Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

28
3.3.3 Tørv
Intaktprøver af tørv fra Hølbækkens ådal har vist, at tørvens masse består af knapt 90
% af organisk materiale (Bismo et al., 2006). Tørv er dannet af planterester og
plantesamfundet, tørven er dannet af, har betydning for tørvens hydrauliske
egenskaber. Tørven i modelområdet er lavmosetørv og indeholder rester af siv- og
stråarter, samt rester efter træer. Undersøgelser af tørven i Hølbækkens ådal har givet
en konduktivitet på 4,11 e -6 m/s og en porøsitet på 88-90 % (Bismo et al., 2006: 57-
61). Begge værdier placerer tørven i kategorien ”moderat humificeret” lavmosetørv
på en skala fra svagt over moderat til stærkt humificeret tørv (Dahl et al., 2004: 63).
Det blev også vurderet i felten, at tørven som et gennemsnit var moderat humificeret,
selvom der var forskelle både vertikalt og horisontalt. Dahl et al. (2004) sætter den
effektive porøsitet for moderat humificeret lavmosetørv til 15-40 %. Dette giver et
bud på tørvens specifikke ydelse.
I tørven bliver den kapillære stighøjde desuden en interessant parameter, da
størrelsen af denne dikterer, hvorvidt jordbunden i rigkæret fortsat vil have et højt
vandindhold, selvom der sker en sænkning af grundvandsspejlet som følge af
grundvandsindvindingen. Tørv har mange små porer og en høj
vandholdningskapacitet, der bevirker, at tørvens kapillære stighøjde er høj,
sammenlignet med fx sand (Wikipedia, 2007e). Efter samtale med P. Møldrup (pers.
komm. 30.05.07) er det konkluderet, at en kapillær stighøjde på 30 cm er ikke
overdrevet for den tørv, der findes i rigkæret, sandsynligvis ligger den nærmere 50
cm.
3.3.4 Gytje
Gytjen har en lav hydraulisk ledningsevne. Laboratorieforsøg på intaktprøver viser
5,97 e -8 m/s og 1,03 e -8 m/s hhv. øverst og nederst i gytjen, aflejret i Hølbækkens
ådal (Bismo et al., 2006: 57-61). Det er valgt at se gytjen som et gennemsnit beregnet
til 3,5 e -8 m/s. Specifik ydelse for gytjen er ikke vigtig, da grundvandsspejlet ligger
over gytjelaget.
3.3.5 Marint sand
Konduktiviteten for det marine sand ved Hølbækken blev kalibreret til 1,89 e -7 m/s
(Bismo et al., 2006: 57-61). Den lave konduktivitet kan skyldes de tidligere omtalte
horisontale lag i det marine sand, eller der kan være iblandet silt- og lerpartikler, der
begrænser strømningen. Specifik ydelse har ingen betydning, da laget altid er under
grundvandsspejlet.