opvarmet til 

flydende plastik, som derefter forarbejdes til film 

eller kugler. 

Miljø og helbred 

Der er dog nogle alvorlige helbreds- og miljømæssige 

risici ved rensningen og opvarmningen. 

Plastik kan udsende giftige dampe, når det bliver 

opvarmet, og PVC-dampe kan forårsage astma. 

Blandet affald skaber yderligere risiko, fordi det 

kan indeholde patogener og giftige stoffer som 

asbest eller bly. Røgen fra det kul og træ, der bruges 

til opvarmningen, kan sammen med dampene fra 

det opvarmede plastik føre til luftforurening i 

landsbyen. 

Derudover bliver plastikaffaldet renset i vandtrug 

med mekanisk omrøring. Spildevandet, der 

indeholder fine stykker af plastik og plastikslam, 

bliver udledt i landsbyens kloakker, hvorfra det kan 

trænge ind i lokale vandveje og ødelægge den lokale 

VietNam 

A J O U R 

drikkevandsforsyning, vanding og fiskefarmene. 

Luftforureningsproblemet kan dog reduceres 

ved at forbedre opvarmnings- og ventilationsteknologien. 

For eksempel kunne ventilation fjerne 

de varme plastikdampe fra arbejdspladserne. Disse 

dampe kunne indfanges af simple filtre, før de udledes 

i atmosfæren. Nogle indbyggere i landsbyen har 

installeret termostatkontrolleret elektrisk opvarmning, 

hvilket reducerer risikoen for overophedning 

og brændende plastik betydeligt. 

Vandforureningen kan også reduceres betydeligt 

ved at indsamle plastikslammet og plastikkuglerne, 

før de udledes i vandvejene. Genbrug af rensevandet 

er også en teknisk mulighed. Nogle indbyggere 

forsøger allerede at filtrere vandet og installere 

ventilation, men bestræbelserne sker kun langsomt. 

I Vietnam bliver miljødirektiver for familiedrevne 

virksomheder kun sjældent håndhævet, fordi der 

er en opfattelse af, at det affald, de genererer, 

ikke har nogen stor betydning i forhold til større 

virksomheder. 

Model for genbrug af plastik 

På trods af de helbreds- og miljømæssige omkostninger 

undgår man med genbrugsplastik 

problemerne med unødvendige lossepladser og 

forurening samt de drivhusgasser, der opstår ved 

syntetiseringen af nyt plastik – hvoraf meget af det 

alligevel kun bliver brugt en gang. 

Landsbyerne nær Hanoi med speciale i plastikhåndværk 

har en stor miljømæssig gavn, samtidig 

med at de giver beskæftigelse til mange mennesker. 

Desuden har de vist, at traditionelle former for 

produktion kan omstilles til at bruge materialerne 

fra det industrielle samfund, uden at det kræver de 

store investeringer. 

Når man tænker på, at det globale marked for 

genbrugsplastik med al sandsynlighed vil blive 

større i takt med den hastige udvikling og urbanisering, 

kunne den driftige og innovative ånd fra 

indbyggerne i håndværkslandsbyerne være en god 

økonomisk model for andre lande. 

www.ourworld.unu.edu 

Side 15

Birdlife International er et globalt netværk 

for over 60 uafhængige organisationer fra 

mere end 100 lande. Birdlife International 

in Indochina er en underorganisation, der omfatter 

Vietnam, Laos, Cambodja og Myanmar (Burma) 

med kontorer i Vietnam (Hanoi) og Cambodja 

(Phnom Penh). Selv om navnet refererer til fugle, 

er organisationens virke bredere og omfatter natur- 

og miljøbeskyttelse i almindelighed, værn 

om biodiversitet, udvikling af naturreservater og 

meget andet. 

Babbler er en publikation, der udgives af Birdlife 

International in Indochina. Den udgives ikke på 

papir, men på internettet. Man kan downloade 

alle de hidtidige 35 numre - og det er helt gratis. 

Der kommer fire numre årligt, og størrelsen er 

vokset støt med tiden - de seneste numre er nået 

op omkring de 60 sider. Så der er rigeligt med 

læsestof. 

Lad os se lidt nærmere på nr. 34, dateret juli 

2010. Som mangeårigt redaktionsmedlem på 

Vietnam Ajour ser man hurtigt nogle forskelle, 

der hænger sammen med, at dette er en internetpublikation. 

Nummeret er på 61 sider, et sidetal 

der ville være umuligt for en papirpublikation, hvor 

sidetallet skal være deleligt med fire. Siderne har 

Side 16 

Miljømagasin på internettet 

Af Morten Rasmussen 

også et format, der ikke ligner en papirpublikation. 

En ”side” i Babbler svarer til et skærmbillede. 

Udgiverne behøver tydeligvis ikke at bekymre 

sig om at begrænse sidetallet af hensyn til trykkeog 

portoomkostninger. Layoutet i øvrigt er godt 

gennemarbejdet, med flotte farvefotos m.m. På 

papir ville det have været et rigtig lækkert blad at 

holde i hænderne. 

Selv om artiklerne altså ofte er lange, og der i 

almindelighed er mange af dem, mener jeg ikke, at 

der er problemer med kvaliteten. Det er tydeligt, 

at artiklerne er skrevet at folk med forstand på 

emnerne. De er præget af både begejstring og 

indignation. 

Når det kommer til miljøpolitiske spørgsmål 

er tonen aldeles bramfri. Kommentaren – en slags 

lederartikel – på side 1, kritiserer med mange konkrete 

eksempler myndighederne for manglende vilje 

til at værne om biodiversiteten i Vietnam. Vietnam 

kritiseres for bidrag til skovfældning i Laos, og 

vietnamesiske kriminelle bander – og muligvis også 

ambassadepersonale – hævdes at være involveret i 

ulovlig jagt på næsehorn i Sydafrika (hvor hornene 

siden eksporteres til Vietnam). 

I nr. 34 kan man derudover finde: 

• 

• 

Et syv siders tema om den nyligt åbnede 

nationalpark Chu Yang Sin i Vietnams 

centrale højland. 

Regionale nyheder om f.eks. tørke og 

VietNam 

A J O U R 

dæmningsbyggeri ved Mekong-floden. 

• Oprettelse af en politienhed til bl.a. 

bekæmpelse af handel med og jagt på 

fredede dyr (noget myndighederne godt 

kan finde på). 

• Elefanters mystiske død, muligvis forårsaget 

af brug af pesticider. 

• Oprettelse af ”gribberestauranter”, som 

ikke er restauranter, hvor mennesker 

spiser gribbe, men steder hvor gribbe, der 

er truet af sultedøden, fodres med døde 

køer og vandbøfler. 

• Afvikling af vandreservoirer, der truer 

med at udtørre den store Tonple Slap sø 

i Cambodja. 

• Detaljerede rapporter (i alt 16 sider) fra 

diverse miljø- og naturprojekter. 

• Boganmeldelser. 

Som det ses er der meget stof bare i dette ene 

nummer, og for enhver, der er interesseret i miljø 

og natur i relation til Vietnam og dets nabolande, 

må Babbler være et must. Og så er det som sagt 

helt gratis. 

Links 

Birdlife International: www.birdlife.org 

Birdlife International in Indochina: 

www.birdlifeindochina.org 

Babbler: 

www.birdlifeindochina.org/content/babbler 

4 · 2010

4 · 2010 

Artikel fra Babbler nr. 34, lettere forkortet 

Hvad er de virkelige 

omkostninger ved vandkraft? 

Bidraget fra vandkraft til Vietnams industrialiseringsproces 

er uklart. Vandkraftens 

indvirkning på miljøet er ofte ikke en del 

af beregningen. 

Investorer kender den kontante pris på 1 kilowatttime 

elektricitet fra vandkraft. Derimod er 

der ikke regnet på omkostningerne ved, at tusinder 

af hektar naturskov bliver ødelagt af vandkraftprojekter 

eller omkostningerne ved, at tusinder af 

mennesker skal genbosættes, når deres jord skal 

anvendes til vandkraftværker. 

Mange vandkraftværker bliver bygget ved Dong 

Nai floden i det centrale Vietnam. Det bekymrer 

forskere og miljøforkæmpere og de næsten 17 

millioner mennesker, hvis tilværelse afhænger af 

denne flod. 

Hidtil er 26 vandkraftprojekter ved Dong Nai 

blevet godkendt. Nogle er allerede taget i brug. 

Når de alle er færdige, vil de tilsammen producere 

3.208 megawatt elektricitet. 

Vandkraft kommer, skove forgår 

Ministeriet for Industri og Handel har bedt regeringen 

om at afvise planer for 38 vandkraftværker og 

om at begrænse omfanget af 35 andre for at mindske 

deres indvirkning på miljø og samfund. Der er op 

til 393 vandkraftprojekter med en kapacitet på 

i alt 7.381 megawatt i ni provinser i de centrale 

kystområder og det centrale højland, herunder 

Quang Nam, Quang Ngai, Binh Dinh, Phu Yen, 

Kon Tum, Gia Lai, Dak Lak, Dak Nong og Lam 

Dong. Dak Lak alene har udpeget 79 potentielle 

steder til bygning af vandkraftværker. 

Ud fra ovenstående projekter, som blev godkendt 

af regeringen på forslag fra Ministeriet for 

Industri og Handel, har nogle provinser i den nedre 

del af Dong Nai-floden godkendt hundredvis af 

små og mellemstore projekter. 

