Dansk Forfatningsret - RASMUSSEN / Data

Indhold
4. Retskilder ......................................... 5
4.1 Indledning .................................................. 5
4.2 Forfatningsretlig retskilder......................... 5
4.3 Fra retskilder til beslutning........................ 5
5. Grundlovsfortolkning .......................... 6
5.1 Indledning .................................................. 6
5.2 Teksten........................................................ 6
5.3 Fortolkeren.................................................. 6
5.4 Fortolkningssituationen.............................. 6
5.5 Fortolkningens funktion ............................. 7
5.6 Fortolkningsprincipper............................... 7
5.7 Enkelte fortolkningsorganer ....................... 7
5.8 Fortolkning og politik ................................. 7
9. Vælgerne.......................................... 7
9.1 Vælgerne i demokratiet............................... 7
9.2 Valgretten's betingelser.............................. 8
9.3 Kredsindeling ............................................. 8
9.4 Mandattal og mandatplacering .................. 8
9.5 Kandidat opstilling..................................... 8
9.6 Mandatfordeling......................................... 8
9.7 Færøerne og Grønland................................ 8
9.8 Valgets organisation................................... 8
10. De politiske partier........................... 9
10.1 Partierne i forfatningen .............................. 9
10.2 Indre Struktur ............................................ 9
10.3 Partianmeldelse og kandidatopstilling........ 9
10.4 Partierne i folketinget ................................. 9
10.5 Partiernes forfatnigsretlige stilling ............ 9
10.6 Andre organisationer.................................. 9
11. Folketinget ................................... 10
11.1 Indledning ................................................ 10
11.2 Konstitution.............................................. 10
11.3 Valgbare.................................................... 10
11.4 Folketingetsperiode ................................... 10
11.5 Folketinget plenum ................................... 11
11.6 Folketingsudvalg ...................................... 11
11.7 Folketingets valg af medlemmer til nævn og
råd m.v. 11
12. Regeringen ................................... 11
12.1 Regering og ministre ................................ 11
12.2 Regeringsdannelsen.................................. 12
12.3 Materielle kriterier for regeringsdannelse. 12
12.4 Konstitution af en regering....................... 12
12.5 Regeringsproceduren................................ 12
12.6 Ministerens personlige stilling................. 13
13. Regenten...................................... 13
13.1 Regentens tiltræden.................................. 13
13.2 Regentens fratræden................................. 13
13.3 Rigsforstander .......................................... 13
13.4 Regentens forfatnigsretlige stilling .......... 13
14. Forvaltningen ................................ 14
14.1 Indledning ................................................ 14
14.2 Et begreb om forvaltning .......................... 14
14.3 Forvaltning organisation.......................... 14
14.4 De offentligt ansatte i politik .................... 14
15. Domstolene .................................. 14
15.1 Indledning ................................................ 14
15.2 Domstolsbegrebet, definition. ................... 14
15.3 Forskellige domstole.................................. 15
15.4 Dommere som tjenestemænd .................... 15
15.5 Praksis ved udnævnelse og avancement ... 15
16. Internationale organisationer ........... 16
17. Funktionsteori - Magtfordelingslæren 16
17.1 Indledning ................................................ 16
17.2 Magtfordelingslæren ................................ 16
17.3 Magtfordelingslæren i dansk ret............... 16
17.4 Offentlig virksomhed................................ 16
18. Lovens indhold .............................. 17
18.1 Lovgivende magt ...................................... 17
18.2 Lovens nødvendighed ............................... 17
18.3 Lovkraft .................................................... 17
18.4 Hvor detaljeret skal der lovgives .............. 17
19. Forberedelse af lovforslag ............... 17
19.1 Indledning ................................................ 17
19.2 Lovforslagets tilblivelse ............................ 17
19.3 Høring ...................................................... 18
19.4 Det ministerielle lovforslag ...................... 18
19.5 Folketingsmedlemmers lovforslag............. 18
19.6 Lovforslagets udformning......................... 18
19.7 Lovforberedelsens betydning..................... 18
20. Folketingets behandling af lovforslag 18
20.1 Fremsættelsen i Folketinget. ..................... 18
20.2 Første behandling i plenum ...................... 19
20.3 Udvalgsbehandling mellem første og anden
behandling .............................................................. 19
20.4 Anden behandling i plenum ..................... 19
20.5 Tredje behandling i plenum...................... 19
20.6 Almindelige regler.................................... 19
20.7 Folketingsbehandlingens afslutning......... 19
21. Stadfæstelse af lov........................ 19
21.1 Indledning ................................................ 19
21.2 Regeringen................................................ 20
21.3 Regenten................................................... 20
21.4 Stadfæstelsens betydning.......................... 20
22. Offentliggørelse af loven................. 20
22.1 Offentliggørelse obligatorisk..................... 20
22.2 Offentliggørelsesmåde .............................. 20
22.3 Særligt om forarbejder.............................. 20
22.4 Færøerne og Grønland.............................. 20
23. Ikrafttræden af loven...................... 21
23.1 Indledning ................................................ 21
23.2 Tidspunktet for ikrafttræden .................... 21
23.3 Ikrafttræden og stadier i retsforholdene.... 21
23.4 Tidspunkt på dagen .................................. 21
23.5 Tilbagevirkende kraft................................ 21
23.6 Subjektive forhold..................................... 21
24. Folketingsbeslutninger.................... 22
24.1 Indledning ................................................ 22
24.2 Særligt hjemlede beslutninger .................. 22
24.3 Ikke særligt hjemlede beslutninger ........... 22
24.4 Procedure.................................................. 22
24.5 Retlig relevans.......................................... 22
24.6 Materielle og tidsmæssige grænser........... 23
24.7 Diskussion ................................................ 23
25. Folketingets kontrol med regeringen . 23
25.1 Information............................................... 23
25.2 Funktionelt samarbejde............................. 23
25.3 Folketingets offentlighed........................... 23
25.4 Regeringens kontrol med Folketinget? ..... 23
26. Administrativ regulering.................. 24
26.1 Indledning ................................................ 24

26.2 Retsstat er lovstat? ................................... 24
26.3 Typer af administrativ regulering ............ 24
27. Bekendtgørelser ............................ 25
27.1 Indledning ................................................ 25
27.2 Hjemmel i lov ........................................... 25
27.3 Grundloven som hjemmel......................... 25
27.4 Andet grundlag ........................................ 25
27.5 Procedure.................................................. 25
27.6 Offentliggørelse ........................................ 25
27.7 Ikrafttræden .............................................. 26
27.8 Delegationsforbud..................................... 26
28. Cirkulærer .................................... 26
28.1 Indledning ................................................ 26
28.2 Indholdstyper............................................ 26
28.3 Hjemmel ................................................... 26
28.4 Indholdsmæssige krav............................... 26
28.5 Procedure.................................................. 26
28.6 Offentliggørelse ........................................ 27
28.7 Ikrafttræden .............................................. 27
28.8 Bekendtgørelse eller cirkulære? ................ 27
29. Planer .......................................... 27
29.1 Indledning ................................................ 27
29.2 Plantyper .................................................. 27
29.3 Procedure.................................................. 27
29.4 Planformen ............................................... 27
30. Aftaler ......................................... 27
30.1 Indledning ................................................ 27
30.2 Aftaletyper................................................ 27
30.3 Aftalen som offentlig regulering............... 28
31. Vejledninger.................................. 28
31.1 Indledning ................................................ 28
31.2 Eksempler ................................................. 28
31.3 Retlig betydning ....................................... 28
31.4 Lovbekendtgørelser ................................... 28
32. Judicielle forskrifter ....................... 28
32.1 Indledning ................................................ 28
32.2 Vedrørende egen domstol.......................... 28
32.3 Vedrørende andre domstole ...................... 28
32.4 Indhold og procedure ................................ 28
33. Forvaltningens afgørelser................ 29
33.1 Forvaltning som statsfunktion ................. 29
33.2 Forvaltningen i forfatningen .................... 29
33.3 Legalitetsprincippet. Indholdsregulering.. 29
33.4 Procedure.................................................. 29
34. Forvaltningens driftsvirksomhed ...... 29
34.1 Afgrænsning............................................. 29
34.2 Forvaltningsopgaver................................. 29
34.3 Regelgrundlaget ....................................... 29
34.4 Organisationsformer................................. 29
35. Regeringskompetence .................... 29
35.1 Regeringsbeføjelser i Grundloven............. 29
35.2 Konflikter.................................................. 30
35.3 Regeringsbeføjelser som enhed.................. 30
36. Folkeafstemning ............................ 30
36.1 Indledning ................................................ 30
36.2 Mindretal mod lovforslag ......................... 30
36.3 Nødvendig afstemning om særlige love.... 30
36.4 Grundlovsændring ................................... 30
36.5 Folkeafstemning uden grundlovshjemmel 30
36.6 Lokale folkeafstemninger........................... 30
36.7 Repræsentation eller deltagelse................. 30
37. Dømmende magt........................... 31
37.1 Indledning ................................................ 31
37.2 Begrebet dømmende magt......................... 31
37.3 Domstolenes dømmende magt .................. 31
37.4 Domsmagt og lovgivning ......................... 31
37.5 Særlige domstolskompetencer ................... 31
37.6 Domstolenes personelle uafhængighed ..... 31
37.7 Domstolenes funktionelle uafhængighed .. 31
37.8 Administrative funktioner........................ 31
37.9 Andre konfliktløsningsorganer................. 31
38. National ret og international ret ....... 32
38.1 Indledning ................................................ 32
38.2 International ret i dansk ret?.................... 32
38.3 Fortolkning, formodning og instruktion - og
international ret...................................................... 32
38.4 International ret i national ret.................. 32
38.5 Ekskurs: Anden national ret som retskilde32
39. Traktater ...................................... 32
39.1 Indledning ................................................ 32
39.2 På Danmarks vegne.................................. 32
39.3 Kompetente personer ................................ 32
39.4 Folketingets kontrol .................................. 32
39.5 Materielretligt grundlag........................... 33
39.6 Opfyldelse/efterlevelse .............................. 33
39.7 Offentliggørelse ........................................ 33
39.8 Ikrafttræden.............................................. 33
39.9 Privat udenrigspolitik .............................. 33
40. Internationale organisationer ........... 33
40.1 Indledning ................................................ 33
40.2 Dansk tilslutning ..................................... 33
40.3 Organisationsbeslutninger....................... 33
40.4 Private organisationer .............................. 33
41. Supranationale organisationer.......... 34
41.1 Indledning ................................................ 34
41.2 Nogle principielle synspunkter................. 34
41.3 Betingelser for tilslutning......................... 34
41.4 Procedure.................................................. 34
41.5 Ændringer af en supranational organisation34
41.6 Udtræden.................................................. 34
42. Europæiske Fællesskaber ................ 35
42.1 Dansk medlemskab ................................... 35
42.2 EU-rettens virkemidler............................. 35
42.3 EU-retten i dansk ret................................ 35
42.4 Danmarks indflydelse på EU.................... 35
42.5 EU-retlige principper i dansk forfatningsret36
42.6 Tiltrædelse 1972 ....................................... 36
42.7 Ændringer af traktatsgrundlaget ............. 36
42.8 Delt medlemskab (Færøerne, Grønland)... 36
42.9 Den Europæiske patentmyndighed........... 36
43. Forsvaret...................................... 36
43.1 Indledning ................................................ 36
43.2 Det nationale forsvar................................ 36
43.3 Danske styrker under FN ......................... 36
43.4 NATO ...................................................... 36
44. Kirken .......................................... 37
44.1 Stat og kirke.............................................. 37
44.2 Folkekirken................................................ 37
44.3 Forkyndelsens grænser ............................. 37
44.4 Folkekirkens økonomi................................ 37
44.5 Andre trossamfund................................... 37
45. Finansrettens bevillingstyper ........... 37
45.1 Indledning ................................................ 37
45.2 Grundlovens bevillingsregler ................... 37
45.3 Finansloven .............................................. 38
45.4 Finansudvalget......................................... 38
45.5 Den enkelte ministers handlefrihed .......... 38
45.6 Midlertidig bevillingslov.......................... 38
45.7 Anden lovgivning..................................... 38
45.8 Tillægsbevillingsloven.............................. 38
45.9 Statsregnskabet......................................... 38
46. Finansrettens bevillingstyper ........... 38
46.1 Pligt til at afholde udgift .......................... 38
46.2 Bevillingsperioden .................................... 38
46.3 Finanslovens område ................................ 38
46.4 Bruttoprincippet....................................... 38
46.5 Materiel ret og finansiel ret ...................... 38
2

47. Finansrettens retskilder .................. 39
48. Forholdet mellem stat og kommune . 39
48.1 Selvstyrets elementer ................................ 39
48.2 Selvstyrets grænser................................... 39
49. Hjemmestyre: Færøerne og Grønland 39
49.1 Hjemmestyre............................................. 39
49.2 Færøerne ................................................... 39
49.3 Grønland................................................... 39
49.4 Regulering ................................................ 39
49.5 Udenrigspolitisk kompetence.................... 40
49.6 Forvaltning............................................... 40
49.7 Grundloven om Færøerne og Grønland.... 40
49.8 Forfatningsretlig status ............................ 40
50. Organisationer i forfatningen........... 40
50.1 Indledning ................................................ 40
50.2 Organisationernes indflydelse .................. 40
50.3 Organisationer som myndighed ............... 40
51. Marked og myndighed.................... 40
51.1 Autonomi eller autoritet ........................... 40
51.2 Kontrol med det offentlige ........................ 40
52. Kontrol......................................... 40
52.1 Ret og kontrol ........................................... 40
52.2 Folketingets efterfølgende kontrol med
forvaltningen. ......................................................... 41
53. Folketingets uafhængighed ............. 41
53.1 Indledning ................................................ 41
53.2 Overbevisning .......................................... 41
53.3 Beskyttelse mod tiltale og fængsling......... 41
53.4 Folketingsmedlemmernes ytringsfrihed.... 41
53.5 Folketingsmedlemmernes retlige stilling .. 41
54. Administrativ kontrol...................... 41
54.1 Administrativ rekurs................................ 41
54.2 Rekurs i Grundloven ................................ 41
55. Folketingets ombudsmand .............. 42
55.1 Indledning ................................................ 42
55.2 På Folketingets vegne ............................... 42
55.3 Kompetence............................................... 42
55.4 Grundlovsfæstelsen .................................. 42
56. Bevillingskontrol ............................ 42
56.1 Statsregnskabet......................................... 42
56.2 Rigsrevisionen .......................................... 42
56.3 Statsrevisorerne ........................................ 42
56.4 Folketingets kontrol .................................. 42
57. Domstolskontrol ............................ 42
57.1 Indledning ................................................ 42
57.2 Prøvelse af love ......................................... 43
57.3 Prøvelse af administrative forskrifter ....... 43
57.4 Prøvelse af forvaltningsafgørelser............. 43
57.5 Den processuelle ramme ........................... 43
58. Ministeransvar .............................. 43
58.1 Ministres ansvar....................................... 43
58.2 Ansvar for ministre .................................. 43
58.3 Ministerens handlinger, eller for hvilke
personer han er ansvarlig ....................................... 43
58.4 Ansvarets retlige grundlag....................... 43
58.5 Tiltalen ..................................................... 44
58.6 Rigsretten ................................................. 44
58.7 Strafbetingelser......................................... 44
58.8 Erstatningsansvar .................................... 44
59. Det individuelle ansvar ................... 44
59.1 Kontrol af individ eller institution ........... 44
59.2 Det individuelle ansvar ............................ 44
59.3 Den institutionelle kontrol ....................... 44
60. Kommissioner ............................... 44
60.1 Parlamentariske kommissioner ................. 44
60.2 Kommissionsdomstole............................... 44
60.3 Særlige undersøgelsesorganer................... 45
60.4 Høringer i Folketinget .............................. 45
61. Menneskerettigheder i forfatningsretten45
61.1 Historik..................................................... 45
62. Ytringsfrihed ................................. 45
62.1 Historik..................................................... 45
62.2 Ytringer.................................................... 45
62.3 Forbud mod censur................................... 45
62.4 Beskyttelse mod ansvar............................. 45
62.5 Ansvar ved domstolene............................. 46
62.6 Personkredsen........................................... 46
63. Ytringsfrihed i radio og fjernsyn ....... 46
63.1 Ytringsfrihed - ytringsmulighed .............. 46
63.2 National radio og fjernsynsvirksomhed.... 46
63.3 Grundlovens §77...................................... 46
63.4 De politiske partier i Danmarks Radio ..... 46
63.5 Lokalradio og fjernsyn .............................. 46
64. Offentlige ansattes ytringsfrihed ...... 46
64.1 Den offentlige ansatte............................... 46
64.2 Den institutionelle ytring......................... 46
64.3 Den interne debat ..................................... 46
64.4 Den eksterne, private ytring..................... 47
65. Forsamlingsfrihed .......................... 47
65.1 Forsamlinger............................................. 47
65.2 Retten til at forsamle sig........................... 47
65.3 Forsamlingsforbud.................................... 47
65.4 Politiets beføjelser ..................................... 47
65.5 Positive reguleringskrav........................... 47
65.6 Personkredsen........................................... 47
65.7 Opløb ........................................................ 47
66. Foreningsfrihed ............................. 48
66.1 Foreninger ................................................ 48
66.2 Foreningsdannelse.................................... 48
66.3 Opløsning af forening............................... 48
66.4 Ulovlige foreninger................................... 48
66.5 Personkredsen........................................... 48
66.6 Frihed til og fra organisering.................... 48
67. Religionsfrihed .............................. 48
67.1 Den fri gudsdyrkelse................................. 48
67.2 Personlige bidrag...................................... 48
67.3 Lighedsgrundsætning............................... 48
68. Ejendomsretten ............................. 49
68.1 Indledning ................................................ 49
68.2 Rettigheder ............................................... 49
68.3 Indgreb ..................................................... 49
68.4 Lovhjemmels............................................. 49
68.5 Lovprocedure ............................................ 49
68.6 Almenvellet............................................... 49
68.7 Erstatning................................................. 49
68.8 Ekskurs: erstatning uden ekspropriation.. 49
68.9 Domstolsprøvelse...................................... 50
69. Ret til arbejde og erhverv................ 50
69.1 Erhvervsfrihed.......................................... 50
69.2 Retten til arbejde....................................... 50
70. Personlig frihed ............................. 50
70.1 Indledning ................................................ 50
70.2 Frihedsberøvelse, hvad er det.................... 50
70.3 Forbudte frihedsberøvelser........................ 50
70.4 Hjemmel for frihedsberøvelse.................... 50
70.5 Frihedsberøvelse inden for strafferetsplejen51
70.6 Administrative frihedsberøvelser, udenfor
strafferetsplejen....................................................... 51
71. Boligens ukrænkelighed .................. 51
71.1 Indledning ................................................ 51
71.2 Indgrebstyper............................................ 51
71.3 Udenfor strafferetsplejen, administrativt . 51
71.4 Betydningen af grundlovens §72.............. 52
71.5 Udtrykkelig lovregulering ........................ 52
71.6 Regler om politibistand og magtanvendelse52
71.7 Frihedsberøvelse........................................ 52
71.8 Strafansvar for nægtet eftersyn ................ 52
3

