Betænkning om offentlige myndigheders offentliggørelse af ...

En forvaltningsmyndigheds stillingtagen til, om der i en given situation er underretningspligt,
kan næppe anses for at have karakter af en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Derimod er den dataansvarlige myndigheds stillingtagen til en klage fra den registrerede
over manglende underretning formentlig en afgørelse i forvaltningslovens forstand, jf. dette
kapitels pkt. 4.4.2.2.
4.3.2.4. Med hensyn til behandling af oplysninger i retsinformationssystemer, vil der kun i
særdeles begrænset omfang påhvile de dataansvarlige en pligt til at oplyse registrerede personer
om, at der behandles oplysninger om dem.
Retsinformationssystemer påvirker således ikke i almindelighed den registreredes faktiske
situation. Normalt er det ikke umiddelbart muligt for andre end den dataansvarlige, og den,
der har leveret oplysningerne til den dataansvarlige, at identificere de personer, som systemerne
indeholder oplysninger om. Desuden indeholder retsinformationssystemer sædvanligvis
store mængder af oplysninger, og det vil derfor være forbundet med en stor arbejdsindsats
for den enkelte dataansvarlige at skulle give de registrerede personer underretning
om, at der er indsamlet oplysninger om dem. Hertil kommer, at oplysninger i et retsinformationssystem
ikke senere må behandles i andet øjemed, jf. persondatalovens § 9, stk. 2.
4.4. Den registreredes øvrige rettigheder mv.
4.4.1. Retten til indsigt
Efter persondatalovens § 31, stk. 1, skal den dataansvarlige give en person, der fremsætter
begæring herom, meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende
(egenacces). Behandles sådanne oplysninger, skal der på let forståelig måde gives den registrerede
meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles, behandlingens formål, kategorierne
af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger
stammer. Denne ret til egenacces omfatter også de personoplysninger, der kan henføres
til den pågældende, og som en myndighed har offentliggjort.
Persondatalovens § 32, stk. 1, jf. § 30, indeholder en adgang til at undtage oplysninger fra
retten til egenacces, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes
at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende
selv, eller afgørende hensyn til offentlige interesser.
55