Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

forlænget til hele oplandsmodellens område. Dette er gjort ud fra vandliniedata fra
TOP10DK, og det er antaget, at grøfterne starter umiddelbart nedenfor skrænten.
Skræntfoden benyttes til at afgrænse ådalen i begge modeller. I rigkærsmodellen er
skræntfoden ændret efter håndboringer i området, hvor den er svær at observere i
felten. Skræntfoden er benyttet som grænsen mellem moræne og tørv og er derfor
delvis bestemt af topografien og jordtypen.
D.5 Infiltration
Niras har lavet Daisy-simuleringer til at bestemme infiltrationen af nedbør ned til
grundvandet, for perioden 01.01 1990 til 31.12 1999 i Nordjyllands Amt (Niras,
2007b). Infiltrationen er sat til at variere med jordtype, dræningsforhold og
arealanvendelse, figur D.1. Klasser på under 10 celler blev slået sammen med den
dominerende naboklasse. Til hver kombination af de tre variable er der lavet en
tidsserie for infiltrationen.
Figur D.1. Infiltrationsklasser. Kategorierne er lavet ved at give følgende koder: jordtype 1 (humus),
2 (ler), 3 (sand), dræningsforhold: 20 (fri dræning), 30 (ikke fri dræning), arealanvendelse 100
(landbrug), 200 (nåleskov), 300 (løvskov), 400 (§ 3). Klassen 900 (bebyggelse) er bebyggelse og har
en given infiltration.