Baggrundsrapport Grundvand, Oktober 2008 - Esbjerg Kommune

ESBJERG KOMMUNE 

Kultur & Fritid 

MOTORSPORTSCENTER DANMARK 

Baggrundsrapport 

GRUNDVAND 

Oktober 2008 

Johansson & Kalstrup A/S Østervang 2, 6800 Varde 

rådgivende ingeniører FRI Dokken 16A, 6700 Esbjerg

Motorsportscenter Danmark 

VVM GRUNDVAND 

1 INDHOLDSFORTEGNELSE 

1 Indholdsfortegnelse ............................................................................................... 2 

2 Indledning ............................................................................................................. 3 

3 Grundvandsinteresser ........................................................................................... 4 

4 Geologiske forhold ................................................................................................ 5 

4.1 Overordnet geologi ........................................................................................... 5 

Grundvandsmodel for MOTORSPORTSCENTER DANMARK ..................................... 8 

4.2 Opstilling af hydraulisk/geologisk model ........................................................... 8 

4.3 Horisontal diskretisering ................................................................................... 9 

5 Resultater ........................................................................................................... 12 

5.1 Potentialeforhold ............................................................................................ 12 

5.2 Strømning fra Korskro motorbane .................................................................. 13 

5.3 Partikelbaner .................................................................................................. 21 

5.4 Sårbarhed boringer ........................................................................................ 24 

5.5 Porøsitet ......................................................................................................... 30 

6 Vurdering af grundvandets strømning under motorsportsanlægget .................... 32 

7 Referencer .......................................................................................................... 33 

Johansson & Kalstrup A/S - Grontmij | Carl Bro A/S 

2


VVM GRUNDVAND 

2 INDLEDNING 

I forbindelse med planlægningen af en udvidelse af Korskro Motor Center ved Esbjerg skal der 

foretages en VVM-undersøgelse. Rådgivende ingeniører Johansson & Kalstrup A/S forestår 

VVM-undersøgelsen for Esbjerg Kommune, Kultur, Fritid og Familie. 

Rådgivende ingeniører Johansson & Kalstrup har på vegne af Esbjerg Kommune anmodet 

Grontmij | Carl Bro om at belyse grundvandsforholdene i nærområdet til Motorsportscenter 

Danmark. Beskrivelse af grundvandets strømningsforhold anvendes til vurdering af konsekvenserne 

ved anvendelse af lettere forurenet jord til opbygningen af støjvolde. 

VVM-undersøgelsen skal blandt andet belyse grundvandsforholdene i nærområdet og klarlægge 

eventuelle trusler mod drikkevandet og nærtliggende vandløb. 

Grontmij | Carl Bro har opstillet en numerisk grundvandsmodel, der er anvendt til at foretage 

forskellige vandbalancebetragtninger. Modellen er opbygget på baggrund af en tidligere opstillet 

grundvandsmodel for Esbjerg Kommune, Forsyningen (Esbjerg Kommune, 2001). Modellen 

er opstillet af Carl Bro as. Den tidligere model var opstillet med hovedvægt på vandforsyningens 

kildepladser og i et andet detailniveau. Den oprindelige model har dannet grundlag for en 

ændret og forbedret model, hvor fokus og detaljering af modellen er sket ud fra de tilgængelige 

geologiske oplysninger omkring Korskro. 

Modellen er herefter anvendt til at beskrive grundvandets strømning fra området samt til at 

vurdere grundvandets hastighed/transporttid. 


3


VVM GRUNDVAND 

3 GRUNDVANDSINTERESSER 

Området omkring Korskro er i den seneste Regionplan fra Ribe Amt udlagt som drikkevandsinteresseområde. 

Øst for det kommende område for motorbane er udlagt område med særlige drikkevandsinteresser 

(OSD). OSD-områder er udlagt som områder, der ikke påvirkes af vand fra oplande 

uden for de udlagte områder. 

Der findes ikke, inden for eller omkring interesseområdet, boringer eller indvindinger til almene 

vandforsyningsanlæg. 

I og omkring interesseområdet findes enkelte drikkevandsboringer, men overvejende er ejendommene 

i området forsynet fra almene forsyningsanlæg. Drikkevandsboringen ved Korskrovej 

2 er og har ikke været i brug gennem en årrække. Ejendommen Rønnegårdsvej 14 har 

vandforsyning via egen privat boring. 

Den vestligste del af det fremtidige område for motorbane er udlagt som råstofinteresseområde 

sammen med arealer vest for området og Hovedlandevej 11. Den overvejende del af interesseområdet 

er udnyttet, hvor den uudnyttede del ligger øst for landevejen inden for området 

for den kommende motorbane. 


4


VVM GRUNDVAND 

4 GEOLOGISKE FORHOLD 

I det følgende vil landskabet og den overordnede geologi blive gennemgået. Endvidere vil den 

opstillede hydrauliske/geologiske model kort blive gennemgået. 

4.1 Overordnet geologi 

Området omkring Motorsportscenter Danmark ligger i kote 30-40 m på nogle af de højeste dele 

af et større bakkeø-kompleks. Mod vest flader området ud til kote 0-10, mens dybe dale 

syd, øst og nord for gennemskærer det højtliggende område, som herved opdeles i tre markante 

højtliggende partier. Motorsportscenter Danmark ligger på den sydlige del af Esbjerg 

Bakkeø. 

Sydøst for Esbjerg Bakkeø danner det nordøst-sydvest-gående dalstrøg grænse til Holsted 

Bakkeø. I dalen findes Sneum Å, der udmunder ved Tjæreborg syd for Esbjerg. Mod øst, nord 

og nordvest afgrænses bakkeøen af den markante dal, som huser Holme Å (nedstrøms Varde 

Å), der afvander området til Ho Bugt nord for Esbjerg. Nord for dalen findes den endnu større 

Varde Bakkeø. 

