Betænkning om offentlige myndigheders offentliggørelse af ...

lysningerne finder sted, af egen drift at give den registrerede meddelelse om i al væsentlighed
de samme forhold, som er nævnt i persondatalovens § 28. Det er en forudsætning for, at
den dataansvarlige kan vente med at opfylde oplysningspligten til, når videregivelsen finder
sted, at det på indsamlingstidspunktet er klart, at oplysningerne skal videregives til tredjemand,
og videregivelsen skal ske indenfor en forholdsvis snæver periode.
Det bemærkes, at oplysningspligten efter § 29 ikke gælder, hvis registreringen eller videregivelsen
er udtrykkeligt fastsat ved lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, jf. persondatalovens
§ 29, stk. 2, 2. led. Hjemlen skal være udtrykkelig, og det må således ikke
give anledning til tvivl, hvorvidt det i lovgivningen eller i administrative forskrifter, der er
bindende for borgeren, er fastsat, at den dataansvarlige skal foretage registrering eller videregivelse
af de indsamlede oplysninger. Som udgangspunkt vil det kun være i de tilfælde,
hvor der er tale om en egentlig indberetningspligt, at kravet om udtrykkelighed i § 29, stk. 2,
2. led, er opfyldt. Kravet vil derimod som udgangspunkt ikke være opfyldt, når bestemmelsen
blot hjemler en oplysningspligt.
Det følger desuden af persondatalovens § 29, stk. 3, at oplysningspligten efter persondatalovens
§ 29, stk. 1, ikke gælder, hvis underretning af den registrerede viser sig umulig eller er
uforholdsmæssig vanskelig. Der gælder således et proportionalitetsprincip ved vurderingen
af, om meddelelse skal gives. Der skal ske en afvejning af betydningen af en sådan underretning
for den registrerede og den arbejdsindsats hos den dataansvarlige, der vil være forbundet
med underretningen.
Er der tale om en enkeltsagsbehandling, vil der være en formodning for, at det ikke vil være
uforholdsmæssigt vanskeligt at opfylde oplysningspligten. Hvis det er helt åbenbart, at de
registrerede personer ingen nævneværdig interesse har i at modtage underretningen, vil undtagelsen
kunne finde anvendelse.
4.3.2.3. I persondatalovens § 30 er fastsat en række undtagelser, der knytter sig til den dataansvarliges
oplysningspligt i medfør af persondatalovens §§ 28 og 29. Bestemmelsen har
kun betydning, hvis underretning af den registrerede ikke kan undlades i medfør af § 28, stk.
2, og § 29, stk. 2 og 3. Oplysningspligten gælder i medfør af § 30 ikke, hvis den registreredes
interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til
private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, eller afgørende hensyn til offentlige
interesser.
54