Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

26 højere i det nedre end det øvre magasin. I den østlige del dykker kalken, hvorved grundvandsspejlet ligger i morænen. Ådalen består af tre lag: tørv i 2 m tykkelse, gytje, hvis tykkelse stiger fra skræntfoden ud mod Lindenborg Å og bliver over 5 m tykt, og marint sand, hvis tykkelse ligeledes øges mod Lindenborg Å. Tørv Gytje Marint sand Moræne Kalk N Grøft / å Ø Grundvandsspejl Lavpermeabelt kalk Figur 3.6. Principskitse af den konceptuelle forståelse af geologien i modelområdet. Nord-syd gående tværsnit i hhv. den vestlige og østlige del af modelområdet. 3.3 Hydrogeologi i modelområdet Som næste skridt i modelleringen vil de definerede geologiske enheders hydrauliske egenskaber præsenteres. I grundvandsmodellen er det vigtigt at estimere fornuftige værdier for lagenes konduktivitet, for at modellen bedst mulig kan gengive virkeligheden. Lagene i ådalen blev undersøgt for hydraulisk ledningsevne af Bismo
Kapitel 3 Konceptuel forståelse af modelområdet et al. (2006) ved gennemstrømningsforsøg på intaktprøver i laboratorium og in situ slugtests. En stationær grundvandsmodel blev derefter opstillet, og konduktivitet for alle geologiske forekomster blev kalibreret. Disse resultater har dannet udgangspunktet for vurderingen af lagenes konduktivitet og har desuden været startværdier i de opstillede grundvandsmodeller. I en dynamisk grundvandsmodel er magasineringen desuden vigtig, repræsenteret ved specifik ydelse og magasintal. Specifik ydelse angiver forholdstal for den vandmængde, der frigives fra et porøst medium grundet tyngdekraft, når grundvandsspejlet sænkes med 1 m (Jensen, 2005: 4-5), og er i spil i frie magasiner. Specifik ydelse kommer til udtryk ved dræning fra porer, svarende til den effektive porøsitet. Magasintal defineres som den vandmængde 1 m 3 af magasinet kan frigive ved en sænkning i det hydrauliske trykniveau på 1 m. Ved et frit magasin er magasintallet sat lig med specifik ydelse. Ved spændte magasiner styres magasintallet af, hvor meget jordmatrixen udvider sig, og således hvor meget vand der frigives ved en sænkning af trykket (Spitz & Moreno, 1996: 38). 3.3.1 Kalk Kalk er et porøst materiale, der kan holde meget vand, men da porestørrelsen er lille, er den hydrauliske ledningsevne for kalk lav. Gennem tektonisk aktivitet er der imidlertid opstået sekundær porøsitet i form af sprækker i kalken, hvori vandets strømning kan være op til 1000 gange større end i kalkens matrix (Jackson et al., 2006). Den konceptuelle forståelse af strømningen i kalken dikteres af sprækkerne, hvorfor det forventes, at den hydrauliske ledningsevne for kalken er høj, i størrelsesorden 0,0001 m/s (Bismo et al., 2006). Specifik ydelse i kalken er en vigtig parameter, da grundvandsspejlet ligger i kalken i store dele af modelområdet. Litteraturværdier for specifik ydelse i kalk ligger på 0,14 (Wikipedia, 2007d). Magasintal for kalk er vurderet til at være lavt, idet sprækkerne kun udgør en lille del af det totale volumen. Det har ikke været muligt at finde litteraturværdier for magasintal, men det forventes for de fleste jordtyper at ligge i intervallet 1 e -4 m -1 til 1 e -3 m -1 . 3.3.2 Moræne Konduktiviteten for morænen er sat til en startværdi på 4,6 e -6 m/s, som blev kalibreret for området af Bismo et al. (2006: 80). Grundvandsspejlet ligger i morænen i modelområdets østlige del, og specifik ydelse er sat til 0,16, baseret på litteraturværdi (Wikipedia, 2007d). 27
Page 1: Marianne Bismo og Søren Højmark R
Page 5: English summary The municipality of
Page 9 and 10: Indholdsfortegnelse Side 1 Problema
Page 11 and 12: 1.1. Volsted Plantages beliggenhed
Page 13 and 14: 2.1. Floraliste for rigkæret 3.1.
