Betænkning om offentlige myndigheders offentliggørelse af ...

mindste sker orientering af de berørte før eller – hvis det ikke er praktisk muligt – i hvert
fald samtidigt med offentliggørelsen.
Det bør dernæst efter udvalgets opfattelse overvejes at fastsætte regler for, på hvilket tidspunkt
i forbindelse med sagens behandling, oplysninger skal offentliggøres, herunder om
offentliggørelse skal afvente, at en klage over en afgørelse eller et kontrolresultat i det administrative
system eller domstolenes behandling af sagen er afsluttet.
Udvalget finder endvidere, at der – hvis det vurderes, at offentliggørelsen under en konkret
ordning ikke kan afvente rekurs- eller domstolsbehandlingen af sagen – bør overvejes indført
regler om, at det på det sted, hvor afgørelsen eller kontrolresultatet er offentliggjort,
skal fremgå, at der verserer en sag i det administrative rekurssystem eller hos domstolene
om kontrolresultatet eller afgørelsen. Det bør desuden efter udvalgets opfattelse overvejes,
om der – så længe sagen ikke er endeligt afgjort ved klageinstansen eller domstolene – skal
gives den berørte part adgang til sammen med afgørelsen fra første instans at få offentliggjort
sine bemærkninger eller de synspunkter, parten har gjort gældende i forbindelse med
sagens behandling.
Det bør endvidere efter udvalgets opfattelse i almindelighed overvejes, om der skal gælde
regler om, at hvis afgørelsen eller kontrolresultatet ved sagens afslutning i det administrative
rekurssystem eller hos domstolene får et andet udfald, end den afgørelse eller det kontrolresultat,
der er blevet offentliggjort, skal dette offentliggøres på samme sted som den
afgørelse eller det kontrolresultat, der oprindeligt blev offentliggjort.
Det bør i den forbindelse indgå i vurderingen, at det – afhængig af ordningens konkrete udformning
– efter omstændighederne er muligt, at det for den fysiske eller juridiske person,
som på denne måde får omgjort et for den pågældende negativt resultat eller en negativ afgørelse,
ikke er interessant at få offentliggjort den endelige afgørelse. Det kunne for eksempel
forekomme ved en ordning, hvor der i øvrigt alene sker offentliggørelse af negative resultater
og afgørelser. Ved en offentliggørelse af den positive, endelige afgørelse vil det således
kunne blive afsløret, at der overhovedet har verseret en sag, hvilket den pågældende
eventuelt ikke er interesseret i. Hvis der ud fra sådanne overvejelser ikke indføres regler om,
at der automatisk skal ske offentliggørelse af sagens endelige udfald, bør det i stedet efter
udvalgets opfattelse overvejes, om der skal kunne ske en sådan offentliggørelse af det endelige
udfald på den berørtes begæring, eller om der bør ske hurtig automatisk sletning af det
omgjorte resultat eller den omgjorte afgørelse på myndighedens initiativ.
120