Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Kapitel 7 Perspektivering
rigkæret, der er særlig interessant at beskytte. Dette kan virke som en uforholdsmæssig
lille forekomst til at stoppe/bremse en grundvandsindvinding, der kommer
mange mennesker til gode. Det er imidlertid svært at kvantificere goderne ved at
bevare biodiversiteten, og resultaterne fra grundvandsmodellen siger, at det er muligt
at tilgodese begge interesser. Igen kan det tænkes, at et større sammenhængende
rigkærsområde ville veje tungere i beslutningsprocessen. Ved kun at se på rigkærene
har vi afgjort, hvad vi syns det er vigtigst at modellere. En mere holistisk tilgang til
effekten af indvindingen ville sandsynligvis i sidste ende være mere gavnlig at tage
beslutninger på grundlag af, frem for flere opstykkede analyser, der grunder i det
samme problem.
Overføre resultatet til andre områder
Modellen viste, at grundvandsstanden i rigkæret er stabilt, og at grundvandsstanden i
ådalen influeres minimalt af årstidsvariationer. Mod ådalen er der en grundvandsgradient,
der sikrer vandtilstrømningen, der er overtryk i ådalen, der presser grundvandsstanden
op, og det er dræning i ådalen, der er styrende for grundvandsstanden
og dermed vandmætningen i topjorden. Under arbejdet med den konceptuelle model
blev ådalen i modelområdet klassificeret i forhold til GOI-terminologien, og placeret
i kategorien morænelandskab, type 4 til 5. Under lignende geologiske og hydrologiske
forhold, fx ådale der er klassificeret under samme kategori i GOIterminologien,
kunne det være muligt, at lade grøfterne gro til, eller sløjfe dem,
hvormed der ville opnås en konstant vandmætning og dermed mulighed for rigkærsvegetationen.
På denne måde kan resultatet i nærværende rapport overføres til andre
områder. Dette kræver dog, at pH og næringsstofsammensætningen er på et passende
niveau for rigkærsvegetationen.
Hvordan kan rapportens idéer bruges?
For at kunne bruge undersøgelser af vandmætningen i andre rigkær til at vurdere de
hydrologiske forhold, fx efter etablering af en grundvandsindvinding, er det ønskeligt
at kende til rigkærsvegetationens tålegrænser for vandmætning. I rapporten er
problemet grebet an ved at modellere forholdene i rigkæret som det ser ud i dag, for
derved at sige, at dette grundvandsniveau er ”sikkert” for vegetationen i rigkæret.
Ved at lave lignende undersøgelser for andre rigkær, kan de ”sikre” grundvandsniveauer
lægges sammen til et mere generelt ”sikkert” interval for grundvandsstanden
til rigkærsvegetationen. Dette grundvandsstandsinterval for rigkær vil da
kunne bruges i forvaltningssammenhæng, når det skal vurderes, om grundvandsstanden
bliver for lav til rigkærsvegetationen.
En anden tilgang ville være forskning i planternes præferencer og tålegrænser for
variationer i grundvandsniveauet. Hvis et interval kunne defineres for de enkelte
planter eller for rigkærsvegetationen som helhed, som var det oprindelige mål i
denne rapport, ville tålegrænserne kunne kædes sammen med hydrologernes
modellering af sænkningen. Dette kunne give et mere standardiseret beslutningsgrundlag
for forvaltere. De dynamiske simuleringer i denne rapport viste, at det ikke
77