Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

12 Figur 2.4. Historiske kort fra området omkring rigkæret. Tv. lavet i perioden 1842-1899, mf. lavet i år 1943 og th. lavet i perioden 1983-1997 (KMS, 2007). Det røde polygon viser det nutidige rigkærets placering. Hvordan vedligeholdet af rigkæret har ændret sig igennem de sidste 100 år og hvorvidt der var rigkær i området 100 år tilbage kan ikke siges med sikkerhed. Rigkær som naturtype var mere udbredt før 1950 og planterne har fundet frem til voksested ved spredning, så det er rimelig at antage, at forholdene har været gunstige for rigkærsvegetation i Lindenborg Ådal i længere tid, men placeringen kan være ændret. Rigkæret er blevet fugtigere inden for de sidste 10 år (pers. komm. H. P. J. Pedersen, 17.04.07), idet grøfterne ikke er blevet vedligeholdt og således er ved at gro til. Ved lav vandstand er vandet i grøfterne næsten stillestående, og grundvandsspejlet har, under feltturer foråret 2007, stedvis ligget i overfladen. Tidligere har køer afgræsset området (pers. komm. H. P. J. Pedersen, 17.04.07). Rigkæret er i dag delvist sprunget i skov, hvilket tyder på, at det ikke bliver vedligeholdt tilstrækkelig for at undgå den naturlige succession. Floraen i rigkæret Aalborg Kommune har udarbejdet en floraliste for rigkæret, baseret på prøvetagning i en cirkel på Ø=5 m, tabel 2.1. Floralisten består både af flere karakteristiske arter for rigkær, eksempelvis stararter og gøgeurt, samt arter der er almindelige i flere naturtyper i Danmark. Uddybende notater om de enkelte planter findes i bilag A. I tillæg til planterne i tabel 2.1 findes en række mosarter i det aktuelle rigkær, deriblandt Kær-Gyldenmos (Helodium Blandowii), figur 2.5, beskrevet som ”temmelig sjælden” af Boesen (1973: 36). Der er registreret ca. 1 m 2 Kær- Gyldenmos i rigkæret og Aalborg Kommune ønsker at sikre forekomsten af denne sjældne mosart. Mosser har ingen egentlige rødder, og er derfor afhængige af omgivelserne for at få tilført vand. Karplanter kan hente vand dybere i jorden, og det er muligt, at karplanterne kan hjælpe mosset med at trække vand op. Imidlertid anses tilstedeværelsen af mosser som en god indikator for, at grundvandsstanden er høj nok (Mälson & Rydin, 2007: 436). Kær-Gyldenmos trives i rigkær, men findes også ved
Kapitel 2 Feltlokalitet og metode andre vandforekomster (Wikipedia, 2007b), hvilket betyder, at denne mosart er afhængig af tilgang på vand. Kær-Gyldenmos bør derfor, ifølge EUs Habitatdirektiv, dansk lovgivning og Aalborg Kommune, have særlig opmærksomhed i monitorering af følgevirkningerne af grundvandsindvindingen i Volsted Plantage. Tabel 2.1. Floraliste for rigkæret (Knudsen, 2007). S = skillearter for overgangsrigkær, K = karakteristiske arter for overgangsrigkær (Vinter, 1985: 7). Almindelig Star K Bidende Raunkel Bladmos Eng-Nellikerod K Eng-Viol Fløjlsgræs Glanskapslet Siv K Grå-Pil Kær-Dueurt Kær-Snerre Kær-Tidsel K Kær-Træhage 2.2 Metode Maj-Gøgeurt S Nyse-Røllike Næb-Star Rød Svingel Smalbladet Kæruld Stjerne-Star K Sump-Kællingetand K Sump-Snerre Top-Star K Toradet Star K Tormentil Trævlekrone Vellugtende Gulaks Vinget Perikon S Figur 2.5. Forekomst af Kær-Gyldenmos i rigkæret. Som problemformuleringen antyder, er der to dele der skal undersøges; en hydrologisk del, der kortlægger vandindvindingens ændring af de hydrologiske forhold, og en biologisk del, der undersøger hvilke krav rigkærsvegetationen har til hydrologien. For at angribe problemet på en systematisk måde er det valgt at skele til habitatmodellering, der netop dækker disse to forskningsområder (Fjorback et al., 13
Page 1: Marianne Bismo og Søren Højmark R
Page 5: English summary The municipality of
Page 9 and 10: Indholdsfortegnelse Side 1 Problema
Page 11 and 12: 1.1. Volsted Plantages beliggenhed
Page 13 and 14: 2.1. Floraliste for rigkæret 3.1.