Materialerne på bakkeøerne er afsat under næstsidste istid og består af moræneler og -sand 

(Smed, P.) - med islæt af mere finkornede materialer af smeltevandssilt og -ler. 

Dalsystemerne har under afsmeltningen fra sidste istid fungeret som afvandingskanaler for 

smeltevand, der stammede fra de store ismasser længere mod øst, og er som en følge heraf 

blevet helt eller delvist opfyldt af smeltevandssedimenter - overvejende sand. Nedenunder 

bakkerne – og i landskabet i øvrigt – findes kvartære aflejringer bestående af sand og (moræne-)ler. 

Den prækvartære overflade ligger i området meget dybt (kote -125 – -150) (Gravesen et. al., 

2004). Mod øst og nordøst stiger den dog stejlt op til niveauer i kote -50 – 0. Under Esbjerg by 

ses tillige et lokalt højdepunkt ca. i kote 0. Prækvartær-fladen i området er således præget af 

meget store forskelle i relieffet. Dette markante relief kan ikke genkendes i den nuværende 

topografiske overflade, eftersom prækvartær-relieffet er udjævnet af de kvartære sedimenter. I 

lokalområdet forventes der derfor op til 150 m tykke lag af kvartære aflejringer. Længere mod 

øst og under Esbjerg by kan der tilsvarende forventes en væsentligt tyndere kvartær lagpakke. 

De øverste prækvartære sedimenter i Esbjerg-området omfatter tertiære lag, som blev afsat i 

Miocæn igennem en periode, hvor hele det danske område var præget af relativt hyppige udsving 

i hav-niveauet. Perioden er beskrevet i bl.a. Gravesen et. al. (2004), hvortil der henvises. 

Her vil kun blive givet et kort resumé. 

Den daværende skandinaviske kystlinie lå i størstedel af Miocæn længere mod nordøst, og 

området omkring Esbjerg var derfor dækket af hav, hvori der blev afsat lerede og siltede sedimenter 

- afhængig af havdybde og afstand til kysten. Disse omfatter primært de glimmerholdige 

lerede enheder Brejninge, Arnum, Hodde og Gramler - benævnt nedefra. 

I perioder med fald i havniveau rykkede kystlinien dog længere mod sydvest, hvorved området 

blev mere kystnært - eller blev land. Igennem disse perioder blev der i området afsat sandede 

enheder i det kystnære, marinemiljø hhv. i ferskvandsprægede delta- eller flodslettesystemer. 

Eksempler på disse enheder er Ribe-, Bastrup- og Odderupformationerne. 

Udsvingene i havniveauet medførte således en skiftevis aflejring af lerede og sandede materialer. 


5


VVM GRUNDVAND 

Under lagene fra Miocæn findes de generelt fede lerarter fra Paleogen, som igen overlejrer 

kalkbjergarter fra Kridt og Danien. Disse lag – samt de underliggende præ-tertiære lag – ligger 

dog i Esbjerg-området meget dybt og vil ikke blive yderligere omtalt. 

4.1.1 Boringer i området 

På eller i umiddelbar nærhed af Motorbanens område er boret 15 boringer, se figur 1. Den 

maksimale dybde af disse boringer er kun 18 m og i alle disse boringer er udelukkende fundet 

smeltevandssand/-grus. 

Der er samtidig ikke registreret dybere boringer indenfor en radius på 1 km fra motorbanen. 

Da der heller ikke er udført geofysiske undersøgelser indenfor mindst 5 km fra motorbanen, er 

det derfor meget sparsomt med geologiske oplysninger om områdets lokale undergrund. 

Figur 1. Boringer ved Motorsportscenter Danmark 

Figur 2 viser placeringen for boringer indenfor en radius af 5 km fra motorbanen. Boringerne er 

udvalgt således, at de har en minimumsdybde på 50 m. Der findes i alt 19 boringer, som opfylder 

disse betingelser. 


6


VVM GRUNDVAND 

Figur 2. Boringer med dybde over 50 m indenfor en afstand af 5 km til Korskro Motorbane 


7


VVM GRUNDVAND 

GRUNDVANDSMODEL FOR MOTORSPORTSCENTER DANMARK 

Der er opstillet en stationær MODFLOW-grundvandsmodel, der omfatter området omkring 

Korskro Motorbane ved Esbjerg. 

Grundvandsmodellen er opstillet som en 3-dimensionel grundvandsmodel ved hjælp af MOD- 

FLOW2000, (Harbaugh et al., 2000) og pre-/ og postprocesserprogrammet GMS Version 6, 

(Groundwater Modeling System). Til simulering af partikelbaner og indvindingsopland er anvendt 

partikelbane programmet MODPATH4, (Pollock, 1994). GMS understøtter MODPATH 

som et pre- og postprocesserprogram. 

Den geologiske model til brug i grundvandsmodellen er opstillet efter pixelmetoden (Henriksen 

et al., 2001), hvilket indebærer, at den vertikale diskretisering består af et homogent net frem 

for at følge geologiske lag. I pixelmodellen vil de enkelte beregningslag have samme tykkelse 

overalt. 

Fordelen ved pixelmodellen er blandt andet, at alle geologiske oplysninger kan inkorporeres i 

den numeriske model. Dette betyder, at afhængig af diskretiseringen kan selv små geologiske 

strukturer opløses, uden at et helt beregningslag bliver påvirket. Derfor er metoden meget anvendelig 

i områder med stor geologisk variabilitet. 

