Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Der er defineret tre jordtyper: sand, ler og humus. Klasserne er tolket ud fra GEUS'
jordartskort, se D.3 (Jordarter). Områder hvor jordtypen var klassificeret til kridt blev
tolket til en af de tre kategorier ud fra den omkringliggende jordtype. Jordtypen i
ådalene er sat til humus. Jorden i det resterende område er sat til sand, med
undtagelse af et mindre område med ler i syd-øst.
Dræningsforholdene er fri/ikke fri, alt efter om der er hhv. mere eller mindre end 75
cm fra jordoverfladen til grundvandet. Dræningsforholdene er beregnet ud fra
forskellen mellem terrændata og NJA's potentialedata (for beskrivelse, se D 7
Grundvandspotentiale og D.1 Terræn).
Arealanvendelsestyper er: landbrug (kvægbrug), nåleskov, løvskov, §3-områder 1 og
bebyggelse. Datasæt anvendt er Corine fra DMUs Arealinformationsystem (AIS).
Dette er fremstillet på baggrund af KMS' topografiske kort (TOP10DK, 2000),
scannet kort fra KMS, registrerede §3-områder fra amterne (AIS, 2005),
markblokkort fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Land Cover
Map, der er arealklassifikation på baggrund af satellitfotos (AIS, 2005: 23-25).
Corine er benyttet til at definere klasserne landbrug, nåleskov og løvskov. Data til
§3-områder findes hovedsageligt i ådalene. Områder i ådalene som er registreret som
landbrugsområder er tolket til at være §3-områder, da det vurderes, at områderne er
mere vådområde/eng end landbrugsområde. Bebyggede områder er taget fra
TOP10DK, hvor klassen af samme navn er valgt. Klassen afgrænser hus og have, og
dækker således over flere grader af infiltration, fra 0 infiltration under bygninger til
grus- og vegetationsdækkede haver.
Infiltrationsdatasættet er det mest detaljerede som har været tilgængeligt og det
eneste der beskriver infiltrationen med en dags opløsning. Der er taget højde for
mange variable i modelleringen og derfor antages det at give et rimeligt nøjagtigt
billede af de faktiske forhold.
De Daisy-simulerede infiltrationsdata er benyttet for begge modeller når der
simuleres dynamisk i perioden 1990 til 1999. Til de stationære simuleringer, under
kalibreringen af konduktiviteterne, er der benyttet en infiltration på 308 mm/år. Dette
er gennemsnitsværdien i modelområdet fra Nordjyllands Amts infiltrationskort
(Bismo et al., 2006: 54; NJA, 2003). Dette er lidt lavere end gennemsnits-
1
Naturbeskyttelsesloven, § 3. ... ”Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af
1) heder,
2) moser og lignende,
3) strandenge og strandsumpe samt
4) ferske enge og biologiske overdrev,
når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er
større end 2.500 m 2 i sammenhængende areal.
Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500
m 2 , når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.” …