Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

78
er årsvariationen, der betyder mest, men tørre år, hvor der falder lidt nedbør. Derfor
ville det i første omgang være vigtigere at undersøge en generel tålegrænse for
planterne, end de årlige variationer.
Afbødende foranstaltninger
I rapporten er det set på tilgroning af grøfter som afbødende foranstaltning for at
holde vandstanden inden for et for rigkærsplanterne ”sikkert” interval. Et andet tiltag
kunne være at variere pumpningen af grundvand hen over året. Dette kunne gøres
med henblik på at sikre tilstrækkelig vandføring i Hølbækken når fisken yngler og
gyder. For at finde den bedste løsning med hensyn til vandføring i Hølbækken ville
det være oplagt at bruge habitatmodeller. Samtidigt kunne der sikres, at vandstanden
i rigkæret var tilstrækkelig høj gennem vækstsæsonen. Dette vil kræve et kendskab
til hvad der er ”tilstrækkelig høj” grundvandstand, hvorfor videre forskning i
rigkærernes tålegrænser er vigtig. Yderligere tilsiger en tidslig variation i
pumpningen, at det er ønskeligt, at kende rigkærsvegetationen tidslige variation i
tålegrænser.
Simuleringerne i denne rapport tilsiger, at Hølbækken vil blive hårdt ramt af
konsekvenserne af indvindingen, set i forhold til målsætningen. Den østlige
indvindingsboring ligger kun ca. 100 m fra Hølbækkens udspring. Flyttes boringerne
længere væk, ville det, alt andet lige, medføre en mindre påvirkning af Hølbækken.
En anden løsning vil være at reducere indvindingsmængden. Tidligere modelleringer
har vist, at en indvinding på 500.000 m 3 pr. år vil påvirke Hølbækkens gennemsnitsvandføring
med 10 %, dvs. ca. den maksimale tilladte påvirkning ift, målsætningen.
En tredje løsning vil være at pumpe vand til Hølbækken i perioder med lav
vandstand. Dermed sikres vandføringen i kritiske perioder.
Klimaændringer
I disse klimaændringstider bør det nævnes, at modeller for fremtidig klima i
Danmark viser en stigning i årlig nedbørsmængde. Når nedbøren blev sat op i
følsomhedsanalysen, reagerede systemet med en forøget afstrømning og en højere
grundvandsstand. Øgningen i nedbør i fremtidig-klima-scenarier vil imidlertid ske
om vinteren, mens der i sommerhalvåret vil være noget reduceret nedbør, og længere
perioder uden nedbør, samtidigt som vækstsæsonen vil blive længere (DMI, 2007).
Jordfugtigheden vil aftage især i sommermånederne, som en konsekvens af en
kombination af mindre nedbør og noget højere temperaturer. Alt andet lige vil disse
ændringer medføre en større amplitude i grundvandsspejlets beliggenhed i rigkæret,
og grundvandsstanden vil formentlig sænkes yderligere i vækstsæsonen, noget der,
alt efter størrelsen på sænkningen i forhold til den kapillære stighøjde, ikke er
ønskeligt. Et sandsynligt fremtidsscenario er, at grøfterne ved rigkæret får gro til,
noget der vil modvirke den større amplitude. Det er imidlertid svært at forudsige,
hvordan rigkæret vil reagere på de globale klimaændringer, og de potentielle
ændringer i biodiversiteten som følge af klimaændringer overgår langt 1 m 2 mos i et
lille rigkær i Jylland.