Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Konduktiviteten i jordlagene i ådalen bestemmer fordelingen på afstrømningsvejene.
Tørvens konduktivitet begrænser udstrømningen til grøfterne og gytjen sammen med
det marine sand skaber overtrykket med deres lave konduktivitet. Kalkens
konduktivitet blev først kalibreret så det ønskede afstrømningsniveau blev nået.
Tørvens konduktivitet blev tilpasset så grundvandsspejlets gradient blev tilpasset
gradienten vinkelret på grøfterne, så der netop ikke var afstrømning på jordoverfladen
i rigkæret. På figur 4.9 kan princippet ses, her er der ved profil A
afstrømning på overfladen, mens grundvandsspejlet ved profil B ligger lige under
jordoverfladen midt mellem grøfterne. Autokalibreringen blev herefter benyttet til at
give bud på konduktiviteten i gytjen og det marine sand.
Værdier som ikke gav kontinuerlig afstrømning på jordoverfladen i rigkæret blev
valgt. Ændring i morænens konduktivitet gav ingen forskel i modellens resultater, og
blev sat til det samme som i oplandsmodellen.
Cowis højdemodel blev indsat, denne lå i koordinatsystemet ETRS i stedet for ED50.
Dette betød, at nogen af dataene skulle transformeres, mens andre, fx observationspunkterne,
kunne bruges uden den tidligere transformation. Observationspunkterne
kunne indsættes med brug af kote i stedet for relativ ift. terræn. Her efter blev
konduktiviteterne kaliberet igen trinvis, først kalken, herefter tørven og til sidst blev
gytjen og marint sand.
Specifik ydelse og magasintal
Startværdi for specifik ydelse blev taget fra oplandsmodellen hvor det var muligt, og
fra litteratur for lag der ikke var separat repræsenteret i oplandsmodellen. For
magasintal blev startværdier hentet fra oplandsmodellen.
I første omgang fandtes der ikke dynamiske måleserier, så variationen blev skønnet.
Kalibreringen måtte derfor også foretages manuelt. Da pejleserierne for
observationspunkterne i rigkæret forelå, blev kalibreringen testet. Trykranden i
Volsted Plantage blev ligeledes opdateret. Der blev foretaget en pejleserie i en boring
(B1) i Volsted Plantage, i oplandmodellen blev tidsserier for samme punkt som
boringen og randen til rigkærsmodellen sammenlignet. Sammenhængen mellem de
to tidsserier kan tilnærmelsesvis beskrives med en lineær formel. Pejleserien fra
boringen blev hermed transformeret til trykranden til rigkærsmodellen. Testen af
kalibreringen på data fra foråret 2007, viste sig at fejle. De nye data for foråret 2007
blev da brugt til at kalibrere modellen på. Et problem var dog, at infiltrationsdata er
nedbørsdata der er nedskaleret. Skaleringen er fortaget efter sammenligning af
gennemsnitlig nedbør i forhold til gennemsnitlig infiltration i perioden 1990-99 fra
Daisy-simuleringerne. Derfor er der ikke en udjævning i dataene, som en infiltration
gennem jorden ville gøre. Dette betyder, at toppene i infiltrationsdataene er for høje
og varer kortere tid. Den første halvdel af dataene (10.03-26.03) blev brugt til
kalibrering, for herefter at teste på den sidste halvdel (27.03-23.04).