71.9 Samtykke................................................... 52
71.10 Delegationsspørgsmål.......................... 52
72. Undervisning................................. 52
72.1 Fri ret til undervisning............................. 52
72.2 Skolefrihed ................................................ 53
72.3 Folkeskolen................................................ 53
73. Forsørgelse ................................... 53
74. Subjekter for menneskerettigheder... 53
75. Menneskerettighedernes juridiske
struktur ................................................. 53
76. Internationale menneskerettigheder i
dansk ret ............................................... 54
76.1 Internationale menneskerettigheder.......... 54
76.2 Grundlovskraft ......................................... 54
76.3 EU menneskerettigheder........................... 54
77. Privat modstandsret ....................... 54
77.1 Tyranmordet............................................. 54
78. Forfatningsretlig nødret .................. 54
4

4. Retskilder DANSK FORFATNINGSRET
4. RETSKILDER
4.1 Indledning
Det som kender en juridisk vurdering, er brugen - ikke af hans personlige overbevisning -, men
derimod af et bestemt materiale, nemlig retskilder
4.2 Forfatningsretlig retskilder
Der findes 5 forskellige retskilder: regulering, praksis, juridisk litteratur, politiske faktorer,
international ret.
4.2.1 Regulering
Den vigtigste her er grundloven, da den kræver en så bred tilslutning fra det danske samfund
for at gælde. Derudover er der love, som er vedtaget i folketinget.
For helt at forstå grundloven, må man også læse supplerende materiale, nemlig forberedelser
til grundloven, man kan også gå tilbage i tid for at få indblik, en slags retskilde lære.
4.2.2 Praksis
Praksis bliv tidligere kaldt for sædvaneret. Den skal ligge indenfor et område med retlig
relevans, altså et område hvor det er almindeligt at udstede love.
Praksis retten afspejler et kompromis i en konflikt, bl.a. en konflikt mellem en lovs ord, og det
nye samfund, her vil der ofte ske en regulering af loven, ved at ændre praksis.
Praksis skal ikke være billiget af alle myndigheder, kan af den relevante. Andre behøver ikke
at sympatisere med praksis, blot skal de erkende den, og ikke arbejde for at ændre den. Den
gælder altså som en lov, hvor det jo heller ikke er noget krav at man skal bryde sig som loven.
De relevante myndigheder skal bare ikke søge at ændre på den.
Hvor stor praksis styrke er, afhænger af hvad den søger at regulere. Ved grundlovspraksis, har
denne praksis (som at kongen kun udnævner ministre der er i en regering som ikke får et
mistillidsvotum med det samme) lige så stor kraft som den lov den adresserer.
Indenfor forfatningsretten, har praksis større indflydelse, da loven her er i meget generelle
vendinger, og er så svær at ændre, desuden at den udspringer af sædvane hos befolkningen.
4.2.3 Juridisk litteratur
Er også vigtig på de retsområder, hvor praksis har indflydelse, da denne form for påvirkning
virker gennem praksis.
4.2.4 Politiske faktorer
Dette er "forholdets natur", hvor love først får relevans når de befinder sig i et bestemt forhold i
samfundet.
4.2.5 International ret
Her har territorier indflydelse, se kapitel 6. Når man vurderer menneskerettigheder, kommer
man ikke udenom hensyn til den internationale traktat
4.3 Fra retskilder til beslutning
Dette var en opsummering af hvilke retskilder man kan tage i betragtning, men det stor
praktisk betydning, hvilket materiale skal tages i betragtning. Når man skal lave en vurdering
er den juridisk arbejdsmetode sådan:
1) Hvilket materiale kan inddrages?
2) Hvilket materiale skal inddrages?
3) Hvilken betydning for bedømmelsen af det pågældende spørgsmål har det
inddragne materiale? (element fortolkning)
4) Hvor elementfortolkningen fører til forskellige resultater, hvilke synspunkter kan da
anlægges på de forskellige materiale typer og deres indbyrdes vægt? Hvis flere
resultater er mulige, hvilke synspunkter bliver så afgørende for valget mellem de
mulige? (politisk beslutning)
5

5. Grundlovsfortolkning DANSK FORFATNINGSRET
5. GRUNDLOVSFORTOLKNING
5.1 Indledning
Forfatningsretten kunne defineres ud fra en fortolkning af selve grundlovs teksten. Dette er
nok for snævert, da andre kilder også skal med i betragtning
5.2 Teksten
5.2.1 Indhold
Nogle af statens politiske organer, som folketinget er viet indgående opmærksomhed, mens
andre som domstolene kræver yderligere regulering
5.2.2 Alder
Den gældende grundlovs stammer fra 5. juni 1953. Dette er kun den seneste revision, fra den
første fra 1849, som har haft revisioner i 1866, 1915, 1920 og 1953.
Den danske grundlov er beholdt som en helhed, mens den amerikanske holdt i sin oprindelige
ordlyd, mens den har fået amendments som ikke blot supplerer men ofte ændrer den
oprindelige tekst. Grl § 12 har overlevet fire revisioner, regentens forhold står nu ikke længere
mål med regentens betydning.
5.2.3 Summarisk regulering
Adskillige af grundlovens bestemmelser indeholder en ganske kortfattet regulering af emner,
som er uhyre komplekse.
§ 73 søger at besvare i hvor høj grad dispositioner skal knyttes til grundloven.
5.2.4 International sammenhæng
Man kan ikke forstå al dansk lovgivning uden at se på andre landes forfatninger, da meget af
det er efter udenlandsk inspiration. Dette gælder magtfordelingsprincippet i § 3, som har
sammenhæng med den borgerlige revolution syd for grænsen i midten af 1700 tallet. Det
samme gælder §20 kapitel 41 som søger højere europæisk integration efter 2. verdenskrig
5.2.5 Grundlovens forudsætninger
Grundloven kan tage sigte om at skabe forandringer, men også blot skabe en ramme. Som det
står i § 71 kan kaution træde ind i stedet for varetægtsfængsling. Forudsætninger spænder et
meget bredt område, om man kan derfor ikke altid sige at de er bindende for offentlige
myndigheder.
5.3 Fortolkeren
Domstolene fortolker i Danmark som regel ikke grundloven, på samme niveau som i USA.
Forvaltningsmyndigheder, fortolker grundloven på den måde at de søger at harmonisere deres
lovforslag med love i Grl. I Grl findes der en række bestemmelser som søger at regulere
forvaltningsmyndighederne derimod.
Lovgivningsmagten er i sit daglige arbejde nød til at fortolke grundloven da den må lovgive med
hensyn til denne
Private har forsøgt at køre retssager ved at bruge grundloven.
5.4 Fortolkningssituationen
5.4.1 Forprøvelse
Er når et lovforslag sammenholdes med grundloven. Ofte vil det være sådan at der stilles
spørgsmålstegn ved et enkelt element i loven, som erstattes af et alternativ med samme
politiske indhold.
5.4.2 Efterprøvelse
Efterprøvelse af en lov, er generelt af mere vanskelig karakter, da der som regel ikke vil findes
et nemt alternativt lovforslag.
Efterprøvelse eller kontrol i kapitel 52, vil når den bruges give prestige tab til en offentlig
institution frem for den anden
Ved domstolsprøvelse, kapitel 57.2, er det en vurdering af om ikke regeringen har en mere
moderne virkelighedsopfattelse end det fortolkningssynspunkt, som domstolene kan påstå at
aflede af grundloven, men på den anden side har grundloven et bredere demokrativt flertal
end folketinget.
6

6. DANSK FORFATNINGSRET
5.5 Fortolkningens funktion
Grundlovstolkningen er uhyre vigtig, da grundloven kan sætte begrænsninger på lovforslag,
og dermed på de politiske mål, og samtidigt være meget vanskelig at ændre. Dermed har den
aktuelle fortolkning af grundloven stor vigtighed for lovgivningsmagten
Det har været praksis at ændre fortolkningen når man støder på konflikter, i stedet for at ændre
grundloven.
5.6 Fortolkningsprincipper
5.6.1 Forarbejder i fortolkning
Bliver ofte tilsidesat i aktuel fortolkning, da man har opfattelsen, at man "ikke skal lade sig
regere af de døde".
5.6.2 Forfatningsvirkeligheden
Fortolkningen tilpasser sig den politiske og sociale virkelighed vha. praksis og politiske faktorer.
5.6.3 Harmoniseringsprincipper
Ved en konflikt mellem loven og grundloven, kan det løses på den måde at loven tilpasses
grundloven, da grundloven er lex superior.
Men grundloven kan også tilpasses loven ved at ændre fortolkningen. Det er foreksempel sket
i loven om radio og tv spredning, som er i konflikt med ytringsfriheden, og i loven om
spærrereglen som er i konflikt med Grl § 32 om repræsentation.
Og det er efterprøverens rolle at se efter om lovgivningsmagten har ret i sin tolknings af
grundloven.
5.7 Enkelte fortolkningsorganer
5.7.1 Domstolene
Domstolene har et aspektkontrol, men de vil meget sjældent underkende en lov besluttet af
regeringen, da deres grundlovsfortolkning i sig selv ikke har en forfatningsretlig anerkendt
position. Domstolenes brug af grundloven er derfor mere af praktisk betydning end til at
underkende folktingsbesluttede love. Dette er for eksempel: lovfortolkning eller en
forvaltningsakt.
5.7.2 Lovgivningsmagten
Det har ingen mening at sige at lovgivningsmagten selv kontrollerer sin kompetence med
grundloven. Men derfor vil de alligevel kunne have en anden grundlovs fortolkning end
domstolene.
5.7.3 Konklusion
Konklusionen hos Zahle er at den teoretiske ramme for fortolkningen er den samme hos alle
myndigheder, men fortolkningssituationen har relevans for fortolknigsresultatet, om de enkelte
institutioner er villige til at samarbejde
5.8 Fortolkning og politik
Enhver fortolkning vil have en selvstændig karakter da grundloven er i knap form, og til dels
den høje alder, kombineret med dens brede formuleringer. Fortolkerens valg vil derfor ikke
altid være politisk, men har rig mulighed for at være det.
9. VÆLGERNE
9.1 Vælgerne i demokratiet
Vi lever i et repræsentativt demokrati, ved folketingsvalg. Vi har også direkte demokrati når
der er folkeafstemning på konkrete emner.
Afgrænsning af stemmeberettigede er inddelt efter 4 valgtyper: folkeafstemninger,
Europaparlamentet, kommunevalg, menighedsrådsvalg
Der er andre former for demokratisk påvirkning end gennem valget, nemlig ved forenings og
forsamlingsfriheden.
De politiske partier er diffuse » valget er ikke altid en tendens for holdning.
Før var der valgrets begrænsning ved: ÷ kvinder; ÷ husløse; ÷ umyndiggjorte; ÷ fattighjælps
modtagere. Derudover havde folk dengang lille interesse for valget. Det er meget anderledes
nu.
7

9. Vælgerne DANSK FORFATNINGSRET
9.2 Valgretten's betingelser
9.2.1 Fast bopæl
Man skal have sin faste bopæl i landet. Ved midlertidigt ophold i udlandet mistes den faste
bopæl i DK. Men loven er blevet lempet en del, og man kan nu være væk i op til 12 år, hvor det
stadigt vil anses for værende midlertidigt.
9.2.2 Valgrets alderen
Er siden 1978 er 18 år, det samme som myndighedsalderen
9.2.3 Umyndiggørelse
Umyndige personer kan ikke stemme. Dette kan personer under lavværgemål, og på sindssyg
hospitaler godt.
9.3 Kredsindeling
Indtil 1915 havde man enkeltmans kredse. Nu er kredsindelingen udvidet til amts- og
storkredse, og endnu grovere i 3 landsdele. Færøerne og Grønland er selvstændige
valgområder.
9.4 Mandattal og mandatplacering
Forholdstalsvalget sikrer at ingen stemmer går til spilde, men der er ingen kreds og der ingen
tilknytningsforhold som ved kredsvalget.
I DK har man valgt at lave en kombination ved at have 135 kredsmandater, og 40
tillægmandater fordelt på de enkelte stor- og amtskredse. Størrelserne af de enkelte kredse er
fordelt hver 5. år. Dermed ender det med at prisen for et mandat er forskelligt fra kreds til
kreds.
9.5 Kandidat opstilling
Man kan opstille i sin kreds eller i enhver kreds i sit amts- eller storkreds.
For at opstille for et parti, skal man godkendes af denne. Partier kan opstille kandidater
kredsvis eller sideordet (i flere kredsvalg). De kan også vælge at nominere deres kandidater i
stedet for at opstille dem efter alfabetisk rækkefølge. Dette vil afspejle sig på stemmesedlen,
samtidigt med at kandidater opstillet i kredsen vil være skrevet med "halvfed" i forhold til
storkreds opstillede.
9.6 Mandatfordeling
Spærregrænsen er en lov til at sikre stabilitet til regeringsdannelse: Man skal mindst have opnået
ét kredsmandat, man skal være over gennemsnittet for et kredsmandat i 2 landsdele, og man
skal have mindst 2% af de afgivne stemmer. De partier der bliver stoppet af spærregrænsen,
vil efter forholdsmæssig repræsentation have opnået mandat. Den er dog forenelig med
folketingsvalgloven, da man dengang havde enkeltmandskredse.
Kredsmandater gives efter hvor mange stemmer partiet fik i amts- eller storkredsen i forhold til
de afgivne stemmer. Tillægsmandater gives for at afbøde skævheder ved at sammentælle
stemmerne i landsdelen.
Kandidatudvælgelsen sker efter hvem der opnåede flest personlige stemmer, og derefter efter
partiprioriteringen.
9.7 Færøerne og Grønland
Færøerne har 2 mandater og det har Grønland også. De regnes hver for værende en kreds.
9.8 Valgets organisation
Valglisten skal udarbejdes af kommunalbestyrelsen så vælgerne automatisk er med. Man skal
senest den 18. dag før valget være tilflyttet kommunen. Senest 10. dage før skal kommunen
udsende valgkort, og man kan gøre indsigelse hvis man ikke har fået den. Korrektion af
valglisten kan foretages til og med valgdagen.
Afstemningen er hemmelig jf Grl § 31 stk. 1. Tilrettelæggelsen sker gennem valgbestyrelsen
udpeget af kommunalbestyrelsen, jf fvl §23
Optællingen skal foretages af indenrigsministeriet, i praksis af Danmarks Statistik.
8

10. De politiske partier DANSK FORFATNINGSRET
10. DE POLITISKE PARTIER
10.1 Partierne i forfatningen
Partierne er dominerende i det danske politiske liv, men er ikke repræsenteret i grundloven, da
en sådan lovbestemmelse ikke ville være særlig indholdsrig (som set i den vesttyske grundlov).
Politiske partier er organisationer, hvis formål er at virke for en programmatisk beskrevet
samfundsudvikling, og som opstiller kandidater med henblik på indvælgelse i Folketinget som
et middel ved virkeliggørelsen af dette program.
10.2 Indre Struktur
Partierne er som foreninger. Man bliver medlem som regel ved et alderskrav, og et ideologisk
krav + måske andre krav. Der hersker også en udmeldelses ret.
Partier er ofte bygget over lokale partier eller afdelinger. Partiledelsen er som regel valgt.
10.3 Partianmeldelse og kandidatopstilling
Betingelserne for at opstille til valg, er at man er repræsenteret siden sidste valg i Folketinget,
eller har fået underskrifter til opstilling i en størrelse af mindst 1/175 af antallet af afgivne
stemmer ved sidste valg (ca. 20.000) stemmer. Men her må spærregrænsen for en senere plads i
folketinget siges at være mere restringerede. Når et parti deltager i et valg kan der stemmes på
det.
A.Ross syntes at kandidater ofte er mere partifunktionerær end ideologisk betingede personer.
Partiet skal godkende en kandidat, før det kan opstille for det, i modsætning til loven fra før
1943, hvor enhver kunne opstille for et parti. Dermed er der en større organisation af den indre
struktur i partiet.
Det er nødvendigt at have en kandidat opstillet i en amtskreds eller storkreds for at partiet er
valgbart i kredsen. Partier opstiller ofte de kandidater efter hvad der er "sikre" kredse.
10.4 Partierne i folketinget
De kandidater der blev valgt ind i Folketinget danner en partigruppe. De fordeler
arbejdsdelingen ved at danne udvalg på generelle politiske ansvarsområder.
Der hersker partidiciplin, kandidater skal følge partiers ønsker. De må fx ikke opstille
lovforslag uden godkendelse. Dette sikrer stabilitet i regeringsforhandlinger og aftaler partier
imellem.
Folketings gruppen er central i de politiske drøftelser. Enkelte medlemmer af grupperne kan
sanktioners hvis de ikke adlyder partidiciplinen, fx ved at gøre det svære at opnå
ordføreskaber og udvalgsposter.
i forholdet parti - gruppe er tendensen at det selvstændige gruppe i højre går mod en
folketingsgruppe underlagt partiet på venstrefløjen.
10.5 Partiernes forfatnigsretlige stilling
De vil hovedsageligt blive betragtet som private organisationer.
Der skal være en indbyrdes lighed mellem medlemmerne, og en lighed ved flere partier, så alle
nyder samme ytringsfrihed.
Finansiering sker for en stor del gennem indskud fra anonyme. Men det vides at
arbejdsmarkedsorganisationer giver store indskud. Det er problematisk i de tilfælde hvor
medlemmer af disse arbejdsmarkedsorg. er tvunget ind og dermed tvunget i deres
"foreningsfrihed" Denne indfangelse af tilskud sker gennem brancheorganisationer og faglige
foreninger med eksklusiv aftale på en arbejdsplads.
Der er desuden offentlig støtte til partigrupperne: vederlag + bistand + betalt sekretær. Og ved
lov nr. 940 af 23.12.1986 10kr årlig støtte til folketingsrepræsenterede partier; fordelt ved 5 for
folketingsvalg, 3 for kommunalbestyrelsesvalg, 2 kr. for amtsrådsvalg.
10.6 Andre organisationer
Individer kan få en politisk indflydelse, hvis de repræsenterer en økonomisk faktor af national
interesse, som fx A.P. Møller og undergrunden; Skibsværfter og afskrivningsregler
Organisationer giver større indflydelse med afkald på særinteresser. Organisationer kan
opdeles på økonomiske og ikke-økonomiske og myndigheds organisationer.
Hermed er sondringen mellem privat og offentlig så at sige faldet bort
9

