Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Relativ højde [m]
70
60
50
40
30
20
10
0
500
460
420
380
340
300
Skræntfod
260
220
Kapitel 4 Hydrologisk modellering
Figur 4.6. Princippet for den vertikale diskretisering i ådalen. Kalken forsætter i dybden og til venstre.
Temporal diskretisering
Ligesom i oplandsmodellen, er det valgt en temporal diskretisering på en uge. En
øgning af tidsskridt mod fx en måned ville medføre, at vigtige udsving, der er
relevante for overlevelsen af planterne i rigkæret, kunne overses. På baggrund af
modelresultaterne på ugesbasis var der mulighed for, at definere en finere temporal
diskretisering ved fund af kritiske perioder. Kritiske perioder for planterne ville være
ændringer i grundvandsspejlet som skilte sig ud fra den gennemsnitlige tendens. Det
blev ikke fundet sådanne perioder.
Afstrømning
Afstrømningsbidraget fra hhv. kilden, grøfter og diffus udstrømning er fundet ved at
summere afstrømningen indenfor de respektive celler, figur 4.7. Når vandet når
drænniveauet i cellerne, bliver det fjernet fra cellen og ledes ikke videre. Dette
betyder, at eventuelt overløb eller diffus udstrømning fra bassinkilden til grøften
umiddelbart syd for bassinkilden ikke er medregnet til grøften, men som afstrømning
fra kilden. Ligesom i oplandsmodellen er der ikke benyttet en drænkonduktans, da
det antages, at afstrømningen til grøfterne hovedsageligt bliver begrænset af tørvens
konduktivitet. Drænniveauet for celler med grøfter er sat til 0,4 m.u.t. Bassinkildens
celler har et drænniveau på 1 m.u.t. Kilden er lagt dybere for at gengive en bedre
kontakt til grundvandsmagasinet. I resten af modellen er der lagt et drænniveau på
0,01 m.u.t. Det antages, at når grundvandet når dette niveau, er der mulighed for
afstrømning på overfladen.
180
140
Længde fra Lindenborg Å [m]
100
60
20
Tørv
Gytje
Marint sand
Moræne
Kalk
_Lag 1
_Lag 2
_Lag 3
Lag 4
51