15.07.2013 Views

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

42<br />

Lokale forskelle i jorden og dermed konduktiviteten kan også få betydning, når der<br />

modelleres på forskellige skala. Fx kan der i kalken forekomme lokale store<br />

sprækker, der midlet over et større område giver én konduktivitet, men ses der på et<br />

mindre område, hvor forekomsten af større sprækker er mindre, vil gennemsnitskonduktiviteten<br />

blive mindre. Dette betyder, at det ikke altid er muligt at overføre<br />

parametre bestemt på en skala til en model på en anden skala, og derfor bliver<br />

oplandsmodellen og rigkærsmodellen kalibreret separat.<br />

Fra oplandsmodellen overføres en simuleret trykrand til rigkærsmodellen og de<br />

fundne strømningsretninger bruges til at trække nul fluks grænser. Heri ligger det<br />

potentielle overførelsesproblem mellem de to modeller, og nøjagtigheden her er et<br />

fokus i oplandsmodellen. For at finde ud af, hvorvidt eventuelle skalaforskelle i<br />

trykniveauet forplanter sig fra oplandsmodellen til rigkærsmodellen, er der kørt<br />

følsomhedsanalyse på variationen i trykniveauet i randen til rigkærsmodellen,<br />

beskrevet i bilag E.<br />

4.1 Opsætning af oplandmodellen<br />

Afgrænsning af modelområde<br />

Afgrænsningen til oplandmodellen er blevet gjort i afsnit 3.1 (Afgrænsning af<br />

oplandsmodellen), jf. figur 3.1. Grænsen er hele vejen rundt defineret som nul fluks<br />

rand, under antagelse af, at alt vand, der forlader området, gør det via Lindenborg Å.<br />

Vertikal diskretisering<br />

Med udgangspunkt i den konceptuelle model er det valgt at inddele kalken i 3 lag<br />

vertikalt, der også er beregningslagene i modellen:<br />

• Kalklag 1 fra terræn til -45 m, med indslag af moræne og ådalsjord<br />

• Kalklag 2 fra -45 m til -55 m, repræsenterer det lavpermeable kalklag<br />

• Kalklag 3 fra -55 m til -140 m, bundniveauet er saltvandsgrænsen<br />

Under kalibreringen blev det endvidere valgt at opdele kalklag 1 i to dele, figur 4.1.<br />

Grundvandspotentialets gradient er stejlere i den østlige del end i den vestlige,<br />

hvilket tolkes som, at kalkens konduktivitet er lavere i øst end i vest. Det er valgt at<br />

dele med en lige linie, da dataene, som opdelingen er baseret på, ikke er tilstrækkelig<br />

til at trække en mere nøjagtig grænse. Opdelingen er i tråd med tidligere<br />

modelopsætninger for området (Bismo et al., 2006; Jensen et al., 2007).

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!