Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

14
2000). Habitatmodeller er udviklet for at vurdere organismers krav til fysiske forhold
i vandløb, og består af to dele: en beskrivelse af organismernes krav til levested og
en beskrivelse af det fysiske system/levestedet (Fjorback et al., 2000; Refsgaard et
al., 2002). Habitatmodeller har flere anvendelsesområder, eksempelvis vurdering af
vandløbets økologiske tilstand eller vurdering af stressituationer og forudsigelse af
disses indflydelse på den gældende organisme. I forbindelse med indføringen af
Vandrammedirektivet bliver habitatmodeller brugt i flere EU-lande som redskab til
at vurdere vandløbenes økologiske status (Refsgaard et al., 2002).
Idéen i habitatmodellering kan let overføres til problemstillingen i denne rapport.
Rigkærsvegetationen har nogle krav til levested, der er opfyldt før indvindingen
finder sted. Efter indvindingen vil der formentlig ske en ændring i det fysiske
(hydrologiske) system. Det fysiske system er i rapportens problemstilling ikke et
vandløb, men grundvandets strømning gennem jorden. Hvorvidt denne ændring i det
fysiske system påvirker rigkærsvegetationen kommer an på vegetationens
tålegrænser i forhold til grundvandsforholdene.
2.2.1 Tålegrænser
Den første del af habitatmodelleringen går ud på at vurdere hvilke tålegrænser
planterne i rigkæret har. Tålegrænser bruges ofte i forhold til den mængde kvælstof
planter eller økosystemer kan tåle uden at tage skade af det (DN, 2007; Søgaard et
al., 2003). I denne rapport forstås tålegrænser som minimumssituationer for
vandstand, som vegetationen kan bestå ved. Maksimumssituationer anses som ikke
relevante i denne sammenhæng, da vandindvindingen fjerner grundvand fra området.
For planterne er der et tidsligt aspekt i vandbehovet, idet vandbehovet er særlig stort i
vækst- og blomstringsperioden. Blomstringsperioden for planterne i rigkæret er
fundet ved at tjekke hver enkelt plante i Mossberg et al. (1994), og månederne maj til
august dækker blomstringsperioden (bilag A). Forud for blomstringsperioden spirer
planterne og laver nye skud. Rodvæksten kan først forekomme ved temperaturer over
0° C, og starten af vækstsæsonen defineres almindeligvis som når jordtemperaturen
når over 5° C (Wikipedia, 2007c). Derfor er vækstsæsonen defineret her til at starte i
marts og slutte på samme tid som blomstringsperioden i slutningen af august.
For at udvikle en model for tålegrænser for vegetationen i rigkæret blev det foretaget
litteraturstudie og fagfolk blev kontaktet. Ønsket var at opstille kvantitative grænser
for, hvor meget grundvandsstanden kan sænkes i rigkæret, uden at levevilkårene for
rigkærets planter, repræsenteret med en eller flere indikatorplanter, forringes. Fx
kunne det tænkes, at Maj-Gøgeurt er afhængig af 100 % vandmætning i vækstsæsonen,
men kan overleve med fx 50 % vandmætning uden for vækstsæsonen.
Litteraturen opererer imidlertid i høj grad med kvalitative begreber som ”fugtigt” og
”våd” i forhold til planternes behov for vand, og dette er svært at omsætte til den