Rapporten - Søren Højmark Rasmussen
Rapporten - Søren Højmark Rasmussen
Rapporten - Søren Højmark Rasmussen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
16<br />
2.2.2 Hydrologisk del<br />
Der er i denne rapport valgt at anvende en dynamisk SHE-model 1 for at simulere<br />
ændringerne i grundvandsstand og gennemstrømning i rigkæret i forbindelse med<br />
indvindingen af grundvand fra Volsted Plantage. SHE-modeller er blandt de mest<br />
komplicerede hydrologiske modeller, og kan tage højde for strømning i mættet og<br />
umættet zone, infiltration, overfladisk afstrømning, snesmeltning etc. (Baird, 2005:<br />
313-315). En avanceret model er nødvendig for at kunne besvare problemformuleringen,<br />
idet det er nødvendigt at modellere grundvandsstanden og gennemstrømningen<br />
i rigkæret detaljeret, for dermed at komme med et kvantitativt bud på<br />
ændringen. De variationer, der skal modelleres i rigkæret, er formentlig små, hvorfor<br />
det er ønskeligt, så præcis som muligt at gengive undergrunden og strømningsveje i<br />
netop dette område. Det ønskede output er en dynamisk gengivelse af grundvandsstanden<br />
og gennemstrømningen, der viser variationer over året.<br />
Til opsætningen af modellerne er fremgangsmåden som beskrevet i Refsgaard (2001)<br />
benyttet, figur 2.7. Arbejdsprocessen ved grundvandsmodellering er ikke lineær, og<br />
under kalibreringen og valideringen gås der flere gange tilbage og ændres i<br />
opsætningen. Modellen godtages først når den giver et tilfredsstillende resultat og har<br />
bestået en række forskellige tests. Valideringstestene er særlig vigtige, da de skal<br />
afsløre, om kalibreringsresultatet repræsenterer en virkelighedsnær modellering eller<br />
et tilfældigt sammentræf.<br />
Det er valgt at lave to modeller for at modellere rigkæret. Grunden til dette er<br />
behovet for detaljeret modellering af rigkæret. Skulle ændringer lokalt i rigkæret<br />
modelleres ved en større model, ville problemet være, at rigkæret er for lille til at<br />
have nogen vægt i forhold til hele området. Den første model, oplandsmodellen, er<br />
over et udvidet område. Denne etableres for et område, hvis grænser ikke influeres af<br />
grundvandsindvindingen og et område, for hvilket der findes tilstrækkelig<br />
valideringsdata. Oplandsmodellen skal modellere de overordnede hydrologiske<br />
forhold i området og skal bruges til at simulere sænkningstragten, der opstår som<br />
følge af grundvandsindvindingen. Hovedformålet med oplandsmodellen er at give<br />
randbetingelser i form af trykforhold før og efter grundvandsindvindingen for en<br />
detaljeret model over rigkæret, rigkærsmodellen. Rigkærsmodellen etableres for et<br />
begrænset område, og detaljeringsgraden er højere end for oplandsmodellen. Fra<br />
oplandsmodellen simuleres variation i grundvandsspejlet, der i et givent punkt<br />
udtrækkes, og overføres til rigkærsmodellen som trykrand. Samtidigt bruges<br />
strømningsretningerne fundet i oplandsmodellen til at definere nul fluks grænser for<br />
rigkærsmodellen. Gennem rigkærsmodellen vil resultaterne for ændring i<br />
grundvandsstand og ændrede strømningshastigheder kunne udtrækkes.<br />
1 Système Hydraulique Européen