Lam Dong-provinsen, som ligger i den øvre del 

af Dong Nai-floden, har godkendt 57 projekter. 

25 af dem er under opførelse eller allerede sat i 

drift. Vandkraftdæmninger omgiver de kystnære 

dele af Dong Nai-floden, hvor naturskove er ved at 

forsvinde. Miljø, økologi og livsgrundlaget for millioner 

af mennesker er truet. Vicedirektør Luong 

Van Ngu fra Lam Dong-provinsens Institut for 

Naturressourcer og Miljø siger, at de 25 igangværende 

og allerede færdige vandkraftværker har 

betydet, at mere end 15.000 hektar skov er blevet 

fjernet. I gennemsnit kræver en produktionskapacitet 

på 1 megawatt elektricitet, at der fældes 10-16 

hektar naturskov. Det betyder, at en produktion 

på 3.208 megawatt strøm fra 26 anlæg ved Dong 

Nai-floden vil kræve, at 32.080-51.328 hektar skov 

bliver fældet. 

Hvor er folkets stemme? 

Hvis alle 26 vandkraftværker bliver bygget ved 

Dong Nai-floden, vil antallet af mennesker, der 

bliver tvunget til at flytte, blive enormt. Opførelsen 

af anlægget Dong Nai 3 vil alene fremtvinge genbosættelse 

af 550 familier med 5000 mennesker. 

VietNam 

A J O U R 

Dr. Dao Trong Tu fra Center for Bæredygtig 

Udvikling af Vandressourcer og Tilpasning til 

Klimaændringer og tidligere generalsekretær for 

Vietnams kommission for Mekong-floden, siger 

at genbosættelse forårsaget af vandkraftprojekter 

er en "yderst alvorlig sag". 

Når et projekt bliver designet, skal investorerne 

korrekt og udtømmende beregne de udgifter, de 

skal betale, men deres beregninger er relative. Da 

lederne fra tre landsbyer i Tra Bui-kommunen i Bac 

Tra My-distriktet i den centrale provins Quang 

Nam sammen med lokale folk protesterede mod 

to vandkraftprojekter, viste det folkets holdning 

mod investorers og lokalregeringers mangel på 

socialt ansvar. 

Nguyen Van Du fra Ministeriet for Landbrug 

og Udvikling af Landdistrikter med ansvar for at 

følge levevilkårene for mennesker efter genbosættelse 

siger: "Vi ønsker forskningsprojekter om 

virkningerne af vandkraftprojekter for de mennesker, 

der bliver genbosat. Uden dette arbejde 

kan jeg ikke sige noget". 

Side 17

Jeg var lige ved at tro, at jeg var stået af flyet en 

gang for tidligt, da jeg, efter at være ankommet 

i Saigons lufthavn, kørte ind igennem byen. 

Efter fem år siden jeg sidst var i Vietnam, mindede 

Saigon mig umiddelbart mere om Bangkok end den 

by, jeg huskede. Glitrende Gucci og Louis Vuittonforretninger 

med varer til europæiske priser lå side 

om side med lokale fast food-kæder, oplyste shoppingmalls 

og store internationale hoteller. Gaderne 

var om muligt endnu mere trafikerede end før, og 

stort set alle motorcyklister bar hjelm. 

Førstehåndsindtrykket af Saigon som asiatisk 

storby i rivende udvikling stod i skærende kontrast 

til den virkelighed, der mødte mig på den anden 

side af Tan Thuan-broen og ude i District 7, 

hvor i Little Rose Warm Shelter ligger på en lille 

forsømt og hullet sidevej knap fem kilometer syd 

for centrum. 

En anden verden 

Her i huset bag den anonyme låge bor omkring 20 

piger, som med hjælp fra en håndfuld dedikerede 

medarbejdere, forsøger at skabe sig et liv, der er 

bedre end det, de kommer fra. Det kan være en 

opvækst i slum, alkoholiserede forældre eller et liv 

på gaden med tiggeri som primær beskæftigelse. 

De konkrete omstændigheder er forskellige, 

men et gennemgående træk er, at pigerne kommer 

Side 18 

Forebyggelse af seksuelt misbrug 

Der er langt fra pigerne i Little Rose Warm Shelter til beslutningstagerne i Hanoi. 

Men faglig styrkelse af medarbejderne på shelteret, faglige netværk imellem 

socialarbejdere og oplysningsarbejde på lokalt niveau er små skridt på vejen i den rigtige retning 

Af Katrine Riisgaard Pedersen 

fra familier på samfundets bund. Familier, som er 

faldet igennem det - noget hullede – sikkerhedsnet, 

der er spændt ud under den del af befolkningen, 

som ikke umiddelbart drager nytte af de rekordhøje 

vækstrater, Vietnam har oplevet de sidste 15-20 

år. 

Det er en svær start på livet for børn, der vokser 

op i sådanne familier. Fattigdom kombineret med 

manglende uddannelse, alkohol- eller stofmisbrug 

og vold er medvirkende årsag til, at disse børn er 

socialt udsatte – og nogle af dem udsat for seksuelt 

misbrug. 

Behandling og forebyggelse 

Der er en iøjenfaldende mangel på viden om årsager 

og metoder til forebyggelse af seksuelt misbrug i 

Vietnam. I de konkrete tilfælde ageres der kun 

sjældent på det, selv i tilfælde, hvor barnets nære 

omgivelser ved, at det foregår. 

Derfor handler shelterprojektet ikke bare om at 

styrke rehabiliteringsforløbet for de piger, der har 

været udsat for seksuelt misbrug, men også om at 

hjælpe de øvrige piger til at sige fra og – gennem 

oplysningsarbejde på lokalt niveau – at forebygge, 

at det sker for andre børn som er i risikozonen. 

Når det handler om forebyggelsesindsatsen 

omfatter projektet ikke bare Little Rose Warm 

Shelter, men også fire andre sheltre og projekter, 

som alle arbejder med udsatte børn og unge i Ho 

Chi Minh Byen 

Medarbejderne fra de fem sheltre og projekter 

VietNam 

A J O U R 

har en central funktion i forhold til at udbrede 

viden om seksuelt misbrug og metoder til forebyggelse 

heraf. 

Med en solid træning og et velforberedt oplysningsmateriale 

i rygsækken går de ud et par gange 

om måneden og oplyser og skaber debat om emnet 

blandt ngo’er, lokalt i beboelseskvarterne og på 

universiteter. 

Medarbejderne fra de fem sheltre og projekter 

er meget begejstrede for det materiale – bøger 

og film – der er blevet udviklet på vietnamesisk, 

for der fandtes ikke noget oplysningsmateriale i 

forvejen. De fortæller engageret om den nye viden, 

de har fået, og om det faglige fællesskab, de har 

fået med andre kolleger – en mangelvare i et land 

hvor socialområdet som fag og profession først nu 

er ved at blive officielt anerkendt og udviklet. 

Og selv om der er langt fra shelteret i syd til 

beslutningstagerne i nord, er der noget, der tyder 

på, at projektet har ramt rigtigt i forhold til nogle af 

de udmeldinger, der kommer fra central hånd i disse 

år. I erkendelse af, at det eksisterende system ikke 

formår at håndtere de voksende sociale problemer 

Vietnam oplever, har regeringen således fremlagt 

ambitiøse planer for en styrkelse af den sociale 

sektor, herunder uddannelse af socialarbejdere. 

Forhåbentlig kan shelterprojektet med sit fokus 

på faglig styrkelse, netværk og lokalt oplysningsarbejde 

– ikke mindst i forhold til universiteterne 

– være et lille bidrag til denne proces, og på den 

måde et lille skridt i den rigtige retning. 

4 · 2010

Nyt fra 

Hospitalsindsamlingen 

Hospitalsindsamlingen holdt møde 21. 

november. Her blev det endeligt besluttet, 

hvilket apparatur vi vil støtte hospitalet 

i Bao Loc med. Det har været en meget lang 

proces. Dels fordi vi ville sikre os, at det var det 

rette udstyr for hospitalet, kvalitetsmæssigt og 

vedligeholdelsesmæssigt, og så fordi vi meget gerne 

ville indkøbe lokalt i Vietnam for at støtte lokale 

virksomheder. 

Vi har drøftet indkøbet med direktøren på 

hospitalet, som er meget taknemmelig for vores 

hjælp. Han og hygiejnelægen på Børnehospital 

Nr. 1 havde en præference på, hvilken maskine de 

gerne ville have. Det tog vi hensyn til i processen. 

Vi foretog en afvejning af fordele og ulemper, og 

valget blev besluttet derudfra. Det blev til et indkøb 

i udlandet og to maskiner, der indkøbes lokalt. 

De nye maskiner, en desinficerende instrument-opvaskemaskine, 

en vaskemaskine og en 

tørretumbler, vil alle være med til at forbedre de 

hygiejniske forhold på hospitalet. Det er meget 

vigtigt, idet mange børn og andre patienter på 

hospitalet får svære infektioner under deres indlæggelse. 

Hospitalsinfektioner er også et fokusområde 

for Child Survival Projektet (Børneoverlevelse i det 

Sydlige Vietnam), som er et DVF projekt under 

Danida. 

