Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

14 2000). Habitatmodeller er udviklet for at vurdere organismers krav til fysiske forhold i vandløb, og består af to dele: en beskrivelse af organismernes krav til levested og en beskrivelse af det fysiske system/levestedet (Fjorback et al., 2000; Refsgaard et al., 2002). Habitatmodeller har flere anvendelsesområder, eksempelvis vurdering af vandløbets økologiske tilstand eller vurdering af stressituationer og forudsigelse af disses indflydelse på den gældende organisme. I forbindelse med indføringen af Vandrammedirektivet bliver habitatmodeller brugt i flere EU-lande som redskab til at vurdere vandløbenes økologiske status (Refsgaard et al., 2002). Idéen i habitatmodellering kan let overføres til problemstillingen i denne rapport. Rigkærsvegetationen har nogle krav til levested, der er opfyldt før indvindingen finder sted. Efter indvindingen vil der formentlig ske en ændring i det fysiske (hydrologiske) system. Det fysiske system er i rapportens problemstilling ikke et vandløb, men grundvandets strømning gennem jorden. Hvorvidt denne ændring i det fysiske system påvirker rigkærsvegetationen kommer an på vegetationens tålegrænser i forhold til grundvandsforholdene. 2.2.1 Tålegrænser Den første del af habitatmodelleringen går ud på at vurdere hvilke tålegrænser planterne i rigkæret har. Tålegrænser bruges ofte i forhold til den mængde kvælstof planter eller økosystemer kan tåle uden at tage skade af det (DN, 2007; Søgaard et al., 2003). I denne rapport forstås tålegrænser som minimumssituationer for vandstand, som vegetationen kan bestå ved. Maksimumssituationer anses som ikke relevante i denne sammenhæng, da vandindvindingen fjerner grundvand fra området. For planterne er der et tidsligt aspekt i vandbehovet, idet vandbehovet er særlig stort i vækst- og blomstringsperioden. Blomstringsperioden for planterne i rigkæret er fundet ved at tjekke hver enkelt plante i Mossberg et al. (1994), og månederne maj til august dækker blomstringsperioden (bilag A). Forud for blomstringsperioden spirer planterne og laver nye skud. Rodvæksten kan først forekomme ved temperaturer over 0° C, og starten af vækstsæsonen defineres almindeligvis som når jordtemperaturen når over 5° C (Wikipedia, 2007c). Derfor er vækstsæsonen defineret her til at starte i marts og slutte på samme tid som blomstringsperioden i slutningen af august. For at udvikle en model for tålegrænser for vegetationen i rigkæret blev det foretaget litteraturstudie og fagfolk blev kontaktet. Ønsket var at opstille kvantitative grænser for, hvor meget grundvandsstanden kan sænkes i rigkæret, uden at levevilkårene for rigkærets planter, repræsenteret med en eller flere indikatorplanter, forringes. Fx kunne det tænkes, at Maj-Gøgeurt er afhængig af 100 % vandmætning i vækstsæsonen, men kan overleve med fx 50 % vandmætning uden for vækstsæsonen. Litteraturen opererer imidlertid i høj grad med kvalitative begreber som ”fugtigt” og ”våd” i forhold til planternes behov for vand, og dette er svært at omsætte til den
Kapitel 2 Feltlokalitet og metode kvantitative vurdering af tålegrænser, som ønskes i denne rapport. I de kommende år vil der blive forsket mere på at kvantificere planters tålegrænser i Danmark, men foreløbigt findes der nær intet på dette område (pers. komm. B. Nygaard, 29.04.07). Det ligger uden for forfatternes faglige område at definere tålegrænser ud fra planternes specifikke behov, men idéen med at definere tålegrænser for planterne er stadig væk anvendelig. I stedet for at undersøge tålegrænser ud fra planternes vandbehov, vil tålegrænserne undersøges ud fra den hydrologiske dynamik i rigkæret, dvs. hvilke amplituder i årlig variation i grundvandsspejl og hvilke strømningshastigheder som findes i dag. Ved dagens hydrologiske forhold kan rigkærets vegetation bestå. Med denne situation som udgangspunkt for en ”sikker” tilstand, vil scenarier med grundvandsindvinding opstilles. Ud fra sammenligningen af vandstand og gennemstrømning af grundvand med og uden indvinding vil der skrues på dræning i rigkæret og/eller variation i årlig indvinding. Princippet for dette er illustreret i figur 2.6. Det grå område er dagens situation for maksimum og minimum vandstand i rigkæret hen over året, for hele simuleringsperioden. Ved vandstand inden for dette område kan rigkærsvegetationen bestå, alt andet lige. Det blå område viser en situation med indvinding i Volsted Plantage, med dagens drænniveau. Det orange område viser en situation med indvinding i Volsted Plantage, uden dræning. Der hvor områderne overlapper med det grå felt, er situationen ”sikker”, rigkærsvegetationen kan bestå. I forhold til gennemstrømning gennem rigkæret vil det samme princip som beskrevet i figur 2.6 følges. Grundvandsstand Blomstring Vækstperiode Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Dagens situation Dagens dræning, med indvinding Ingen dræning, med indvinding Terræn Figur 2.6. Model for tålegrænser. Principskitse over modelleret nutidig og fremtidige scenarier med indvinding. 15
Page 1: Marianne Bismo og Søren Højmark R
Page 5: English summary The municipality of
Page 9 and 10: Indholdsfortegnelse Side 1 Problema
Page 11 and 12: 1.1. Volsted Plantages beliggenhed
Page 13 and 14: 2.1. Floraliste for rigkæret 3.1.