På grund af det mere homogene beregningsnet (vertikalt) bliver modellen også væsentligt mere 

numerisk stabil. Der er ikke områder i modellen, som får meget tynde og eventuelt skråtstillede 

beregningslag, som kan medføre alvorlige numeriske problemer i form af vandbalancefejl 

og problemer med partikelbaneberegninger, hvilket ofte er særligt kritisk ved stationære modeller, 

(Henriksen et al., 2001). 

4.2 Opstilling af hydraulisk/geologisk model 

Samtlige boringer i interesseområdet, som er registreret i den nationale boringsdatabase PC- 

Jupiter, er anvendt til opstilling af den hydrauliske/geologiske model. Modellen er inddelt vertikalt 

i 13 beregningsslag og ved hjælp af et database-værktøj er oplysningerne i PC-Jupiter om 

aflejringstyper trukket ud og tildelt erfaringsværdier for hydraulisk ledningsevne for en given 

aflejringstype, som herefter er vægtet og midlet. 

Opdelingen i 13 beregningsslag er foretaget for at sikre en detaljeret beskrivelse af de geologiske/ 

hydrogeologiske forhold i de øverste 21 meter og en mere grov beskrivelse i intervallet 

21 – 141 mut. 

Inddelingen i de vertikale beregningskasser bliver således: 

Beregningslag 1: 0 – 3 meter under terræn (mut.). 

Beregningslag 2: 3 – 6 mut. 













8


VVM GRUNDVAND 

De 13 beregningslag udgør tilsammen en pixelmodel. 

4.3 Horisontal diskretisering 

Den horisontale diskretisering er foretaget i to omgange. 

Figur 3. De to grundvandsmodeller der er opstillet for Korskro området. Den store overordnede model dækker et 

areal på 271 km 2 . Efterfølgende er der ”zoomet” ind på et mindre område (34 km 2 ), hvor beregningskasserne er 

gjort mindre. 

Der er indledningsvist blevet opstillet en ny overordnet grundvandsmodel. Modellen er anvendt 

som overgangsmodel fra den oprindeligt opstillede grundvandsmodel (Carl Bro, 2001). Modellen 

er efterfølgende blevet kalibreret. 

Den overordnede grundvandsmodel anvendes til at afgrænse en lokal grundvandsmodel, som 

opstilles med en højere opløsning. Metoden med at opstille en overordnet model, som anvendes 

til afgrænsning af et detailområde kaldes i litteraturen for ”telescopic grid refinement”. På 

figur 3, ses de to modeller, der er opstillet specifikt for Korskro området. 

Den oprindelige grundvandsmodel, som blev opstillet i 2001, dækkede et areal på ca. 690 km 2 

og havde en ret grov diskretisering varierende fra 100x100 meter til 500x500 meter i størrelsen 

af beregningscellerne. 


9


VVM GRUNDVAND 

Den overordnede grundvandsmodel har et areal på 271 km 2 . Den horisontale diskretisering 

varierer fra 50x50 meter i området omkring Korskro til 250x250 meter langs dele af afgrænsningen. 

I alt er der 13 beregningslag, hver med 6.960 beregningsceller. Den mindre detailmodel 

dækker et areal på 34 km 2 . Den horisontale diskretisering varierer fra 10x10 meter i området 

omkring Korskro til 50x50 meter langs dele af afgrænsningen. I alt er der 13 beregningslag, 

hver med 8.218 beregningsceller. 

4.3.1 Konceptualisering af pixelmodel 

Pixelmodellen antyder en 4-delt lagstruktur i undersøgelsesområdet, se bilag 1 og 2. Øverst 

ses et ca. 30 m tykt lag med relativt god hydraulisk ledningsevne (lag 1). Laget underlejres af 

ca. 60 m med ringere hydraulisk ledningsevne (lag 2). Nederst ses et ca. 20 m tykt lag med 

god (lag 3) - underlejret af et lag med ringere (lag 4) - hydraulisk ledningsevne. 

Lag med god hydraulisk ledningsevne tolkes generelt som sandede/grusede (smeltevands-) 

enheder, mens dårligere ledende lag antages at udgøres af moræne- og smeltevandsler eller 

fede lerarter. 

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at lagdelingen er et udtryk for forskelle i hydrauliske 

egenskaber og ikke nødvendigvis afspejler en tilsvarende 4-delt lagstruktur. Alligevel kan der 

dog drages paralleller imellem lagenes hydrauliske egenskaber og geologien: 

Lag 1. 

Det øverste lag med gode hydrauliske egenskaber udgøres således af sand. Laget er fundet i 

samtlige boringer i lokalområdet og øverst i de fleste boringer i figur 2. Specielt i de lavtliggende 

boringer i dalene mod syd og nord ses meget tykke, øverste lag af overvejende sand. I både 

de lokale og regionale boringer er dette lag tolket til smeltevandssand, men der er dog 

næppe tale om samme enhed. Mens sandet i dalene er afsat af store smeltevandsfloder, er 

sandet omkring Motorsportscenter Danmark snarere afsat af mere lokale strømningsprocesser. 

I andre boringer omkring Motorsportscenter Danmark ses øverst morænesand. 

Lag 2. 

Eksistensen af det underliggende lag med ringere hydraulisk ledningsevne (og de underliggende 

”hydrauliske” lag) er derimod ikke hverken be- eller afkræftet af boringer i området ved 

og omkring Motorsportscenter Danmark, da boringerne i området - som tidligere nævnt - ikke 

er særligt dybe. 

I pixelmodellen er laget (og underliggende lag) således ”trukket ind” under Motorsportscenter 

Danmark. Eksistensen af lag 2-4 er derfor noget usikker i dette område. 

I den nærmeste dybere boring (DGU 121.993) ca. 1500 m nord for motorbanen er der dog fra 

32 mut. fundet smeltevandsler, som fra 70 mut. afløses af glimmerler. 

Nordøst for (DGU 122.1209) er fundet moræneler 50 mut., mens glimmerler ses højt (9 hhv. 