Fortsat engelskundervisning 

Annette Winther er tilbage efter sit ophold med 

undervisning i engelsk på hospitalet i Bao Loc (se 

Annettes artikel andet steds i bladet). Det har været 

en meget vellykket mission, hun har været på. De 

mange studerende, Annette havde, er nu sat sammen 

i studiekredse og har fået opgaver, de skal løse 

resten af året. Annette satser på at rejse derud igen 

i starten af 2012. Det vil hospitalet meget gerne, 

og vi i udvalget har også besluttet at bruge nogle 

af vores midler til undervisning af personalet. Det 

er en stor fordel, at hospitalspersonalet kan læse og 

tale engelsk. Mange medicinske tidsskrifter, bøger 

og manualer er kun på engelsk, og vi, der kommer 

derud, kan jo ikke vietnamesisk. 

Annette Winther har sagt ja til at holde 

4 · 2010 

Af Helle Blom, 

Formand Hospitalsindsamlingen 

Hjælp syge Børn i Vietnam 

foredrag om sit ophold på hospitalet i Bao Loc, 

på vores Kulturdag lørdag 19. marts. Det kan I 

glæde jer til. Annette er en spændende og farverig 

foredragsholder. 

Desværre lykkedes det ikke for Annette at få 

hygiejnesygeplejersken på hospitalet til at være 

med på et hold. Hun startede fint, men havde 

meget svært ved det og valgte så at blive væk. Det 

er ærgerligt, da hun er en vigtig person netop 

vedrørende hele hospitalets hygiejne - og ærgerligt 

fordi vi ikke kan kommunikere med hende, når vi er 

derude. Jeg ville meget gerne have mulighed for at 

tale med hende, da hun er overordentlig kompetent 

inden for sit fagområde. Men som der netop har 

stået i en vietnamesisk avis, citat: ”Vietnameserne 

er for generte til at tale engelsk. De er bange for at 

dumme sig …” så der er nok en årsag. 

Hygiejnesygeplejersken er en fagligt meget 

dygtig sygeplejerske (jeg mødte hende da jeg var 

derude), og det er klart hun taber ansigt ved slet 

ikke at kunne følge med i engelskundervisningen 

over for de andre ansatte, som har mindre ansvar 

end hende. Men måske lykkes det næste gang, 

Annette kommer derud, at få hende med. 

22. november havde vi tv- og radiospot til støtte 

for vores indsamling. Måske hørte eller så nogen 

af jer det? 

Glæde over bistand 

Dansk Vietnamesisk Forening har fået flere positive 

henvendelser vedrørende støtte til hospitalsindsamlingen. 

Vi er glade for at kunne hjælpe hospitalet 

i Bao Loc, og i første omgang sender vi 230.000 

kr. derud til de indkøb, der er besluttet. Når vi har 

garanti for, at det er i orden, sender vi det resterende 

beløb. Direktøren har ved flere lejligheder udtrykt 

sin taknemmelighed, og Annette Winther kunne 

bekræfte dette. Han og personalet sætter stor pris 

på vores bistand. 

Jeg vil også benytte lejligheden her ved årets 

afslutning til at sige jer alle en stor tak for de bidrag, 

vi har modtaget. Det er her i november blevet til 

109.000 kr. i 2010. Mange tak til jer alle samt en 

rigtig glædelig jul og et godt nytår. 

Indsamlingens nye folder kan ses på 

hjemmesiden og rekvireres på kontoret 

VietNam 

A J O U R 

KORT NYT 

HÅRDE STRAFFE TIL AKTIVISTER 

Tre aktivister blev 25. oktober dømt at forstyrre 

sikkerheden efter en retssag, der varede mindre 

end en dag. Nguyen Hoang Quoc Hung fik den 

hårdeste straf på ni år, mens Doan Huy Chuong og 

Do Thi Minh Hanh hver fik syv års fængsel, oplyser 

en tjenestemand ved Tra Vinh folkedomstol i det 

sydlige Mekongdelta. Den maksimale straf for at 

forstyrre sikkerheden er 15 år i fængsel. 

Avisen Nguoi Lao Dong skrev, at de tre havde 

iværksat flere strejker i Ho Chi Minh Byen og 

Dong Nai-provinsen. De blev også anklaget for 

at distribuere "reaktionære" brochurer i de to 

områder. 

Human Rights Watch sagde, at de tre, der alle 

er i 20'erne, blev arresteret i februar for distribution 

af pjecer mod regeringen og for at hjælpe arbejdere 

med at organisere strejker for bedre løn. Chuong 

blev arresteret i oktober 2006 efter at have været 

med til at stifte Organisationen af arbejdstagere 

og landbrugere (UWFO), som myndighederne 

forbød. Han blev idømt 18 måneders fængsel for "at 

sprede forvrængede oplysninger for at undergrave 

staten". Fagforeningerne er under streng offentlig 

kontrol i Vietnam, hvor uafhængige fagforeninger 

er forbudt. 

Amnesty International har fordømt fængselsstraffene 

til de tre aktivister for at udføre deres 

legitime arbejde om arbejdstageres rettigheder. 

"Myndighederne bør omgående løslade de tre 

aktivister, og stoppe disse meningsløse angreb på 

regeringens kritikere og fredelige aktivister", siger 

Donna Guest, Amnesty Internationals vicedirektør 

for Asien- og Stillehavsområdet. 

"De hårde domme og de fortsatte anholdelser 

af aktivister og bloggere, maler et stadig mere 

dystert billede af ytrings- og foreningsfriheden i 

Vietnam". 

Mindst 30 samvittighedsfanger er i øjeblikket 

fængslet i Vietnam, herunder medlemmer og 

tilhængere af forbudte politiske grupper, uafhængige 

fagforeninger, bloggere, forretningsmænd, 

journalister og forfattere. 

Amnesty International 

26/10, AFP 27/10 

Side 19

Hvordan er jeg som dansker blevet involveret 

i at hjælpe rejedambrug i Vietnam? – Det 

begyndte i Vietnam i 2001, hvor jeg arbejdede 

som ingeniør på et større Danida vandprojekt i 

byen Boun Ma Thout. Min guide, som skulle passe 

på mig i fritiden, var en ung smuk pige, som hed 

Cho. For at gøre en lang historie kort er vi gift på 6. 

år, og bor sammen med vores børn i Danmark. 

Hun kommer fra landsbyen Thon Xuan Thien 

Ha i Vinh Xuan kommunen, Phu Vang distrikt, i 

Thien Thua-Hue provinsen. Cho er meget bevidst 

om sin tidligere fattigdom og hårde tilværelse, hvor 

hun alene, med sin lille indkomst på få dollars om 

dagen, skulle forsørge sig selv og sin mor. Min kone 

har altid været dybt engageret i sin landsbys ”ve og 

vel”, og hun har været dybt involveret i oprettelsen 

af en sammenslutning bestående af de betrængte 

dambrugsejere, og skabe fælles fodslag. 

Vinh Xuan Huyen er et vietnamesisk landsbysamfund, 

som ligger på landtangen, der er 

afgrænset mod øst af det Sydkinesiske Ocean, og 

mod vest af Tam Giang Lagunen. Kommer man 

fra storbyen Hue eller fra lufthavnen Phu Bai, og 

kører ad landevejen Phu Bai Truong Ha, er der i 

dag fin broforbindelse over Tam Giang Lagunen 

til forbindelsesvejen Quoc Lo 49B, som forbinder 

yderområderne på landtangen. 

Første besøg i landsbyen 

I begyndelsen af 2001 besøgte jeg for første gang, i 

selskab med min vietnamesiske kæreste Cho (vi var 

endnu ikke gift dengang), hendes lille landsby Thon 

Xuan Thien Ha, for at mødes med hendes familie 

og især hilse på hendes mor Tho Thi Pham, som 

var familiens suveræne overhoved. Anledningen var 

bryllup, hvor brudgommen var Chos nevø. 

Hvad jeg især husker fra denne tur, var overfarten 

over Tam Giang Lagunen i åben båd – dengang 

var broen endnu ikke bygget. Kære læser, forestil 

dig nu, at du lige er landet med fly i lufthavnen 

Phu Bai under et frygteligt tropisk storm- og 

regnvejr. Det er aften og tusmørket sænker sig. 

Herefter bagpå en knallert ud til overfartsstedet 

for Tam Giang Lagunen - i øsende regn og i fuld 

fart ud ad skumle og uoplyste veje og stier. Med 

Side 20 

Rejedøden 

i Tam Giang Lagunen 

I marts måned 2010 indtraf en uforklarlig sygdom i rejedambrugene 

i Tam Giang Lagunen ud for Hue, og rejerne dør langs hele lagunens kystlinie. 

Hvordan løser man dette når man har en vietnamesisk kone fra området? 

Af Hans Jørgen Nielsen 

et snuptag placeres min omfangsrige bagage i 

overfartsbåden. Jeg, stadig ør i hovedet og gennemblødt 

fra top til tå, betragter overfartsbåden, og 

vurderer at mine chancer for at overleve sejlturen er 

minimale. Båden ser bestemt ikke sødygtig ud, og 

med mange mærkelige tiltag på reparationer. Især 

bådmotoren bekymrer mig. Den fremstår som en 

fantasifuldt ombygget ”tuk-tuk’er”, forstærket med 

gummibånd, trækiler og ståltråd. To unge piger 

forestår håndteringen af båden på professionelt vis. 

Alle øvrige passagerer i båden virker påfaldende 

afslappede, og følger pigernes mindste vink. Jeg 

bliver sat til at holde på motoren med venstre hånd 

og fod, medens jeg øser vand ud af båden med 

højre hånd. Vi kom over uden uheld, men under 

overfarten synes jeg at skimte flere misbilligende 

blikke fra min kæreste, grundet mine tiltagende 

bange anelser og spørgende blikke. 