Page 15 and 16: 1 Problemanalyse Stort set alt drik
Page 17 and 18: Kapitel 1 Problemanalyse grundvands
Page 19 and 20: Kapitel 1 Problemanalyse dette ved
Page 21 and 22: Kapitel 1 Problemanalyse uden, at d
Page 23 and 24: 2 Feltlokalitet og metode I dette k
Page 25 and 26: Kapitel 2 Feltlokalitet og metode F
Page 27: Kapitel 2 Feltlokalitet og metode a
Page 31 and 32: Modellens formål Konceptuel model
Page 33 and 34: 3 Konceptuel forståelse af modelom
Page 35 and 36: Kapitel 3 Konceptuel forståelse af
Page 39 and 40: Kote [m] 5 4 3 2 1 12 9 5 4 3 2 1 5
Page 43 and 44: 3.3.6 Opsummering Kapitel 3 Koncept
Page 45 and 46: Vandføring [l/s] 90 80 70 60 50 2
Page 47 and 48: Opland Ådal Tilgrænsende hydrolog
Page 49 and 50: Betonrende Kapitel 3 Konceptuel for
Page 51 and 52: Nedbør [mm/dag] 12 10 8 6 4 2 0 05
Page 53: Kapitel 3 Konceptuel forståelse af
Page 56 and 57: 42 Lokale forskelle i jorden og der
Page 58 and 59: 44 Kalklag 2, lavpermeabelt Kalklag
Page 60 and 61: 46 Afvigelse [m] 7 6 5 4 3 2 1 0 -1
Page 62 and 63: 48 4.3 Validering af oplandsmodelle
Page 64 and 65: 50 Figur 4.5. Rigkærsmodellens afg
Page 66 and 67: 52 750 m 0 m 700 m Figur 4.7. Dræn
Page 68 and 69: 54 5.8 5.6 5.4 5.2 5.0 4.8 4.6 5.8
Page 70 and 71: 56 simulerede 104 og 108 % af afstr
Page 72 and 73: 58 Qtotal: 16,2 14,9 Tørv Gytje Ma
Page 74 and 75: 60 Rigkærsmodellen simulerede grun
Page 76 and 77: 62 boringer, i alt 1 mio. m 3 /år.
Page 78 and 79:
64 været muligt, da modellerne har
Page 80 and 81:
66 Figur 5.5 viser et gennemsnitså
Page 82 and 83:
68 Grundvandets forlængede opholds
Page 84 and 85:
70 G1: Reduceret dræning, dræning
Page 87 and 88:
6 Konklusion Aalborg Kommune planl
Page 89 and 90:
7 Perspektivering Konklusionerne i
Page 91 and 92:
Kapitel 7 Perspektivering rigkæret
Page 93:
Kapitel 7 Perspektivering Afrunding
Page 96 and 97:
82 COWI, 2007b http://www.cowi.dk/c
Page 98 and 99:
84 Niras, 2007a Data fra Niras, udl
Page 101 and 102:
Bilag A Floraliste Tabel A.1. Flora
Page 103 and 104:
Bilag B Feltforsøg I dette bilag b
Page 105 and 106:
Figur B.3. Placering af vandføring
Page 107 and 108:
Bilag C Fremgangsmåde for kalibrer
Page 109 and 110:
Magasintal for det øvre kalkmagasi
Page 111:
Specifik ydelse for tørven og maga
Page 114 and 115:
etyder, at der skal lægges 0,5 m t
Page 116 and 117:
Der er defineret tre jordtyper: san
Page 118 and 119:
ligevægtssituationen ikke er den s
Page 121 and 122:
Bilag E Følsomhedsanalyse Grundvan
Page 123 and 124:
R3 Infiltrationen reduceret med 20
Page 125 and 126:
E.2.1 Oplandsmodellen Resultaterne
Page 127 and 128:
750 m 0 m 700 m Figur E.2. Afstrøm
Page 129 and 130:
R5 Lindenborg Å +0,5 m R6 Lindenbo
Page 131:
Tabel E.4. Følsomhedsscenarier. Sc
Page 134:
Potentiale, kote [m] 11,0 10,5 10,0
show all

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?