Betænkning om offentlige myndigheders offentliggørelse af ...

side vil for eksempel en oplysning, som indgår i en sag hos en forvaltningsmyndighed, om,
at en fysisk person har været udsat for en chikanøs eller efter det alt foreliggende fuldstændig
grundløs politianmeldelse for eksempel fra en anden borger, næppe være fortrolig efter
forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 6. På den anden side må en oplysning om, at en forvaltningsmyndighed
efter grundig undersøgelse af en sag inden for myndighedens ressortområde
er nået til den konklusion, at en fysisk person må antages at have overtrådt loven på en
sådan måde, at der kan være grundlag for et straffeansvar (og eventuelt at myndigheden har
anmeldt forholdet til politiet), antageligvis være en så kvalificeret oplysning om et muligt
strafbart forhold, at oplysningen er fortrolig, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 6, og
dermed som udgangspunkt ikke kan offentliggøres. Dette skal navnlig ses i lyset af myndighedens
særlige sagkundskab med hensyn til vurderingen af, om lovgivningen på myndighedens
område er overtrådt.
I en udtalelse gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for 1994, side 334 ff., har
ombudsmanden således udtalt, at oplysninger i en rapport fra en embedslægeinstitution,
hvori en læge blev anklaget for i en række tilfælde at have begået grove overtrædelser af
lægeloven, og hvori embedslægen indstillede til, at der blev indledt strafferetlig forfølgning
mod den pågældende læge for overtrædelse af lægelovens § 18, var omfattet af bestemmelsen
i forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 6. Ombudsmanden fandt således, at oplysninger af
den omhandlede karakter er undtaget fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 12,
stk. 1, nr. 1, og bemærkede, at sådanne oplysninger normalt også er omfattet af tavshedspligt
efter forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 6. Dette var også tilfældet i den konkrete sag.
På den baggrund bemærkedes det, at der heller ikke kunne meddeles aktindsigt i oplysningerne
i henhold til meroffentlighedsprincippet i offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. I udtalelsen
lægges det altså til grund, at tavshedspligten efter forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.
6, for så vidt angår oplysninger om strafbare forhold også omfatter indstillinger fra særmyndigheder
til politiet om indledning af strafferetlig forfølgning. Ombudsmanden bemærkede,
at forvaltningslovens § 27 efter sit indhold ikke åbner mulighed for at foretage en afvejning
af et væsentligt beskyttelseshensyn til en privat person og et eventuelt modstående hensyn
til andre. Kun i det tilfælde, hvor der efter straffelovens § 152 e, nr. 2, er tale om berettiget
varetagelse af åbenbar almen interesse eller af eget eller andres tarv, kan sådanne modstående
hensyn føre til, at oplysninger, der ellers er beskyttet af tavshedspligten, kan udleveres.
Det må således i hvert fald antages, at en forvaltningsmyndighed ikke uden særlig lovhjemmel
af egen drift til private – herunder ved offentliggørelse – kan videregive oplysnin-
30