Rapporten - Søren Højmark Rasmussen
Rapporten - Søren Højmark Rasmussen
Rapporten - Søren Højmark Rasmussen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
12<br />
Figur 2.4. Historiske kort fra området omkring rigkæret. Tv. lavet i perioden 1842-1899, mf. lavet i år<br />
1943 og th. lavet i perioden 1983-1997 (KMS, 2007). Det røde polygon viser det nutidige rigkærets<br />
placering.<br />
Hvordan vedligeholdet af rigkæret har ændret sig igennem de sidste 100 år og<br />
hvorvidt der var rigkær i området 100 år tilbage kan ikke siges med sikkerhed.<br />
Rigkær som naturtype var mere udbredt før 1950 og planterne har fundet frem til<br />
voksested ved spredning, så det er rimelig at antage, at forholdene har været gunstige<br />
for rigkærsvegetation i Lindenborg Ådal i længere tid, men placeringen kan være<br />
ændret. Rigkæret er blevet fugtigere inden for de sidste 10 år (pers. komm. H. P. J.<br />
Pedersen, 17.04.07), idet grøfterne ikke er blevet vedligeholdt og således er ved at<br />
gro til. Ved lav vandstand er vandet i grøfterne næsten stillestående, og<br />
grundvandsspejlet har, under feltturer foråret 2007, stedvis ligget i overfladen.<br />
Tidligere har køer afgræsset området (pers. komm. H. P. J. Pedersen, 17.04.07).<br />
Rigkæret er i dag delvist sprunget i skov, hvilket tyder på, at det ikke bliver<br />
vedligeholdt tilstrækkelig for at undgå den naturlige succession.<br />
Floraen i rigkæret<br />
Aalborg Kommune har udarbejdet en floraliste for rigkæret, baseret på prøvetagning<br />
i en cirkel på Ø=5 m, tabel 2.1. Floralisten består både af flere karakteristiske arter<br />
for rigkær, eksempelvis stararter og gøgeurt, samt arter der er almindelige i flere<br />
naturtyper i Danmark. Uddybende notater om de enkelte planter findes i bilag A. I<br />
tillæg til planterne i tabel 2.1 findes en række mosarter i det aktuelle rigkær,<br />
deriblandt Kær-Gyldenmos (Helodium Blandowii), figur 2.5, beskrevet som<br />
”temmelig sjælden” af Boesen (1973: 36). Der er registreret ca. 1 m 2 Kær-<br />
Gyldenmos i rigkæret og Aalborg Kommune ønsker at sikre forekomsten af denne<br />
sjældne mosart. Mosser har ingen egentlige rødder, og er derfor afhængige af<br />
omgivelserne for at få tilført vand. Karplanter kan hente vand dybere i jorden, og det<br />
er muligt, at karplanterne kan hjælpe mosset med at trække vand op. Imidlertid anses<br />
tilstedeværelsen af mosser som en god indikator for, at grundvandsstanden er høj nok<br />
(Mälson & Rydin, 2007: 436). Kær-Gyldenmos trives i rigkær, men findes også ved