15.07.2013 Views

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

16<br />

2.2.2 Hydrologisk del<br />

Der er i denne rapport valgt at anvende en dynamisk SHE-model 1 for at simulere<br />

ændringerne i grundvandsstand og gennemstrømning i rigkæret i forbindelse med<br />

indvindingen af grundvand fra Volsted Plantage. SHE-modeller er blandt de mest<br />

komplicerede hydrologiske modeller, og kan tage højde for strømning i mættet og<br />

umættet zone, infiltration, overfladisk afstrømning, snesmeltning etc. (Baird, 2005:<br />

313-315). En avanceret model er nødvendig for at kunne besvare problemformuleringen,<br />

idet det er nødvendigt at modellere grundvandsstanden og gennemstrømningen<br />

i rigkæret detaljeret, for dermed at komme med et kvantitativt bud på<br />

ændringen. De variationer, der skal modelleres i rigkæret, er formentlig små, hvorfor<br />

det er ønskeligt, så præcis som muligt at gengive undergrunden og strømningsveje i<br />

netop dette område. Det ønskede output er en dynamisk gengivelse af grundvandsstanden<br />

og gennemstrømningen, der viser variationer over året.<br />

Til opsætningen af modellerne er fremgangsmåden som beskrevet i Refsgaard (2001)<br />

benyttet, figur 2.7. Arbejdsprocessen ved grundvandsmodellering er ikke lineær, og<br />

under kalibreringen og valideringen gås der flere gange tilbage og ændres i<br />

opsætningen. Modellen godtages først når den giver et tilfredsstillende resultat og har<br />

bestået en række forskellige tests. Valideringstestene er særlig vigtige, da de skal<br />

afsløre, om kalibreringsresultatet repræsenterer en virkelighedsnær modellering eller<br />

et tilfældigt sammentræf.<br />

Det er valgt at lave to modeller for at modellere rigkæret. Grunden til dette er<br />

behovet for detaljeret modellering af rigkæret. Skulle ændringer lokalt i rigkæret<br />

modelleres ved en større model, ville problemet være, at rigkæret er for lille til at<br />

have nogen vægt i forhold til hele området. Den første model, oplandsmodellen, er<br />

over et udvidet område. Denne etableres for et område, hvis grænser ikke influeres af<br />

grundvandsindvindingen og et område, for hvilket der findes tilstrækkelig<br />

valideringsdata. Oplandsmodellen skal modellere de overordnede hydrologiske<br />

forhold i området og skal bruges til at simulere sænkningstragten, der opstår som<br />

følge af grundvandsindvindingen. Hovedformålet med oplandsmodellen er at give<br />

randbetingelser i form af trykforhold før og efter grundvandsindvindingen for en<br />

detaljeret model over rigkæret, rigkærsmodellen. Rigkærsmodellen etableres for et<br />

begrænset område, og detaljeringsgraden er højere end for oplandsmodellen. Fra<br />

oplandsmodellen simuleres variation i grundvandsspejlet, der i et givent punkt<br />

udtrækkes, og overføres til rigkærsmodellen som trykrand. Samtidigt bruges<br />

strømningsretningerne fundet i oplandsmodellen til at definere nul fluks grænser for<br />

rigkærsmodellen. Gennem rigkærsmodellen vil resultaterne for ændring i<br />

grundvandsstand og ændrede strømningshastigheder kunne udtrækkes.<br />

1 Système Hydraulique Européen

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!