Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Bilag C
Fremgangsmåde for kalibrering
Dette bilag beskriver kronologisk fremgangsmåden i kalibreringen af de to opstillede
modeller. Der indgår tre parametre i hver af modellerne, som ikke er kendt og derfor
skal kalibreres. Dette er konduktiviteten, der kan kalibreres ud fra ligevægtssimuleringer,
samt specifik ydelse og magasintal, der har betydning når modellen
kører dynamisk, idet de styrer jordens magasineringsevne.
Til de stationære modelberegninger er der benyttet en gennemsnitlig infiltrationsmængde
på 0,87 mm/dag (308 mm/år), udregnet som afstrømningen pr. areal i
oplandet til Lindenborg Å ved Lindenborg Bro (Bismo et al., 2006: 54).
C.1 Oplandsmodel
Konduktivitet
Udgangspunktet for kalibreringen var de fundne konduktiviteter fra Bismo et al.
(2006). Observationspunkterne var ligeledes de samme, disse består af grundvandspejlinger.
I Bismo et al. (2006) blev det vurderet, at den årlige grundvandsvariation i
området ligger på ca. 2 m. Derfor var målet med kalibreringen af konduktiviteterne,
at forskellen mellem det simulerede og observerede grundvandspotentiale skulle
være under 2 m.
I første omgang blev konduktiviteten for kalken i øvre og nedre magasin holdt ens,
mens de resterende lag havde frie parametre med et tilpas bredt interval. Herpå blev
der kørt automatisk kalibrering, med kontrol på RMSE (Root Mean Square Error) af
alle observationspunkter. Kontrol af autokalibreringens resultat blev gjort på fejlen i
hvert enkelt observationspunkt.
Der kunne ikke findes noget resultat der kunne tilgodese observationspunkterne i
både den østlige og vestlige halvdel af modelområdet. Derfor blev kalken i det øvre
magasin delt op i to, hvorefter der blev autokalibreret. Det beregnede ligevægtspotentiale
passede bedre ift. observationspunkterne, og blev indlæst som
startpotentiale.