Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

4
Hydrologisk modellering
For at beskrive det fysiske system er der i denne rapport brugt en numerisk dynamisk
grundvandsmodel, opstillet i Mike SHE. I grundvandsmodellen er den konceptuelle
model, beskrevet i kapitel 3 (Konceptuel forståelse af modelområdet), omsat til et
dynamisk system, hvor grundvandsindvindingens indflydelse på grundvandsstanden,
afstrømningen og gennemstrømningen i rigkæret gennem året modelleres. I dette
kapitel vil valg i forbindelse med modelopsætning og modelkørsel præsenteres og
begrundes. Valgene er truffet efter princippet i figur 2.7, og de valg som præsenteres
i kapitlet er de endelige valg, i de fleste tilfælde truffet efter flere tilgange er prøvet
af. I bilag C findes en kronologisk gennemgang af kalibrerings- og valideringsprocessen.
Data fra sekundære kilder der indgår i modellerne er beskrevet i bilag D,
egne data er behandlet i kapitel 3 (Konceptuel forståelse af modelområdet).
Grundvandmodelleringen er, som tidligere beskrevet, opsplittet i to modeller, en
oplandmodel, der beskriver ændringerne i oplandet som følge af vandindvindingen
og en rigkærsmodel, der beskriver grundvandsforholdene lokalt i rigkæret. Disse vil i
dette kapitel gennemgås separat. Ved at opdele i to modeller kan opløsningen være
forskellig, hvilket er ønskelig, da grundvandsstrømningerne og ændringerne er på
forskellige skala; ændringerne i grundvandspotentialet i Volsted Plantage er på meter
skala, mens ændringerne i grundvandspotentialet i rigkæret forventes at være ned til
decimeter. Oplandsmodellen er sat op for et større areal og de fleste af dataene har en
grov opløsning. Rigkærsmodellen modellerer et mindre areal, for hvilket der er
indsamlet detaljerede data med finere opløsning. Diskretiseringen og beregningstiden
følges ad ved grundvandsmodellering, og ved høj opløsning er beregningstiden lang.
Det er kun ved rigkæret, at der er lavet detaljerede undersøgelser, der muliggør en
finere opløsning. Ved at opdele i to modeller bliver oplandsmodellen ikke belastet af
at skulle beregne uforholdsmæssigt mange små celler. Oplandsmodellen er opsat for
at beskrive hovedstrømningerne i grundvandsmagasinet. Derfor er det fx muligt, at
generalisere ådalens opbygning i oplandsmodellen, da hovedstrømningerne stadig
væk repræsenteres ved en sådan generalisering. Ådalens opbygning er central at få
beskrevet i rigkærsmodellen, da ådalens opbygning har betydning for de lokale
strømningsmønstre.
41