Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Der blev skiftet fra at repræsentere moræne og ådal som lag til linser. Dermed blev
tørre beregningsceller undgået, fx i områder hvor grundvandsspejlet ligger lavere end
morænelaget. Autokalibreringen fungerede dermed bedre, da grundvandsspejlet altid
lå i det øverste lag. Der blev eksperimenteret med forskellige tykkelser på
ådalspakken (-5 m, -10 m og -20 m), -10 m gav det bedste resultat.
Beregnet potentiale blev indlæst som startpotentiale. For det lavpermeable kalklag og
kalken i det nedre magasin blev der lagt 2 m til potentialet.
Det impermeable kalklag blev holdt konstant på 1 e -8 m/s for at være sikker på, at det
var lavpermeabelt. Konduktiviteten i det nedre kalkmagasin blev sat lig kalken i den
øvre vestlige del. Da autokalibreringen havde fundet et resultat hvor konduktiviteterne
syntes rimelige, blev der autokalibreret nogle runder hvor forskellige
konduktiviteter blev hhv. fastholdt og holdt frie. Først fik kalken variere, mens de
andre jordlag og det lavpermeable kalklag blev fastholdt. Grunden til kalken blev
kalibreret først er, at den har den største udbredelse og derved har stor betydning for
de regionale grundvandsstrømme. Herefter blev ådalspakken og morænen kalibreret,
af disse har specielt ådalspakken betydning for udstrømningsmønsteret.
Et resultat der syntes rimelig blev opnået og der blev fortsat med kalibrering af
konstanterne til den dynamiske opsætning. Efter den dynamiske kalibrering og
sammenkørslen af oplandsmodellen med rigkærsmodellen, blev konduktiviteterne
revurderet, og kalken i den øvre vestlige del blev sat lidt ned. Grunden var, at det
simulerede grundvandspotentialet under Volsted Plantage lå lidt for lavt i forhold til
observationerne.
Specifik ydelse og magasintal
Startværdier for kalibreringen af specifik ydelse er hentet fra Spitz & Moreno (1996)
og Dahl et al. (2004). Magasintallet blev kalibreret ved trial and error metoden.
Der var kun tre observationspunkter med tidsserier fra NJAs pejleboringer. Disse lå
tæt på hinanden, jf. figur 4.3, og gav derfor kun en indsigt i variationen i én del af
området. Yderligere var der ingen målinger fortaget i perioden 1990-99, hvor der
forelå infiltrationsdata fra. Derfor blev der lavet en gennemsnitlig årsvariation ud fra
gennemsnittet af hver måned i året. Som følge af de mangelfulde data kunne der ikke
køres autokalibrering af konstanterne. Derfor blev kalibreringen fortaget manuelt,
hvor trykniveauerne blev sammenlignet med de statiske observationer, der var brugt
til at kalibrere konduktiviteterne, og variationerne i punkterne med årsvariationsdata
blev sammenlignet visuelt. Amplituderne for grundvandspotentialet er efterfølgende
blevet sammenlignet for hhv. våde og tørre år.
Specifik ydelse blev kalibreret til noget der kunne svare til effektiv porøsitet, kalken
var dog noget lavere. De vandmættede kalklag (det lavpeameable lag og det nedre
magasin) er konstant vandmættet og derfor har specifik ydelse ingen betydning.