11. Folketinget DANSK FORFATNINGSRET
11. FOLKETINGET
11.1 Indledning
De øverste statsorganer er: Folketinget, regenten, ministrene, og domstolene. Vælgerne er med
da de kontrollere Folketinget, og er selvstændige ved valg. Folketinget drøfter politik, og er
dermed et bredt alsidigt forum for den politiske diskussion.
11.2 Konstitution
Indenrigsministeriets valgbreve. Efter et valg udsender Indenrigsministeriet valgbrevene. De
er den sidste kontrol på valget. Men Folketinget har ret til at foretage revision af optællingen
og Indenrigsministeren skal overholde denne. De har dermed myndighed til at tilbagekalde
valgbrevene. Efter Folketinget har startet sin mødevirksomhed er det ikke længere muligt at
tilbagekalde valgbrevene.
Folketingets prøvelse. Jf. fvl §88, kan alt vedrørende et valg klages til Folketinget. Dette
gælder: Kredsen af valgberettigede; forkert behandling af partianmeldelse; stemmesedlens
udformning. Folketinget er det øverste organ i valgspørgsmål.
Indenrigsministeriet er kun en foreløbig myndighed i spørgsmål om: Stemmefortolkning,
afstemningsforhold, opgørelse af valget.
Retskildegrundlaget er grundloven og folketingsvalgloven, og Folketingets beslutninger på
valgspørgsmål må ikke være fri eller politiske, dette er et dilemma, men det ville det også være
ved overdragelse af kompetence til domstolene.
Folketinget sættes. Det mødes efter grl§35stk1 kl. 12.00, 12 søgndage efter valgdagen.
Folketinget kan fremskynde dette hvis det skønnes nødvendigt.
Der vælges en midlertidigt formand for Folketinget, hvor valgansvarlig er senior i medlemskab
af Folketinget. Kompetencen er begrænset til valgprøvelsen medmindre meget vigtige
spørgsmål, som ikke kan vente trænger sig på. Men det er blot den almindelige prøvelse som
skal overstås og ikke den om specifikke medlemmer.
Efter valgprøvelsen vælges den rigtige formand og op til 4 næstformænd, og Folketinget har nu
fuld kompetence.
11.3 Valgbare
Det er Folketingets afgørelse, og udgangspunktet er Grl §30, hvor enhver som har valgret har
valgbarhed. Men der hersker derudover et værdigheds kriterium, hvor man kan blive
uvalgbar, hvis man er straffet eller har begået en uværdig handling.
Strafansvar, hvis man er blevet straffet for en handling, og dermed ikke blot begået handlingen
kan man miste valgbarheden.
Uværdig, for Folketinget som institution og som uværdig som medlem. Men det har intet
kriterium tilfælles som værdighedkravet for kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Almindeligt omdømme, men det skal være en objektiv vurdering, og ikke begrundet med en
bestemt politisk observans.
Almindelige synspunkter, handlingen skal vurderes, da der ikke findes nogen fast grænse.
Praksis har vist at bøde og hæfte ikke er tilstrækkelig for at udelukke personer for valgbarhed,
det fængselsstraf derimod. Ved de almindelige skattesag og færdselssager skal der være et
forsætligt forhold, fx højere promille eller omgåelses af skatteloven for økonomisk vinding.
11.4 Folketingetsperiode
Valgperioden er på 4 år efter Grl §32 stk1, men kan afkortes da regeringen efter Grl §32 stk2 til
enhver tid kan udskrive valg. Mandater bortfalder ved et nyvalg, men der skal altid eksistere
et Folketing, men i tidsrummet mellem valgets afslutning til der er fundet de nye medlemmer
ved man ikke af hvad Folketinget består.
Tidspunkt for mandatets bortfald, dilemmaet er om man ved uroligheder og problemer med
at indsætte Folketinget efter nyvalg, skal lade det gamle bestå (hvilket måske var hensigten
med urolighederne), eller skal opløse det gamle og vente til det er muligt at indsætte det nye
Folketinget. Det er her vurderet at landet aldrig må lades uden Folketinget.
Det nye mandat, starter ved godkendelse af valget; medlemmers vederlag fremgår af fvl§109
stk. 1 og regnes fra valgdagen, og afslutter i den måned af nyvalg; Immunitet er et dilemma og
behandles i kapitel 53.
10

12. Regeringen DANSK FORFATNINGSRET
Folketingsåret, åbner første tirsdag i oktober efter grl§36, stk1, hvorefter Folketinget sættes på
ny, stk. 2. Ved åbningen holder statsministeren en åbningstale.
Der gælder et diskontinuitetsprincip, så alle ikke vedtagne lovforslag højst kan ligge og rådne i 1
år.
Hvis folketingsåret falder med et valgår vil folketingsåret bestå af 2 samlinger.
11.5 Folketinget plenum
Plenum er Folketingets arbejde, det kan måde ved indkaldelse ved nyvalg 12 søgndage efter
valgdagen, eller regeringen kan indkalde før hvis det er nødvendigt. Ellers kan regeringen kun
indkalde Folketinget gennem formanden. Denne har indkaldelses pligt hvis statsministeren
eller 2/5 af Folketinget ønsker det. Lovforslag kan alle stille.
Der skal være en dagsorden for mødet, og udenfor dagsorden kan intet diskutteres, men efter
ffo§32 stk3 kan formanden når som helst indkalde til møde. Ugeplaner udgives som regel om
fredagen for hvad næste uge skal handle om, mandagen er som regel ikke mødedag
Beslutningsdygtig er Folketinget efter Grl §50 når ½ af medlemmerne deltager i afstemningen
(neutrale stemmer tæller også med som deltager). Der behøver ikke at være ½ af
medlemmerne til de forudgående lovslagsforhandlinger. Forhandlingerne skal formanden
efter ffo§§4+5 sørge for sker i god orden, og er alle møderne er kun for folketingsmedlemmer
Møderne er offentlige, men må godt være lukkede, og de må godt smide tilhørere ud
Vedtaget er et forslag ved flertal for.
11.6 Folketingsudvalg
Stående udvalg består altid og er ikke nedfældet pga. aktuelle sager. Deres sagsområder kan
følge ministerierne eller andre som fx Grønland. Udvalgsmedlemmerne bliver valgt efter
forholdstals valg, små partier har derfor tendens til at slå sig samen for at opnå repræsentation.
Udvalgsmedlemmerne har ofte sektor interesse. Udskiftning af medlemmer pga. sygdom
o.lign er almindeligt og tilladt.
Udvalgene vælger selvstændigt formand og næstformand. Beslutningsdygtig er udvalget når
over halvdelen af dets medlemmer er til stede. Særtilfælde er Finansudvalget hvor tomme stole
tæller med, og Markedsudvalget hvor beslutningsdygtigheden altid eksistere og et
regeringsforslag godkendes ved simpelt flertal.
Der er ikke tavshedspligt, men hemmeligholdelse kan besluttes under straffeloven §152 stk.1
Særlige udvalg er som regel midlertidige
Deres opgaver er almindelig politisk kontrol af deres sagsområder, "almindelig del". Men de
deltager også i lovprocedurer.
De får information ved spørgsmål til ministre, deputationer og ved samråd med minister og
dennes ansatte. Ministerens ansatte er ministeren ansvarlig for under "ministerens ansvar".
Lovforslag fra udvalg kaldes betænkninger, alt andet fra dem er beretninger.
Deres retlige grundlag ligger i ffo §7 stk1, eller ved en speciel lov om netop det udvalg.
Udvalgene er både rådgivende, men kan også være besluttede som Finansudvalgets
bevillingskompetance.
11.7 Folketingets valg af medlemmer til nævn og råd m.v.
Folketingets arbejde i plenum og udvalg suppleres af forhandlingsdelegationer, nævn og råd.
Folketinget vælger et kollegialt organ efter forholdstals valg. Det kan bestemmes at kun
folketingsmedlemmer må deltage eller kun ikkefolketingsmedlemmer som i DR bestyrelsen og
ombudsmanden. Det kan endvidere være half&half som i Det etiske Råd.
Mere integrede organer er statsrevisorer, parlamentariske kommissioner, et tilsyn med
administrativ frihedsberøvelse, Grl §71 stk. 7
12. REGERINGEN
12.1 Regering og ministre
Regeringen er samtlige ministre under statsministerens ledelse. De er udviklede fra monoarkens
rådgivere. Før parlamentarismen var samarbejde mellem regent, Rigsdag og regering
nødvendig. Nu er regeringen udelukkende afhæng af Folketinget.
11

12. Regeringen DANSK FORFATNINGSRET
12.2 Regeringsdannelsen
Grl§14 fra 1849 giver regenten den kompetencen til at udnævne regeringen og dermed have
kontrol med denne. Grl§15 fra 1901giver derimod Folketinget retten til at styre
regeringsdannelsen ved at give dem mulighed for mistillidsvotum. Der er hermed et
kompetence problem som er løst ved at regenten aldrig udnævner en regering, medmindre han
ved at Folketinget ikke i forvejen vil give et mistillidsvotum til denne af regenten udpeget
regering.
Ved mistillid til en fagminister vil denne i praksis indsende sin afskedsbegæring inden
afskedigelsen. Et mistillid til statsministeren levner regeringen et andet alternativ: at udskive
valg. Herved er det befolkningen til at bestemme hvilken af konflikt fløjen der skal have flertal.
Ved mistillid behøvet det ikke at være et samarbejdsdygtigt alternativ, blot være et negativt
flertal. Men flertallet må ikke være splittet i sin mistillid, den skal nævne samme grund som
argument for mistilliden.
Hvis regeringen har parlamentariske vanskeligheder, ved at den ikke kan få et lovforslag
vedtaget, er dette ikke ensbetydende med et mistillidsvotum.
Hvis der efter et valg er et flertal andet end regeringen som ønsker at danne regering, så vil
regeringen pligtmæssigt skrive en afskedsbegæring.
Regenten kan ikke afvise en afskedsbegæring og kan ikke selvstændigt afskede regeringen
uden dennes begæring. Hvis Folketinget har modtaget et mistillidsvotum, uden at det skriver
sin afskedsbegæring, nærmer situationen sig en forfatningsretlig nødsituation, og jf A.Ross
Dansk statsforfatningsret 1980 s. 431 vil det være muligt med en regeringsdannelse uden
begæring.
Fungerende ministre har i overgangsalderen kompetence kun på rutine opgaver, andre
opgaver er i bero indtil en ny regering er udnævnt (grl§15,stk2)
12.3 Materielle kriterier for regeringsdannelse
Det er efter grl§15 afledt at regenten ikke må udpege en regering hvor et mistillidsvotum
forventes. Men sandsynligheden for en sådan er ikke direkte målbar, og det efterlader et stort
tomrum af ureguleret kompetenceudøvelese.
Det forventes også at der bliver udskrevet en arbejdsdygtig regering der oftest har et flertal til
sine lovforslag, og denne forventning er den effektive indskrænkning af regentens skøn.
Den nye regering må ikke have et flertal imod sig, og skade have en større tilslutning fra
Folketinget, helst være en flertals regering. Fremtidige meningsmålinger og sammensætningen
af den gamle regering har ingen indflydelse på hvordan den nye regering skal sammensættes.
12.4 Konstitution af en regering
Aktørerne er: regenten; den afgående, fungerende statsminister; partiernes repræsentanter; en
forhandlingsleder.
Før var det udelukkende regenten som designerede regeringen, senere indførte man en
rådgivning med partierne og den fungerende statsminister.
I dag skal der udnævntes en forhandlingsleder af Folketinget som derved får et mandat.
Partierne skal tilkendegive deres stilling i regeringsdannelsen. Regentens optræden,
udformning af mandater og udpegningen af forhandlingslederen er den fungerende
statsministers ansvar.
12.5 Regeringsproceduren
Oprindeligt fandtes statsrådet, hvor regeringen mødtes under forsæde af regenten, men dette
organ har mistet sin indflydelse i dag. Ministerrådet er helt uden betydning, da det ikke har
været brugt siden 1866. Men det er disse to råd som er nævnt og beskrevet i grundloven.
Ministermødet er ikke lovgivet i grl., men er den vigtigste offentlig retlige organ. Den afholdes
som regel om tirsdagen med hvor alle ministre deltager i det lukkede møde, kun en
tjenestemand fra statsministeriet er udefrakommende med, da denne skal skrive referatet.
Dagsorden er skabt ved at de forskellige ministre indmelder i løbet af ugen. Alle politiske og
højere administrative opgaver bliver taget stilling til her.
Ministerudvalgene er underlagt ministermødet og er til for at lette byrden for denne. Det er
samtidigt et organ udover begrænsningerne af ministerierne og skaber altså her muligheden
for samarbejde mellem ministrene.
Ministeren er ansvarlig for sit ministerium. Det er blevet hævdet at ministeren varetager en
dobbeltfunktion: regeringcentraladministrationen; politikforvaltning. Disse er Zahle ikke
enig i; men jeg mener alligevel at se en konflikt, da det kan tænkes at en minister bliver sat til at
forvalte love han principielt er imod.
Zahle ser en konflikt mellem ministerens partipolitikforvaltningspolitik. Dvs. at hans
arbejde i en kommunalbestyrelse kan blive påvirket af partiet, så får men et parti på posten i
stedet for en minister.
12

13. Regenten DANSK FORFATNINGSRET
12.6 Ministerens personlige stilling
Ministeren er uafhængig af andre ministre og principielt af statsministeren også. En ministers
cirkulærer antages at være en regeringsbeslutning.
Statsministeren har beføjelser til at hyre og afskedige fagministre, under parlementaristisk
kontrol ved mistillidsvotum.
Ministeren behøver ikke at være medlem af Folketinget, men hvis han ikke er så mister han:
÷ immunitet; ÷ stemmeret til Folketinget; ÷ valgbarhed til Folketingets udvalg og kan således
kun blive hørt i disse ved indkaldelse.
13. REGENTEN
I Danmark har regenten mistet sin politiske betydning på trods af det som er skrevet i
Grundloven, dette er som følge af den politiske udvikling, og regenten er derfor kun behandlet
relativt lidt som organ.
13.1 Regentens tiltræden
Tronfølgeren er bestemt iflg. tronfølgeloven, arveretten kan mistes hvis tronarvingen gifter sig
uden regents samtykke.
Arverækkefølgen er prioriteret efter: Kønsprincippet, aldersprincippet, liniealprincippet,
generationsprincippet.
Kongen over Danmark må ikke samtidigt, uden Folketingets samtykke være regent i andre
lande. Dette gælder ikke for regentens ægtefælle, men dog i praksis alligevel pga. prinsesse
Anne Marie som ved sit ægteskab med den græske konge gav afkald på arveretten.
Kønsprincippet er retfærdiggjort, ved at den sikrer at der ikke sker en personalunion.
Regenten skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke.
13.2 Regentens fratræden
Sker hvis regenten ikke opfylder ovenstående betingelser, altså: regenten ønsker at regere
andre lande uden Folketingets samtykke, ikke tilhøre den rette religion, indgår ægteskab uden
samtykke. Han har endvidere mulighed for helt af egen vilje at abdicere.
Regenten vil kunne afsættes, såfremt han menes at have handlet udenfor almindelig politisk
korrekthed, eller at hans ægteskab skaber mulighed for fremmed indflydelse. Tronfølgeretten
er ikke nogen beskyttet retsposition. Tronfølgeloven kan kun ændres ved grundlovsændring.
13.3 Rigsforstander
Såfremt en regent ikke har mulighed for at udføre sit hverv, fx pga. bortrejse, så kan en
rigsforstander træde i regentens sted.
13.4 Regentens forfatnigsretlige stilling
Regenten indtager en særlig stilling i sin retssikkerhed, han er nemlig:
1) Ansvarsfrihed, så han kan ikke frihedsberøves, endvidere kan der ikke ske
tvangsudøvelse mod ham eller hans ejendele. Men regenten forventes alligevel at
adlyde den danske lov.
2) Han er fredhellig, og det viser sig dermed i skærpet strafansvar for angreb på
statsoverhoved, strfl§§ 112, 113stk2, 115stk1
3) Myndighedsalderen er også 18år, men den har altid været sådan
4) Civillisten, er betegnelsen for den apanage som regenten modtager fra staten.
Også andre medlemmer af kongehuset indtager en særstilling indenfor retssikkerheden.
13