På den anden side af lagunen fortsatte turen på 

bagsædet af en ny knallert i rasende fart ud ad den 

bælgmørke landevej, medens lastbilerne strøg tæt 

forbi os i modsat retning. Mere død end levende 

nåede jeg endelig min kærestes mors hus. 

Jeg glemmer aldrig næste morgen, da jeg gik 

omkring og skuede ud over landsbyen og grøntsagshaverne, 

hørte naboernes snak, børnenes leg, 

larmen fra hønsene og ellers en vidunderlig stilhed. 

Alt horisonten rundt stod mejslet i stærke farver – 

og pludselig, i et kort sekund mærkes en dyb indre 

ro, som giver plads til følelsen af ydmyghed, visdom 

og forståelse – alt omkring mig skaber kontrast - og 

solskin, blå himmel, grøn baggrund og dampende 

rismarker bringer mig tilbage i nuet – og netop i 

dette øjeblik kom jeg virkelig til at elske Vietnam 

for stedse. 

Mødet med landsbyen var også mødet med 

fattigdommen. Små familieindtægter og lavstatus 

der satte sine klare begrænsninger for ændring af 

den sociale arv med hensyn til udvikling, uddannelse, 

beskæftigelse og giftermål. Hovedparten af 

landsbyens beboere havde hus, ofte med tilhørende 

grøntsagshave. Hertil kom landsbyens kollektive 

fællesarealer, der var udlagt til rismarker i området 

langs Tam Giang Lagunen. De enkelte familier 

kunne leje sig ind på disse områder og dyrke ris 

til eget forbrug. I årene 2000-2001 begyndte flere 

familier at arbejde med rejeopdræt. Det foregik i 

området mellem udkanten af rismarkerne og Tam 

VietNam 

A J O U R 

Giang Lagunen, hvor der blev anlagt rejedambrug 

side om side med tilhørende ind- og udløbskanaler 

til vandforsyning. 

Tam Giang Lagunen 

Tam Giang Lagunen betegnes som ideel for 

rejedambrug. Floden Song Huong, som løber 

gennem Hue, og har sit udløb i Tam Giang lagunen, 

sikrer sammen med tidevandspassager til det 

Syd Kinesiske Ocean en god vandudskiftning og 

saltbalance i rejedambrugene. 

Efterfølgende er samtlige kystnære områder 

lagunen rundt da også blevet udnyttet med bygning 

af de mange hundrede rejedambrug, som findes 

i dag. Disse kystnære områder var før udlagt til 

rismarker, men risudbyttet herfra var ringe grundet 

de dårlige jordbundsforhold ud til lagunen. Det 

var derfor en stor gevinst for lokalsamfundene, at 

disse jorde efterhånden blev inddraget til givtige 

rejedambrug. 

Rejedammene blev anlagt i årene 2000 til 

2001, både som private og kommunalt ejede anlæg. 

De kommunalt ejede blev lejet ud for en flerårig 

periode. Vietnamesiske rejedamseksperter blev på 

et tidligt tidspunkt tilkaldt fra både kommunen 

og Phu Vang distriktet, for at undervise i drift af 

rejedambrug. Udbyttet var pænt i årene frem til 

2009, og flere rejedambrug høstede rejer to gange 

om året. 

Danmark har længe været engageret i udvikling 

og fremme af akvakulturer i nært samarbejde med 

Den Socialistiske Republik Vietnam. Danmark har 

i den forbindelse ydet støtte til flere akvakulturprojekter 

i Vietnam. Som led i en langsigtet strategi om 

uddannelse, forbedring og fremme af den vietnamesiske 

akvakultur, blev der sidst i november måned 

2009 med støtte fra Danmark afhold et 4 dages 

akvakultur-seminar i Hue. Undervisningen blev 

udført af 3 vietnamesiske fiskerieksperter, hvoraf 

den ledende ekspert kom fra Hanoi. Nøglepersoner 

indenfor rejedambrugene i hele Thinh Thua Thien 

Hue var indbudt. Seminariet omhandlede optimering 

af rejedambrugsdriften, og forståelse for den 

moderne akvakultur-økologi, og bød på mange 

nye tiltag. To personer fra landsbyen Thon Xuan 

Thien Ha deltog i seminariet. Heraf vil jeg især 

fremhæve hr. Tu Ngoc Nguyen for hans kloge og 

rolige gemyt, eftertænksomme holdning og en 

4 · 2010

Formanden for sammenslutningen af Rejedambrugere i Thon Xuan Thien Ha, Tu Ngoc Nguyen 

stedlig respekt, som tydelig kom til udtryk ved 

den efterfølgende rejedødskatastrofe - hvor han 

angiveligt var til stor hjælp og støtte for landsbyens 

øvrige rejedambrugere i en svær tid. 

I marts måned 2010 indtræffer så på uforklarlig 

vis sygdom i rejedambrugene, med den frygtelige 

udgang, at rejerne i de mange rejedambrug, rundt 

langs hele lagunens kystlinie, dør. Jeg kender kun 

til konsekvenserne for de 62 rejedambrug fra landsbyen 

Thon Xuan Thien Ha - men informationer 

fra de øvrige mange hundrede berørte rejedambrug 

fortæller, at de er havnet i samme situation, hvor et 

halvt eller helt års indtjening er gået tabt. 

Rejedøden i dambrugene i Tam Giang Lagunen 

indberettes, og vietnamesiske eksperter forestår 

efterfølgende undersøgelser af den omfattende 

rejedød i området. Omfanget af denne undersøgelse 

kendes ikke, og senere meddeles det, at der ikke er 

fundet sygdom eller andre symptomer, som kan 

identificere årsagen til den pludselige rejedød. Med 

andre ord, man ved ikke, hvad der har forårsaget 

denne rejedød, der pludselig er opstået, og som 

næsten samtidig har udslettet al rejeyngel i det 

store område, som udgøres af Tam Giang Lagunen, 

og som berører økonomien i hundredevis af små 

rejedambrug. Værd at bemærke er også, at der ikke 

før har været lignende problemer med rejedød i 

4 · 2010 

Rejedamme og rismarker 

dambrugene helt tilbage fra begyndelsen i 2000. 

Med eksperternes udsagn besluttede omkring 

30 rejedambrug, fra landsbyen Thon Xuan Thien 

Ha, at genudsætte ny rejeyngel. Det skete i slutningen 

af april måned 2010. Allerede i midten 

af maj måned 2010 begyndte rejerne igen at dø, 

og ved udgangen af maj måned var alle rejerne 

døde for anden gang. Efterfølgende blev al drift 

af rejedambrugene indstillet, og rådvildheden 

bredte sig. 

Vil rejedøden fortsætte? 

Som sagen således står, ligger alle rejedambrug i 

Tam Giang Lagunen uproduktive hen, der er ingen 

klarhed over fremtiden – vil rejedøden fortsætte 

når man sidst i februar 2011 sætter ny yngel ud?, 

og vil banken låne penge ud til driften?, når det 

ikke vides med sikkerhed, hvad der forårsagede 

rejedøden i 2010. 

I landsbyen Thon Xuan Thien Ha har de 

personlige omkostninger foranlediget af den tabte 

rejehøst været enorme. De fleste har ikke kunnet 

overholde deres bankforpligtigelser, og ordet 

”henstand” er nærmest et fremmedord i Vietnam. 

Flere er rejst til Laos for at tage arbejde. Andre 

hutler sig igennem på bedste vis. Atter andre har 

lånt penge af familie og venner. Der er problemer 

VietNam 

A J O U R 

med betaling af skolepenge. De få, som har børn 

gående på en videregående uddannelse, har virkelig 

problemer – for ingen penge, ingen uddannelse. 

Så er der spørgsmålet om, hvordan man kommer i 

gang igen, herunder indkøb af rejeyngel og foder 

– og vil rejedøden fortsætte i 2011? 

Hvad kan der gøres? – jeg ved, at rejedambrugene 

i landsbyen Thon Xuan Thien Ha har 

udvist mange initiativer og forsøgt mange ting for 

at overkomme de nuværende problemer, men alt 

har været resultatløst. Jeg har her i Danmark haft 

kontakt til flere eksperter på området. Alle uden 

undtagelse har været meget hjælpsomme med gode 

råd og vejledning. I mange sammenhænge nævnes 

DANIDA, der med sit mangeårige engagement 

i Vietnam udpeges som den organisation, der 

kunne udrede rejedødsproblematikken og gøre en 

forskel. Men at søge DANIDA om hjælp er ingen 

let sag, og da slet ikke for privatpersoner uden nære 

forbindelser til nøglepersoner i organisationen og 

i lobbykredse. 

Flere danske eksperter på området har givet 

tilsagn om teknisk og videnskabelig støtte, og 

efterlyser i den forbindelse en bærende organisation. 

De giver samtidig udtryk for, at omfanget 

af rejedøden er så stor, at kun en storstilet indsats 

kan gøre en forskel. Det vides heller ikke, om der 

er fare for smittespredning til andre områder og 

rejedambrug i Vietnam - spørgsmålet må anses for 

relevant, al den stund at rejedødsårsagen endnu 

ikke er fastslået. 

Som en start på ansøgningsarbejdet, forsøgte 

jeg tidligere i september måned at ansøge den 

danske ambassade i Hanoi, ved ambassadør John 

Nielsen, om bistand på vegne af rejedambrugssammenslutningens 

formand Tu Ngoc Nguyen. 

