Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

24
hydrauliske ledningsevne blev målt til at være i størrelsesorden 1 e -7 m/s, hvilket
svarer til finkornet sand (Dahl et al., 2004: 63). Den fundne porøsitet lå på 51 – 53
%, hvilket ligeledes er værdier for finkornet sand (Dahl et al., 2004: 63). Der blev
fundet marint sand af forskellig farve og kornstørrelsesfordeling, hvilket vidner om
forskellige aflejringsmiljøer. Skift i marine aflejringsmiljøer kan give tilnærmet
impermeable horisontale lag, der virker bremsende for vertikal strømning.
Undersøgelsen af hydraulisk ledningsevne blev gjort på intaktprøver, hvorved
eventuelle lag kan have virket bremsende for strømningen. I boringerne ud mod
Lindenborg Å blev der ikke boret forbi gytjelaget, men det antages, at der også her
ligger marint sand. Dette støttes af fund ved Hølbækkens ådal, hvor det marine sands
vertikale tykkelse er 1 – 2 m. I Hølbækkens ådal er det marine sand aflejret under
hele ådalen, og det er rimeligt at antage, at dette ligeledes er tilfældet ved rigkæret.
Det antages desuden, at det marine sands tykkelse stiger ud mod Lindenborg Å.
Antagelsen bygger på, at den underliggende kalk formentlig er eroderet af
smeltevandet, og at vandet har fulgt ådalen.
Gytje kan aflejres på bunden af en sø eller i stillestående havvand, fx i en fjord. Det
består af organisk og uorganisk materiale, der er genaflejret og herved blandet
sammen, fx ved bioturbation (sediment blandet sammen af levende organismer)
(Larsen et al., 1995: 48). I gytjen blev der fundet muslingeskaller, der stammer fra
Litorinahavet (ca. 7.000 – 4.000 år siden). Denne konklusion blev truffet, idet
Yoldiahavet var for koldt til den fundne art. Gytjens nuværende udbredelse svarer til
det område, hvor der tidligere har været en fjord, og har en udbredelse, der stopper
inden skræntfoden. Fjorden fulgte ådalene og det antages, at hele Lindenborg Ådal,
Skriveren Ådal og Hølbækkens ådal inden for modelområdet har været dækket af
fjordvand. Helt til 1100-tallet var der fjord i den nuværende Lindenborg Ådal, idet
det var muligt at sejle ind til Buderup ved Lindenborg Å, 6 km opstrøms for rigkæret,
med sten for at bygge Buderup kirke (SNS, 2005). Gytjelagets tykkelse øger ud mod
Lindenborg Å, med fundne tykkelser på mindst 5 m (profil C, figur 3.5; Bismo et al.,
2006: 41). Gytjelaget har desuden en tykkelse på 3 m i rigkæret (profil B).
Tørven har sin horisontale udbredelse i hele ådalen, og laget er 0,5 – 2 m tykt. Tørv
er dannet af planterester og indeholder over 50 % organisk materiale. Tørven i
modelområdet er af typen lavmosetørv og indeholder svagt til moderat humificerede
rester af siv og strå, samt rester af træer.
I oplandsmodellen blev ådalen lagt ind som en samlet geologisk forekomst, og vil
refereres til som ådalspakken.