Page 15 and 16: 1 Problemanalyse Stort set alt drik
Page 17 and 18: Kapitel 1 Problemanalyse grundvands
Page 19 and 20: Kapitel 1 Problemanalyse dette ved
Page 21 and 22: Kapitel 1 Problemanalyse uden, at d
Page 23 and 24: 2 Feltlokalitet og metode I dette k
Page 25 and 26: Kapitel 2 Feltlokalitet og metode F
Page 27 and 28: Kapitel 2 Feltlokalitet og metode a
Page 29 and 30: Kapitel 2 Feltlokalitet og metode k
Page 31 and 32: Modellens formål Konceptuel model
Page 33 and 34: 3 Konceptuel forståelse af modelom
Page 35 and 36: Kapitel 3 Konceptuel forståelse af
Page 37 and 38: Kapitel 3 Konceptuel forståelse af
Page 39: Kote [m] 5 4 3 2 1 12 9 5 4 3 2 1 5
Page 43 and 44: 3.3.6 Opsummering Kapitel 3 Koncept
Page 45 and 46: Vandføring [l/s] 90 80 70 60 50 2
Page 47 and 48: Opland Ådal Tilgrænsende hydrolog
Page 49 and 50: Betonrende Kapitel 3 Konceptuel for
Page 51 and 52: Nedbør [mm/dag] 12 10 8 6 4 2 0 05
Page 53: Kapitel 3 Konceptuel forståelse af
Page 56 and 57: 42 Lokale forskelle i jorden og der
Page 58 and 59: 44 Kalklag 2, lavpermeabelt Kalklag
Page 60 and 61: 46 Afvigelse [m] 7 6 5 4 3 2 1 0 -1
Page 62 and 63: 48 4.3 Validering af oplandsmodelle
Page 64 and 65: 50 Figur 4.5. Rigkærsmodellens afg
Page 66 and 67: 52 750 m 0 m 700 m Figur 4.7. Dræn
Page 68 and 69: 54 5.8 5.6 5.4 5.2 5.0 4.8 4.6 5.8
Page 70 and 71: 56 simulerede 104 og 108 % af afstr
Page 72 and 73: 58 Qtotal: 16,2 14,9 Tørv Gytje Ma
Page 74 and 75: 60 Rigkærsmodellen simulerede grun
Page 76 and 77: 62 boringer, i alt 1 mio. m 3 /år.
Page 78 and 79: 64 været muligt, da modellerne har
Page 80 and 81: 66 Figur 5.5 viser et gennemsnitså
Page 82 and 83: 68 Grundvandets forlængede opholds
Page 84 and 85: 70 G1: Reduceret dræning, dræning
Page 87 and 88: 6 Konklusion Aalborg Kommune planl
Page 89 and 90: 7 Perspektivering Konklusionerne i
Page 91 and 92:
Kapitel 7 Perspektivering rigkæret
Page 93:
Kapitel 7 Perspektivering Afrunding
Page 96 and 97:
82 COWI, 2007b http://www.cowi.dk/c
Page 98 and 99:
84 Niras, 2007a Data fra Niras, udl
Page 101 and 102:
Bilag A Floraliste Tabel A.1. Flora
Page 103 and 104:
Bilag B Feltforsøg I dette bilag b
Page 105 and 106:
Figur B.3. Placering af vandføring
Page 107 and 108:
Bilag C Fremgangsmåde for kalibrer
Page 109 and 110:
Magasintal for det øvre kalkmagasi
Page 111:
Specifik ydelse for tørven og maga
Page 114 and 115:
etyder, at der skal lægges 0,5 m t
Page 116 and 117:
Der er defineret tre jordtyper: san
Page 118 and 119:
ligevægtssituationen ikke er den s
Page 121 and 122:
Bilag E Følsomhedsanalyse Grundvan
Page 123 and 124:
R3 Infiltrationen reduceret med 20
Page 125 and 126:
E.2.1 Oplandsmodellen Resultaterne
Page 127 and 128:
750 m 0 m 700 m Figur E.2. Afstrøm
Page 129 and 130:
R5 Lindenborg Å +0,5 m R6 Lindenbo
Page 131:
Tabel E.4. Følsomhedsscenarier. Sc
Page 134:
Potentiale, kote [m] 11,0 10,5 10,0
show all

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?