Formålet var at få udsendt 2 rejedambrugskyndige 

personer til landsbyen Thon Xuan Thien Ha, for 

at klarlægge katastrofens omfang både i teknisk og 

økonomisk henseende. 

Lis Rosenholm fra ambassaden svarede tilbage 

samme måned med afslag på min ansøgning, tillige 

med en forklaring om, at landsbyen støttes 

indirekte gennem dansk programstøtte til de vietnamesiske 

myndigheder med det formål at fremme 

en bæredygtig udvikling af Vietnams fiskerisektor. 

Det er en god sag, som har bred tilslutning og 

et godt omdømme hos rejedambrugene i Thon 

Xuan Thien Ha. De var jo netop inviteret til et 

sådan seminar i november måned 2009, som 

beskrevet tidligere – men alle disse nyttige tiltag 

som seminariet omhandlede nytter jo ikke, når 

alle lagunens rejedamme ligger øde og uproduktive 

hen grundet ukendte årsager, som stadig ikke er 

klarlagt 7 måneder efter, at den store rejedød første 

gang indtraf. 

Fortsættelsen bliver svær, men også lærerig. Jeg 

er da sikker på, at der vil ske en lille afdækning 

af hvordan Danmarks bistand administreres og 

prioriteres, og det er da i sig selv interessant. 

Det er mit håb, at der blandt bladets læsere vil 

være nogen, som kan bidrage med råd og vejledning 

– på forhånd tak. 

Side 21

Side 22 

En helhjertet oplevelse 

Restaurant VietSense på Frederiksberg fokuserer på god vietnamesisk smag, 

både når det handler om mad, betjening og ikke mindst kaffen 

Af Vinh Prag 

I 

et halvt års tid har restauranten VietSense ligget 

på Frederiksberg. Som en af de få vietnamesiske 

restauranter i Danmark har VietSense et slogan, 

nemlig ’When food is love’, men kan de leve op til 

det? Læs roligt videre. 

Når undertegnede anmelder vietnamesiske 

restauranter, trænger der sig altid en vis forpligtelse 

på - forpligtelsen til at prøve de mest berømte og 

klassiske vietnamesiske retter på kortet (som ofte 

også er blandt menukortets bedste). Denne gang 

var ingen undtagelse. 

Så ruller vi 

Min ledsager og jeg valgte at lægge ud med at 

dele to rullede forretter, nemlig friske ruller og 

stegte forårsruller. Ja, så bliver det næsten ikke 

mere klassisk. 

De friske sommerruller var rigtig gode, især hvis 

man har gode tænder. Dejen var ingenlunde sej, 

men rullerne havde et vist bid, og det er smag og 

behag. Den friske og sunde smag af krydderurter, 

svinekødsstrimler og rejer var det absolut ikke en 

finger at sætte på. 

Noget lignende gjaldt de stegte forårsruller. 

Smagen af kødfars og svampe var ramt lige i plet, 

men igen var det yderste lag af rispapir ikke helt 

så papirtyndt og sprødt, som man nogle gange kan 

finde det, og som jeg selv foretrækker. 

To søde unge vietnamesiske kvinder betjente 

os skiftevis. Det skete med stor årvågenhed og 

imødekommende snakkesalighed, men uden den 

asiatiske accent, man ellers tit møder på vietnamesiske 

restauranter. Lidt ekstra chili i en lille 

skål blev straks leveret med et smil, og vi ventede 

ikke længe mellem retterne. Omkring kl. 19 var 

restauranten godt fyldt op, og de to tjenere nok at 

gøre. Men stedet er ikke kolossalt, og man kunne 

relativt nemt få deres opmærksomhed. De tog sig 

VietSense, H.C. Ørstedsvej 33, 

1879 Frederiksberg C 

Alle dage 16-23. Tlf. 33 26 20 00 

To nye vietnamesisk restaurant er åbnet: 

Restaurant Saigon 

Gl. Kongevej 27, 1610 Kbh. V 

33 23 46 77, www.saigon.dk 

Kivi Bistro, 

Colbjørnsensgade 7, 1652 Kbh. V 

33 86 18 38, www.bistrokivi.dk 

www vietsense.dk 

endda tid til at forklare, hvordan man spiste de lidt 

mere avancerede retter på den rigtige vietnamesiske 

måde. 

VietNam 

A J O U R 

VietSense 

Hovedattraktionen 

Da en af restaurantens specialiteter, Bánh Xèo, 

desværre var udgået denne aften (vores tjener beklagede 

dybt, fordi det var hendes egen favorit), valgte 

min ledsager til hovedret et braiseret kyllingelår 

med citrongræs og ingefær, naturligvis serveret 

med kogte hvide ris. Citrongræsset og ingefæren 

trængte godt igennem i smagen, og retten blev glad 

beskrevet som frisk og forårsagtig. 

Selv nåede jeg ikke at bladre længe i menukortet, 

før jeg vidste, at jeg nok var nødt til at 

tage en af mine personlige favoritter blandt det 

vietnamesiske køkkens flagskibe, Pho. En delikat 

stilfærdig nudelsuppe med kød, som vietnameserne 

gerne spiser til morgenmad eller snack, men som 

for danskere egner sig perfekt som en varmende 

suppe i vinterkulden og en svendeprøve udi ens 

evner med spisepinde. 

Som det sig hør og bør, blev den serveret i en 

simpel hvid skål med krydderurter og lime på en 

tallerken for sig. En lille klat hoisin- og chilisauce lå 

også på krydderitallerkenen. I modsætning til flere 

andre vietnamesiske steder i byen, fulgte der ikke 

kun sød basilikum med, men hele tre-fire forskellige 

krydderurter, som man efter smag kunne tilsætte 

suppen. 

Desværre var hverken krydderurter eller bønnespirer 

struttende friske. På trods af den lidt for 

moderne ske, blev min Pho dog spist med stor 

glæde. Suppen var godt gennemsimret, og enhver 

vietnamkender ville føle sig hensat til en af de 

pænere Pho-boder i Hanoi. 

Vi drak begge øl til måltidet, henholdsvis en 

Tiger og en Bia Sài Gòn, som altid gør sig rigtig 

godt til asiatisk mad. 

Indretningen på VietSense er klassisk nordisk 

med hvide vægge og sparsomt fordelte billeder. 

Sammen med det kraftige lys fra pendellamperne 

gav det os desværre et lille jag af kontor- eller 

kantinestemning. Især min ledsager efterlyste 

historiefortælling i indretningen. 

Finalen 

Afslutningen på måltidet satte en flot prik over 

i’et. Vi sprang desserten over og bestilte i stedet 

begge varm vietnamesisk kaffe. Som på de mest 

autentiske vietnamesiske cafeer blev to slanke glas 

båret ind med individuelle Cà phê phin-kaffefiltre 

ovenpå. På bunden af glassene lå et fint lag kondenseret 

mælk, som langsomt blev dækket af den 

karakteristisk parfumerede vietnamesiske kaffe 

fra det i hjemlandet mest populære kaffemærke, 

Trung Nguyên. De søde, men stærke duftindtryk 

blev snart afløst af den stærke, men søde smag af 

varm kaffe, som holdt sig i behagelig afstand fra den 

kvalmegrænse, som overdreven brug af kondenseret 

mælk kan føre med sig. 

”When food is love” er måske ikke et dårligt 

slogan for en restaurant, som har prioriteret den 

gode mad over ”autentisk” indretning. Jeg glæder 

mig til at vende tilbage til den smilende betjening 

og prøve nogle af de andre retter på menuen. 

4 · 2010

ADDA’s bidrag til den store fælles kampagne 

for FN's 2015-mål var at invitere Nguyen 

Thi Thu Hang, der er ansat af ADDA i 

Vietnam, og John Wihallah, der er leder af NADO, 

en lokal landboforening i Tanzania, til Danmark. 

De fortalte om det unikke samarbejde, der er 

iværksat med ADDA’s nye Danida-støttede projekt 

i Njombe i det sydlige Tanzania. Her bruges den 

ekspertise i uddannelse af lokale trænere (TOT) 

og markskoleundervisning (FFS), der er opbygget 

i Vietnam på landbrugsskolen Xuan Mai og 

hos ADDA’s ansatte til at forbedre de afrikanske 

bønders dyrkningsmetoder. Bønder i Vietnam, 

der har deltaget i undervisning i dyrkning af majs, 

har forbedret indkomsten fra majs med i snit 40 

procent. 

Under besøget præsenterede Hang og John ved 

tre vellykkede arrangementer arbejdsmetoderne og 

de indhøstede erfaringer, der har været så succesfulde 

i Vietnam og som også tegner godt i Tanzania. 

Som John udtrykte det: trekanten Danmark – 

Vietnam – Tanzania tegner til at blive en succes, 

der på længere sigt vil kunne forbedre livsvilkårene 

for mange fattige afrikanske bønder. 

4 · 2010 

Trekantssamarbejde 

om landbrug 

Landbrugs ngo’en ADDA arrangerede besøg fra 

Vietnam og Tanzania for at vise, at ulandsbistand 

nytter - og bidrager til at opfylde 2015-målene 

Af Inger V. Johansen og W. Gluud 

Det største arrangement, lørdag 25. september 

i København, kom i stand som et spændende og 

inspirerende samarbejde mellem ADDA, DVF 

og Dansk Tanzaniansk Venskabsforening 

(DANTAN), hvor de tre foreninger præsenterede 

deres forskellige projekter. Præsentationerne og de 

mange engagerede spørgsmål bageftere gav stof til 

eftertanke og til nye ideer hos både deltagere og 

arrangører. Mødet var vellykket, selv om der kl. 

