15.07.2013 Views

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

12<br />

Figur 2.4. Historiske kort fra området omkring rigkæret. Tv. lavet i perioden 1842-1899, mf. lavet i år<br />

1943 og th. lavet i perioden 1983-1997 (KMS, 2007). Det røde polygon viser det nutidige rigkærets<br />

placering.<br />

Hvordan vedligeholdet af rigkæret har ændret sig igennem de sidste 100 år og<br />

hvorvidt der var rigkær i området 100 år tilbage kan ikke siges med sikkerhed.<br />

Rigkær som naturtype var mere udbredt før 1950 og planterne har fundet frem til<br />

voksested ved spredning, så det er rimelig at antage, at forholdene har været gunstige<br />

for rigkærsvegetation i Lindenborg Ådal i længere tid, men placeringen kan være<br />

ændret. Rigkæret er blevet fugtigere inden for de sidste 10 år (pers. komm. H. P. J.<br />

Pedersen, 17.04.07), idet grøfterne ikke er blevet vedligeholdt og således er ved at<br />

gro til. Ved lav vandstand er vandet i grøfterne næsten stillestående, og<br />

grundvandsspejlet har, under feltturer foråret 2007, stedvis ligget i overfladen.<br />

Tidligere har køer afgræsset området (pers. komm. H. P. J. Pedersen, 17.04.07).<br />

Rigkæret er i dag delvist sprunget i skov, hvilket tyder på, at det ikke bliver<br />

vedligeholdt tilstrækkelig for at undgå den naturlige succession.<br />

Floraen i rigkæret<br />

Aalborg Kommune har udarbejdet en floraliste for rigkæret, baseret på prøvetagning<br />

i en cirkel på Ø=5 m, tabel 2.1. Floralisten består både af flere karakteristiske arter<br />

for rigkær, eksempelvis stararter og gøgeurt, samt arter der er almindelige i flere<br />

naturtyper i Danmark. Uddybende notater om de enkelte planter findes i bilag A. I<br />

tillæg til planterne i tabel 2.1 findes en række mosarter i det aktuelle rigkær,<br />

deriblandt Kær-Gyldenmos (Helodium Blandowii), figur 2.5, beskrevet som<br />

”temmelig sjælden” af Boesen (1973: 36). Der er registreret ca. 1 m 2 Kær-<br />

Gyldenmos i rigkæret og Aalborg Kommune ønsker at sikre forekomsten af denne<br />

sjældne mosart. Mosser har ingen egentlige rødder, og er derfor afhængige af<br />

omgivelserne for at få tilført vand. Karplanter kan hente vand dybere i jorden, og det<br />

er muligt, at karplanterne kan hjælpe mosset med at trække vand op. Imidlertid anses<br />

tilstedeværelsen af mosser som en god indikator for, at grundvandsstanden er høj nok<br />

(Mälson & Rydin, 2007: 436). Kær-Gyldenmos trives i rigkær, men findes også ved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!