14. Forvaltningen DANSK FORFATNINGSRET
14. FORVALTNINGEN
14.1 Indledning
Forvaltningen kan være organisation, dvs. personer, eller det kan være funktionelle aspekter af
forvaltningen der undersøges, altså forretningsgangen
14.2 Et begreb om forvaltning
Det er nu søgt at finde fællestræk for at komme til en definition af forvaltningen ved en positiv
definition:
De ydre resultater: som er ydelser, opkrævning, og retlig regulering. Men dette er ikke
fyldestgørende da, domstole også kan pålægge borgere at betale erstatning.
Forvaltning er et hierarki under den udøvende myndighed. Det vil sige at alle forvaltede
myndigheder er underlagt regeringen. Råd og nævn bliver mere tvivlsomme, men de er stadig
til for at varetage regeringens funktion. Derimod vil kommunerne falde helt udenfor denne
definition, da de ikke er underlagt regeringen, de er selvstændige fra denne efter grl §82, men
er stadig en forvaltene myndighed.
Ansættelses kompetencen ligger hos regeringen eller anden offentlig myndighed. Men her vil
domstolene igen falde udenfor, da de er ansatte af regeringen, men ikke er en forvaltene
myndighed.
Der findes ingen positiv dækkende definition, kun en negativ. Her regnes alle myndigheder for
værende forvaltene, med undtagelse af Folketingen og domstolene. Til disse to er også alle
tilknyttede organisationer som vælgerne og partierne og administration af de to myndigheder.
14.3 Forvaltning organisation
Valg legitimere de offentliges beføjelser. Valgloven er anderledes for kommunen end for
Folketinget. Man skal have fast bopæl i kommunen, men man behøver ikke at være
statsborger, blot man har boet i kommunen i mindst 3 år op til valget. At man er værdig bliver
afgjort, ikke af kommunalbestyrelsen, men af valgbarhedsnævn. Borgmesteren er enemands
regering og kan ikke afsættes.
Forvaltningspersonale bliver ansat ved almindelig bureaukratisk ansættelse, og det legitimeres
ved valget.
Forvaltningen er inddelt med en række uafhængige chefer (som dog ofte skal samarbejde), og et
hierarki under disse.
Forvaltningen er sektoriseret efter problemområder. Der kan endvidere ses på uafhængigheden
indenfor de enkelte sektorer.
Den geografiske kompetence er delt op i stat og kommune. Men den er ikke altid lige klar, da der
findes statslige lokaladministration.
14.4 De offentligt ansatte i politik
Politikerne får det meste af deres information gennem de offentligt ansatte, og de spiller derfor
en politisk rolle, især da de er så mange som 800.000, og også har vidt forskellige meninger.
Der findes en meget regulering om i hvilket omfang de offentliges har ret til at deltage i politik,
og hvordan dette skal gøres. Mange er organiserede i sagkundskabsorganisationer.
15. DOMSTOLENE
15.1 Indledning
Er efter grl §3 den dømmende magt i DK, og efter §64 er den sikret uafhængighed.
15.2 Domstolsbegrebet, definition.
Appel til Højesteret for en myndighed giver denne domstolsstatus. Hvis en domstolsafgørelse
bringes til en anden kaldes det en appel. Kritik: så falder myndigheder som Rigsretten
udenfor.
14

15. Domstolene DANSK FORFATNINGSRET
Uafhængighed. Hvis en myndighed er uafhængig efter grl §64, så er det en domstol.
Kritik: dette bider sig selv i halen, da det så er grl som skaber domstolene, og ikke at domstolen
eksisterer i forvejen og grl. garanter dem rettigheder
Historisk udgangspunkt. Der eksisterer en domstol efter den gængse opfattelse skabt gennem
historien hvis myndigheden indeholder følgende 5 punkter:
1) Løser konflikter mellem personer eller offentlige myndigheder og personer
2) At myndigheden er neutral
3) Den skal være uafhængig af regering og administration
4) Dens medlemmer har en juridisk fagkundskab
5) At dens sagsbehandligsregler er egnede til at fremkalde en selvstændig og alsidig
belysning af sagens retlige og faktiske elementer.
Hermed undgås det at Rigsretten falder udenfor fordi der ikke er appel til Højesteret. Men
ankenævn er mere tvivlsomme, da de også kunne opfattes som en del af forvaltningen.
15.3 Forskellige domstole
Almindelige domstole har kompetence på alle sager, hvor afgørelsen ikke er er henlagt til særlige
domstole, som Sø- og Handelsretten, Arbejdsretten.
Ved politiske lovovertrædelser skal nævninger indføres efter grl §79 stk. 2, retspraksis for
bedømmelse af politiske sager er: sager som efter deres karakter er rettet mod politiske organer
som fx spionage.
Lægdommere skal medvirke i strafferetsplejen efter grl §65 stk2, men det overlades til
lovgivningsmagten at afgøre hvornår de skal bruges, det samme gælder nævninge, men disse
bliver i praksis ikke brugt.
De faste dommere suppleres derudover også af sagkyndige dommere som i sø- og handelsretten,
og i beslutninger om fjernelse af et barn fra hjemmet.
Interesserepræsentanter medvirker også i boligretten, og i arbejdsrettten ved varsling af
afskedigelser i større omfang.
15.4 Dommere som tjenestemænd
Betingelserne er a) at de er statsborgere, og b) at de er cand.jur.
Tilsyneladende er det justitsministeren der udnævner, men det er med stort samarbejde fra
dommerstanden og navnlig retspræsidenten hvorunder den ledige stilling hører. Han laver en
indstilling til justitsm. som næsten altid vil blive fulgt.
Dommerfuldmægtige skal være cand.jur'er og de vil blive benævnt retsassessorer når de har nået
det højeste løntrin. Fuldmægtige er bemyndigede til foged-, skifte-, og notarialforretninger.
Ikkejurister kan meddeles bemyndigelse til at udføre de samme sager + tinglysning og
faderskabssager hvor der ikke er tvistigheder.
Konstituerede dommere kan udnævnes ved forfald af en fastdommer eller mens der er
embedsledighed. De kan udnævnes af landsretspræsidenten, dog ikke ved større byretter hvor
en kollega må træde til.
De konstituerede dommere er internt uafhængige af den bemyndigede dommer og af den faste
dommer som den konstituerede afløser. En afgørelse som han træffer må appelleres, hvis
parterne er utilfredse med afgørelsen.
15.5 Praksis ved udnævnelse og avancement
Karakteristisk er det at rekruttering forgår efter følgende mønster: fuldmægtig i
justitsministeriet eller byretten, dommer i byretten, dommer i landsretten, dommer i højesteret.
Dermed er der overvejende mange som startede i justitsministeriet i Københavnsbyret, i Østre
landsret, og i højesteret. For øjeblikket er alle dommer i højesteret tidligere ansatte i
justitsministeriet.
15

16. Internationale organisationer DANSK FORFATNINGSRET
16. INTERNATIONALE ORGANISATIONER
Principielt har der været en klar adskillelse af den nationale og internationale ret, og den
internationale blev først anvendelig ved inkorporering i dansk lov. Med det øgede samarbejde mellem
lande er der nu en klar tendens til at også love som ikke er inkorporet, men ved en særlig lov tilsluttes
dansk lov, eller simpelthen bare ved at acceptere den internationale ret, og dermed etableringen af en
supranational myndighed.
17. FUNKTIONSTEORI - MAGTFORDELINGSLÆREN
17.1 Indledning
Vi har først beskæftiget os med institutionerne og nu kommer samspillet mellem dem.
Dette drejer sig om de statsteorier der blev fremstillet af Ch. Montesquieu, og dem som hersker
i samfundet i dag som er forskellige på de spørgsmål som de ønsker besvaret.
17.2 Magtfordelingslæren
Der skal være en adskillelse mellem den lovgivende og den udøvende magt, derudover skal
den dømmende magt holdes neutral. Der skal være en gensidig kontrol af hinanden.
Det har fået en stor politisk betydning i den statsforfatninger der kommer senere la i USA, men
de har altid været i en modificeret form da Montesquieu's teori var afhængig af en bestemt
social og politisk baggrund, som var den at artistokratiet og borgerne var bange for den
enevældige konges indflydelse på lovgivningens processen.
Det vigtige er at den lovgivende magt må blive den udøvende og at den dømmende skal holdes
neutral.
17.3 Magtfordelingslæren i dansk ret
Er stadfæstet i grl§3 af 1953. Men Zahle ser 3 primære problemstillinger for forfatningsretten:
1) Lov - dom. Er lovgivningsmagten begrænset af den dømmende magt, hvilke
beføjelser har den til at sikre sig at den er lovgivende og at domstolene ikke blot
fortolker lovene efter eget forgodtbefindende.
2) Lov - forvaltning. Er der et problem at kongen både er den udøvende og også
deltager i lovgivningsarbejdet? Dette svarer Zahle klart bekræftende.
3) Den dømmende magt. Har den en grundlovssikret kompetence?
Det eneste som er sikkert er at Folketinget har fået lovhjemmel efter grl§3.
Legalitetsprincippet er søger at finde hvornår en myndighed har ret til at udøve sig myndighed,
siden det jo er langt fra alle myndigheder som er nævnt i grundloven.
Det retspolitiske princip er at et organ ikke kan overtage eller få en funktion fra en anden
myndighed, uden at dette rejser betænkeligheder iflg. Ross.
Zahle vurderer at Montesquieu's statsteori ikke helt er aktuelt mere, da det ikke længere drejer
sig om et aristokratiets kritik af enevælden. I dag er problemet at skaffe demokratisk
legitimation for beslutninger som træffes udenfor Folketinget.
De paragraffer i grundloven som ikke længere er aktuelle er omformet så de ikke længere er til
at genkende som deres oprindelige funktion, eller de har helt mistet deres betydning.
17.4 Offentlig virksomhed
Domstolsforvaltningen har fået forsvindende få sager i sammenligning med forvaltningen.
De statslige organer skal afspejle de sociale og politiske kræfter i det aktuelle samfund.
16

18. Lovens indhold DANSK FORFATNINGSRET
18. LOVENS INDHOLD
18.1 Lovgivende magt
Der findes ingen begrænsninger på hvad den lovgivende forsamling kan lovgive om, der er
kun en negativ afgrænsning, ved at fx menneskerettighederne sætter en begrænsning, og at
ejendomsretten er ukrænkelig (ved ekspropriations skal der ydes fuld kompensation.)
En lov i dansk forfatningsret betyder enhver retsakt tilbleven af lovgivningsvejen, uanset dens
indhold.
18.2 Lovens nødvendighed
Det drejer sig om Legalitetsprincippet, til hvilke statshandlinger skal der være hjemmel i en
lov, og hvornår er det dermed forbudt at delegere afgørelser til domstolene eller forvaltningen.
18.3 Lovkraft
Hvilken lov er vægtigst ved sammenstød mellem love: Grundloven; Lov; forskrifter fra
Folketinget; forskrifter fra anden myndighed. Derudover vil en ny lov annullere en gammel
ved konflikt, og en forskrift med hjemmel i grundloven er vægtigere end en almindelig lov.
18.4 Hvor detaljeret skal der lovgives
Noget bliver lovgivet meget detaljeret, andet kun løst og givere videre kompetence til anden
myndighed. Det er ikke altid bestemt af at dette er den bedste løsning, men ofte af hvad der
kan skabes flertal for i Folketinget og hvad der er aktuelle diskussionsemner.
19. FORBEREDELSE AF LOVFORSLAG
19.1 Indledning
Følger proceduren: forslag, drøftelse, stadfæstelse, offentliggørelse. Interessen for dette
område skyldes at loven bliver meget nemmere at tolke med det foregående materiale forud for
loven. .
19.2 Lovforslagets tilblivelse
Ideen. Kan være fremstillet af et parti eller af en MF'er. Baggrunden for forslaget kan komme
fra private organisationer, ministeren, eller en fx en international traktat. Ideen for
nødvendigheden af en lov kan undersøges personelt, socialt, eller indholdsmæssigt.
Udkast af loven. Der kan nedsættes en lovkommision, enten ved lov, minister eller Folketings
afgørelse. Kommissorium'et afgrænser lovområdet og opgaven.
Kommissionen bliver sammensat af: offentlige ansatte, medlemmer af politiske partier,
repræsentanter fra organisationer, sagkyndige og andre personlige medlemmer. De offentligt
ansatte har sine overordnede instruktionsbeføjelser. Partirepræsenanter udgår medmindre der
ikke ønskes den store debat senere ved behandling i Folketinget. Organisationerne har ingen
regler for deres repræsentation. De sagkyndige handler for dem selv, personligt; men vil oftest
ikke være fast tilknyttet kommissionen, men blot brugt som eksperter på området.
Ligstilling er vigtig i kommissionen efter loven fra side 247. Efter denne skal myndigheder
eller organisationer som er blevet bedt stille en repræsentant, stille med både en mand og en
kvinde, medmindre en mangel herpå er særligt begrundet. Ministeren skal så tage hensyn til
denne lov når han sammensætter kommissionen.
Kommissoriet, er rammerne for dets arbejde og det forventes at overveje kommissoriet i sin
fulde bredde.
Betænkning, bliver trykt hvis ministeren ønsker det. Men vi må ikke glemme at kommissionen
handlede uafhængigt af ministeren efter den var nedsat.
Lovforslag uden kommission, er det sædvanlige, og lovforslaget bliver så blot forberedt
internt.
17

20. Folketingets behandling af lovforslag DANSK FORFATNINGSRET
19.3 Høring
Efter at lovforslaget er udarbejdet sendes det til høring i de berørte myndigheder og
organisationer. Der findes ingen regel for hvilke organisationer lovforslaget skal sendes til,
men det er sædvane i Danmark at det sendes til alle organisationer som forslaget vil berøre i
noget omfang af betydning.
Det er sket at høringen har fundet sted efter at lovforslaget er fremsat; enten for at spare tid,
eller for at have en friere debat i Folketinget.
19.4 Det ministerielle lovforslag
Er en revidering af kommissions forslag, og er ændret pga.: 1) høringen som har fundet sted, 2)
partiet/regeringen politik, og hvad de kan få flertal for i Folketinget.
Slutteligt skal det godkendes som forslag på et ministermøde, og slutteligt formelt i statsrådet.
19.5 Folketingsmedlemmers lovforslag
Sker udenom ministerierne, men skal pga. partidiciplin godkendes af partiet.
19.6 Lovforslagets udformning
Lovteksten er inddelte efter: formål, materielle regler, myndigheder, straf og ikrafttræden.
Bemærkningerne er opdelt efter: almindelige, og bemærkninger til enkelte bestemmelser.
Bemærkningerne er vigtige for senere lovfortolkning, og kan blive vejledende for domstole. De
finansielle konsekvenser skal stå i de almindelige bemærkninger.
Et lovforslag skal igennem justitsministeriets lovafdeling, for kontrol af opstilling, og gennem
Finansministeriet for kontrol af de økonomiske konsekvenser. Men man kan ikke afvise en lov
fordi den ikke har været igennem lovafdelingen.
19.7 Lovforberedelsens betydning
Forberedelses proceduren er ikke lovgivet men baseret på praksis, og nogle vejledninger og
cirkulærer. Men forberedelserne har alligevel stor indflydelse og konsekvens, og det er derfor
at mange interesse organisationer sætter ind her, før lovforslaget er til debat i Folketinget.
Forarbejdet kan få indflydelse på den senere lovtolkning, men andre gange ikke når noget
særligt taler herfor.
20. FOLKETINGETS BEHANDLING AF LOVFORSLAG
20.1 Fremsættelsen i Folketinget.
Præsentation. Lovforslag kan stilles af enhver MF'er. Fremstilles ved at anmode formanden,
hvorefter forslaget trykkes i Folketingstidende under forhandlingerne, eller den bliver
fremstilles mundtligt i Folketingssalen.
Afvisning. Et lovforslag kan afvises ved a) ikke at passere den lovtekniske kontrol, b)
Grundlovskontollen som udvalget for forretningsorden står for, hvor loven kontrolleres ikke at
stå i modstrid med grundloven; c) Ordenskontrol, eller værdighedskontrol som formanden
foretager, men dette er absolut ikke anbefalelsesværdigt at benytte denne, da man hermed
giver en utilsigtet magtbeføjelse til formanden.
Tidspunktet. Lovforslaget skal stilles i Folketingets mødetid, kun finansloven er undtaget. Da
alle love skal være færdigbehandlede inden sommerferien, er der sat en frist for fremsættelsen
af lovforslag til 15-FEB for at den kan nå ab blive færdigbehandlet.
Pligten til at fremsætte lovforslag. Gælder for a) Finansloven b) Revisionsbestemmelser, hvis der
i en lov er en sådan skal der fremstilles et forslag til revision inden dennes udløb; c) ved en
Folketings beslutning kan regeringen tvinges til at udarbejde et lovforslag i overensstemmelse
med Folketingets beslutning om retningslinierne for lovforslaget.
Betydningen af fremsættelsen. Forslagsstilleren kan kræve at lovforslaget bliver behandlet
senest 5 mødedage fra fremsættelsen. Fremsættelsestalen kan have betydning for tolkningen af
loven. Om forslaget bliver vedtaget kan ofte ses på hvem der fremstiller forslaget. Den skal
som regel være fremstillet af regeringen eller af regeringen i samarbejde med andre partier.
18

21. Stadfæstelse af lov DANSK FORFATNINGSRET
20.2 Første behandling i plenum
Formålet med denne behandling er "ud fra principielle synspunkter uden nærmere
gennemgang af enkeltheder". Der tages herudover beslutning om at sende forslaget videre til
udvalgsbehandling og 2. behandling i plenum. Selvom sandsynligheden for vedtagelse af
loven er meget ringe bliver den oftest alligevel stillet videre til 2. behandling.
20.3 Udvalgsbehandling mellem første og anden behandling
Ved 1. behandling kan det besluttes at sende forslaget videre til behandling i et stående udvalg.
Her vil der ske:
En politisk drøftelse for at finde det nødvendige flertal.
Hvis en minister får vidtgående beføjelser ved lovforslaget, er udvalget stedet for at undersøge
beføjelsernes omfang og konsekvens.
Den kan komme med ændringsforslag, med det formål at søge at finde et flertal for forslaget.
Udvalgets arbejde afsluttes med en betænkning eller en beretning hvor betænkningen er
udvalgets standpunkt til lovforslaget og evt. ændringsforslag og bemærkninger. Beretningen
fortæller blot hvad som er hændt.
20.4 Anden behandling i plenum
Her kommer Folketingets ændringsforslag, især fra MF'er fra et parti uden plads i udvalget. I
denne behandling stemmes om lovforslaget skal gå videre til 3. behandling.
20.5 Tredje behandling i plenum
Der kan komme en evt. ny udvalgs behandling, enten opfordret eller uopfordret fra udvalget
selv. Ellers skal ændringsforslag drøftes for at nå til en afstemning om den endelige
vedtagelse.
20.6 Almindelige regler
Der skal 3 behandlinger til for at et lovforslag kan vedtages, og der skal gå mindst 2 søgndage
mellem behandlingerne. Udsættelse af 3. behandling kan ske i 12 søgndage såfremt 2/5 af
Folketinget ønsker dette; medmindre loven formål hindrer dette som fx ekspropriationslov.
Om loven er af denne art afgøres af formanden, og i sidste instans af Folketinget.
Lovforslag kan fremskønnes ved at dispensere fra de 2 mellemliggende døgn, ved at et
kvalificeret flertal på 3/4 af tinget ønsker dette.
Der skal være en emnenærhed og identitet mellem det oprindeligt stillede forslag og det sidste
ændringsforslag.
20.7 Folketingsbehandlingens afslutning
Lovforslaget forkastes. Hvis der ikke er flertal for at lade dem gå videre til senere behandling,
eller den slutteligt ikke bliver endeligt vedtaget.
Lovforslaget bortfalder efter et folketingsårsudløb, eller efter nyvalg, pga.
diskontinuitetsprincippet. Det kan endvidere trækkes tilbage af forslagsstilleren efter ffo§22
Lovforslaget vedtages efter 3. behandling og den underskrives så af formanden og en
tingssekretær og sendes videre til statsministeren.
Lovteksten er det vigtigste som behandles af Folketinget. Forarbejder er vigtige for
lovfortolkning. Bl.a kan man bruge ændringer fra forslag til ændringsforslag, da der må være
en vigtig grund til at ændre på lovforslaget. Baggrundsmaterialet for lovforslaget er også
interessant, som fx vedtagelsen af en international traktat. Men forarbejder er svagere end lov,
og mister med tiden sin præcedens eller lovfortolkning. Men det vil dog også være sjældent af
forarbejdet er i modstrid imod selve loven.
21. STADFÆSTELSE AF LOV
21.1 Indledning
Stadfæstelsen er underskrivning af regenten, og dette skal ske inden 30 dage fra vedtagelsen i
Folketinget.
Den danske magtfordeling mellem regent og regering nødvendiggør en underskrift fra begge
for stadfæstelsen, men det er diskutabelt hvilken instans er den vigtigste for stadfæstelsen.
19