13 kun var godt 25 deltagere. Men der kom flere 

til, så vi kom op næsten 40 i løbet af de fire timer, 

mødet varede. Folk lyttede interesseret til oplæggene, 

der alle var med powerpoint eller fotoserier, 

der kan ses på DVF’s hjemmeside. Midt i mødet 

var der forfriskninger, friske Vietnam-ruller fra 

restaurant Kim og tanzanianske samosaer. Efter 

pausen fortalte DVF’s formand, Ole Riis, om 

shelterprojektet og Jørgen Prag orienterede om 

sundhedsprojekter. Bo Bramming fra DANTAN 

fortalte om biogasanlæg på Zanzibar og viste en 

film. 

Det var rart at møde aktivisterne fra ADDA 

der ellers bor i Jylland. ADDA’s initiativtager og 

tidligere formand Niels Dumas-Johansen var der 

med sin kone Evelyn, som har været med i DVF’s 

bestyrelse, og på en delegationsrejse i 1981 sammen 

med Wilfred Gluud. 

VietNam 

A J O U R 

Kære alle, 

Jeg følte stor glæde som følge af jeres 

varme velkomst og gode plan for vores 

program for at et trekantet udviklingssamarbejde 

mellem Europa (Danmark), 

Asien (Vietnam) og Afrika (Tanzania). Det 

var en glædelig mulighed for mig at komme 

til i Danmark, siden jeg har arbejdet med 

MS Tanzania i lang tid. Også mødet med 

de danske ulandsfrivillige og frivillige 

piger, så vi lærte at kende hinanden, var 

en ny side. Ikke mere, men kun en dyb 

tak fra mit hjerte for værtsskab og for at 

I tog jer af mig fysisk og økonomisk. 

Fotos giver mig mange minder fra 

København og Jylland. Jeg føler, at 

nogle dage hvor der ikke nok for os. 

Velkommen i Tanzania for at nyde 

freden og ADDA-projektets frugter. 

Med de bedste hilsner, 

John Wihallah 

www davifo.dk 

Side 23

Side 24 

Af Wilfred Gluud 

Luke Nguyen: 

The Songs of Sapa: Stories 

and Recipes from Vietnam 

344 pages, 2009, £14.25 

Luke Nguyens familie bor i Australien, efter 

at være flygtet fra Vietnam i 1978. Luke er 

kok og ejer af den berømte vietnamesiske 

Red Lantern restaurant i Sydney og forfatter til 

den gode og flotte kogebog ’Secrets of the Red 

Lantern’. Hans nye bog er en kulinarisk rejse gennem 

familiens hjemland, begyndende i nord og 

sluttende i syd. Det er en stor og meget flot bog 

på 32 x 22 cm, hvor helsides farvefotografier og 

personlige anekdoter fylder lige så mange sider som 

opskrifterne selv. 

Den kulinariske rejse gennem Vietnam er 

meget personlig. Luke besøger familie og venner, 

og inviteres inden for hos lokale madeksperter og 

kokke for at lære mere om et af de rigeste, mest 

forskelligartede køkkener i verden. Man bliver 

fristet af de mere end 100 regionale opskrifter og 

de levende, flotte fotografier sprængfyldt med farver 

der fanger skønheden i de vietnamesiske retter. 

Vietnamese Food by Bobby Chinn 

224 pages, June 2010, £9.72 

Guide til vietnamesisk mad, som den spises 

i dag, fra snacks og gadekøkken som 

risnoodle-wraps, kejserlige forårsruller og 

grillede kyllingvinger til fusion-stil restaurantretter 

som ens egne tamarind krabbekager med 

purløgsblomster og grøn te, røget andebryst med 

klæbrig ris og baby bok choi. Et omfattende afsnit 

om vietnamesiske ingredienser og byggesten til 

opskrifter såsom saucer og font. 

Bogen indeholder mere end 100 opskrifter og 

er spækket med historier og køkkenfortællinger. 

Bl.a. Bobby Chinns første erfaringer med at drive 

et køkken, hvordan han fandt ud af opskriften på 

den hemmelige sauce på hans grillede kylling og 

hans fortællinger om mere usædvanlige mad og 

ingredienser. Bobby Chinn har egen restaurant 

i Hanoi. 

På dansk kan man kun købe ”Lê Lê’s gadekøkken” 

til 299,95 kr. Alle tidligere kogebøger er 

udsolgt. På www.davido.dk under Cookbooks på 

engelsk er der 12 forskellige at vælge imellem. 

James Zumwalt: Bare Feet, Iron will 

- Stories from the Other Side 

of Vietnams Battlefields 

2010, 348 pages, £11.25 

En meget usædvanlig bog hvor James G. 

Zumwalt, Vietnam veteran fra USA og søn 

og broder til Vietnam veteraner, vender 

tilbage til Vietnam, hvor han møder tidligere 

fjender og fortæller deres historier fra krigen på 

en levende og spændende måde. 

James Zumwalt kommer fra en familie, der har 

tjent i militæret gennem generationer. Han er søn 

af tidligere viceadmiral Elmo Zumwalt Jr, der som 

chef for flodoperationer i Sydvietnam besluttede 

at fjerne den naturlige dækning på flodbredderne 

ved at beordre sprøjtning af dioxin. Det var en stor 

succes og med til at reducere USA's militære tab 

i den tætte jungle. Men den kemiske gift viste sig 

at være dødbringende for mennesker - herunder 

sønnen Elmo Zumwalt III, som fik lymfekræft 

og døde i 1988. 

James Zumwalt ledsagede sin far på en rejse i 

1994 til Vietnam i et forsøg på at overbevise den 

vietnamesiske regering om at at deltage i en fælles 

undersøgelse om virkningerne af Agent Orange. 

Zumwalts antagelser om sine tidligere fjender blev 

vendt på hovedet pådette første besøg, da han mødte 

en general fra det nordvietnamesiske lægekorps, der 

havde mistet en far under krigen mod Frankrig 

VietNam 

A J O U R 

NYE BØGER 

og en bror under krigen mod USA. I samtale med 

denne nordvietnamesiske læge erkender Zumwalt 

for første gang de enorme menneskelige omkostninger, 

fjenden led. 

Det førte til en personlig holdningsændring, 

og i løbet af de næste 15 år rejste han over hele 

Vietnam og interviewede mere end 200 soldater 

fra den anden side. Han fik uhindret adgang til 

de veteraner, han interviewede. Resultatet er et 

detaljeret, intimt og fascinerende syn på vietnamesiske 

erfaringer fra krigen. Over hele skalaen 

fra personlige perspektiver og beretninger om 

strategien bag bygningen af Ho Chi Minh- stien til 

det omfattende Cu Chi tunnelsystem. Den fortæller 

om det innovative antiluftskytsforsvar, forberedelser 

til store offensiver, lægers improvisationer 

på slagmarken og om fleksibilitet, innovation og 

beslutsomhed i hele befolkningen. 

Han ser den anden sides ”jernvilje" som en 

dedikeret styrke motiveret af patriotisme. Den 

var en drivende kraft for dem. Han mener, at 

mange blev tvunget ind i militæret, men der var 

ingen tvivl om at soldaterne følte sig forpligtet til 

at genforene deres land og gøre ethvert offer som 

var nødvendigt. 

I indledningen til bogen skriver James 

Zumwalt, at han kom til den slutning, der for ham 

betyder anerkendelse af "de udbredte lidelser, så når 

kampene slutter, kan et fælles grundlag pløjes, hvor 

frøene af venskab er sået." 

Læsestof 

Mange nye bøger på engelsk: 

Catherine Cole (red): The Perfume River 

- An Anthology of Writing from Vietnam 

312 pages, 2010. £24.60 

Dat Duong: Childbirth and Infant Feeding: 

Major Determinants in Rural Vietnam. 

236 pages. Aug 2010. £65.00 

Mark Sidel: Law and Society in Vietnam: 

The Transition from Socialism in 

Comparative Perspective. 270 pages £19.99 

Martin Gainsborough: 

Vietnam: Rethinking the State 

192 pages. £16.49. 

Bruce M. Lockhart and William Duiker: 

The A to Z of Vietnam 

558 pages, July 2010 £26.55 

Dale A. Olsen: Popular Music of Vietnam: 

The Politics of Remembering, the 

Economics of Forgetting 

308 pages, Jun 2010 £22.33h 

www davifo.dk 

4 · 2010

4 · 2010 

NYE BØGER 

Irene Quist Mortensen 

og Thue Quist Thomasen: 

Globale udfordringer: 

Strategisk CSR i Vietnam 

Forlaget Systime, 2010 

43 sider, 75,00 kr. 

Hæftet fortæller om de seks danske firmaer, 

der har etableret sig i Vietnam med en 

progressiv personalepolitik: Scancom 

(havemøbler), Viedam (metalforme til støbning 

af plastprodukter), Hue Breweries (joint venture 

Carlsberg), Esoft Systems (billedbehandling), 

Mascot (arbejdstøj) og Capacient (analysevirksomhed). 

Corporate Social Responsibility (CSR) er 

mødet mellem virksomhedernes profitable forretningsprincipper 

og deres sociale og miljømæssige 

forpligtelser, og hvordan firmaet fastholder den arbejdskraft, 

de uddanner. Bogen beskriver, hvordan 

virksomhederne sammenfletter erhvervsstrategi 

med etiske og sociale udfordringer. 