13 mut.) i boringerne vest og syd for. 

Lag 3 og 4. 

Lagene udgøres som nævnt af et hydraulisk ledende (lag 3) underlejret af et ringere ledende 

lag (lag 4). 

En samhørende geologisk lagfølge kan kun usikkert genfindes i nærmeste boringer nord for 

Motorsportscenter Danmark. Her afløses de kvartære lag af glimmerler i varierende dybder. 

Stik nord for ligger de prækvartære lag (glimmerler) tilsyneladende højt (50 mut.), mens de i 

områderne nordøst og nordvest for først anbores over 100 mut. I visse af boringerne ses dog 

dybtliggende enheder af glimmersand, som muligvis kan korreleres med det hydrauliske lag 3. 

10 

Johansson & Kalstrup A/S - Grontmij | Carl Bro A/S


VVM GRUNDVAND 

Syd og sydvest for Motorsportscenter Danmark anbores glimmerler typisk 60-80 mut. - overlejret 

af sandede enheder. Disse sandede enheder mellemlejres i denne del af området af interglacialt, 

marint ler, som træffes typisk 20-50 mut. 

I den sydlige del af området findes således en geologisk lagfølge, som svarer til den opstillede, 

hydrauliske model. Laggrænserne i boringerne ses dog noget højere end i den hydrauliske 

model. 

Konklusion hydraulisk/geologisk model 

Lag 1 i den hydrauliske model er genfundet i lokale boringer. Dette lag består af sandede lag, 

der overvejende består af smeltevandssand. Lokalt udgøres laget dog af morænesand. 

Det underliggende lag 2 (og lagene under) er dårligt geologisk underbygget i lokalområdet, da 

boringerne på stedet ikke er særligt dybe. Den nærmeste dybe boring antyder dog, at laget 

muligvis består af smeltevandsler. Nordligere beliggende boringer viser højtliggende glimmerler, 

mens boringer syd for antyder, at laget her består af interglacialt, marint ler. Det anses således 

som sandsynligt, at det øverste, hydraulisk ledende sandlag underlejres af et hydraulisk 

ringere ledende lag, om end den geologiske karakter og udbredelse af laget er usikker. 

Lag 3 er kun usikkert fundet i lokalområdet. Nord for Motorsportscenter Danmark antyder boringer, 

at laget geologisk udgøres af glimmersand, mens boringerne syd for antyder smeltevandssand. 

Specielt med hensyn til sidstnævnte hersker der dog stor usikkerhed, da de kvartære 

smeltevandslag her ikke er i hel overensstemmelse med den opstillede hydrauliske model. 

Lag 4 udgøres af prækvartære, glimmerholdige lerarter. 

11 



VVM GRUNDVAND 

5 RESULTATER 

I det følgende vil der ganske kort blive vist og kort kommenteret nogle resultater fra arbejdet 

med modellen. 

Figurerne viser en konservativ transport af partikler svarende til, at en evt. forurening vil bevæge 

sig på samme måde som rent vand. Dvs. der er ikke regnet med omsætning, diffusion 

eller dispersivitet. 

Grundvandsmodellen indeholder kun den mættede zone altså fra grundvandsspejlet og ned 

og ikke den umættede zone. 

I nedenstående afsnit anvendes betegnelsen ”transporttid”. Transporttiden er i denne sammenhæng 

lig med den tid, som en partikel bevæger fra kilde til eksempelvis recipient i den 

mættede zone. I daglig tale bliver betegnelsen ”alder” typisk anvendt som synonym for transporttid. 

5.1 Potentialeforhold 

I forbindelse med modelleringen er udtrukket potentialebillede for den store basismodel udarbejdet 

for Esbjerg Kommunes Vandforsyning. 

I forbindelse med vurdering og beskrivelse af grundvandets strømningsforhold lokalt omkring 

Motorsportscenter Danmark er der arbejdet med et mindre modelopland udtaget fra den store 

model. 

12 



VVM GRUNDVAND 

For dette modelopland er udtrukket et mere detaljeret potentialebillede. 

Det ses, at grundvandet har en højderyg der fra området for den nye motorbane strækker sig 

mod øst-nordøst. Potentialeforholdene anses for at være i god overensstemmelse med de faktiske 

forhold for grundvandsspejlet ved Korskro og i forhold til recipienterne, der modtager 

grundvandet. 

Ud fra de kendte forhold i det store modelopland kendes ikke til at dele af grundvandsmagasinet 

kan være spændte med et større hydraulisk tryk end overliggende magasiner. Grundvandets 

strømning vil således alene være styret af det foreliggende potentiale og områdets geologi. 

Grundvand dannet i modelområdet vil således ikke bevæge sig uden for de bestemte afstrømningsoplande. 

Grundvandet dannet under motorsportsanlægget vil dermed ikke have 

mulighed for at påvirke andre afstrømningsområder. 

5.2 Strømning fra Korskro motorbane 

På figurerne 4-9 ses, hvorledes grundvandsmodellen simulerer strømning i den mættede zone 

fra Motorsportscenter Danmark og videre i jordmatricen, evt. til recipient. 

Figurerne viser en konservativ transport af partikler svarende til, at en evt. forurening vil bevæge 

sig på samme måde som rent vand. Dvs. der er ikke regnet med omsætning, diffusion 

eller dispersivitet. 

13 



VVM GRUNDVAND 

For at beskrive og vurdere grundvandets strømning i den mættede zone er der foretaget en 

illustrativ beskrivelse af partiklernes baner inden for en række nærmere valgte tidsperioder 

svarende til 1, 5, 10, 15, 30 og 50 år. Figurerne viser således vandpartiklernes maksimale bevægelse 

over tidsperioden. 

