Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

76
Det er en tankevækkende, at man ønsker at bevare et ”stillbillede” af en naturtype, at
fastlåse området i dagens udgave, et område som, uden menneskenes indgriben, ville
ændres. Beslutningen om at bevare rigkærene hænger sammen med ønsket om at
bevare biodiversitet, og med stadig flere (modstridende) interesser i naturområder
(og kulturområder), kan det være svært at få nye rigkærsområder til at vokse frem,
som de ville have gjort, uden menneskenes indgriben. Derfor beskyttes mindre
områder, hvor naturtypen er udpeget.
En mere holistisk tilgang
Der kan stilles spørgsmål ved, hvor bæredygtig det er som bevaringsstrategi at
bevare små afgrænsede områder af en naturtype, i stedet for at afgrænse større (og
færre) områder. Planter er afhængige af spredningskilder, hvilket ikke fremmes ved
at isolere 100 x 100 m naturtype, mens de omkringliggende områder ikke understøtter
rigkærsplanterne. De fem rigkær er på ca. 0,5 ha hver. Habitatdirektivets
formål med udpegningen er, at beskytte og fremme rigkær som naturtype. Et
alternativ til den nuværende ”opstykkede” bevaringsstrategi ville være at afsætte et
større sammenhængende område, fx i Lindenborg Ådal ved Volsted Plantage, hvor
der findes lignende geologiske forhold, og vedligeholde rigkærsvegetationen her. Der
kunne fås storskalafordele på flere områder ved at have rigkær på større områder.
Udover en sikrere spredningskilde for planterne, og således en mere ”robust” natur,
ville det formentlig være billigere og lettere at forvalte og vedligeholde området, da
tiltag for at bevare rigkærene kunne udføres for hele området samtidigt, fx i
forbindelse med en grundvandsindvinding.
Hølbækken er klassificeret til B1 (gyde- og yngleopvækstvand for laksefisk). Hvis
der ses på en større del af Lindenborg Å, kunne det vurderes, om der var andre
tilløbsåer, hvor der var mulighed for, at laksefisk kunne gyde og yngle vokse op.
Findes der flere sådanne strækninger i nærheden, kunne det overvejes, om der skulle
”ses stort” på Hølbækkens målsætning, da fiskene derved har andre muligheder. Der
kunne også undersøges, fx ved brug af habitatmodellering, om der selv efter
etableringen af indvindingen ville være mulighed for fiskene at gyde og yngelen at
vokse op.
I kapitel 1 (Problemanalyse) blev alle de forskellige beskyttede områder i
Lindenborg Ådal ved Volsted Plantage ridset op. Både Hølbækken, Lindenborg Å,
bassinkilden og rigkærene er beskyttet, og derudover er der begrænsninger for
arealanvendelsen i hele denne strækning af ådalen. Det kunne vurderes, om det ikke
også ville være storskalfordele ved at modellere hele dette område og se effekten på
alle de beskyttede områder samlet, for dermed at få det mere overordnede billede af,
hvilke påvirkninger der vil ske.
Grundvandsindvindingen influerer på et område på omkring 1.000.000 m 2 . Rigkæret
er på 4.800 m 2 . I dette rigkær er det især Kær-Gyldenmos, der er fundet på 1 m 2 i