24 hydrauliske ledningsevne blev målt til at være i størrelsesorden 1 e -7 m/s, hvilket svarer til finkornet sand (Dahl et al., 2004: 63). Den fundne porøsitet lå på 51 – 53 %, hvilket ligeledes er værdier for finkornet sand (Dahl et al., 2004: 63). Der blev fundet marint sand af forskellig farve og kornstørrelsesfordeling, hvilket vidner om forskellige aflejringsmiljøer. Skift i marine aflejringsmiljøer kan give tilnærmet impermeable horisontale lag, der virker bremsende for vertikal strømning. Undersøgelsen af hydraulisk ledningsevne blev gjort på intaktprøver, hvorved eventuelle lag kan have virket bremsende for strømningen. I boringerne ud mod Lindenborg Å blev der ikke boret forbi gytjelaget, men det antages, at der også her ligger marint sand. Dette støttes af fund ved Hølbækkens ådal, hvor det marine sands vertikale tykkelse er 1 – 2 m. I Hølbækkens ådal er det marine sand aflejret under hele ådalen, og det er rimeligt at antage, at dette ligeledes er tilfældet ved rigkæret. Det antages desuden, at det marine sands tykkelse stiger ud mod Lindenborg Å. Antagelsen bygger på, at den underliggende kalk formentlig er eroderet af smeltevandet, og at vandet har fulgt ådalen. Gytje kan aflejres på bunden af en sø eller i stillestående havvand, fx i en fjord. Det består af organisk og uorganisk materiale, der er genaflejret og herved blandet sammen, fx ved bioturbation (sediment blandet sammen af levende organismer) (Larsen et al., 1995: 48). I gytjen blev der fundet muslingeskaller, der stammer fra Litorinahavet (ca. 7.000 – 4.000 år siden). Denne konklusion blev truffet, idet Yoldiahavet var for koldt til den fundne art. Gytjens nuværende udbredelse svarer til det område, hvor der tidligere har været en fjord, og har en udbredelse, der stopper inden skræntfoden. Fjorden fulgte ådalene og det antages, at hele Lindenborg Ådal, Skriveren Ådal og Hølbækkens ådal inden for modelområdet har været dækket af fjordvand. Helt til 1100-tallet var der fjord i den nuværende Lindenborg Ådal, idet det var muligt at sejle ind til Buderup ved Lindenborg Å, 6 km opstrøms for rigkæret, med sten for at bygge Buderup kirke (SNS, 2005). Gytjelagets tykkelse øger ud mod Lindenborg Å, med fundne tykkelser på mindst 5 m (profil C, figur 3.5; Bismo et al., 2006: 41). Gytjelaget har desuden en tykkelse på 3 m i rigkæret (profil B). Tørven har sin horisontale udbredelse i hele ådalen, og laget er 0,5 – 2 m tykt. Tørv er dannet af planterester og indeholder over 50 % organisk materiale. Tørven i modelområdet er af typen lavmosetørv og indeholder svagt til moderat humificerede rester af siv og strå, samt rester af træer. I oplandsmodellen blev ådalen lagt ind som en samlet geologisk forekomst, og vil refereres til som ådalspakken.
Kote [m] 5 4 3 2 1 12 9 5 4 3 2 1 5 4 3 2 1 5 4 3 2 1 A N N N Kapitel 3 Konceptuel forståelse af modelområdet -50 0 50 100 150 200 B C N N -50 0 50 100 150 200 D W W N N -50 0 50 100 150 200 W -50 0 50 100 150 200 N W N W W N Afstand fra skræntfoden [m] Muld Sand Morænesand Tørv Gytje Marint sand Fint ler Figur 3.5. Profil A, B, C og D. Rødt N er boring fortaget af Niras (2007a). Blåt W er boring fortaget af Westergaard et al. (2005). 3.2.4 Opsummering Den konceptuelle forståelse af geologien i oplandsmodellens kan ses på figur 3.6. Hoveddelen af grundvandsmagasinet består af kalk med et lavpermeabelt kalklag, der deler magasinet i et nedre og et øvre magasin. Grundvandspotentialet er ca. 2 m Silt Kalk 25
- Page 1: Marianne Bismo og Søren Højmark R
- Page 5: English summary The municipality of
- Page 9 and 10: Indholdsfortegnelse Side 1 Problema
- Page 11 and 12: 1.1. Volsted Plantages beliggenhed
- Page 13 and 14: 2.1. Floraliste for rigkæret 3.1.