De enkelte partiklers startpositioner er valgt repræsentativt i forhold til den forventede fremtidige 

placering af støjvolde. De valgte partikelbaner i grundvandet illustrerer således en nedsivende 

partikels kontakt med grundvandet og partiklens videre transport med grundvandet. 

14 



VVM GRUNDVAND 

Transporttid 1 år 

Figur 4. Transporttid i den mættede zone; 1 år. Partikler er markeret som blå. Som baggrund er anvendt det kalibrerede 

trykniveaubillede, samt Kort og Matrikelstyrelsens 4 cm kort. 

15 



VVM GRUNDVAND 

Transporttid max. 5 år 



16 



VVM GRUNDVAND 




17 



VVM GRUNDVAND 




18 



VVM GRUNDVAND 


Figur 8, transporttid i den mættede zone; 30 år. Partikler er markeret som blå. Som baggrund er anvendt det kalibrerede 

trykniveau billede, samt Kort og Matrikelstyrelsens 4 cm kort. 

19 



VVM GRUNDVAND 




20 



VVM GRUNDVAND 

Transporttid maksimal 

Figur 10. Transport i den mættede zone til recipient, ingen begrænsning i tid. Partikler er markeret som blå. Som 

baggrund er anvendt det kalibrerede trykniveaubillede, samt Kort og Matrikelstyrelsens 4 cm kort. 

Denne figur viser det samlede afstrømningsopland for grundvand dannet af overfladevand fra 

arealet for det fremtidige motorsportsanlæg. Denne figur viser ligeledes, at ingen partikler fra 

motorsportscenteret har en strømning - uanset tidshorisont - uden for det i modellen udtagne 

detailområde. 

5.3 Partikelbaner 

Til beskrivelse af nedsivende partiklers vandring i jordlegemet er der på efterfølgende figurer 

foretaget en illustration af de primære strømningsbaner. 

Der er udvalgt enkelte partikler til brug for beskrivelse af disses baner i grundvandets strømning, 

idet det er nødvendigt at nøjes med at illustrere partikelbanerne for et mindre antal punkter 

for at gøre det lidt mere overskueligt. 

For at give en så retvisende illustration som muligt, er partiklernes baner projiceret ind på et 

buet profil, da det bedre følger partiklernes vandring. 

21 



VVM GRUNDVAND 

Figur 11, Afstrømningsprofil mod Gummesbæk 

Grundvandets strømning fra Motorsportscenter Danmark til Gummesbæk viser i forløbet en 

opstigende strømningsretning for atter at strømme dybere ned i magasinet. Dette forhold kan 

optræde i forbindelse med grundvandets passage af mindre grøfter, der lokalt påvirker magasinet 

med et potentialefald, men hvor grøftens eller drænets kapacitet ikke er tilstrækkeligt til 

at være recipient for udsivende grundvand. 

Der opstår således en påvirkning af grundvandsstrømningen, der dog ikke har afgørende betydning 

for partikelbanen for grundvandet fra Motorsportscenter Danmark. 

22 



VVM GRUNDVAND 

Figur 12, Afstrømningsprofil mod Nebel Bæk 

Afstrømningen fra Motorsportscenter Danmark til Nebel Bæk strømmer dybt i magasinet. Når 

grundvandet er nået frem til Nebel Bæk betyder potentialeforholdene og bækkens hydrauliske 

kapacitet at grundvandets strømning følger vandløbet frem til position for udsivning til overfladerecipienten. 

Figurens partikelbaner repræsenterer afstrømningsoplandet inden for den kommende motorsportsbane. 

Det ses således, at de enkelte partiklers udstrømning til recipienten varierer meget 

i forhold til oprindelsessted. 

23 



VVM GRUNDVAND 

Figur 13, Afstrømningsprofil mod Skærbæk 

Afstrømningen til Skærbæk sker ved en helt overfladenær strømning. Afstrømningsoplandet 

for denne del af motorbanen ligger noget fra grundvandsskellet med en nærhed til vandløbet. 

5.4 Sårbarhed boringer 

For at beskrive nedsivning af perkolat fra støjvoldene og efterfølgende spredning i grundvandet 

er der lavet et antal simuleringer, der skal anskueliggøre de enkelte boringers indvindingsområder. 

I området ved Motorsportscenter Danmark findes et antal boringer. Der er indtil flere af disse, 

der indvinder vand til eksempelvis markvanding. Det tidligere Ribe Amts centrale database 

”GeoEnviron” indeholder oplysninger om boringer, indvindingsmængder mv. Desværre findes 

der ikke fyldestgørende oplysninger for alle boringerne. Nedenstående tabel indeholder en liste 

over de boringer, der er medtaget i beregningerne. 

DGUnr XUTM YUTM DATUM KOTE DRILLDEPTH 

121. 196 473233 6155845 EUREF89 32.5 21 

121. 201 471410 6156423 EUREF89 16.5 4.5 

121. 228 472975 6156802 EUREF89 22.5 15.2 

121. 229 473090 6156654 EUREF89 23 21 

121. 576 473500 6154856 EUREF89 35 20 

121. 1036 472084 6155053 EUREF89 12 

121. 1423 473003 6154244 EUREF89 16 

122. 275 474427 6155386 EUREF89 30.5 14.5 

122. 835 475550 6153793 EUREF89 31.5 26 

24 



VVM GRUNDVAND 

DGUnr XUTM YUTM DATUM KOTE DRILLDEPTH 

122. 1323 474020 6155815 EUREF89 23.3 18 

130. 914 473914 6153294 EUREF89 35 15 

131. 260 474887 6152367 EUREF89 25 7 

131. 261 474924 6152358 EUREF89 25 7 

131. 262 474945 6152357 EUREF89 25 7 

131. 843 476624 6153377 EUREF89 17.9 24.5 

Tabel 1. Udvalgte DGU-boringer. Data fra GeoEnviron (Ribe Amt) 

Generelt er der ikke oplysninger om vandmængder for de enkelte boringer. For DGU nr. 

