Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

R5 Lindenborg
Å +0,5 m
R6 Lindenborg
Å -0,5 m
R7 Lindenborg
Å nulfluks
R8 Lindenborg
Å 60% amp.
0 50 100 150 200 250 300
Figur E.3. Afstrømning i scenario R5, R6, R7 og R8 som procent af scenario R1.
%
Diffus før
Diffus efter
Sammenlignes den procentvise ændring i scenarierne R13, R14 og R15 i forhold til
scenario R1, ses det, at det hovedsageligt er kilden, der bliver påvirket, figur E.5.
Det blev antaget i kapitel 4 (Hydrologisk modellering), at randbetingelsen var
simuleret for lavt i oplandsmodellen. Kildens afstrømning er ligeledes modelleret for
lavt i forhold til 2007-situationen. Ved at hæve randen, kommer der mere vand ud
igennem kilden, hvilket ligger tættere på den virkelige situation. Den diffuse
afstrømning og afstrømning fra grøfterne ligger forholdsvist stabilt ved hævning og
sænkning af randen. Det betyder, at randen som parameter ikke er følsom i forhold til
diffus afstrømning og afstrømning fra grøfterne. I scenario R15, hvor randen er
modificeret efter målte pejlinger, ligger afstrømningen generelt højere end scenario
R1. Til gengæld ligger den gennemsnitlige afstrømning for kilden, grøfter og diffus
tættere på det observerede. Scenario R15 anses derfor som et realistisk scenario.
Scenario R15 viser, at scenario R1 overestimerer den procentvise reduktion for
kildens afstrømning, og underestimerer den diffuse udstrømning. Den diffuse
udstrømning er dog lille i forhold til de andre strømningsveje og bliver derfor let
påvirket. En undersøgelse af vandstanden ved scenarierne R1 og R15 viser, at
grundvandsniveauet i scenario R15 ligger lidt højere. Vandstanden er altså lidt lavere
i scenario R1, så hvis rigkærsvegetationen ikke bliver fatalt påvirket ved scenario R1
vil dette også være tilfældet i scenario R15. Det er først og fremmest i forhold til
kilden at scenario R15 passer bedre, og af denne grund vil scenariet trækkes frem
igen under modelleringen af indvindingens effekt på kilden, for at give et mere
robust interval for påvirkningsgraden.