Betænkning om offentlige myndigheders offentliggørelse af ...

emærkede, at det er Datatilsynets opfattelse, at en sikring af, at personoplysninger ikke
uberettiget offentliggøres på en hjemmeside, er omfattet af den dataansvarliges forpligtelse
efter lovens § 41, stk. 3, til at træffe de fornødne sikkerhedsforanstaltninger. Det blev desuden
anført, at det er Datatilsynets opfattelse, at der navnlig i situationer, hvor der er en potentiel
risiko for offentliggørelse af fortrolige og/eller følsomme personoplysninger, skal
udvises særlig påpasselighed, både for så vidt angår tilrettelæggelsen af arbejdsgange og for
så vidt angår indretningen af myndighedens systemer. Det blev desuden anført, at når en
myndighed ved en fejl er kommet til at offentliggøre fortrolige og følsomme personoplysninger
på internettet, bør den efter Datatilsynets opfattelse tage hånd om fejlen, straks den
bliver opmærksom herpå. Det blev i den forbindelse anført, at det er tilsynets forventning, at
de pågældende oplysninger fjernes fra myndighedens hjemmeside samme dag eller senest
dagen efter. Det blev endvidere bemærket, at det efter tilsynets opfattelse er et led i god databehandlingsskik
efter § 5, stk. 1, (jf. dette kapitels pkt. 4.2.1), når en myndighed ved en
fejl er kommet til at lægge oplysninger på internettet, der ikke må offentliggøres, at myndigheden
gør, hvad den kan, for at begrænse skaden. Det er anført, at hvis de berørte personer
ikke allerede ved, at deres oplysninger har været offentliggjort ved en fejl, bør de underrettes.
Det er endvidere anført, at den dataansvarlige efter tilsynets opfattelse skal undersøge,
om oplysningerne findes i Googles eller andre søgemaskiners kopier af myndighedens
sider (cachen) og i givet fald sørge for, at oplysningerne fjernes derfra.
4.4.2.3. Den registrerede har desuden i medfør af persondatalovens § 37, stk. 1, krav på, at
den dataansvarlige berigtiger, sletter eller blokerer oplysninger, som viser sig at være urigtige
eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lovgivningen, hvis den
registrerede fremsætter begæring herom. Det samme gælder, hvis myndigheden selv bliver
opmærksom herpå. I praksis vil persondatalovens § 37, stk. 1, (og § 5, jf. dette kapitels pkt.
4.2.1) ofte ikke føre til, at oplysninger, som indgår i en sag hos en offentlig myndighed, og
som viser sig at være urigtige, skal slettes. Det gælder, uanset om oplysningerne har været
urigtige siden indsamlingen, eller de først er blevet det senere, fordi forholdene har ændret
sig. Dette skyldes, at det ofte vil være nødvendigt for myndigheden at kunne dokumentere
det faktuelle grundlag, som en afgørelse eller en anden beslutning i sin tid blev truffet på.
Navnlig bør forvaltningsmyndigheder udvise tilbageholdenhed med helt at slette oplysninger,
som på et tidspunkt har udgjort en del af det faktuelle grundlag, som en afgørelse er
truffet på. Ofte bør der i sådanne situationer i stedet tilføjes sagen f.eks. et notat, der klart og
tydeligt angiver de rette forhold. På samme måde vil persondatalovens § 5 og princippet om
god forvaltningsskik under visse omstændigheder desuden kunne føre til, at en myndighed,
som har offentliggjort forkerte oplysninger i strid med persondataloven, på det sted hvor
58