Hæftet er rettet mod ungdomsuddannelser som 

htx og hhx, og kan anvendes til undervisningsforløb 

i fag som virksomhedsøkonomi, samfundsfag, 

innovation og teknologi. Bogen præsenterer 

forskellige definitioner på CSR, og skitserer, 

hvorfor CSR er et begreb med stigende relevans 

for internationale virksomheder. Et centralt tema 

i bogen er derfor mødet mellem virksomhedernes 

profitable forretningsprincipper og deres sociale og 

miljømæssige forpligtelser. 

På den tilhørende temaside er der supplerende 

materiale, hvor ledelsesrepræsentanter fra 

de vietnamesiske virksomheder fortæller historier 

om deres konkrete oplevelser med CSR. Foruden 

selve publikationen (som kan downloades) er der 

arbejdsspørgsmål, opgaver, quizzer, opgaver om 

etiske dilemmaer samt supplerende viden om CSR. 

Bogen er udgivet med støtte fra Danida og Hedorfs 

Fond. Rabat på klassesæt. 

Støt ofre for oversvømmelser 

i de centrale provinser 

Store oversvømmelser på grund af kraftig regn i oktober 

i det centrale Vietnam krævede knapt 180 dødsofre. 

400.000 huse blev oversvømmet. 

Yderligere 22 døde i november. 

DVF opfordrer til at sende bidrag 

De vietnamesiske myndigheder rapporterer 

at mellem 21. september og 21. oktober er 

173 mennesker døde eller savnede, og 168 

sårede. De skønnede materielle tab er på mere end 

1,7 milliarder kroner. 

Den første oversvømmelse fandt sted 1-5. 

oktober i provinserne Nghe An, Ha Tinh, Quang 

Binh, Quang Tri, Thua Thien-Hue. Den anden 

oversvømmelse begyndte 14. oktober i Nghe 

An, Ha Tinh og Quang Binh-provinserne. Der 

faldt mellem 50 til 120 cm fra 14. til 19. oktober. 

Enkelte dele af Ha Tinh og Nghe An provinserne 

rapporterede om to meter nedbør. 

Mere end 200.000 familier er berørt og 400.000 

huse og 51.000 hektar afgrøder er oversvømmet. 

Mange dyr er druknet og 20.000 hektar akvakulturbrug 

beskadiget. Desuden er 280 km diger 

gået til. 

Hovedveje oversvømmet 

De to vigtige nord-syd ruter, Highway 1 og 

jernbanen, blev oversvømmet flere steder, og 

lukket i perioder. Pludselige oversvømmelser har 

fortsat med at skabe kaos i de centrale regioner. 

Oversvømmelserne har blokeret mange veje. 

Beboerne kæmper med udbrud af sygdom og øgede 

omkostninger til fornødenheder med prisstigninger 

på 200 til 500 pct. 

I weekenden 30-31. oktober var der igen kraftig 

regn i de centrale regioner, især i provinserne 

Khanh Hoa, Phu Yen og Ninh Thuan. De seneste 

oversvømmelser har dræbt seks, mens fire fortsat 

er forsvundet. 

VietNam 

A J O U R 

Det Internationale Røde Kors i Geneve appellerede 

18. november om at der blev givet bidrag til 

nødhjælp til ofrene for de alvorlige oversvømmelser 

i Vietnam. 

Mål: 1 mio. dollar 

Appellen har til formål at indsamle 1 million dollar, 

der skal hjælpe 28.500 nødstedte familier med 

mad, rent vand, gødning, frø, ris og psykologisk 

bistand. 

Formanden for Vietnams Røde Kors, Tran 

Ngoc Tang, oplyste 19. oktober, at de havde sendt 

forsyninger til 12.000 familier, men at det langt fra 

dækkede behovet i de oversvømmede områder. 

Vietnams ambassadør i København Vu Van 

Luu har udsendt en appel. Bidrag fra alle venner af 

Vietnam til ofrene og befolkningerne i de centrale 

provinser vil blive meget værdsat. 

Appel 


appellerer om at sende bidrag, som vi vil 

sende videre til Vietnams Røde Kors, 

der er meget aktiv i hjælpearbejdet. 

Bidrag sendes til foreningens 

bankkonto, reg.nr. 1551, konto 229-1800, 

evt. til giro giro 229-1800 mærket STORM 

Indsamlingen lukkes 31. december 2010, 

og regnskab bringes i Vietnam Ajour. 

www davifo.dk 

Side 25

www davifo.dk/news 

DANMARKS NYE AMBASSADØR 

september overrakte den nye danske 

30. ambassadør i Vietnam, John Nielsen, 

sine akkreditiver til Vietnams præsident Nguyen 

Minh Triet. De to drøftede de dansk-vietnamesiske 

relationer og bekræftede det fremragende forhold 

mellem de to lande. John Nielsen erklærede, at 

Side 26 

VOKSENDE VIETNAMESISK 

FORBRUGSMARKED 

Det vietnamesiske forbrugsmarked er i hastig 

vækst. Vietnam er inden for relativt få år 

blevet et attraktivt marked for detailhandlere og 

andre virksomheder der tilbyder forbrugsvarer. 

Samtidig med den høje økonomiske vækst 

vokser den vietnamesiske befolkning med en million 

mennesker om året. Landets middelklasse er 

ligeledes voksende og skønnes at ville udgøre 25 

millioner i 2013. Analfabetismen er lav, estimeret til 

omkring 20 procent, og antallet af gymnasieelever 

og universitetsstuderende er næsten fordoblet fra 

2003 til 2008. 40 procent af landets konsum udgøres 

af kun seks byer: Can Tho, Danang, Haiphong, 

Hanoi, Ho Chi Minh Byen og Nha Trang. 

Detailsalget er næsten fordoblet på fem år, og 

udgjorde ifølge de vietnamesiske myndigheder 39,1 

milliarder dollar i 2009. Vietnam er i dag blandt de 

lande med det laveste detailsalg i Asien (ca. 450 dol- 

Danmark er forpligtet til at fortsætte bistanden 

til fattigdomsbekæmpelse frem til 2015. 

Samtidig vil Danmark fortsætte med at udvide 

samarbejdet på det kommercielle område. Den 

fremtidige danske bistand til Vietnam vil fokusere 

på erhvervsudvikling, klimaændringer, regeringsførelse, 

kultur og forskning. 

Ambassaden i Hanoi, 7/10 

lar pr. indbygger), hvilket betyder, at markedet har 

stort potentiale for at vokse yderligere. Spørgsmålet 

for mange detailhandlere er imidlertid, hvordan 

man kan klare sig i et marked, der er fragmenteret 

og svært at nå. 

Konsulentfirmaet McKinsey har interviewet 

omkring 20 forretningsfolk i Vietnam. Det interessante 

ved den vietnamesiske forbruger er tendensen 

til at klatre hurtigt op ad forbrugsstigen – det der 

på engelsk kaldes ”leapfrogging”. Når det kommer 

til personlig pleje, købes der i højere grad mere 

sofistikerede produkter, og den vietnamesiske 

bykvinde i alderen 20-45 år anvender 18 procent 

af sin indkomst på beklædning. 

Vietnam udgør et interessant marked med store 

muligheder også for danske virksomheder. Den 

danske ambassade i Vietnam står klar til at hjælpe 

i alle forretningshenseender.. 

Ambassaden i Hanoi, 15/10 

AMNESTI TIL 17.520 FANGER 

forbindelse med nationaldagen 2. september fik 

I 17.520 fanger amnesti, herunder 37 udlændinge, 

12 fra Kina og 8 fra Laos. Resten var fra Cambodja, 

Frankrig, USA og Canada. 20 af dem har været 

anklaget for forbrydelser mod den nationale sikkerhed. 

Ingen højtprofilerede prodemokratiske 

dissidenter blev inkluderet. Flere var etniske 

VietNam 

A J O U R 

KORT NYT 

minoriteter fra centrale højland på grænsen til 

Cambodja. Siden 1990 har Vietnam ti gange givet 

amnesti for i alt 114.913 fanger. 

VNA 28/8, AP 30/8 

PARTIKONGRES FORBEREDES 

Et ugelangt møde i Centralkomiteen for 

Vietnam Kommunistiske Parti sluttede 14. 

oktober. Formålet med mødet var at forberede 

den kommende partikongres, som vil finde sted 

i begyndelsen af 2011. 

Generalsekretær Nong Duc Manh sagde 

ved afslutningen, at Vietnam vil implementere 

finansielle og monetære politikker for at sikre 

makroøkonomisk stabilitet og fremme en hurtig og 

bæredygtig vækst, fortsat økonomisk omstrukturering 

i retning af at styrke økonomiens effektivitet 

og konkurrenceevne, øge eksporten og sænke 

handelsunderskuddet. Der skal skabes flere job, 

fattigdommen skal reduceres, den sociale sikring, 

folks levevilkår og effektiviteten i den offentlige 

sektor skal forbedres. 

Politisk fornyelse skal intensiveres for at opbygge 

Vietnam til en stærk nation med en rig befolkning 

og et demokratisk, lige og civiliseret samfund. 

Centralkomiteen understregede nødvendigheden 

at forbedre produktionen, videnskabelige og 

teknologiske fremskridt og forbedre produktionsrelationer 

og status for de socialistisk orienterede 

markedsøkonomi. Man drøftede også grundigt den 

socioøkonomiske udvikling de næste fem år (2011- 

2015), samt udvælgelse af personer til ledelsen til 

kommende periode. 

