Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Specifik ydelse for tørven og magasintal for tørv og gytje har betydning for
variationen i rigkæret. Udenfor ådalen, har kalkens specifikke ydelse betydning.
Resten af konstanterne er af mindre betydning.
Rigkærsmodellen og oplandsmodellen blev testet samlet, og på baggrund heraf måtte
specifik ydelse og magasintal revurderes. De fundne værdier var for lave, idet
svingningen blev for stor. Da modellerne blev sat sammen blev et overførelsesproblem
ved randbetingelsen opdaget.
Sammenlignes gennemsnittet af randbetingelsen til rigkærsmodellen for 1991-1999,
simuleret med oplandsmodellen, og randbetingelsen for foråret 2007, beregnet ud fra
observationsboringen i Volsted Plantage (B1), ses en forskel. Gennemsnittet for
1991-1999 er 6,1 m, mens foråret 2007 er 7,6 m, altså en forskel på 1,5 m. Denne
forskel kan forklares ved flere faktorer:
1) I simuleringen af randbetingelsen 1991-1999 er potentialet er størst i foråret. I de
tre våde år 1994, 1995 og 1999 er potentialet simuleret til omkring 6,6 m. En del af
forskellen kan derved forklares ved, at målingerne fra 2007 er i foråret i et vådt år.
2) I højdemodellen fra KMS, som er benyttet i oplandsmodellen, ligger koterne
generelt 0,5 m lavere end målt med GPS og ud fra Cowis højdemodel. Denne fejl
korrigeres der for, ved at med addere 0,5 m, når randen overføres fra oplandsmodellen
til rigkærsmodellen.
3) Ved sammenligning af oplandsmodellens simulerede stationære potentiale og det
målte grundvandsspejl, jf. figur 4.3 punkt 8, ses det, at potentialet ved Volsted
Plantage er simuleret 1,5 m for lavt.
Disse usikkerheder på randbetingelsen har gjort, at der er beregnet
følsomhedsscenarier på randbetingelsen. Med de overstående forklaringer tyder det
på, at randbetingelsen til rigkærsmodellen er simuleret for lavt i oplandsmodellen.
Resultatet af, at randen er simuleret for lavt, er, at afstrømningen bliver simuleret for
lille. I oplandsmodellen passer afstrømningen med virkeligheden. Følsomhedsanalysen
for oplandsmodellen viste, at ændringen i randens beliggenhed er den
samme uanset hvilket følsomhedsscenario der er kørt. Yderligere viser følsomhedsanalysen
for rigkærsmodellen, at ændringen i randen stort set kun har betydning for
kildens afstrømning og trykforholdene ændrer sig kun lidt. Variationen bliver lidt
større og gennemsnitstrykket falder lidt. Følsomhedsanalysen viser dog at disse
størrelser kun er at ringe betydning for selve resultatet.