- Page 15 and 16: 1 Problemanalyse Stort set alt drik
- Page 17 and 18: Kapitel 1 Problemanalyse grundvands
- Page 19 and 20: Kapitel 1 Problemanalyse dette ved
- Page 21 and 22: Kapitel 1 Problemanalyse uden, at d
- Page 23 and 24: 2 Feltlokalitet og metode I dette k
- Page 25 and 26: Kapitel 2 Feltlokalitet og metode F
- Page 27 and 28: Kapitel 2 Feltlokalitet og metode a
- Page 29 and 30: Kapitel 2 Feltlokalitet og metode k
- Page 31 and 32: Modellens formål Konceptuel model
- Page 33 and 34: 3 Konceptuel forståelse af modelom
- Page 35 and 36: Kapitel 3 Konceptuel forståelse af
- Page 37: Kapitel 3 Konceptuel forståelse af
- Page 41 and 42: Kapitel 3 Konceptuel forståelse af
- Page 43 and 44: 3.3.6 Opsummering Kapitel 3 Koncept
- Page 45 and 46: Vandføring [l/s] 90 80 70 60 50 2
- Page 47 and 48: Opland Ådal Tilgrænsende hydrolog
- Page 49 and 50: Betonrende Kapitel 3 Konceptuel for
- Page 51 and 52: Nedbør [mm/dag] 12 10 8 6 4 2 0 05
- Page 53: Kapitel 3 Konceptuel forståelse af
- Page 56 and 57: 42 Lokale forskelle i jorden og der
- Page 58 and 59: 44 Kalklag 2, lavpermeabelt Kalklag
- Page 60 and 61: 46 Afvigelse [m] 7 6 5 4 3 2 1 0 -1
- Page 62 and 63: 48 4.3 Validering af oplandsmodelle
- Page 64 and 65: 50 Figur 4.5. Rigkærsmodellens afg
- Page 66 and 67: 52 750 m 0 m 700 m Figur 4.7. Dræn
- Page 68 and 69: 54 5.8 5.6 5.4 5.2 5.0 4.8 4.6 5.8
- Page 70 and 71: 56 simulerede 104 og 108 % af afstr
- Page 72 and 73: 58 Qtotal: 16,2 14,9 Tørv Gytje Ma
- Page 74 and 75: 60 Rigkærsmodellen simulerede grun
- Page 76 and 77: 62 boringer, i alt 1 mio. m 3 /år.
- Page 78 and 79: 64 været muligt, da modellerne har
- Page 80 and 81: 66 Figur 5.5 viser et gennemsnitså
- Page 82 and 83: 68 Grundvandets forlængede opholds
- Page 84 and 85: 70 G1: Reduceret dræning, dræning
- Page 87 and 88: 6 Konklusion Aalborg Kommune planl
- Page 89 and 90:
7 Perspektivering Konklusionerne i
- Page 91 and 92:
Kapitel 7 Perspektivering rigkæret
- Page 93:
Kapitel 7 Perspektivering Afrunding
- Page 96 and 97:
82 COWI, 2007b http://www.cowi.dk/c
- Page 98 and 99:
84 Niras, 2007a Data fra Niras, udl
- Page 101 and 102:
Bilag A Floraliste Tabel A.1. Flora
- Page 103 and 104:
Bilag B Feltforsøg I dette bilag b
- Page 105 and 106:
Figur B.3. Placering af vandføring
- Page 107 and 108:
Bilag C Fremgangsmåde for kalibrer
- Page 109 and 110:
Magasintal for det øvre kalkmagasi
- Page 111:
Specifik ydelse for tørven og maga
- Page 114 and 115:
etyder, at der skal lægges 0,5 m t
- Page 116 and 117:
Der er defineret tre jordtyper: san
- Page 118 and 119:
ligevægtssituationen ikke er den s
- Page 121 and 122:
Bilag E Følsomhedsanalyse Grundvan
- Page 123 and 124:
R3 Infiltrationen reduceret med 20
- Page 125 and 126:
E.2.1 Oplandsmodellen Resultaterne
- Page 127 and 128:
750 m 0 m 700 m Figur E.2. Afstrøm
- Page 129 and 130:
R5 Lindenborg Å +0,5 m R6 Lindenbo
- Page 131:
Tabel E.4. Følsomhedsscenarier. Sc
- Page 134:
Potentiale, kote [m] 11,0 10,5 10,0