122.1323 og 121.1036 er der enkelte værdier. Indvindingsmængder for disse varierer fra 0 til 

ca. 50.000 m 3 /år (perioden 1995-2002). 

Afhængig af blandt andet indvindingsmængden vil en indvindingsboring have forskelligt influens 

område. En stor indvinding vil normalt medføre et stort indvindingsopland og vice versa. 

Til en start vil det forsøges at anskueliggøre, hvilken effekt en indvindingsboring har på trykniveauet 

i området. Indvindingen er antaget at være konstant 22.000 m 3 /år i 10 år. Hvis det antages, 

at magasinet er homogent, har en uendelig udbredelse og har følgende hydrauliske 

egenskaber: 

Transmissivitet: 0,0075 m 2 /s 

Horisontal ledningsevne= 2,5e-4 m/s, 

Mægtighed = 30 m, 

Porøsitet = 0,20 

vil der i kort afstand fra boringen kunne forventes en påvirkning (sænkning) på 15 cm gående 

mod under 4 cm i afstanden 400 meter fra indvindingsboringen. Denne beregning er foretaget, 

hvor indvindingen er konstant i en periode på 10 år. Resultaterne er illustreret på figur 14. 

Drawdown [m] 

0.2 

0.4 

0.6 

0.8 

1 

100 

Pump Test Planning 

Distance [m] 

200 300 

Figur 114. En beregnet sænkning omkring en indvindingsboring. 

400 

25 

Time = 315360000s 

Eksemplet er blot ment som en illustration af, hvor meget/lidt en mindre indvinding har på trykniveauet. 

Man kan forestille sig ovenstående figur som et 2d profil af den sænkningstragt, der 

vil dannes omkring en indvindingsboring. 


500


VVM GRUNDVAND 

Ud fra ovenstående figur vurderes det, at mindre vandindvindinger, som har filtersætning i de 

øvre dele af magasinet, kun vil influere helt lokalt på grundvandsspejlet. Vandet vil dannes lokalt 

og tæt på boringen. ”Alderen” af det oppumpede vand vil generelt være lille. 

I de to følgende afsnit vil der blive anvendt to forskellige metoder til at belyse risikoen for forurening 

fra Motorsportscenter Danmark af nærtliggende boringer. 

Den første metode vil anvende en metode, hvor der placeres ”partikler” (eller vand) på det område 

ved Motorsportscenter Danmark, hvor det foreslås at indbygge lettere forurenet jord i 

planlagte støjvolde. Ideen er så at følge partiklernes vej fra infiltrationsstedet til recipienten. 

Denne metode kaldes ”forward tracking”. Metoden giver et godt overblik over de berørte områder, 

da det er muligt at følge partiklerne, men i en ren 2d visualisering er det vigtigt at holde 

sig for øje, at partiklerne vil følge den rute, som den lettest kan følge (transmissivitet og dermed 

gradient) både i planen, men også i dybden. 

I den anden metode vil der blive placeret partikler i boringens filter (beregningscellen), og partiklerne 

vil følge grundvands-gradienten baglæns i magasinet. Metoden kaldes også for 

”backward tracking”. Metoden kan give et godt overblik over det areal, som vandet til boringen 

infiltrerer på, samt det område hvori der sker tilstrømning til indvindingsboringen. 

Metoderne giver reelt det samme resultat. Fordelen ved ”forward tracking” er måske populært 

sagt, at den giver et overblik over hele det potentielle influensområde. Ulempen er måske, at 

metoden ikke er så målrettet på enkelt boringer, som ”backward tracking” metoden er. 

5.4.1 Partikler fra vandspejl under planlagte støjvolde (forward tracking) 

Fire af ovenstående 15 boringer er indlagt i den kalibrerede model med deres indvindingstilladelse. 

De fire boringer er: 

DGU.nr. Tilladelse (m 3 /år) 

121.576 22.000 

121.1036 18.000 

122.835 16.000 

122.1323 22.000 

Ved at anvende tilladelsen og ikke den oppumpede mængde for et givent år, fås den maksimale 

påvirkning og det største indvindingsopland til den enkelte indvinding, naturligvis forudsat 

at grundvandsdannelse mv. holdes konstant. 

Der er placeret partikler på vandspejlet under de eksisterende og planlagte støjvolde. Partiklerne 

er fulgt konservativt til deres endepunkt, svarende til at følge vandet (regndråben) fra 

dets infiltrationspunkt til dets endepunkt. Endepunktet vil typisk være (havet) et vandløb, en 

sø, en indvindingsboring, en flux-randbetingelse eller andet, der modtager/fjerner vand fra 

grundvandsmagasinet. 

Som det fremgår af figur 15 ændres trykniveauet kun ganske lidt på baggrund af den øgede 

indvinding fra de fire udvalgte boringer. Det ses, at der er enkelte partikelbaner, som ændrer 

forløb, men helt overordnet har det ikke den store betydning, hvilket også er forventet, da indvindingsmængderne 

er meget små i forhold til den vandmængde, der findes i grundvandsmagasinet. 

I dette scenarium er det kun indvindingsboring DGU nr. 121.576, der virker som et stop (recipient) 

for enkelte partikler. Alle andre partikelbaner har et forløb, der enten løber uden om eller 

under indvindingsboringernes filter. 

26 



VVM GRUNDVAND 

Figur 125. Partikellinier fra Motorsportscenter Danmark. Fire udvalgte boringer er indlagt i modellen med deres indvindingstilladelser. 