Page 15 and 16: 1 Problemanalyse Stort set alt drik
Page 17 and 18: Kapitel 1 Problemanalyse grundvands
Page 19 and 20: Kapitel 1 Problemanalyse dette ved
Page 21 and 22: Kapitel 1 Problemanalyse uden, at d
Page 23 and 24: 2 Feltlokalitet og metode I dette k
Page 25: Kapitel 2 Feltlokalitet og metode F
Page 29 and 30: Kapitel 2 Feltlokalitet og metode k
Page 31 and 32: Modellens formål Konceptuel model
Page 33 and 34: 3 Konceptuel forståelse af modelom
Page 35 and 36: Kapitel 3 Konceptuel forståelse af
Page 39 and 40: Kote [m] 5 4 3 2 1 12 9 5 4 3 2 1 5
Page 43 and 44: 3.3.6 Opsummering Kapitel 3 Koncept
Page 45 and 46: Vandføring [l/s] 90 80 70 60 50 2
Page 47 and 48: Opland Ådal Tilgrænsende hydrolog
Page 49 and 50: Betonrende Kapitel 3 Konceptuel for
Page 51 and 52: Nedbør [mm/dag] 12 10 8 6 4 2 0 05
Page 53: Kapitel 3 Konceptuel forståelse af
Page 56 and 57: 42 Lokale forskelle i jorden og der
Page 58 and 59: 44 Kalklag 2, lavpermeabelt Kalklag
Page 60 and 61: 46 Afvigelse [m] 7 6 5 4 3 2 1 0 -1
Page 62 and 63: 48 4.3 Validering af oplandsmodelle
Page 64 and 65: 50 Figur 4.5. Rigkærsmodellens afg
Page 66 and 67: 52 750 m 0 m 700 m Figur 4.7. Dræn
Page 68 and 69: 54 5.8 5.6 5.4 5.2 5.0 4.8 4.6 5.8
Page 70 and 71: 56 simulerede 104 og 108 % af afstr
Page 72 and 73: 58 Qtotal: 16,2 14,9 Tørv Gytje Ma
Page 74 and 75: 60 Rigkærsmodellen simulerede grun
Page 76 and 77:
62 boringer, i alt 1 mio. m 3 /år.
Page 78 and 79:
64 været muligt, da modellerne har
Page 80 and 81:
66 Figur 5.5 viser et gennemsnitså
Page 82 and 83:
68 Grundvandets forlængede opholds
Page 84 and 85:
70 G1: Reduceret dræning, dræning
Page 87 and 88:
6 Konklusion Aalborg Kommune planl
Page 89 and 90:
7 Perspektivering Konklusionerne i
Page 91 and 92:
Kapitel 7 Perspektivering rigkæret
Page 93:
Kapitel 7 Perspektivering Afrunding
Page 96 and 97:
82 COWI, 2007b http://www.cowi.dk/c
Page 98 and 99:
84 Niras, 2007a Data fra Niras, udl
Page 101 and 102:
Bilag A Floraliste Tabel A.1. Flora
Page 103 and 104:
Bilag B Feltforsøg I dette bilag b
Page 105 and 106:
Figur B.3. Placering af vandføring
Page 107 and 108:
Bilag C Fremgangsmåde for kalibrer
Page 109 and 110:
Magasintal for det øvre kalkmagasi
Page 111:
Specifik ydelse for tørven og maga
Page 114 and 115:
etyder, at der skal lægges 0,5 m t
Page 116 and 117:
Der er defineret tre jordtyper: san
Page 118 and 119:
ligevægtssituationen ikke er den s
Page 121 and 122:
Bilag E Følsomhedsanalyse Grundvan
Page 123 and 124:
R3 Infiltrationen reduceret med 20
Page 125 and 126:
E.2.1 Oplandsmodellen Resultaterne
Page 127 and 128:
750 m 0 m 700 m Figur E.2. Afstrøm
Page 129 and 130:
R5 Lindenborg Å +0,5 m R6 Lindenbo
Page 131:
Tabel E.4. Følsomhedsscenarier. Sc
Page 134:
Potentiale, kote [m] 11,0 10,5 10,0
show all

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?