Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

Der er defineret tre jordtyper: sand, ler og humus. Klasserne er tolket ud fra GEUS' jordartskort, se D.3 (Jordarter). Områder hvor jordtypen var klassificeret til kridt blev tolket til en af de tre kategorier ud fra den omkringliggende jordtype. Jordtypen i ådalene er sat til humus. Jorden i det resterende område er sat til sand, med undtagelse af et mindre område med ler i syd-øst. Dræningsforholdene er fri/ikke fri, alt efter om der er hhv. mere eller mindre end 75 cm fra jordoverfladen til grundvandet. Dræningsforholdene er beregnet ud fra forskellen mellem terrændata og NJA's potentialedata (for beskrivelse, se D 7 Grundvandspotentiale og D.1 Terræn). Arealanvendelsestyper er: landbrug (kvægbrug), nåleskov, løvskov, §3-områder 1 og bebyggelse. Datasæt anvendt er Corine fra DMUs Arealinformationsystem (AIS). Dette er fremstillet på baggrund af KMS' topografiske kort (TOP10DK, 2000), scannet kort fra KMS, registrerede §3-områder fra amterne (AIS, 2005), markblokkort fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Land Cover Map, der er arealklassifikation på baggrund af satellitfotos (AIS, 2005: 23-25). Corine er benyttet til at definere klasserne landbrug, nåleskov og løvskov. Data til §3-områder findes hovedsageligt i ådalene. Områder i ådalene som er registreret som landbrugsområder er tolket til at være §3-områder, da det vurderes, at områderne er mere vådområde/eng end landbrugsområde. Bebyggede områder er taget fra TOP10DK, hvor klassen af samme navn er valgt. Klassen afgrænser hus og have, og dækker således over flere grader af infiltration, fra 0 infiltration under bygninger til grus- og vegetationsdækkede haver. Infiltrationsdatasættet er det mest detaljerede som har været tilgængeligt og det eneste der beskriver infiltrationen med en dags opløsning. Der er taget højde for mange variable i modelleringen og derfor antages det at give et rimeligt nøjagtigt billede af de faktiske forhold. De Daisy-simulerede infiltrationsdata er benyttet for begge modeller når der simuleres dynamisk i perioden 1990 til 1999. Til de stationære simuleringer, under kalibreringen af konduktiviteterne, er der benyttet en infiltration på 308 mm/år. Dette er gennemsnitsværdien i modelområdet fra Nordjyllands Amts infiltrationskort (Bismo et al., 2006: 54; NJA, 2003). Dette er lidt lavere end gennemsnits- 1 Naturbeskyttelsesloven, § 3. ... ”Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe samt 4) ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m 2 i sammenhængende areal. Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m 2 , når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.” …
infiltrationen i modelområdet med Daisy-simuleringen, der er beregnet til 354 mm/år. D.6 Nettonedbørsfaktor Nedbøren, der er blevet målt i rigkæret og Volsted Plantage, er blevet omsat til infiltration for at kunne bruges til kalibreringen af rigkærsmodellen. Dette er gjort ved en nettonedbørsfaktor der siger, hvor stor andel af nedbøren der infiltrerer. Faktoren er beregnet som gennemsnitsnedbøren målt rigkæret og Volsted Plantage i målingsperioden i forhold til gennemsnitsinfiltrationen fra Daisy-simuleringerne. Denne er beregnet til 0,8. D.7 Grundvandspotentiale Potentialekort, lavet af Nordjyllands Amt, er benyttet til at afgrænse modelområdet til oplandsmodellen. Korttemaet består af potentiale-isolinier, der er interpoleret ud fra pejledata fra boringer i GEUS’ boredatabase og koter på vandspejlet i åer, hvor der er skønnet god kontakt med grundvandsmagasinet. Da det er interpolerede data, kan der forekomme interpoleringsfejl og derfor er der set på de generelle tendenser i grundvandsstrømningen. Yderligere er der sørget for, at oplandet til indvindingsboringerne, Hølbækken og rigkæret ikke ligger op ad randen, der er defineret herudfra. D.8 GEUS’ borearkiv Data fra GEUS’ borearkiv er anvendt til kalibrering af grundvandspotentialet i oplandsmodellen. Pejlingerne er lavet på forskellig tid af året og med forskelligt formål. Nøjagtigheden af pejlingerne er vurderet til at være +/- 2 m (Bismo et al., 2006: 77). Det er valgt at ikke anvende pejlinger der er over 20 år gamle, med undtag af en enkelt boring, der lå tæt på Volsted Plantage. Idet pejlingerne er taget på tilfældige tidspunkter, kan det antages, at de er stokastisk fordelt, og derfor være en gennemsnitssituation (ligevægt) således genspejle en gennemsnitlig virkelighed. Dette betyder, at hvis en model simulerer alle observationspunkter gennemsnitlig godt, indenfor de givne afvigelser, vil resultatet, hvis observationerne er jævnt fordelt og antagelsen med den stokastiske fordeling er opfyldt, give virkelighedens ligevægts situation. Dette betyder altså, at usikkerheden i den simulerede
Page 1:
Marianne Bismo og Søren Højmark R
Page 5:
English summary The municipality of
Page 9 and 10:
Indholdsfortegnelse Side 1 Problema
Page 11 and 12:
1.1. Volsted Plantages beliggenhed
Page 13 and 14:
