Rapporten - Søren Højmark Rasmussen
Rapporten - Søren Højmark Rasmussen
Rapporten - Søren Højmark Rasmussen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Bilag C<br />
Fremgangsmåde for kalibrering<br />
Dette bilag beskriver kronologisk fremgangsmåden i kalibreringen af de to opstillede<br />
modeller. Der indgår tre parametre i hver af modellerne, som ikke er kendt og derfor<br />
skal kalibreres. Dette er konduktiviteten, der kan kalibreres ud fra ligevægtssimuleringer,<br />
samt specifik ydelse og magasintal, der har betydning når modellen<br />
kører dynamisk, idet de styrer jordens magasineringsevne.<br />
Til de stationære modelberegninger er der benyttet en gennemsnitlig infiltrationsmængde<br />
på 0,87 mm/dag (308 mm/år), udregnet som afstrømningen pr. areal i<br />
oplandet til Lindenborg Å ved Lindenborg Bro (Bismo et al., 2006: 54).<br />
C.1 Oplandsmodel<br />
Konduktivitet<br />
Udgangspunktet for kalibreringen var de fundne konduktiviteter fra Bismo et al.<br />
(2006). Observationspunkterne var ligeledes de samme, disse består af grundvandspejlinger.<br />
I Bismo et al. (2006) blev det vurderet, at den årlige grundvandsvariation i<br />
området ligger på ca. 2 m. Derfor var målet med kalibreringen af konduktiviteterne,<br />
at forskellen mellem det simulerede og observerede grundvandspotentiale skulle<br />
være under 2 m.<br />
I første omgang blev konduktiviteten for kalken i øvre og nedre magasin holdt ens,<br />
mens de resterende lag havde frie parametre med et tilpas bredt interval. Herpå blev<br />
der kørt automatisk kalibrering, med kontrol på RMSE (Root Mean Square Error) af<br />
alle observationspunkter. Kontrol af autokalibreringens resultat blev gjort på fejlen i<br />
hvert enkelt observationspunkt.<br />
Der kunne ikke findes noget resultat der kunne tilgodese observationspunkterne i<br />
både den østlige og vestlige halvdel af modelområdet. Derfor blev kalken i det øvre<br />
magasin delt op i to, hvorefter der blev autokalibreret. Det beregnede ligevægtspotentiale<br />
passede bedre ift. observationspunkterne, og blev indlæst som<br />
startpotentiale.