Betænkning om offentlige myndigheders offentliggørelse af ...

personer, uden at der samtidigt offentliggøres oplysninger, der kan henføres til enkeltpersoner,
vil ikke være omfattet af persondatalovens bestemmelser. Derimod vil bestemmelsen i
forvaltningslovens § 28, stk. 2, om videregivelse af fortrolige oplysninger om juridiske personer
mellem myndigheder være vejledende for, hvornår der kan ske offentliggørelse af sådanne
oplysninger. Der henvises herom til dette kapitels pkt. 2.1 og pkt. 5.
4.2.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 6, stk. 2, at
enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil vedkommendes
skyld er bevist i overensstemmelse med loven.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis anses artikel 6, stk. 2, bl.a. for
krænket, hvis en (offentlig) udtalelse fra en myndighedsperson vedrørende en person, som
er anklaget for en lovovertrædelse, afspejler den opfattelse, at den pågældende er skyldig i
lovovertrædelsen, før vedkommendes skyld er bevist i overensstemmelse med loven. Det en
dog forudsætning for, at bestemmelsen finder anvendelse, at udtalelserne har en nær forbindelse
til en verserende straffesag.
Domstolen ses ikke at have haft lejlighed til at tage stilling til sager om offentliggørelse af
forvaltningsmyndigheders kontrolresultater, afgørelser mv., i relation til artikel 6, stk. 2, og
vurderingen af, om bestemmelsen finder anvendelse i sådanne tilfælde, er derfor forbundet
med en vis usikkerhed. Domstolens praksis vedrører navnlig offentlige udtalelser fremsat af
dommere og anklagere, men Domstolen har omvendt ikke begrænset bestemmelsens anvendelsesområde
hertil. Domstolen har således også anvendt bestemmelsen i forhold til offentlige
udtalelser fra politiet og fra en minister, som var ansvarlig for politiet, og i Butkeviius
mod Litauen, dom af 26. marts 2002, jf. nærmere nedenfor, fandt Domstolen, at der forelå
en krænkelse på baggrund af udtalelser til pressen fra en parlamentsformand i forbindelse
med parlamentets ophævelse af et medlems parlamentariske immunitet. Domstolen taler
endvidere generelt om udtalelser fra ”public authorities”, ”public officials” mv. Disse forhold
kan således tale i retning af, at også andre myndighedspersoner end dommere og anklagere,
der beskæftiger sig med konkrete straffesager, vil være omfattet af anvendelsesområdet
for artikel 6, stk. 2.
Det følger imidlertid af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at bestemmelsen
i artikel 6, stk. 2, ikke er til hinder for, at myndighederne orienterer offentligheden
42