22. Offentliggørelse af loven DANSK FORFATNINGSRET
21.2 Regeringen
Berettiget at stadfæste. Regeringen skal indenfor fristen på 30 dage stadfæste lov vedtagelsen.
1/3 af Folketinget kan indenfor 3 søgndøgn efter vedtagelsen kræve lovforslaget sendt til
folkeafstemning grl§42, og en ekspropriationslov grl§73stk2 kan kræves udskudt og genfremsat
efter et nyvalg, og vil i disse tilfælde ikke være berettigede til at stadfæste.
Hvis regeringen får et mistillidsvotum, kan det stadigt stadfæste vedtagne lov, da dette må
regnes hørende under det nødvendige for at udførelse af embedsforretninger. Det samme
gælder for vedtagne love som mangler at blive stadfæstet når der udskrives et nyvalg.
Stadfæstelses pligt. Generelt er en regering ikke forpligtiget til at stadfæste, men den har et
politisk ansvar og risikere et mistillidsvotum, hvis dette undlades. Det kan tænkes at en del af
folketinget ikke ønsker den vedtagne lov stadfæstet, og det kunne i disse tilfælde godt tænkes
at regeringen undlod at stadfæste, for at vise hensyn til mindretallet. Dette sket bl.a i
gennemførelsen af loven om udlevering af de islandske håndskrifter. De kan også undlade at
stadfæste pga. tekniske fejl i lovforslaget.
Finansloven er kan gennemføres af et flertal udenfor regeringen, og er dermed heller ikke
omfattet stadfæstelses pligt, kun den midlertidige bevillingslov er regeringen stadfæstelses
pligtig for.
Konklusion: Regeringen kan udlade at stadfæste en lov som er vedtaget i Folketinget, men
risikerer hermed et mistillidsvotum, da det er pligtig til at underrette Folketinget om denne
undladelse.
21.3 Regenten.
Regenten har ingen vetoret, da han skal være upolitisk og praksis støtter denne opfattelse af
mangel på vetoret. Men modsat blev dog hævdet i 1944 af P. Andersen, da han så regentens
position som værende det sidste ankerpunkt for beskyttelsen af den nationale tradition, med
henvisning til regentens beføjelse til at stille krav om, at det pågældende lovforslag er
behandlet korrekt, og principper om forfatningsretlig nødret.
21.4 Stadfæstelsens betydning
En stadfæstet lov får: Lovskraft, og kan dermed kun ændres ved en ny lov.
22. OFFENTLIGGØRELSE AF LOVEN
22.1 Offentliggørelse obligatorisk
Er offentliggjorte i Lovtidende, men de fleste love er irrelevante for de fleste danskere.
Lovtidende er ikke den mest praktiske måde for menig mand at orientere sig om gældende
dansk ret. Den er obligatorisk efter grl§22, hvor kongen har pligt til at kundgøre love.
22.2 Offentliggørelsesmåde
Lovtidende er den bindende bekendtgørelses form, og den sendes gratis til la dommere. Alt
dette er at finde i Lovtidendelov, og siden denne offentliggørelse er besluttet på lov, kan den
også ændres ved lov. Det er eksperimenteret med at offentliggøre gennem oplæsning i radio
og fjernsyn, men da hele lovteksten skal læses med undtagelse af bilag, er dette ikke det ideelle
medium. Oplæsning af blot lovens titel og dato er ikke fyldestgørende for grl§22. Ansvaret for
offentliggørelsen ligger hos ministeren.
I Danmark har man oprettet en database kaldet Retsinformation som indeholder alle danske
love og deres forarbejder.
22.3 Særligt om forarbejder
Er ikke omfattet af reglerne om offentliggørelse, men indgår i Retsinformation, men de er
nemmest tilgængelig i de kommenterede love. Forarbejder som ikke er trykte, er ikke
irrelevante, men de udgør et problem for retssikkerheden og forudberegnelighed, og må derfor
kræves bekendtgjort inden de gøres brug af.
22.4 Færøerne og Grønland
På Færøerne udkommer Lovtidende ikke, og i stedet bliver den nye lovs titel og dato trykt i
avisen, og er gældende for ikrafttræden på Færøerne, men kan ikke siges at være i
overensstemmelse med Grl§22.
På Grønland udkommer Lovtidende, og den er suppleret med en grønlandsk oversættelse.
20

23. Ikrafttræden af loven DANSK FORFATNINGSRET
23. IKRAFTTRÆDEN AF LOVEN
23.1 Indledning
Ikrafttræden som emne for forfatningsretten er: Hvad ikrafttræden indebærer, og hvornår dette
sker.
23.2 Tidspunktet for ikrafttræden
Kan ske efter
1) En bestemt dato fastsat i loven
2) Når loven er bekendtgjort i Lovtidende eller andet gyldigt organ
3) Dagen efter bekendtgørelsen
4) Efter bekendtgørelsen, men med videre bemyndigelse til en minister.
5) Når loven skal anvendes
6) Hvis intet er anført gælder Lovtidendelov§3, som siger at en lov er ikrafttrådt en uge
efter offentliggørelsen.
23.3 Ikrafttræden og stadier i retsforholdene
Forberedelser hos myndigheder for at være klar til lovens ikrafttræden er tilladt. Forskrifters
virkningsperiode skal være afgrænset i overensstemmelse med lovens
23.4 Tidspunkt på dagen
Ikrafttrædens tidspunktet på ikrafttrædelses døgnet, kan siges at være 1) fra døgnets
begyndelse; 2)dagen efter bekendtgørelsen; 3) På tidspunktet af bekendtgørelse, altså, når
avisbudet er kommet. Dette sidste punkt er det almindeligst tænkte.
23.5 Tilbagevirkende kraft
Love med tilbagevirkende kraft. Der er visse særtilfælde med love der har tilbagevirkende
kraft, men dette anses almindeligt til at være et dårligt retspolitisk princip, da: Meningen med
offentliggørelsen er borgernes retssikkerhed.
Tilbagevirkende kraft er tilladt i DK, med undtagelse af straffeloven, hvor tilbagevirkende kraft
kun er tilladt, hvis straffen bliver mildere. Men i andre tilfælde kan en person kan godt komme
under bedømmelse inden ikrafttræden af loven, men loven kan blot ikke håndhæves inden den
er ikrafttrådt.
Lov skal være knyttet til et overindividuelt kriterium, og det er netop offentliggørelse som Ross
siger. Han ser helst ikrafttrædens kriteriet suppleret med et gyldigheds kriterium.
Zahle mener ikke at love med tilbagevirkende kraft er i strid med noget som helst, da det ikke
er forbudt i forfatningen.
I Tøbrudsdommen p. 292 var loven ikke offentliggjort inden den blev håndhævet men der blev
alligevel sagt god for den. Dette måske fordi ikrafttrædelsestidspunktet var blevet stipuleret;
det var en slags nødret fra politiet for at beskytte samfundsværdier; den var blevet
offentliggjort i Radioen dagen før.
Ikrafttræden og stadfæstelse, men mangler offentliggørelse. Zahle mener dette er OK, Ross
mener noget andet.
Når der bliver stillet et forslag i Folketinget kan dette ikke ændre på den gældende ret, den skal
vær stadfæstet, for at det får nogen indflydelse på gældende ret.
23.6 Subjektive forhold.
Undskyldelig retsuvidenhed kan medføre nedsættelse af straf eller helt bortfald af straf iflg.
strfl§84 stk1 #3 + stk. 2.
Men kendskab til en vedtaget lov før denne lovs egentlige ikrafttræden gør ikke folk skyldige.
21

24. Folketingsbeslutninger DANSK FORFATNINGSRET
24. FOLKETINGSBESLUTNINGER
Folketingsbeslutninger er beslutninger, der enten er vedtaget efter to behandlinger i plenum og
eventuelt udvalgsbehandling derimellem eller er motiverede dagsordener, hvor beslutningen udtrykkes i
motiveringen. Beslutninger har retlig relevans for såvel minister og ministerielt ansatte som andre
adressater, men kun under forudsætning af, at den ligger indenfor de rammer, der følger af grundlov, lov,
administrativ og juiciel praksis.
24.1 Indledning
Folketinget har ansvaret for folketingsbeslutninger, ligesom udvalgene har for deres
udvalgsbeslutninger.
24.2 Særligt hjemlede beslutninger
Dette afsnit handler om Folketings beslutninger med hjemmel i en allerede vedtaget lov. I grl
og ffo står der love som giver Folketinget hjemmel til beslutninger fx. afgøre personers
valgbarhed.
Folketinget beslutter også arbejdsgang, kan lave en misttillidsafstemning, og motiveret dagsorden.
Alt dette har retlig konsekvens da det vil påvirke gældende ret i DK.
24.3 Ikke særligt hjemlede beslutninger
Men Folketinget kan også tage beslutning om ting der ikke er udtrykkeligt regulerede.
1. Regulering / lovforslag Folketinget kan opfordre et medlem af regeringen til at stille et
bestemt lovforslag, eller foretage en bestemt administrativ regulering.
2. Administrative afgørelser og foranstaltninger i specifikke, konkrete sager som fx.
forhandlinger med en bestemt faglig organisation.
3. Domstolene kan også reguleres ved Folketings beslutninger; fx. vedtagelsen af
forsøgsordningen med samfundstjeneste.
4. Parlamentarisk grundlag. Folketinget kan skabe et alternativt flertal, som får indflydelse på
regeringslovforslag og beslutninger indenfor centraladministrationen. Ministeren kan så
tvinges til at udfærdige et lovforslag for at opfylde den parlamentariske forpligtigelse. Et
medlem af regeringen kan også opfordre til en Folketingsbeslutning.
24.4 Procedure
Initiativ til folketingsbeslutninger kan fremsættes af medlemmer og af ministre.
Forslag til motiverede dagsorden kan kun stilles ved forespørgselsdebatter + åbningsdebatter +
statsministerens redegørelse. Der gives ikke udvalgsbehandling, og hvis det ikke vedtages
Til disse skal der herske en naturlig sammenhæng til debatten + at de skal være kortfattede.
Ved flere lovforslag er rækkefølgen for afstemningen vigtig; prioritering: 1. hvis regeringen kan
være med, 2. hvis der er flere forslag hvor regeringen kan være med så den mest vidtgående.
Rækkefølgen besluttes af formanden. 17 medlemmer kan begære afstemning om rækkefølgen.
24.5 Retlig relevans
Afgrænsning. Det drejer sig om de tilfælde hvor folketingsbeslutning ikke har særlig hjemmel
i grl./lov/ffo. Der er tre teorier: 1. at de er rent politiske, 2. at de hører til informationspligten
for ministeren, 3. at de har en indholdsmæssig relevans.
Regulering. I 1964 ville Folketinget ikke give ministeren ansvar for folketingsbeslutninger.
Politiske faktorer, hvorfor de er blevet så populære. Et udslag for parlamentarisme, det er
Folketingets politiske styring af ministrene. De kan også bruges i de tilfælde hvor lovform ville
være uegnet, da beslutningerne ofte repræsenterer mere ad-hoc opgaver. De efterleves også i
praksis. Men dette har gjort at et offentliggørelsesbehov er tilstede, men ikke opfyldt
tilstrækkeligt ved deres publikation kun i F.t.
Beslutningerne kan også bruges til at præcisere en lov, hvis der er tvivl om lovfortolkningen
kan parlamentet på denne måde styre ministerens fortolkning af loven.
I det omfang som folketingsbeslutninger bliver brugt syntes mistillidsvotum ikke være
tilstrækkelig sanktion for dens negligering, da en sådan beslutning ikke altid kun dækker
ministerens handlinger, men måske også nogen som ministeren ikke kan styre.
Beslutningerne kan også opfattes som parallel til lovforarbejder, og får på samme måde retlig
relevans, som fx. i beslutningen om samfundstjeneste. Udvalgsberetninger er forpligtigende på
samme måde.
22

25. Folketingets kontrol med regeringen DANSK FORFATNINGSRET
24.6 Materielle og tidsmæssige grænser
Folketingets kompetence til at fastsætte kriterier er ikke uden grænse, den skal have respekt for:
Grundloven, domstolene, love, praksis, særlige prærogativer.
Varigheden af en beslutning beror nok i høj grad på den retskildemæssige “forældelse”, og
derfor ikke afhængig af valgperioden, medmindre valg blev udskrevet på netop sagen om en
specifik folketingsbeslutning.
24.7 Diskussion
De har en politisk betydning, da beslutningen udtrykker den politiske holdning i Folketinget.
Informationspligten syntes der også at være, da en minister som ikke ønsker at følge
beslutningen, kunne ifalde ansvar efter ministeransvarlighedslov §5 om afmeldingspligt, eller
risikere et mistillidsvotum.
De er indholdsmæssigt relevante da de skal indgå som en del af det retskildgrundlag, som
myndigheder arbejder efter.
25. FOLKETINGETS KONTROL MED REGERINGEN
Folketinget kontrollerer regeringen - ikke blot gennem dets indflydelse på regeringsdannelsen,
men også ved at skaffe sig informationer fra regeringen. AL kontrol går gennem vedkommende minister.
25.1 Information
Folketinget har flere måder hvorpå de kan føre kontrol med regeringen, bl.a.:
1) Statsministerens åbningstale, grl§36,1. og åbningsdebatten §38, eller en almindelig
redegørelse som statsministeren kan holde jf. ffo§19,2., under den efterfølgende
debat kan der stilles forslag om motiveret dagsorden, jf. ffo§24,1.
2) Ministerredegørelsen, jf. ffo§19,3.
3) EU-redegørelser, kan drøftes efter foranledigelse af europaudvalget, jf. ffo§19,6.
4) Forespørgsler, grl§53, ¬ kan dog være i strid med landets interesser at fremlægge
vedkommende oplysning, ffo§21,2.
5) Spørgsmål til minister kan også stilles, ffo§20.
6) Et udvalg kan kalde en minister til samråd i udvalget, ministeren kan medtage
ansatte fra ministeriet, men udvalgene kan ikke indkalde ansatte til møde uden
ministeren.
25.2 Funktionelt samarbejde
Centralt i Folketingets kontrol af regeringen er lovgivningen.
Tilsvarende har folketinget kontrol med regeringen, hvor en regeringshandlig kræver
samtykke fra folketinget, grl§19.
Andre måder at føre kontrol på er beslutninger, politiske aftaler, og gennem stående udvalg.
25.3 Folketingets offentlighed
Folketingets møder er offentlige, jf. grl§49, men udvalg og partigrupper er ikke inkluderet.
Offentlighedsaspektet kan have betydning i forbindelse med ministerens informationspligt.
25.4 Regeringens kontrol med Folketinget?
Måske er det i virkeligheden regeringen, der kontrollerer Folketinget:
1) Folketinget får al deres information fra regeringen.
2) Administrationens omfang er så stor at det er umuligt for Folketinget at kontrollere
dette.
3) Det kan virke som om Folketinget er mere til at legitimere regeringen end styrende for
den.
4) Regeringen kan opløse sig, hvis Folketinget ikke vil samarbejde, eller udskrive valg.
Men det beror på en afvejning, mindretals regeringen vil stå mindre stærkt.
23

26. Administrativ regulering DANSK FORFATNINGSRET
26. ADMINISTRATIV REGULERING
Regulering er offentlig eller privat. Offentlig regulering er parlamentarisk (lov, beslutning),
administrativ eller judiciel. Privat regulering behandles i privatretten.
26.1 Indledning
Administrationen bliver styret af love, og der findes love i større mængde og til flere situationer
end folk har fantasi.
26.2 Retsstat er lovstat?
Normalt går man ud fra at kun Folketinget har ret til at lave love, men det er ofte blevet
delegeret ud til andre af hensyn til:
1) Lokale interesser og forudsætninger
2) Sagkundskab, hvis den skal være mere en blot rådgivning må den overlades til dem
som har forstand på tingene.
3) Pga. fleksibilitet er det ofte en fordel ikke at regulere for detaljeret, men at overlade
den mere præcise definition til anden lavere myndighed.
4) Organisations interesser. Visse politiske økonomiske emner foretrækker regulering i
andet forum en Folketinget, fx arbejdsmarkedsoverenskomster.
5) Ikke repræsenterede interesser. Emner som ikke hører til den traditionelle valg område,
som etiske spørgsmål i genteknologi.
6) Politiske ukontroversielle emner. Hvis emnet er upolitisk, ukontroversielt, og det er
noget, man tør betro bureaukratiet.
7) Politisk uenighed. Modsat kan man hvis man ikke bliver enige om nogle detaljer
overlade det til fx. ministeren nærmere at træffe afgørelse i “hullerne”.
8) Internationalt samarbejde. Man udskyder loven, da man venter at der kommer en
international traktat som vil besvare dette spørgsmål.
9) Privat autonomi. Visse emner er bedst besluttet i privat regi.
26.3 Typer af administrativ regulering
Der er forskellige typer af administrativ regulering:
1) Bindende / vejledende. Nogle regler som SU er bindende for de personer som den
omfatter, andre er kun deklatoriske.
2) Alment gældende. I så fald er den administrative regulering af samme retlige karakter
som loven med den forskel, der følger af, at den ikke har lovkraft.
3) Adfærds- eller økonomistyring. Til at tillade eller forpligte en bestemt adfærd. Eller for
at virke som en økonomisk gulerod, ved at lokke mennesker til noget bestemt.
4) National/international/supranational. Der findes international regulering som har stor
praktisk betydning.
5) Beslutning eller aftale. Aftaler indgået myndigheder imellem, eller med private vil få
en bestanddel af gældende ret, uden at det dog er en administrativ forskrift, men
derimod privatretlig.
6) Afgrænsning. Kravene til afgørelsens indhold og tilvejebringelse bliver behandlet i
forvaltningsretten.
24