Røde partikellinier er svarende til figur 10, blå linier er de beregnede partikellinier med den løsning 

som indeholder de fire indvindingsboringer. 

5.4.2 Partikler fra boringer (backward tracking) 

Da indvindingsmængderne ikke er kendte, er der derfor lavet tre simuleringer med forskellig 

ydelse på boringerne angivet i tabel 1. 

Rent modelteknisk er indvindingen placeret i den celle, der svarer til boringsdybden (ca. filterplacering). 

Partikler er indlagt i samme celle og fulgt baglæns (backward tracing), svarende til 

at finde indvindingsområdet for den enkelte boring. 

Der er lavet tre simuleringer hvor der henholdsvis er indlagt en vandmængde på 4000 m 3 /år pr 

boring (Scenarium 1) og en hvor den oppumpede vandmængde udgør 20.000 m 3 /år pr. boring 

(Scenarium 2). Scenarium 3 viser oplande ved en indvinding på 50.000 m 3 /år pr. boring. Figur 

13, 14 og 15 viser partikellinier for henholdsvis scenarium 1, scenarium 2 og scenarium 3. 

27 



VVM GRUNDVAND 

Figur 136. Partikellinier fra udvalgte DGU-boringer, scenarium 1. (4000 m3/år pr. boring). 

Transporttider er i scenarium 1 maksimalt ca. 20 år, i gennemsnit findes transporttiderne til ca. 

5 år. DGU nr. 121.576, 121.1423 og 130.914 er de boringer, som er vurderet til at have infiltrationsområde 

tæt ved Motorsportscenter Danmark. 

Figur 147, Partikellinier fra udvalgte DGU-boringer, scenarium 2 (20.000 m3/år pr. boring). 

28 



VVM GRUNDVAND 

Transporttider i scenarium 2 er generelt maksimalt ca. 20 år. I gennemsnit findes transporttiderne 

til ca. 10 år. DGU nr. 121.576, 121.1423 og 130.914 er de boringer, der er vurderet til at 

have infiltrationsområde tæt ved Motorsportscenter Danmark. 

Figur 158. Partikellinier fra udvalgte DGU-boringer, scenarium 3 (50.000 m3/år pr. boring). 

Bemærk kortudsnittet er mindre end figur 9 og 10. Der er zoomet ind. 

De beregnede transporttider i scenarium 3 er maksimalt ca. 40 år. I gennemsnit findes transporttiderne 

til ca. 5-20 år. DGU nr. 122.275 har væsentligt længere transporttider op mod 30 år 

til mere end 100 år. 

DGU nr. 121.576, 121.1423, 130.914, 122.275 og 121.228 er de boringer, der er vurderet til at 

have infiltrationsområde tæt ved Motorsportscenter Danmark. Scenariet er beregnet med en 

ydelse på 50.000 m 3 /år pr. boring. 

Bemærk DGU nr. 121.228 har en lang transportvej og tilsyneladende finder en strømningsvej 

under andre markvandingsboringer. 

I afsnit 5.2.1 blev det vist, at kun DGU nr. 121.576 direkte blev berørt af den udvidede Motorsportscenter 

Danmark. De boringer (DGU nr. 121.1423, 130.914, 122.275 og 121.228), der 

yderligere er angivet til at have et opland tæt på Motorsportscenter Danmark i dette afsnit, er 

ikke medtaget i den udførte analyse ved brug af ”forward tracking” i afsnit 4.2.1. 

Det betyder at konklusionen som forventet er konsistent ved brug af både ”forward-” og 

”backward-tracking” metoden. 

29 



VVM GRUNDVAND 

5.5 Porøsitet 

Den valgte porøsitet har stor indflydelse på transporttiden af grundvandet. Ved at sænke porøsiteten 

vil volumenet, hvori strømning foregår, nedsættes, hvilket vil medføre en mindre 

transporttid ved gennemstrømning med samme mængde vand. At hæve porøsiteten vil have 

modsatte virkning. 

Det er dog således, at samspillet mellem porøsitet og strømningshastigheden er styret af den 

aktuelle 

Et eksempel på porøsitetens indflydelse på transporttiden er vist på bilag A. Bilag 16A viser en 

tilfældig partikel, hvor materialerne er tillagt en effektiv porøsitet på 0,2 for de godt ledende 

materialer og 0,1 for de mere lerede materialer. Ved at øge den effektive porøsitet, så øges 

også transporttiden. Længden og forløbet af partiklen ændres ikke. 

Bilag 16 viser også, at transporthastigheden kan variere meget langs en partikels forløb. I dette 

tilfælde er partiklens hastighed lille, tæt på start (0 år), hvorefter den stiger. 

I grundvandsmodellen er den valgte effektive porøsitet for leraflejringer 0,1 og for sand/grus på 

0,2. Tabel 2 viser beregnede transporttider med de valgte porøsiteter. 

DGU nr. Scenarium 1 Scenarium 2 Scenarium 3 

(min, max, avg) (min, max, avg) (min, max, avg) 

121. 576 17,35,26 3,15,7 3,6,4 

121. 1423 5,8,6 2,6,4


VVM GRUNDVAND 

aflejringer og 0,1 for lerede aflejringer.(# ingen direkte advektiv transport) 

Det er valgt at angive transporttider for de markvandingsboringer, der med stor sandsynlighed 

har en del af deres opland tæt på motorbanen. De resterende markvandingsboringer kan naturligvis 

også blive påvirket, da de ligger i influensområdet for Motorsportscenter Danmark. 

Dette vil dog ikke ske ved ren advektiv transport, men nærmere ved hydrodynamisk dispersion. 

