Rapporten - Søren Højmark Rasmussen
Rapporten - Søren Højmark Rasmussen
Rapporten - Søren Højmark Rasmussen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
42<br />
Lokale forskelle i jorden og dermed konduktiviteten kan også få betydning, når der<br />
modelleres på forskellige skala. Fx kan der i kalken forekomme lokale store<br />
sprækker, der midlet over et større område giver én konduktivitet, men ses der på et<br />
mindre område, hvor forekomsten af større sprækker er mindre, vil gennemsnitskonduktiviteten<br />
blive mindre. Dette betyder, at det ikke altid er muligt at overføre<br />
parametre bestemt på en skala til en model på en anden skala, og derfor bliver<br />
oplandsmodellen og rigkærsmodellen kalibreret separat.<br />
Fra oplandsmodellen overføres en simuleret trykrand til rigkærsmodellen og de<br />
fundne strømningsretninger bruges til at trække nul fluks grænser. Heri ligger det<br />
potentielle overførelsesproblem mellem de to modeller, og nøjagtigheden her er et<br />
fokus i oplandsmodellen. For at finde ud af, hvorvidt eventuelle skalaforskelle i<br />
trykniveauet forplanter sig fra oplandsmodellen til rigkærsmodellen, er der kørt<br />
følsomhedsanalyse på variationen i trykniveauet i randen til rigkærsmodellen,<br />
beskrevet i bilag E.<br />
4.1 Opsætning af oplandmodellen<br />
Afgrænsning af modelområde<br />
Afgrænsningen til oplandmodellen er blevet gjort i afsnit 3.1 (Afgrænsning af<br />
oplandsmodellen), jf. figur 3.1. Grænsen er hele vejen rundt defineret som nul fluks<br />
rand, under antagelse af, at alt vand, der forlader området, gør det via Lindenborg Å.<br />
Vertikal diskretisering<br />
Med udgangspunkt i den konceptuelle model er det valgt at inddele kalken i 3 lag<br />
vertikalt, der også er beregningslagene i modellen:<br />
• Kalklag 1 fra terræn til -45 m, med indslag af moræne og ådalsjord<br />
• Kalklag 2 fra -45 m til -55 m, repræsenterer det lavpermeable kalklag<br />
• Kalklag 3 fra -55 m til -140 m, bundniveauet er saltvandsgrænsen<br />
Under kalibreringen blev det endvidere valgt at opdele kalklag 1 i to dele, figur 4.1.<br />
Grundvandspotentialets gradient er stejlere i den østlige del end i den vestlige,<br />
hvilket tolkes som, at kalkens konduktivitet er lavere i øst end i vest. Det er valgt at<br />
dele med en lige linie, da dataene, som opdelingen er baseret på, ikke er tilstrækkelig<br />
til at trække en mere nøjagtig grænse. Opdelingen er i tråd med tidligere<br />
modelopsætninger for området (Bismo et al., 2006; Jensen et al., 2007).