27. Bekendtgørelser DANSK FORFATNINGSRET
27. BEKENDTGØRELSER
Bekendtgørelser er alment gældende administrative forskrifter. De udstedes med hjemmel i lov.
Enkelte særlige hjemmelsgrundlag kan nævnes ved siden af loven. Betingelserne for udstedelse af en
bekendtgørelse angår dens indhold, den person, den udgår fra, og proceduren. Centraldministrative
bekendtgørelser skal offentliggøres i Lovtidende, medmindre de er særligt undtaget. - Grundloven
indeholder en række delegationsforbud, hvoraf det vigtigste er §43om skat; også enkelte almindelige
grundsætninger om delegationsbegrænsninger gælder.
27.1 Indledning
Tekniske begreb, der dækker forskrifter udstedt af en minister eller anden administrativ
myndighed, og som er gældende for enhver, såvel myndigheder som private.
27.2 Hjemmel i lov
Hjemmelsangivelsen er ofte trykt i starten af bekendtgørelsen.
Bemyndigelsestyper i loven som giver hjemmel til at udstede bekendtgørelser er forskellige efter
hvem de er henvendt til: ministerier eller kommuner.
Bemyndigelsens indhold afgrænser den handlefrihed, som den bemyndigede har.
Man skal især se på hvad der var hensigten med hjemlingen når man vurderer om
bekendtgørelsen er i orden, og at udstederen af en bekendtgørelse ikke varetager usaglige
formål.
En bekendtgørelse kan ikke give bemyndigelse til straf til andet end overtrædelse af
bekendtgørelsen, ej heller kan den give bemyndigelse til afgifter og gebyrer som love kan.
Den lov som bekendtgørelsen har hjemmel i skal give bemyndigelse til den sanktion som
bekendtgørelsen indeholder. Fx frihedsberøvelse, ekspropriation.
For at undersøge hvor langt bemyndigelsen rækker kan man især kigge på forarbejderen, eller
anden fortolkning af loven.
27.3 Grundloven som hjemmel
Regeringen har ikke i Grundloven nogen almindelig adgang til at udstede bekendtgørelser.
Grundloven §14 om kongens ret til fordeling af forretningerne mellem ministerierne er en
særlig kompetence.
27.4 Andet grundlag
Nogle bekendtgørelser har hverken hjemmel i lov eller grundlov, og er derfor undtagelser:
Administrativ praksis. Ikke særligt brugt i dag hvor der er så mange love.
Finansiel hjemmel. Finansloven giver mulighed for at til ad-hoc opgaver.
Institutions regulering. For at køre en offentlig institution behøves der ikke en særskilt lov der
hjemler fx forbud mod rygning i institutionen.
Eventuel intern forskrift. Hvor det kun henvender sig til en tjenestelig myndighed.
Privat autonomi. Hvor det offentlige er ejer, kan den med ejerrettigheder bestemme hvordan
noget skal være. Fx krigsskibes adgang til dansk område.
27.5 Procedure
Almindelige regler. Der findes ingen regler for procedure i Grundloven, men reglerne i
forvaltningsloven finder også anvendelse jf. den §2, der kan fx. bruges regler om inhabilitet.
Særlige lovregler. Loven som hjemler bekendtgørelsen kan indeholde regler for proceduren
ved fremstillingen af en bekendtgørelse.
Sikkerhed for indflydelse på bekendtgørelsens indhold fås ved at stille krav om at den skal
godkendes af det stående udvalg.
Der kan stilles krav om forhandling med de berørte myndigheder eller organisationer, inden
udfærdigelsen af en bekendtgørelse, men er dette ikke nævnt i loven eller i forarbejderne kan et
sådant krav normalt ikke stilles.
27.6 Offentliggørelse
Bekendtgørelser skal i almindelighed offentliggøres jf. lov om udgivelse af en lovtidende.
Alle bekendtgørelser bliver trykt i databasen “retsinformation” under justitsministeriet.
¬ Gælder ikke på forskrifter der udstedes af myndigheder med en lokalt afgrænset kompetence,
fx. statslige politimestre eller kommunale myndigheder.
¬ Direktoratsbekendtgørelser er tvivlsomt, men der er adskillige af dem i lovtidende.
25

28. Cirkulærer DANSK FORFATNINGSRET
¬ Der er visse bekendtgørelser som ved kongelig anordning er besluttet ikke at føre i lovtidende,
og disse er trykt forrest i hver årgang af lovtidende A.
¬ Kommunale forskrifter er undtaget.
Forfatningspolitisk er det af afgørende betydning, at bekendtgørelser er offentliggjorte og
dermed let tilgængelige for dem, som de angår.
27.7 Ikrafttræden
HR træder bekendtgørelsen ikraft ugedagen efter dens offentliggørelse.
Den skal være behørigt offentliggjort efter dens forskrifter, for at den kan anses for at være
trådt ikraft. Tilbagevirkende kraft skal være udtrykkeligt hjemlet.
27.8 Delegationsforbud
Der er visse områder som ikke kan delegeres ud til regulering ved bekendtgørelser, men kun
kan reguleres gennem lov, fx. skatte fastsættelse.
Det står klart, at en delegation under alle omstændigheder skal vær hjemlet i en lov, og at
der også, hvor der gælder et delegationsforbud, er adgang til en teknisk administrativ
regulering i henhold til lovhjemmel.
Der kan ikke udstedes fuldmagt til en administrativ myndighed med kompetence til at udstede
forskrifter indenfor et helt fastlåst område som fx. hele energiforsyningen, men udelukker dog
ikke ganske vidtgående delegationsbestemmelser.
Nationalt selvstyre gør at Danmark ikke kan give fuldmagt til EU.
Delegation til private, kan ske, men er sædvanligvis mødt med stor skepsis.
Delegationen til udstedelse af bekendtgørelser med hjemmel i en lov, vil falde bort når loven
falder bort.
Videredelegation kan forekomme, men det må overvejes om de processuelle og
personalemæssige forventninger, som den oprindelige delegation var forbundet med, kan
genfindes i den videredelegation.
28. CIRKULÆRER
Et cirkulære er en bindende forskrift fra en administrativ myndighed til en anden administrativ
myndighed. Cirkulæret er bindende enten i kraft af, at adressaterne er underordnede, eller særlig
lovhjemmel. Det kan være eksternt eller internt. Cirkulæret skal meddeles adressaterne; det kan, men
skal ikke optages i Ministerialtidende; det optages i Retsinformation. Regulering af individers retsforhold
sker ikke i cirkulæreform, men i bekendtgørelse (eller i lov).
28.1 Indledning
Cirkulæret angår noget generelt og ikke en konkret sag.
28.2 Indholdstyper
Emner for cirkulære afgørelses cirkulære og sagsbehandlings cirkulære.
28.3 Hjemmel
Da der ikke længere er det klassiske hierarkiske system i forvaltningen, men der er mange
uafhængige institutioner som kommuner og nævn, må der i hver enkelt tilfælde undersøges
om der er hjemmel for cirkulæret.
Internt cirkulære, indenfor et bureaukratisk forvaltningsorgan.
Tværministerielt cirkulære, selvom ministerierne er sideordnede.
Ministerium - direktorat, til decentrale underordnede myndigheder fx. politimestre.
Uafhængige nævn, med særlig hjemmelsgrundlag til kommunale myndigheder, og cirkulære
til at behandle positioner som staten ejer.
28.4 Indholdsmæssige krav
Skal være i overensstemmelse med den hjemlende lov eller hierarkiske forhold.
28.5 Procedure
På samme måde som bekendtgørelser, hvor folketingsudvalg, organisationer og underordnede
myndigheder kan inddrages.
26

29. Planer DANSK FORFATNINGSRET
28.6 Offentliggørelse
Et cirkulære skal for at få betydning meddeles vedkommende myndighed.
Optaget som regel i ministerialtidende, men ¬ i lovtidende.
Cirkulære som er praktisk konsekvens for borgerne burde ikke optages som cirkulære men som
bekendtgørelser.
28.7 Ikrafttræden
Hvor cirkulæret slutter sig til en lov eller anden forskrift, må cirkulærets ikrafttræden hænge
sammen med lovens ikrafttræden.
28.8 Bekendtgørelse eller cirkulære?
Bekendtgørelse bør bruges hvis forskriften indeholder indgreb på privates retlige position,
eller virke begunstigende i samme forhold. Eller cirkulæreformen bør ikke bruges, hvis
forskriften regulerer privates retsstilling.
29. PLANER
Planen er en særlig offentligretlig reguleringsform. Planen behandler en række enkeltspørgsmål
som en helhed.
29.1 Indledning
Planen klarlægger et mål indenfor et bestemt område.
29.2 Plantyper
Eksempler: Varmeforsyningsplan, vejplan, lokalplan.
Spørgsmålet er om planen for et område er gældende ret for et område.
29.3 Procedure
Fremgangsmåden ved tilvejebringelse af en plan er som regel udtrykkeligt lovreguleret, og i
tilslutning hertil er udarbejdet en mængde vejledninger.
29.4 Planformen
Det for planen karakteristiske er, at den indordner en række fremtidige afgørelser og
foranstaltninger under planens formål.
30. AFTALER
Ved en aftale kan undertiden opnås samme eller bedre resultat en ved en ensidig offentlig
regulering.
30.1 Indledning
Aftaler er gensidige ligestillede løfter mellem mindst to parter.
Ved at indgå aftaler med de parter som forskriften berører, kan staten slippe for at lave en
bindende lov for dem.
30.2 Aftaletyper
Udveksling mellem myndighed og private.
Opfyldelse af legal forpligtigelse, som fx. at skaffe nok daginstitutioner for børn og unge.
Statslig restriktion mod privat tilsagn. Så staten ikke skal lave en lov, ved at alle implicerede
private organisationer ved aftale med det offentlige lover at gøre det som det offentlige gerne
vil.
Det offentlige i privat organisation, mellem offentlige myndigheder indbyrdes, og mellem
private.
27

31. Vejledninger DANSK FORFATNINGSRET
30.3 Aftalen som offentlig regulering
Selv om hjemmel ikke er generelt nødvendig, er aftaleformen ikke generelt tilgængelig men
dens anvendelse må bero på en konkret vurdering.
Hvor en aftale ikke kan indgås er det spørgsmål hvilken konsekvens det har.
Der er indholdsgrænser da der ikke må stilles krav om fx. medlemskab af en bestemt politisk
organisation, eller køb af varer fra et bestemt land.
31. VEJLEDNINGER
En vejledning er ikke bindende regulering. Den kan udstedes uden hjemmel. Dens indhold skal
ligge inden for lovens (rettens) grænser - den skal jo netop beskrive det retligt korrekte. Som udtryk for
den udstedende myndigheds opfattelse får den undertiden større betydning.
31.1 Indledning
Denne ændrer ikke retstilstanden, men orienter om denne.
31.2 Eksempler
Miljø og kontanthjælp.
31.3 Retlig betydning
Kan udstedes uden hjemmel.
Skal være lovlig efter sit indhold.
En vejledning er ikke relevant, såfremt den konkrete sag rummer elementer, der gør den
konkrete sag atypisk i forhold til det ved vejledningen forudsatte.
Den ophører ikke ved forældelse, man skal og kan ophæves.
Optages i retsinformationen, statslige vejledninger kan optages i ministerialtidende såfremt de
er af almindelig interesse.
31.4 Lovbekendtgørelser
Lovbekendtgørelser er vejledninger, da de ikke er love, men blot sammenskrivninger af de
gamle sammen med ændringer der er trådt i kraft ved nye love.
32. JUDICIELLE FORSKRIFTER
Domstolenes bidrag til retsskabelsen finder udtryk i domspræmisser, dvs. i praksis. De udsteder
ikke bindende regler, bortset fra enkelte særligt lovhjemlede om processuelle forhold.
32.1 Indledning
Skabt af domstolene, men disse ytrer sig i domme, ikke i forskrifter.
32.2 Vedrørende egen domstol
Har bemyndigelse til at træffe afgørelser i begrænset omfang om hvordan sager bør forberedes
og behandles.
32.3 Vedrørende andre domstole
Indenfor kriminalretlige emner findes hyrdebreve af de to landsrets præsidenter der skal lede
dommere indenfor emner der ikke er klart bestemt hvad sanktionen er.
I civile sager forekommer ikke hyrdebreve, men kan dog komme vejledninger.
Sagsomkostninger og salærer til advokater fastsættes af retten.
32.4 Indhold og procedure
Cirkulæreskrivelserne er henstillinger uden særlig hjemmel for bindende regulering.
28

33. Forvaltningens afgørelser DANSK FORFATNINGSRET
33. FORVALTNINGENS AFGØRELSER
33.1 Forvaltning som statsfunktion
› Grundloven §3 skal forstås som al forvaltning er hos regenten.
› Den offentlige magtudøvelse skal ske i overensstemmelse med gældende ret, herunder særligt lovgivningen.
Dette “legalitetsprincip” stemmer med Grundloven§3, der placerer regenten som underordnet lovgivningen.
33.2 Forvaltningen i forfatningen
› Afgørelsen adskiller sig fra regulering ved at være konkret.
33.3 Legalitetsprincippet. Indholdsregulering
› Forvaltnings virksomheden er afledt eller findes pga. af loven, de bestemmelser som Folketinget tager.
› Hjemmelskravet skærpes hvis afgørelsen er: politisk kontroversiel, bebyrdende for privat, økonomiske
konsekvenser.
› Legalitetsprincippet som gældende forfatningsret kan således defineres ikke som et ubetinget krav om
lovhjemmel, men som et normativt princip om, at loven er det foretrukne og tilstrækkelige hjemmelsgrundlag,
og at loven - eller retskilder, der kan sidestilles hermed - efter omstændighederne kan være det nødvendige
hjemmelsgrundlag.
› Retsstatens ideal er entydige beskrivelser af betingelser, som medfører en konkret konsekvens. Hvis loven er
mindre klar er det at afgøre efter et skøn.
33.4 Procedure
› Der er kommet en forvaltningslov som sætter formkrav.
34. FORVALTNINGENS DRIFTSVIRKSOMHED
34.1 Afgrænsning
› Skelnes mellem afgørelse af en bestemt sag eller blot generel driftsvirksomhed, hvor den udfører service for
borgerne.
34.2 Forvaltningsopgaver
› Hvor mange opgaver skal staten tage på sine skuldre.
34.3 Regelgrundlaget
› Driftsvirksomheden kan enten have hjemmel i lov, eller den må ikke vaære i strid med loven.
34.4 Organisationsformer
› Størstparten er underlagt regeringen, men kan også være i aktieselskabsform som fx. storebæltsbroen, eller blot
større selvstændig virksomhed som DSB.
35. REGERINGSKOMPETENCE
35.1 Regeringsbeføjelser i Grundloven
› Regeringsprærogativerne er de beføjelser som kongen har i Grundloven.
› Almindeligt. Grl§12Med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets
anliggender. Dermed al kompetence der ikke er anderledes bestemt.
› Regeringens konstitution. Grl§14,1 udnævner og afskediger ministre, derudover deres antal og fordeling.
Rigsretsag, kan besluttes af folketing og regenten jf. grl§16.
› Udenrigspolitik, §19. Al udenrigspolitik bliver varetaget af regeringen, dog under kontrol.
› Lovgivningen, §21, regeringen har initiativ ret til lovforslag.
› Stadfæstning, §22, regeringen er beføjet til at nægte stadfæstning.
29

36. Folkeafstemning DANSK FORFATNINGSRET
› Foreløbige love, §23, hjemmel til i særdeles påtrængende tilfælde at udstede love når Folketinget ikke kan
mødes.
› Benådning og amnesti, §24, her har regeringen ret til at benåde.
› Slå mønt, §26.
› Ansættelse af tjenestemænd, §27.
› Udskrive nyvalg, §32,2.
› Adgang og taleret i Folketinget, §40, så derfor har ministre som ikke kommer fra Folketinget også adgang hertil
35.2 Konflikter
› Nogle af prærogativerne falder bort, men dem som stadig bruges i fuld styrke, vil en regeringsudtalelse i
forbindelse med uenighed med Folketinget veje tungt.
35.3 Regeringsbeføjelser som enhed.
› Regeringen er: eksekverende for de bestemmelser som allerede er, udfyldende for den parlamentariske
ramme og præcisere hvordan den skal realiseres, initiativ tagende med lovforslag og andet politisk arbejde.
36. FOLKEAFSTEMNING
36.1 Indledning
› Kan ikke begæres af vælgerne selvom det er forsøgt indført.
36.2 Mindretal mod lovforslag
› Grl§42, kan et mindretal i Folketinget kræve folkeafstemning om et vedtaget lovforslag. ¬ undtagelser er
nævnt i §42,6, finans, skat, ekspropriation, indfødsret.
› Kan begæres af 1/3, dvs. mindst 60 medlemmer, inden 3 hverdage fra lov vedtagelsen.
› Kan afværges ved at Folketinget beslutter at bortfalde lovforslaget indenfor 5 døgn efter dets vedtagelse.
› Der stemmes blot ja og nej, og mindst 30% skal deltage.
› Retsvirkningerne, hvis ja er loven vedtaget, hvis nej er den bortfaldet, hvis den allerede var stadfæstet, så er
den bortfaldet ved offentliggørelsen af resultatet.
36.3 Nødvendig afstemning om særlige love
› Love efter grl§20+29, om tilslutning til mellemfolkelig myndighed eller valgretten skal føres under afstemning
efter §42.
36.4 Grundlovsændring
› Hjemlet i §88. Sker i tre etaper, først ved tages af Folketinget så nyvalg og igen af det ny Folketing, og så til
sidst af vælgerne.
36.5 Folkeafstemning uden grundlovshjemmel
› Kan ske hvis det er vejledende folkeafstemning, men der er mere tvivl, hvis det drejer sig om bindende
afstemninger, HR er at det ikke er muligt jf. forfatningskommissionens betænkning, men opfattelsens rigtighed i
dag må forekomme tvivlsom, eftersom der er et politisk behov for bindende afstemninger, som ikke er
udtrykkeligt forbudt i Grl.
36.6 Lokale folkeafstemninger
› Større regionale afstemninger er på særligt lovgrundlag blevet afholde i forbindelse med territoriale
afgrænsninger på grundlag af princippet om folkenes selvbestemmelsesret, etablering af særlige
hjemmestyreordninger eller lokal selvstændighed, principperne for hjemmestyreområdernes forhold til
nationalstaten.
36.7 Repræsentation eller deltagelse
› Folkeafstemning er en indrømmelse til det direkte demokrati.
30