Ved at sammenligne tabel to og tre ses det, at transporttider ikke er eksakte størrelser, men 

skal nærmere ses som størrelsesordner. Eksempelvis kan porøsiteten godt måles, men det vil 

kun give en punktoplysning og ikke en værdi, som er universel anvendelig. Ændringer i geologi 

eller i kalibrering kan give andre strømningsveje, hvilket også vil influere på de angivne 

transporttider. 

31 



VVM GRUNDVAND 

6 VURDERING AF GRUNDVANDETS STRØMNING UNDER MOTOR- 

SPORTSANLÆGGET 

De gennemførte modelberegninger over afstrømningen fra området viser, at det nye motorsportsanlæg 

er beliggende i 3 afstrømningsoplande med afstrømning til henholdsvis Skærbæk, 

Gummesbæk og Nebel Bæk. 

Den udarbejdede grundvandsmodel og de herudfra opstillede scenarier for grundvandets bevægelser 

fra placering under de fremtidige støjvolde viser, at grundvandets bevægelser ud af 

området foregår meget langsomt. Dette skyldes placeringen i toppen af afstrømningsoplandene. 

Resultaterne viser, at grundvandet fra områdets nordøstlige volde vil have en transporttid frem 

til Skærbæk på mellem 1 - 5 år for de nærmest liggende volde og mere end 50 år for volde, 

der ligger længst opstrøms i dette afstrømningsområde. 

Afstrømningen mod Gummesbæk for volde placeret længst mod øst har en transporttid på 

mere end 10 år, medens afstrømningen af grundvand under voldene længst mod sydvest i 

dette afstrømningsopland tilsvarende har en transporttid på mere end 50 år. 

Afstrømningen mod Nebel Bæk for volde placeret længst mod sydvest har en transporttid på 

lidt under 20 år, medens afstrømningen af grundvand under voldene længst mod nord i dette 

afstrømningsopland tilsvarende har en transporttid på mere end 50 år. 

Inden for afstrømningsområdet for grundvand fra det nye motorsportsanlæg er der for de eksisterende 

indvindingsboringer foretaget en vurdering af indvindingsoplandene for disse boringer. 

Der er ikke oplysninger om de enkelte boringers faktiske brug de seneste år, hvorfor der 

er opstillet scenarier for brug fra 4.000 m³/år til 50.000 m³/år. 

Resultaterne viser, at ingen af boringernes indvindingsoplande strækker sig ind under motorsportsanlægget. 

3 af indvindingsboringerne har dog indvindingsoplande i nærheden af afstrømningsområdet 

fra motorsportsbanen. 

Det ses ligeledes, at transporttiden af grundvandet under motorsportsanlægget frem til indvindingsoplandene 

for boring 121.1423 selv med den største indvinding ligger på omkring 10 år. 

Da grundvandet længst fra boringen forventeligt vil have den længste transporttid frem til indvindingen, 

forventes en yderligere transporttid at ville være større end 4 år, således den samlede 

transporttid efter påvirkning af indvindingen vil være større end 14 år. 

Boring 130.914 er en gammel drikkevandsboring for Korskroen. Denne borings indvindingsopland 

er beregnet for 50.000 m³/år, hvilket langt overstiger en eventuel indvinding. Modellen 

viser i øvrigt, at indvindingsoplandet primært strækker sig mod sydvest, og således ligger uden 

for eventuel kontakt med nedsivende grundvand fra motorsportsanlægget. 

For boring 122.275 ses et større indvindingsopland end for de øvrige 2 boringer, hvilket blandt 

andet betyder, at grundvandets transporttid frem til denne boring er langt større end 20 år. 

32 



VVM GRUNDVAND 

7 REFERENCER 

Esbjerg Kommune, Forsyningen, 2001: ”Grundvandsmodel for Esbjerg Kommune”, Udarbejdet 

af Carl Bro as 

Gravesen, P; Jakobsen P.R.; Binderup M. og Jensen, E.S., 2004: ”Geologisk set - Det sydlige 

Jylland”, Geografforlaget. 

Groundwater Modeling System (GMS), Brigham Young University, Environmental Modeling 

Research Laboratory. 

http://www.emrl.byu.edu/gms.htm 

Harbaugh, A.W., Banta, E.R., Hill, M.C., and McDonald, M.G., 2000, MODFLOW-2000, the 

U.S. Geological Survey modular ground-water model -- User guide to modularization concepts 

and the Ground-Water Flow Process: U.S. Geological Survey Open-File Report 00-92, 121 p. 

http://water.usgs.gov/nrp/gwsoftware/modflow2000/modflow2000.html 

Henriksen, H.J., Sonnenborg, T., Christiansen, H.B., Refsgaard, J.C., Harrar, B., Rasmussen, 

P., Brun, A., 2001, ”Retningslinier for Opstilling af Grundvandsmodeller”, Arbejdsrapport fra 

Miljøstyrelsen nr. 17. 

http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?pg=http://www2.mst.dk/Udgiv/publikatio 

ner/2001/87-7944-561-6/html/helepubl.htm 

eller 

Henriksen, H.J., Sonnenborg, T., Christiansen, H.B., Refsgaard, J.C., Harrar, B., Rasmussen, 

P., Brun, A., 2001, ”Ståbi i grundvandsmodellering”, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, 

GEUS rapport 2001/56. 

http://www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm 

Pollock, D.W., 1994, User's Guide for MODPATH/MODPATH-PLOT, Version 3: A particle 

tracking post-processing package for MODFLOW, the U.S. Geological Survey finite-difference 

ground-water flow model: U.S. Geological Survey Open-File Report 94-464, 6 ch. 

http://water.usgs.gov/nrp/gwsoftware/modpath41/modpath41.html 

Smed, P: ”Landskabskort over Danmark”, Blad 2, Midtjylland. 

Ribe Amt, Regionplan 2016 

33

Baggrundsrapport Grundvand, Oktober 2008 - Esbjerg Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?