Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Kapitel 3 Konceptuel forståelse af modelområdet
viste, at leret havde ubetydelig effekt på resultatet. På baggrund af disse resultater er
det valgt at se morænen under et.
3.2.3 Ådal
Ådalen strækker sig langs den sydlige og vestlige grænse af modelområdet, og
geologien består af marine aflejringer. Ådalens struktur omkring Hølbækken er
tidligere blevet undersøgt ved brug af håndboringer, hvor vertikale skift i jorden blev
registreret, samt ved strømningsforsøg i laboratoriet på intaktprøver fra de forskellige
lag og in situ slugtests (Bismo et al., 2006). Disse undersøgelser er blevet udbygget
med håndboringer i og omkring rigkæret, figur 3.4 og figur 3.5.
Figur 3.4. Håndboringer fordelt på profiler. Ortofoto fra Cowi (1999).
På skrænten blev kalken fundet i stort set alle boringer. Der blev ikke fundet kalk i
ådalen, hvor der blev boret ned til maks. 7 m dybde. Kalken findes altså dybere end 7
m.u.t. i ådalen. Der blev fundet sand både ovenfor og nedenfor skræntfoden. Ovenfor
skræntfoden blev der fundet en del sten i sandet, hvorfor det tolkes til at være
morænesand. Sandet i ådalen indeholdt generelt færre til ingen sten, og havde en
finere sortering, hvorfor det blev antaget at være marint sand, aflejret af fx
smeltevand eller havvand. Det marine sand blev vurderet på feltlokaliteten og tolket
til at være sand, idet kornene tydeligt kunne mærkes. Bismo et al. (2006) analyserede
det marine sand i Hølbækkens ådal for hydraulisk ledningsevne og porøsitet. Den
23