Vietnam Investment Review 15/10 

STIGNING I MINDSTELØNNEN 

FOR UFAGLÆRTE 

Ansatte i ikke-statsejede virksomheder og 

organisationer får glæde af en stigning i 

mindstelønnen på op til 370,000 VND (18,5 dollar) 

om måneden i 2011. 

Lønstigningen vil i henhold til to direktiver 

udstedt af regeringen gælde for ansatte fordelt på 

fire regioner pr. 1. januar 2011 og 1. juli 2011. 

Den månedlige mindsteløn for arbejdere i region 

1, der omfatter Hanoi og Ho Chi Min Byen, stiger 

med mellem 210,000-370,000 VND (10,5-18,5 

dollar), mens arbejderne i de tre andre regioner vil 

få et ryk opad på mellem 100,000-320,000 VND 

(5-16 dollar). 

Lønreguleringen vil øge mindstelønnen for ansatte 

i virksomheder med udenlandske investeringer 

til mellem 1,1-1,55 millioner VND (55-75 dollar) 

sammenlignet med det nuværende niveau på 1-1,34 

millioner VND (50-67 dollar) om måneden. 

4 · 2010

www davifo.dk/news 

Ansatte i nationale virksomheder og organisationer 

vil stige med 730,000-980,000 VND 

(36,5-49 dollar) om måneden til 830,000-1,35 

millioner VND (41,5-67,5 dollar.. 

VNS 4/11 

Den britiske Agent Orange-aktivist Len Aldis 

fejrede sin 80 års fødselsdag ved en reception 

til hans ære på Vietnams ambassade i London 2. 

oktober. Aldis besøgte første gang Vietnam i 1989, 

og siden er han hvert år kommet tilbage til landet 

for at mødes med og bistå ofre for Agent Orange/ 

dioxin. UK-Vietnam Friendship Association har 

doneret 50.000 pund via Vietnams Røde Kors til 

støtte for ofrene og taget initiativer til at rejse flere 

midler til formålet. 

I 2004-2007 indsamlede Len Aldis tæt på 

711.000 underskrifter online til støtte for Agent 

Orange ofre. Han har sendt åbne breve til amerikanske 

præsidenter som Bill Clinton, George W. 

Bush og Barack Obama samt hans kone, Michelle 

Obama. Hans seneste åbne brev i november 2010 er 

at alle medarbejdere i Monsanto, hvor han skriver: 

"I Vietnam er der over tre millioner ofre, som lider 

under virkningerne af Agent Orange. Det firma, du 

arbejder for, Monsanto, er en af de ansvarlige.” 

www.davifo.dk/agentorange 

4 · 2010 

BRITISK AGENT ORANGE- 

AKTIVIST FYLDER 80 

STREJKE PÅ SYDKOREANSK 

EJET SKOFABRIK 

oktober strejkede 2.000 ansatte på syvende 

27. dag på en sydkoreansk ejet skofabrik i 

Vietnam, meddeler virksomheden. En så langvarig 

strejke som på Samil Tong Sang skofabrikken er 

usædvanlig i Vietnam, hvor de fleste strejker bliver 

løst på få dage ved mellemkomst af de regeringsas- 

Verdens største keramiske mosaikmur ligger 

ikke længere i Kina, men i Hanoi. Guinness 

World Records kan fortælle, at muren er 3,85 km 

lang og dækker 6.950 m2. 

Hanois mosaikmur er blevet lavet af 20 vietnamesiske 

og 15 udenlandske kunstnere, bl.a. den 

danske keramiker Michael Geertsen. 500 børn har 

også bidraget til dele af muren. 

Arbejdet har taget tre år, og keramikken er 

VietNam 

A J O U R 

Del af Hanois nye mosaikmur. Foto Wilfred Gluud 

VERDENS STØRSTE KERAMISKE 

MOSAIKMUR INDVIET I HANOI 

socierede fagforeninger. "Der har ikke været nogen 

udvikling i forhandlingerne – ingen aftale mellem 

virksomheden og de ansatte indtil nu," siger Nguyen 

Van Duc, næstformand i arbejdernes fagforening 

i Thuan An-distriktet i Binh Duong-provinsen. 

Fagforeningen forsøger at mægle i konflikten mellem 

virksomheden og de ansatte, som opfordrede 

til den uautoriserede strejke. 

Hoang Anh Tuan fra distriktspolitiet siger, 

at de ansatte, der nedlagde arbejdet, protesterede 

fredeligt, men situationen blev mere anspændt, 

da virksomheden indkaldte strejkens ledere og 

truede dem. 

Den statsejede avis Lao Dong rapporterer, at de 

fleste ansatte forlanger en lønstigning på 200.000 

dong (10 dollar) om måneden. Van Thi Mong Linh 

fra virksomhedens personaleafdeling siger, at de 

allerede betaler 1,32 mio. dong pr. måned, 130.000 

dong mere end den lovpligtige mindsteløn. 

Ifølge arbejdsministeriet har der været 96 

uautoriserede strejker i Vietnam i første kvartal 

2010. Ministeriets tal viser et fald i antallet af strejker 

fra 650 i 2008 til 216 i 2009. De fleste strejker 

finder sted i tekstil- og beklædningssektoren med 

udenlandske investorer. 

DPA 27/10 

KORT NYT 

fremstillet af håndværkere i traditionelle keramiklandsbyer 

som f. eks. Bat Trang, der ligger 

lidt sydøst for Hanoi. Mosaikmuren er blevet til 

på initiativ af billedkunstneren Nguyen Thi Thu 

Thuy. Blandt sponsorerne er den danske ambassade 

i Hanoi. 

Mosaikmuren blev officielt indviet 5. oktober 

2010 som en del af Hanois 1.000 års jubilæum. 

Muren kan ses langs diget ud mod Den Røde Flod, 

der løber langs gaden Yen Phu. 

www.hanoimural.vn 

CYKELREJSER 

OVERTAGET AF TOPAS TRAVEL 

Topas Travel har overtaget Region Rejser, som 

er specialiseret i cykelrejser, og dermed samlet 

alle vandre- og cykelrejser på hjemmesiden www. 

topas.dk fra 1. august 2010. 

Hans Holm, som har startet og ledet Region 

Rejser siden 1986, samt alle medarbejdere flytter 

med over i Topas Travel, hvilket sikrer, at ekspertisen 

bliver bevaret. 

Region Rejsers cykelrejser til Vietnam har været 

meget populære og de fleste ture udsolgt lang tid 

i forvejen. Man kan vælge mellem ”Cykelferie ved 

Hanoi og Halong Bay” og ”Det tropiske syd og 

Mekongdeltaet”, som begge fortsat gennemføres 

to gange om året. 

De 15 dage koster fra 19.750 kr. 

Der er også en tur til Cambodia, ”Cykelglæder 

blandt tempelruiner og jungle ved Angkor Wat”, 

samt til Laos, ”Cykelferie ved Mekongfloden”. 

Region Rejser har sponseret tre skoler i 

Cambodia, og for at markere sammenlægningen 

af Topas og Region Rejser har man valgt at sponsorere 

yderligere to skoler. Læs om skolerne: www. 

cambodiaschools.com 

Hjemmeside: www.topas.dk 

Side 27


Nattergalevej 6, 1. sal 

2400 København NV 

Side 28 

SHELTER INDSAMLINGEN 

VietNam 

A J O U R 

Hjælp socialt udsatte børn i Vietnam 

Ved at yde et bidrag til shelterindsamlingen støtter du det pædagogiske abejde med socialt 

udsatte børn og unge i Ho Chi Minh City. De indsamlede midler går ubeskåret til at dække 

de udgifter i Litte Rose Warm Shelter og Green Bamboo Warm Shelter som ikke er dækket 

af Danida. Gennem en tryg og kompetent indsats får omsorgssvigtede og misbrugte 

piger og drenge en ny start på livet. 

Indsamlingens konto i Nordea: (2290) 6448 4356 85 

Skattefradrag: Bidrag til indsamlingen kan trækkes fra i skatten, dog ikke de første 500 kr. Det højeste beløb man kan trække fra er 14.500 pr. person. Cpr-nr skal indberettes. 

Generalforsamling i Dansk Vietnamesisk Forening 

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk Vietnamesisk Forening 

Lørdag 26. marts 2011 kl. 15.00 

i foreningens lokaler Nattergalevej 6, 1. sal , 2400 København NV 

Dagsorden ifølge vedtægterne (kan hentes på hjemmesiden, eller tilsendes) med beretninger fra bestyrelsen, 

de to indsamlinger og bistandsprojekter, regnskab samt valg af formand og bestyrelse. 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde 

senest 1 uge før generalforsamlingen, og lægges ud på hjemmesiden. 

Formanden Ole Riis afgår, og vi vil gerne komme med en ekstra opfordring til, at interesserede 

møder op. Vi har brug for nye til bestyrelsen for at kunne drive foreningen videre i fremtiden. 

Sæt x 

ved 

Vietnam Kulturdag 2011 · Lørdag 19. marts kl. 11 - 16 

Spændende foredrag og udstillinger om kultur, historie og udviklingsbistand - og musik. 

Foredrag om Vietnam aktuelt og 2015-målene. 

Lækker vietnamesisk frokost. 

4 · 2010

Landsbyer med speciale i plastikaffald - Dansk Vietnamesisk Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?