Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

4.2 Kalibrering af oplandsmodellen
Kapitel 4 Hydrologisk modellering
Konduktiviteterne for de geologiske lag og linser er blevet kalibreret ved brug af
stationære simuleringer. Til kalibreringen er grundvandsspejlets beliggenhed
sammenlignet i 18 pejlepunkter i modelområdet, figur 4.3. Pejlingerne er hentet fra
GEUS’ borearkiv (bilag D). Pejlingerne er foretaget til forskellig tid på året og
forskellige årstal, og kan variere med +/- 2 m (Bismo et al., 2006 på baggrund af
Søndergaard, 2003: B4). At måletidspunktet er tilfældig medfører, at boringerne
samlet giver en gennemsnitssituation (Sonnenberg, 2001: 4).
I figur 4.3 er det simulerede potentiale sammenlignet med det målte, og det ses
hvilke pejlepunkter der blev simuleret for højt og for lavt, samt størrelsen for
afvigelsen. Pejlepunkterne 7, 8 og D3 ligger tæt på og i Volsted Plantage. Pejlepunkt
8 og D3 er simuleret ca. 1 m for lavt, mens pejlepunkt 7 er simuleret knapt 1 m for
højt. Pejlepunkterne 4, 5 og 6 ligger forholdsvis tæt, og det har ikke været muligt at
få alle til at passe på en gang, da der er mere end 2 m forskel mellem pejlingerne.
Lige ved siden af pejlepunkt 12 ligger det dynamiske pejlepunkt D2, med en
gennemsnitlig afvigelse på 0,4 m. Afvigelsen i pejlepunkt 12 kan skyldes et lavt
grundvandsspejl på målingsdagen. Pejlepunkt 9 ligger ved vandværket i Volsted, den
målte kote synes at være for lav. Den lokale sænkning kan genfindes i NJAs
potentialedata, jf. figur 4.1, men kan ikke umiddelbart forklares. Det er ikke et
rumlig distribueret mønster i afvigelsen mellem det simulerede og målte potentiale
der tilsiger, at den konceptuelle model bør revurderes.
Magasintal og specifik ydelse er blevet kalibreret mod tre observationsboringer (D1,
D2 og D3), figur 4.3, hvor der fandtes tidsserier inden for modelområdet.
Tidsserierne dækkede ikke perioden 1990-1999, som er modelleringsperioden, men
det fandtes månedlige tidsserier for årene 2002 og 2003, som ud fra pejleserierne så
ud til at repræsentere hhv. et vådt og et tørt år. I perioden 1990-1999 var 1994, 1995
og 1999 våde år, hvorfor gennemsnittet af maksimums- og minimumspejlingen samt
amplituden fra disse år blev sammenlignet med 2002, tabel 4.1. De resterende år
blev sammenlignet på tilsvarende måde med 2003 (bilag F). I tørre år er dynamikken
i D2 simuleret med kun 10 cm fejl, hvilket er tilfredsstillende. For D1 er afvigelsen
på 30 cm. For de våde år er afvigelsen for D2 igen lille, mens D1 og D3 er simuleret
med for lille en amplitude. Sammenligningen skal ikke læses bogstavelig, da
datasættet for observationerne er for andre år end de simulerede. Sammenligningen
gøres for at se om dynamikken i grundvandsspejlets bevægelse er repræsenteret i
modellen. Sammenligningen viser, at dynamikken ligger inden for en afvigelse på
0,7 m i amplitude, og at alle maksimums- og minimumspejlinger ligger godt inden
for nøjagtighedskriteriet på 2 m. Imidlertid blev sammenligningen vurderet til ikke at
være tilfredsstillende alene, da den netop var mellem forskellige år.
45