37. Dømmende magt DANSK FORFATNINGSRET
37. DØMMENDE MAGT
37.1 Indledning
› §3,3 “den dømmende magt er hos domstolene”, disse er uafhængige, men der er også andre konfliktløsende
organer.
37.2 Begrebet dømmende magt
› Magten til at sige det sidste ord er den dømmende magt.
37.3 Domstolenes dømmende magt
› Startede som den borgerlige retspleje i den privatretlige retssystem.
› Hvor administrative myndigheder træffer afgørelse mellem private, har afgørelsen som regel indbringes til
prøvelse hos domstolene.
› Straffesager indbringes for domstole. Administrativt kan der godt gives en bøde, men hvis man nægter at
godtage den, skal den indbringes for domstol.
› Tvist mellem private og administrativ myndighed er en principiel vigtig sag for domstole.
37.4 Domsmagt og lovgivning
› Love med tilbagvirkende kraft vil i almindelighed ikke være imod Grl§3, dermed er der ikke nogen egentlig
magtadskillelse.
› Strafskærpelse vil som regel dog ikke kunne ske, da det desuden ofte vil være vilkårligt angreb fra
myndigheder i bestemte sager.
› Tiltalefrafald vil normalt godt kunne ske da det er regeringen som er anklagemyndighed, og som skal bringe
straffesager for domstole.
37.5 Særlige domstolskompetencer
› §63 “Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser”.
› §64 “Dommerne kan ikke afsættes uden ved dom”.
› Hertil hører §71,3 om kontorl med anholdelse og vretægtsfængsling, §71,6 om kontrol med frihedsberøvelse
uden for strafferetsplejen, §72 om beslutning om husundersøgelse, §73,3 om kontrol med ehtvert spørgsmål om
ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse, §77 spørgsmål om ansvar for ytringer på tryk, i skrift
og tale kan gøres gældende ved domstolene, §78,2+3 domstolene træffer beslutning om opløsning af ulovlige
foreninger.
37.6 Domstolenes personelle uafhængighed
› Neutraliteten er nødvendig for dommens legitimitet, og den kan undersøges på følgende områder:
› Dommernes ansættelse og forfremmelse, træffes i almindelighed blandt dommere, men dommerfuldmægtige og
retsassessorer bliver udnævnt af justitsministeriet, derfor problem med intern hyring
› Dommeres afskedigelse og forflyttelse, §64, men dette gælder kun faste juridiske dommere, ikke konstituerede og
lægdommere.
› Disciplinansvaret (bøder, nedslag i løn) forligger også hos dommerne selv.
37.7 Domstolenes funktionelle uafhængighed
› Det skal også sikres at domstolene kan fungere uafhængige i de enkelte sager og sagstyper.
› De skal være: neutrale, forudsigelige, foretage en ordentlig undersøgelse og en indgående juridisk
bedømmelse af sagen, bundet af loven og lands lov og ret.
37.8 Administrative funktioner
› Står for tinglysning og notarialforretninger, de fører deres eget økonomiske regnskab, centrale områder på
retsplejen som tilladelser til tredje instans hører under justitsministeriet.
37.9 Andre konfliktløsningsorganer
› Indenfor privatretten spiller voldgift en vigtig rolle.
› Administrative klagenævn som fx. den sociale ankestyrelse, har fået stigende betydning efterhånden som der
er kommet flere af den slags sager, for mange til at domstolene kan tage sig af dem. Derfra går der så nogle få
sager videre til behandling hos domstolene.
31

38. National ret og international ret DANSK FORFATNINGSRET
38. NATIONAL RET OG INTERNATIONAL RET
38.1 Indledning
› Det relevante forfatnigsretlige spørgsmål er, hvorvidt retsregler tilvejebragt i et internationalt forum kan eller
skal anvendes ved nationale myndigheder.
› Der er dualisme teorier, hvor de ikke kan da det er to forskellige retssystemer. Og der er monisme teorien, at
det kan det godt da international ret udgør en retskilde i den nationale. Det kan også hævdes at international
ret er for staterne og national i staten.
38.2 International ret i dansk ret?
› §19 siger at international ret skal have tilslutning fra Folketinget. Denne tilslutning skal være af et vist
omfang, og dermed kan international ret blive inkorporeret i dansk ved:
› Lovhenvisning, altså hvor der laves en danske lov der siger at den internationale gælder i DK.
› Lovomskrivning, hvor den danske allerede eksisterende lov omskrives så den stemmer overens med den
internationale.
38.3 Fortolkning, formodning og instruktion - og international ret
› Jf. fortolkninsreglen skal danske retsregler ved fortolkningstvivl fortolkes på en måde, der bringer dem i
overensstemmelse med landets internationaleretlige forpligtelse.
› Formodningsreglen. Det formodes at den nationale lovens hensigt ikke er at gå imod international ret, og skal
derfor anvendes på denne måde.
› Hvis en international regel giver national myndighed instruktionsbeføjelser, skal denne anvende disse uden at
skabe brud med den internationale.
38.4 International ret i national ret
› For at benytte international ret skal denne være relevant ved bedømmelsen af det nationale retsspørgsmål. I
tilfælde af konflikt mellem de to retssystemer kan det ikke løses efter enkle principper.
› Den international ret kan få særlig vægt, når den nationale ret er uklar, jf. fortolkningsreglen.
› Det internationale aspekts vægt, hvor meget skade sker der hvis den international ret overtrædes til fordel for
den nationale.
› Den internationale ret kan bero på international praksis, traktatret eller internationale retsprincipper.
› Traktat som ikke har lovhjemmel, vil alligevel kunne bruges hvis lovhjemlen synes at være en formalitet, og der
ingen rets konflikt er.
› Den danske lovgivningsproces, hvis det anses nødvendigt med en dansk lovgivning for tilslutning af
international ret, skal dette ske, hvis den anses for unødvendig er det ikke sikkert at traktaten ikke er brugbar
hvis den ikke er hjemlet i dansk ret.
› Loven har forrang, så hvis man nationalt bevidst laver en lov mod den internationale, vil den nationale have
forrang.
38.5 Ekskurs: Anden national ret som retskilde
› Om love i andre lande kan have indflydelse på dansk ret.
› Det har det i fx. patentloven og købeloven.
39. TRAKTATER
39.1 Indledning
39.2 På Danmarks vegne
› §19,1 at regenten handler på Danmarks vegne, er såvel i faktiske handlinger som retsakter.
› ¬ Kun mellemfolkelige anliggender og ikke mellem stat og udenlandske private virksomheder.
39.3 Kompetente personer
› §19 siger at kongen underskriver, men §14 siger at en minister skal kontrasignere.
› Kan være udenrigsminister eller fagminister der underskriver; diplomatisk eller forvaltnings overenskomst.
39.4 Folketingets kontrol
› Det udenrigspolitiske nævn, §19,3: “Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket
regeringen rådører si forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde”.
32

40. Internationale organisationer DANSK FORFATNINGSRET
› Det udenrigspolitiske nævn er rådførende/¬ besluttende; har tavshedspligt; krav på information; sker på
initiativ af regeringen; rådføringen skal ske før beslutningen.
› Folketingets samtykke nødvendig ved: opfyldelse af en traktat; lovændring påkrævet; finansielle grunde;
forpligtelse af større betydning; ved opsigelse af en mellemfolkelig overenskomst som er indgået af Folketinget.
› Udvalg kan også behandle sager som ikke normalt behandles af det udenrigspolitiske nævn, som fx.
markedsudvalget eller udenrigsudvalget, eller andre.
› Gennem folketingsbeslutninger kan Folketinget styre regeringens udenrigspolitik.
39.5 Materielretligt grundlag
› Spørgsmålet er om der er forskel jf. §19 mellem udenrigspolitikken og den øvrige forvaltningsvirksomhed.
Forskellige argumenter er brugt for at der skal være forskel især fremført af Ross:
› I udenrigspolitikken er der brug for fri forhandling.
› Folketinget er ukvalificeret (dårligt argument).
¬ §19 bygger på den monarkistiske tradition, hvor borgerne til sidst fik indenrigspolitikken mod
at kongen fik det udenrigs, men dette synes i dag at være faldet bort så §19 ikke længere er
anvendelig til at adskille indenrigs fra udenrigs.
› Konklusion: udenrigspolitikken er ikke immun overfor parlamentet, dog er Legalitetsprincippet
bortfaldet da §19 er en blanco til at handle for regeringen, riget repræsenteres ikke af Folketinget, og
Folketinget kan ikke overlade til andre end regeringen at repræsentere riget.
39.6 Opfyldelse/efterlevelse
› Kræver traktaten særlige foranstaltninger til sin opfyldelse? Dette kommer an på om den har nogen
indflydelse på retsstillingen i DK.
› Ratifikation. Hvis der kræves lov, må dette ske. Hvis det er et rent international anliggende behøves ingen
dansk lovændring.
› Bekendtgørelse følger ofte efter en ratifikation, dette er en anden måde at lave en lov på, men denne skal igen
have hjemmel i en allerede eksisterende dansk lov.
› Hjemmel for traktaten allerede findes i lovgivningen, kræves ingen udtrykkelig ny lovbestemmelse for at gøre
den gældende i DK.
39.7 Offentliggørelse
› Traktater skal offentliggøres i Lovtidende, dette er et krav som skal fastholdes.
39.8 Ikrafttræden
› Normalt er dette nævnt i traktaten, eller som HR efter offentliggørelsen.
› ¬ Hvis at undgå brud på trakten kræves brug af denne allerede før offentliggørelsen vil dette nok kunne ske.
39.9 Privat udenrigspolitik
› Staten har ikke monopol på at indgå aftaler med udlandet, kan også ske af private.
40. INTERNATIONALE ORGANISATIONER
40.1 Indledning
› International ret eller folkeretten. Hvilken betydning for dansk forfatningsret, har tilslutningen til
internationale organisationer.
40.2 Dansk tilslutning
› Kræver måske Folketingets tilslutning.
› At en organisation kan træffe beslutning bindende for medlemsstater, bringer ikke nødvendigvis
organisationen ind under §20, om suverænitets afgivelse, og dens strengere krav til godkendelse. Men vil dog
være omfattet af §19,1 hvor Folketingets tilslutning kræves.
40.3 Organisationsbeslutninger
› De internationale beslutningsprocesser er styrende for de nationale beslutninger.
› Repræsentationen er regeringen §19,1,1, kan også være delegation, parlamentarisk repræsentation, privat
repræsentation.
› Parlamentarisk kontrol, for alt af væsentlig art, jf. §19,1, også ved delegationer.
› Intern virkning, sker ofte blot ved forskrifter.
40.4 Private organisationer
› Private organisationer har stor betydning for udformningen af forskrifter og for udviklingen af
kontraktspraksis.
33

41. Supranationale organisationer DANSK FORFATNINGSRET
41. SUPRANATIONALE ORGANISATIONER
41.1 Indledning
› Supranationale organisationer kendetegnes ved at de overtager beføjelser som i henhold til medlemstaternes
forfatninger skulle udøves af nationale myndigheder.
› Det er også ændringen af et bestående samarbejde, som har praktisk interesse.
41.2 Nogle principielle synspunkter
› Hvorfor var det nødvendigt med §20, det er da ikke sikkert at alle tilslutninger til supranationale
organisationer ville kræve grundlovsændring, men til vurdering af om §20 og dens betingelser skal anvendes
kan traktater vurderes efter:
› Nationalsynspunktet, det er kun når en myndighed overføres (fra en efter grundloven beføjet myndighed) til en
ikkedansk myndighed/organisation, at spørgsmål om en §20-lov kan komme på tale.
› Dualisme synspunktet, ved en overførelse af myndighed, får den supranationale organisations myndigheder
kompetence til at træffe beslutninger eller udstede forskrifter, som er gældende umiddelbart for danske
individer, altså at den er umiddelbar anvendelig uden at skulle inkorporeres i dansk ret.
› Suverænitets synspunktet, om suverænitets afgivelse.
› Inkompetence synspunktet, altså hvor den danske myndighed bliver inkompetent, ¬ men dette er ikke sikkert da
der kan være en fælles kompetence.
› Forrangs synspunktet, man bruger §20 når supranationale organisationer har forrang fremfor danske.
› Kontrol synspunktet, man afgiver kontrollen fra Folketinget til en anden myndighed hvor Folketinget ikke
længere har nogen kontrol.
› Håndhævelses synspunktet, brug §20 når den supranationale organisation selv skal håndhæve sine beføjelser.
› Sammenfatning, opgaven er at redegøre for, hvilke traktater der kan og skal gennemføres internt i
overensstemmelse med glr§20.
41.3 Betingelser for tilslutning
› Skal ske gennem traktat med andre lande, med det formål at “at fremme mellemfolkelig retsorden og
samarbejde”, og den skal være gensidig, og der skal overlades grundlovs hjemlede beføjelser, skal desuden være
til supranational, der skal desuden ske en emnemæssig angivelse af supranationale organisations beføjelser, og
hvilke slags beføjelser (lovgivende, administrative, udenrigspolitiske)
› Det er uklart om der skal være en kongruens mellem de supranationale institutioner og den danske stats
institutioner, men dette ville være umuligt da der ingen lande er som har ens forfatning. Men der skal dog være
en demokratisk kontrol og en domstols kompetence.
41.4 Procedure
1) Traktat
1) Ratifikation
1) Samtykke af Folketinget ved almindeligt flertal
1) Laves en henvisningslov.
1) Henvisningsloven er vedtaget ved 5/6 af Folketinget, eller ved almindeligt flertal
med folkeafstemning bagefter som følger §42 proceduren. Henvisningsloven kan
være vedtaget før ratifikationen.
1) Stadfæstning
41.5 Ændringer af en supranational organisation
› Visse ændringer klart må sidestilles med tilslutningen til en “ny” organisation, fx. hvor den emnemæssige
angivelse udvides til også at omfatte fx. forsvar. Til bedømmelse kan opstilles:
› Den hidtidige traktat.
› Tiltrædelseslovens indhold. Hvad det er der er givet beføjelser til.
› Ændringstraktater.
› Eksempler: ny medlemmer og udvidelse af territorium og intern omfordeling af institutionerne kræver ikke
§20, nyt emne gør. Dog ikke utænkeligt hvis der sker en stor forandring gennem fx. lave om på
afstemingsreglerne eller kompetenceplaceringen, at der skal en ny §20 til.
41.6 Udtræden
› En §20 vil kunne udtrædes igen ved simpelt flertal i Folketinget.
34

42. Europæiske Fællesskaber DANSK FORFATNINGSRET
42. EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
42.1 Dansk medlemskab
› Det danske medlemskab trådte i kraft 1.1.1973.
42.2 EU-rettens virkemidler
› EU-rettens retsakter skal omtales forordninger, direktiver, traktater og domme.
42.2.1 Forordning
› “En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver
medlemsstat.” Art189,2. Altså også i medlemsstaten.
› Skal være gyldig, og denne kan anfægtes ved EF-domstolen.
› Forordninger svarer til dansk lov og bekendtgørelser (og grundloven).
› Offentliggøres i de Europæiske Fællesskabers Tidende, og træder ikraft ved forordningens dato, eller 20 dage
efter offentliggørelsen.
42.2.2 Direktiver
› “Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men
overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelser”, art 189,3.
› Her er der en sondring mellem bindende for staten og i staten. Men ikke utænkeligt at hvis tidsfristen for at
træffe foranstaltninger er overskredet så kan direktivet få intern betydning.
› Direktiv kan også for umiddelbar anvendelighed hvis den tydelig og entydig, og hvis den er til fordel for
private, og ikke medfører forpligtelser eller belastninger for andre.
› Direktiver bliver også offentliggjorte.
› Et medlemsstat kan ikke påberåbe sig interne vanskeligheder som undskyldning for at en forordning eller
direktiv ikke overholdes.
› Der findes total direktiver som meget klart fortæller hvad der er målet og der må ikke indføres alternative
reguleringssæt. Desuden findes maksimalt/minimalt direktiver der vil sætte et maksimums eller minimus krav til
noget men landende må godt selvstændigt aftale noget andet internt, blot det ligger på den rigtige side af det
tilladte.
42.2.3 Traktater
› Traktater EU indgår med tredjelande, anses som EU-retsakter. Traktater forhandles af kommissionen, der
fører forhandlingerne inden for rammerne af de direktiver, som råder har meddelt. Efter art 113 træffer rådet
beslutning med kvalificeret flertal.
42.2.4 Domme
› Domme i søgsmål ved EU-retten er bindende for parterne.
› Kompetencen er i forhold mellem EU og medlemsstaterne/borgerne.
› En retsakt fra EU er fredhellig i 2 måneder inden den kan indbringes for domstolen.
42.3 EU-retten i dansk ret
42.3.1 Lovgivningen
› EU-retten sætter begrænsninger på hvad der kan lovgives om.
› Den danske hjemmelskrav for idømmelse af straf, er stadig gældende, og derfor skal der findes hjemmel til
straf i EU-retten, eller i dansk ret før en domstol kan idømme straf.
› Hvor EU-forordninger skal suppleres af nationale strafbestemmelser sker det i form af rene henvisninger.
42.3.2 Bekendtgørelse
› En EU retsakt kan også ske ved bekendtgørelse, men det er vigtigt at notere forordninger, da disse ikke må
omskrives.
42.3.3 Forvaltning
› Forvaltningen er normalt overladt til de nationale myndigheder, og disse for deres legalitet med henvisning til
EU-retten.
42.3.4 Retspleje
› Er overladt til nationale domstole, men gennem art 177, skal disse rette henvendelse til EF-domstolen ved tvivl
i fortolknings spørgsmål.
42.4 Danmarks indflydelse på EU
› I rådet kræves som HR enstemmighed, men ofte blot flertal.
› I parlamentet sidder 16 danskere af 518.
› I kommissionen har mellem en og to borgere fra hver medlemsstat.
› Domstolen dommere findes ved fælles overenskomst, og DK har p.t. et medlem, udnævnes for 6 år og kan
genudnævnes.
42.4.1 Dansk funktionel medvirken
› Regeringen skal rådføre sig med det faste udvalg “markedsudvalget”. Disse står for at bedømme forslag fra
rådet.
35

