Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Magasintal for det øvre kalkmagasin og morænen har kun ringe betydning, og
værdien kunne uden betydelige ændringer i resultatet ændres fra værdien for specifik
ydelse og ned til 1 e -4 m/s, 100 til 1000 gange lavere. Magasintal i det dybe magasin
havde mest betydning for variationen i observationspunkterne, ådalspakkens
magasintal havde kun nogen betydning.
Amplituderne i svingningerne i grundvandsspejlet blev urealistiske når de blev
overført til rigkærsmodellen. Derfor blev specifik ydelse og magasintal revurderet og
kalibreret på ny, med henblik på at simulere rimelige amplituder. Til mål for
amplituden blev den procentvise forskel mellem maksimal og gennemsnitlig
basisvandføring i Lindenborg Å (månedsminimum) fundet, til at sammenligne med
lignende procentvise forskel i den totale afstrømning fra hele modelområdet. Et andet
mål for variationen i afstrømningen har været variationen i Lindenborg Ås
basisvandføring. Basisvandføringen for Lindenborg Å er blevet beregnet som
månedsminimum og for at kunne sammenligne er modellens tidslige opløsning
midlertidig ændret til en måned.
C.2 Rigkærsmodellen
Konduktivitet
Startværdierne for moræne og kalk var de kalibrerede værdier fra oplandsmodellen.
For jordlagene i ådalen blev værdier fra laboratoriumsmålinger på intaktprøver
(Bismo et al., 2006) benyttet. Til observationspunkter for grundvandspotentialet er
målte trykniveauer i rigkæret benyttet. I første omgang blev der benyttet relative
koter i forhold til terræn. Grunden til, at der blev brug relative koter er, at KMS'
højdemodel, der blev benyttet i starten, angiver terrænkoter ca. 0,5 m lavere end de
udførte GPS-målinger i 2007.
Det blev forsøgt at autokalibrere konduktiviteterne, men resultaterne var ikke
gyldige. Derfor blev autokalibreringen brugt som generator for en række tilfældige
bud, der efterfølgende kunne ses igennem og benyttes som startværdier til finkalibrering.
Valideringen af kalibreringen på afstrømningen i kilden og via grøfter
slog fejl, idet afstrømningen var for lille.
Strømningerne i modellen blev anskuet analytisk. I modellen er trykrand indsat som
grænse i de to modstående grænser af modellen og dermed er grundvandsgradienten
givet. Det som styrer strømningshastigheden er derfor konduktiviteten. Størstedelen
af magasinet består af kalk, og derfor er kalkens konduktivitet styrende for, hvor
meget vand der strømmer gennem modellen. Er konduktiviteten for lav, bliver
strømningshastigheden for lav, da gradienten, som følge af randbetingelserne, er den
samme.