2.1. Floraliste for rigkæret 3.1.
Page 15 and 16:
1 Problemanalyse Stort set alt drik
Page 17 and 18:
Kapitel 1 Problemanalyse grundvands
Page 19 and 20:
Kapitel 1 Problemanalyse dette ved
Page 21 and 22:
Kapitel 1 Problemanalyse uden, at d
Page 23 and 24:
2 Feltlokalitet og metode I dette k
Page 25 and 26:
Kapitel 2 Feltlokalitet og metode F
Page 27 and 28:
Kapitel 2 Feltlokalitet og metode a
Page 29 and 30:
Kapitel 2 Feltlokalitet og metode k
Page 31 and 32:
Modellens formål Konceptuel model
Page 33 and 34:
3 Konceptuel forståelse af modelom
Page 35 and 36:
Kapitel 3 Konceptuel forståelse af
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Kote [m] 5 4 3 2 1 12 9 5 4 3 2 1 5
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
3.3.6 Opsummering Kapitel 3 Koncept
Page 45 and 46:
Vandføring [l/s] 90 80 70 60 50 2
Page 47 and 48:
Opland Ådal Tilgrænsende hydrolog
Page 49 and 50:
Betonrende Kapitel 3 Konceptuel for
Page 51 and 52:
Nedbør [mm/dag] 12 10 8 6 4 2 0 05
Page 53:
Page 56 and 57:
42 Lokale forskelle i jorden og der
Page 58 and 59:
44 Kalklag 2, lavpermeabelt Kalklag
Page 60 and 61:
46 Afvigelse [m] 7 6 5 4 3 2 1 0 -1
Page 62 and 63:
48 4.3 Validering af oplandsmodelle
Page 64 and 65:
50 Figur 4.5. Rigkærsmodellens afg
Page 66 and 67: 52 750 m 0 m 700 m Figur 4.7. Dræn
Page 68 and 69: 54 5.8 5.6 5.4 5.2 5.0 4.8 4.6 5.8
Page 70 and 71: 56 simulerede 104 og 108 % af afstr
Page 72 and 73: 58 Qtotal: 16,2 14,9 Tørv Gytje Ma
Page 74 and 75: 60 Rigkærsmodellen simulerede grun
Page 76 and 77: 62 boringer, i alt 1 mio. m 3 /år.
Page 78 and 79: 64 været muligt, da modellerne har
Page 80 and 81: 66 Figur 5.5 viser et gennemsnitså
Page 82 and 83: 68 Grundvandets forlængede opholds
Page 84 and 85: 70 G1: Reduceret dræning, dræning
Page 87 and 88: 6 Konklusion Aalborg Kommune planl
Page 89 and 90: 7 Perspektivering Konklusionerne i
Page 91 and 92: Kapitel 7 Perspektivering rigkæret
Page 93: Kapitel 7 Perspektivering Afrunding
Page 96 and 97: 82 COWI, 2007b http://www.cowi.dk/c
Page 98 and 99: 84 Niras, 2007a Data fra Niras, udl
Page 101 and 102: Bilag A Floraliste Tabel A.1. Flora
Page 103 and 104: Bilag B Feltforsøg I dette bilag b
Page 105 and 106: Figur B.3. Placering af vandføring
Page 107 and 108: Bilag C Fremgangsmåde for kalibrer
Page 109 and 110: Magasintal for det øvre kalkmagasi
Page 111: Specifik ydelse for tørven og maga
Page 114 and 115: etyder, at der skal lægges 0,5 m t
Page 118 and 119: ligevægtssituationen ikke er den s
Page 121 and 122: Bilag E Følsomhedsanalyse Grundvan
Page 123 and 124: R3 Infiltrationen reduceret med 20
Page 125 and 126: E.2.1 Oplandsmodellen Resultaterne
Page 127 and 128: 750 m 0 m 700 m Figur E.2. Afstrøm
Page 129 and 130: R5 Lindenborg Å +0,5 m R6 Lindenbo
Page 131: Tabel E.4. Følsomhedsscenarier. Sc
Page 134: Potentiale, kote [m] 11,0 10,5 10,0
show all

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?