43. Forsvaret DANSK FORFATNINGSRET
› Ikke at følge udvalgets anvisninger kan ikke føre til en retlig konsekvens, kun en politisk ved mistillidsvotum.
Dog skal et forhandlingsmandat respekteres ligesom en fuldmagt.
42.5 EU-retlige principper i dansk forfatningsret
› Legalitetsprincippet gælder stadigt.
› Den umiddelbare anvendelighed har strakt sig videre end til blot forordninger.
› Synes også at have forrang fremfor national ret.
› Hvis der er konflikt mellem DK og EU lov er det ikke grundlovsstridigt, da DK ikke automatisk er
inkompetent når EU er kompetent. Men det vil være i strid med EU at bortkaste dens lov til fordel for egen.
Der kan således være en parallel kompetence.
› §19. Når en minister snakker i rådet, er det så med bemyndigelse fra §19, nej det må ses på linie med andre
fagministerielle aktiviteter.
42.6 Tiltrædelse 1972
› Forskel mellem §20 og §88 er at der skal nyt Folketings valg imellem og at for §88 skal der vær 40% ja af alle
stemmeberettigede mod kun 30% for §20.
› Grundene til at påberåbe valg efter §88 om ny grundlov var:
1) Kravet i §20 om specifikt omfang var ikke opfyldt.
1) EØF traktaten er principielt uopsigelig, men kan dog ske.
1) EU-rettens forrang er vanskeligere, det kunne være grundlovsstridigt.
42.7 Ændringer af traktatsgrundlaget
› Emnemæssige udvidelser vil kunne ske ved brug af §20.
› Beføjelsesmæssige udvidelser vil kunne ske med §20.
› Ændring af medlemskredsen er intet problem.
› Institutionelle omfordelinger kan også ske uden §20.
› En dansk udtræden vil kunne ske ved simpelt flertal.
42.8 Delt medlemskab (Færøerne, Grønland)
› Færøerne, Grønland er ikke medlem af EU.
42.9 Den Europæiske patentmyndighed
› DK har afgivet sin patentmyndighed så den europæiske er lige så god som den danske, dog kan en DK
domstol underkende en Europa patent beslutning. Suverænitets afgivelsen på patenter er sket ved §20. At en
DK domstol kan underkende afgørelser gør ingen forskel, §20 skal anvendes.
43. FORSVARET
43.1 Indledning
› Er meget vigtig for at sikre en nations stabilitet i fredstid, og den sætter straf bag at krænke et land, uden
sanktion er en lov ikke meget bevendt.
43.2 Det nationale forsvar
› Bygger på værnepligt, §81. Desuden bruges §43 om krav til hjemmel; og §85 om indskrænkning af personlig
frihed, forening og forsamling for forsvarsmagt.
› Regeringens kompetence ligger i §19,2.
› HR er at der skal gives Folketingets samtykke undtaget: angreb på danske rige, danske styrker.
43.3 Danske styrker under FN
› Der er ved Folketings beslutning givet tilladelse til en permanent FN styrke som kan indsættes uden samtykke,
det forudsættes dog at regeringen drøfter sagen i det udenrigspolitiske nævn. Økonomiske udgifter ved
udsendelsen kræver i almindelighed behandling i finansudvalget.
43.4 NATO
› Gensidig bistand, alle for én.
› Samarbejdet blev indført før indførelsen af §20, men er dog stadig korrekt. Men DK har afgivet suverænitet af
forsvaret til en mellemfolkelig organisation.
36

44. Kirken DANSK FORFATNINGSRET
44. KIRKEN
44.1 Stat og kirke
› Religion er ikke kun en privatsag, men staten har et forhold til den kristne kirke.
44.2 Folkekirken
› Folkekirken §4 (+§6+66+69) er ikke alene den “evangelisk-lutherske kirke”, men den med flest tilslutning.
› Staten skal jf. §4 støtte kirken.
› §66 “folkekirkens forfatning ordnes ved lov” er mere sigtet på at kirken skal blande sig udenom andet, en
adskillelse af religion og stat.
› §6 at det er regentens religion
44.3 Forkyndelsens grænser
› Bekendelsesgrundlaget er fastsat i DL, om hvad der er kirkens skrifter.
› Præsten bliver ført tilsyn med af biskopper og ministre.
› Vejledning til bedømmelse af præsters forkyndelse kan formentlig opstilles følgende:
1) Præstens forkyndelse kan ikke kritiseres alene for at inddrage aktuelle politiske
emner.
1) Præsten kan ikke kritiseres alene for, at præstens politisk (ikke partipolitiske)
standpunkt fremtræder i forkyndelsen .
1) Evangeliet kan tolkes som relevant for det politiske standpunkt - og fortolkes
forskelligt af forskellige præster.
1) Angreb på enkeltpersoner eller på grupper er betænkelig, men må bedømmes også i
lyset af, at sådanne angreb kan være, undertiden mindre heldige, udtryk for
almindelig politiske vurderinger. Forkyndelsens form kan blive afgørende.
44.4 Folkekirkens økonomi
1) Fast ejendom og kapital (ringe rolle).
1) Kirkelige skatter og afgifter. De påhviler kun medlemmer af folkekirken.
1) Tilskud fra det offentlige spiller en stor, men svindende rolle for den folkekirkelige
økonomi.
44.5 Andre trossamfund
› §69 giver mulighed for at der anerkendes trossamfund afvigende fra folkekirken.
› Dette sker administrativt fra kirkeministeriet uden anden lovhjemmel.
› De kan gives myndighed til vielse og føre ministerialbøger, p.t. meddelt 20.
45. FINANSRETTENS BEVILLINGSTYPER
45.1 Indledning
› Kontrol med den offentlige, især statslig, økonomi. Særligt balancen mellem statens indtægter og udgifter har
interesse
› Kontrol med aktiviteterne. Hvad pengene specifikt skal bruges til om de er omfattet af bevillingen.
› Budget. Man optager således på finansloven tal for størrelse af skatter og afgifter. Dette tal er ikke normativt
bindende.
› Administrativ handlefrihed, regeringen har en interesse i dispositionsfrihed.
› En stor del af den offentlige økonomi går i dag gennem kommunerne hvor Folketinget ikke har samme kontrol
mulighed.
45.2 Grundlovens bevillingsregler
› §46,1 “Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af Folketinget, må skatterne ikke
opkræves.”
› §43.1.1 “Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov…”
› Dermed er der både en materiel hjemmelskrav og finansiel hjemmelskrav til alle skatter og afgifter, altså både
hjemlet i lov og i finansloven.
37

46. Finansrettens bevillingstyper DANSK FORFATNINGSRET
› §46,2 “Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af Folketinget vedtagne finanslov eller i en af Folketinget
vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.”
› Af særlig betydning er her, at Folketingets finansudvalg i praksis anses som beføjet til at bevilge afholdelse af
en udgift.
45.3 Finansloven
› Behandles 3 gange i plenum, og der imellem i finansudvalget.
› §45,1 fremsættes senest 4 måneder før finansårets begyndelse, og kan fremsættes udenfor mødetiden, så den
kan behandles i udvalg før plenum.
› Hvis finansloven ikke er vedtaget inden slutningen på folketingsåret i oktober skal den genfremsættes.
¬ Finansloven kan ikke §41,3 udsættes eller §42,6 sendes til folkeafstemning.
45.3.1 Bevillingstyper
› Bevillingsskøn er områder som ikke kan vides fast, som udgifter til folkepension, og disse er ikke bindende.
› Bevillingsbeløb er bindende, og må ikke overskrides.
› Totalrammerne for ministerierne, er ikke bindende men er en rettesnor for disse.
45.4 Finansudvalget
› Består af 17 medlemmer, stående udvalg.
› Finansudvalget har bevillings kompetence til afholdelse af en udgift, ved et aktstykke, som skal have også
finansministerens tilslutning. Dermed er udgiften lovlig, og ministeren er ikke ansvarlig da Folketinget har
givet tilslutning.
› Tilslutning til aktstykket er ved simpel flertal, bortset fra at tomme stole tæller som tilslutning, medmindre
andet forinden er tilkendegivet.
› Proceduren er at ministeren fremsættelser sit aktstykke til finansudvalget og sin finansminister, udvalget kan
tilføje betingelser på aktstykket, hvorefter den offentliggøres.
› Et aktstykke kan bringes frem i plenum til vedtagelse af lovforslag eller folketingsbeslutning, hvorved det
antages af finansudvalgs behandlingen stilles i bero.
45.5 Den enkelte ministers handlefrihed
› Ministeren kan afholde mindre væsentlige dispositioner, som er uden principiel betydning.
45.6 Midlertidig bevillingslov
› Kan gives i december måned (slut på finansår) hvis der er udskrevet valg under behandlingen af finansloven,
eller manglende flertal, Grl §45,2.
45.7 Anden lovgivning
› Lovforslag fremsat efter affattelsen af finansloven kan have økonomiske konsekvenser, som betragtes som
bevilget, når lovforslaget gennemføres. Finansloven§41.
45.8 Tillægsbevillingsloven
› Er ikke af bevillingsmæssig betydning, den laves i slutningen af finansåret for at opsummere aktstykker og nye
love med økonomisk konsekvens som har været afholdt i løbet af året, for at skab klarthed.
45.9 Statsregnskabet
› Skal fremlægges senes 6 måndeder efter finansårets afslutning, §47,1, og skal kontrolleres af Folketinget jf.
§47,2.
46. FINANSRETTENS BEVILLINGSTYPER
46.1 Pligt til at afholde udgift
› Ja, hvis der er et individuelt retskrav, så skal udgiften afholdes.
46.2 Bevillingsperioden
› Er finansåret, og ikke afholdte udgifter kan pengene ikke overføres til et senere finansår. Dog kan dette ske
ved særlig lov.
46.3 Finanslovens område
› Er offentlig med ikke statsliv, så folkekirken og DR falder udenfor.
› Statslige aktieselskaber har staten indflydelse gennem bestyrelsen, statslige driftsvirksomhed er omfattet af
finansloven men har friere dispositionsret.
46.4 Bruttoprincippet
› Dvs. at alle udgifter og alle indtægter skal føres på bevillinger, og ikke blot forskellen.
46.5 Materiel ret og finansiel ret
› Materiel ret, hvilke ydelser der kan kræves af det offentlige.
38

47. Finansrettens retskilder DANSK FORFATNINGSRET
› Finansiel ret, den økonomiske side af det offentlige.
› Bevillingsskønnet i finansloven er kun et skøn, som er vejledende, men pga. dens vejledende kraft kan den få
indflydelse på hvordan myndighederne forvalter.
› Myndighederne vil ofte afveje hvad deres finanslovs ramme er og hvad der er borgernes krav til materiel ret.
47. FINANSRETTENS RETSKILDER
1) Finansloven
1) Finansudvalget, aktstykker
1) Budgetvejledning, bruges af ministerierne
48. FORHOLDET MELLEM STAT OG KOMMUNE
48.1 Selvstyrets elementer
› §82 “Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov”.
Kompetence.
› §86 “valgret til det kommunale råd”. Dermed en kommunalbestyrelse som kan overtage administrationen af
visse ting.
› Staten fører tilsyn med kommunen.
› Selvstyret er individuelt, det lokale, og derfor er der grænser for kommunalbestyrelsen, den skal gøre hvad der
er bedst for individet, ikke flertallet eller bestyrelsen selv.
48.2 Selvstyrets grænser
1) Territorial afgrænser
1) Respekt for menneskerettigheder
1) Kompetence, altså kan ikke overgå national lov.
1) ¬ retsenhed i nationalt niveau.
49. HJEMMESTYRE: FÆRØERNE OG GRØNLAND
49.1 Hjemmestyre
› Rigets enhed består i at alle hører under grundloven, men ikke de andre love.
49.2 Færøerne
› Har hjemmestyre lov, hvor de får lov til at bestemme de ting som har med dem selv at gøre.
49.3 Grønland
› Har også hjemmestyre, og kan overtage styrelsesspørgsmål om fx. skatter og sociale forhold, men skal så være
ansvarlige for udgifterne hertil.
49.4 Regulering
› De to ting kan vedtage deres egne love. Der skal skelnes mellem selvfinansieret område og tilskudsfinansieret
område. Når et område overgår til selvfinansiering så bevares den danske lov indtil den bortkastes af
hjemmestyret.
› Til fællesanliggender har hjemmestyret ret til at udtale sig, hvor et område kun har indflydelse for det
pågældende selvstyre skal forslaget forelægges hjemmestyret til udtalelse.
39

50. Organisationer i forfatningen DANSK FORFATNINGSRET
› Forelæggelsen kan ske efter forslaget vedtaget blot den ikke er trådt i kraft.
49.5 Udenrigspolitisk kompetence
› Regeringen fører udenrigspolitikken, men hjemmestyrene kan gøre krav om repræsentation.
49.6 Forvaltning
› Administrationen i hjemmestyret må respektere Legalitetsprincippet.
49.7 Grundloven om Færøerne og Grønland
› Repræsenteres hver af 2 Folketings medlemmer.
› Grundlovsforhør kan fraviges på Grønland, §71,3.
49.8 Forfatningsretlig status
› Hjemmestyret er sket ved delegation eller ved forfatningsændring/selvbestemmelse.
› Det må vurderes at Folketinget ikke blot kan fratage hjemmestyrene deres delegation.
50. ORGANISATIONER I FORFATNINGEN
50.1 Indledning
› Organisationer, grupper af mennesker der søger at fremme samme sag, er ikke nævnt i grundloven, men
findes i den politiske verden.
50.2 Organisationernes indflydelse
› Kan søge at fremme regulering.
› Kan varetage medlemmernes forhold ved at indgå aftaler, overenskomster, aftalelicens, offentlige ydelser.
› Branche normer kan ske for professioners organisationer.
› Inden en konkret beslutning indhenter forvaltningsmyndigheden ofte udtalelse fra berørte organisationer.
50.3 Organisationer som myndighed
› Organisationer kan være repræsenterede i udvalg og lovkommissioner.
› Ved domstole kan de virke som meddommere eller sagkyndige.
› Der kan ske en delegation af offentlige services som staten normalt burde afholde til at organisationerne
afholder dem for staten.
› Der kan så ske en sektorisering af samfundet som fx. landbruget.
51. MARKED OG MYNDIGHED
51.1 Autonomi eller autoritet
› Forskellen mellem privatret og offentligret.
51.2 Kontrol med det offentlige
› De følgende kapitler.
52. KONTROL
52.1 Ret og kontrol
› I Grundloven er der nævnt kontrol med forvaltningen.
40

53. Folketingets uafhængighed DANSK FORFATNINGSRET
52.2 Folketingets efterfølgende kontrol med forvaltningen.
› Samarbejde om lovgivning, folketingsbeslutninger.
› Men nu hvordan der efter forskrift skal foretages kontrol.
› Hvis Folketinget ønsker et administrativt anliggende nærmer undersøgt, vil det oftest ske ved nedsættelse af et
særligt undersøgelsesorgan.
53. FOLKETINGETS UAFHÆNGIGHED
53.1 Indledning
› §57 “Intet medlem af Folketinget kan uden dettes samtykke tiltale eller underkastes fængsling af nogen art,
medmindre han er grebet på fersk gerning. For sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden
Folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme”.
53.2 Overbevisning
› §56 “ Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres
vælgere.
› Bundet af Grundloven, jf. §32,7. Desuden er FFO bindende.
53.3 Beskyttelse mod tiltale og fængsling
› Mens samtykke for ytringer ikke gives, gives de for tiltale og fængsling altid.
› Kun for MF
¬ ikke for private straffesager, ikke erstatningssager, ikke bødeforlæg.
› Ved fængsling er varetægt, hæfte, anden strafferetlig frihedsberøvelse.
› På fersk gerning er anderledes, da man her kan udelukke at det er en chikanøs handling.
› Perioden er mandatets varighed, ved nyvalg skal der ske nyt samtykke.
53.4 Folketingsmedlemmernes ytringsfrihed
› Gives ikke samtykke til tiltale for ytringer i Folketinget.
› De har en materiel ytringsfrihed for at sikre den frie politiske debat, derfor er ministre, medlemmer af
kommunalbestyrelser tillige omfattet, dog kan de ikke offentliggøre fortroligt materiale.
› Ytringer i Folketinget, skal ikke forstås som stedlig afgrænsning, men som del af den politiske debat.
¬ Beskyttelsen gælder kun i deres arbejde som politikere og ikke i andet arbejde, eller når de er til
vælgermøde.
› Folketingsmedlemmet bør også uden for Folketinget kunne stå ved sine i Folketinget fremsatte ytringer.
› Beskyttelsen gælder for MF’ere under hele deres mandatsperiode, og kan ikke forfølges efter mandatets udløb
for ting de sagde som MF’ere.
53.5 Folketingsmedlemmernes retlige stilling
› Folketinget er ukrænkeligt jf. §34.
› Hvis et medlem laver brud på orden kan udvalget for forretningsorden idømme MF’eren udelukkelse fra
møder i op til 14 mødedage.
54. ADMINISTRATIV KONTROL
54.1 Administrativ rekurs
› Rekurs af klagesager sker ofte til ankenævn og ikke til ministeren.
› Den direkte ministerielle, indirekte parlamentariske kontrol er delvis erstattet af en organisationsmæssig,
sagkyndig og en politisk kontrol.
54.2 Rekurs i Grundloven
› §71,6 om administrativ frihedsberøvelse kan ske rekurs til domstol.
› §73,3 spørgsmål om ekspropriation kan indbringes for domstolene.
41

55. Folketingets ombudsmand DANSK FORFATNINGSRET
55. FOLKETINGETS OMBUDSMAND
55.1 Indledning
› §55 “Ved lov bestemmes, at Folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af Folketinget, til
at have indseende med statens civile og militære forvaltning”.
55.2 På Folketingets vegne
1) Ombudsmanden vælges af Folketinget, og opsiges ved hvert folketingsvalg.
1) Folketinget kan afskedige ombudsmanden, såfremt ombudsmanden “ikke længere
nyder Folketingets tillid”
1) Instruksbeføjelsen hviler hos Folketinget.
1) Ombudsmanden rapporterer til Folketinget.
1) Uafhængigt af Folketinget.
› Ombudsmandens kritik er ikke bindende for forvaltningsmyndigheden.
55.3 Kompetence
› Funktionel: statens og kommunernes forvaltning
› Personel: alt offentligt personel, også kommunernes for sager som har rekurs til statsorgan, eller særlige grove
sager altid ved egen drift.
› Initiativ: som regel klage / eller måske egen drift.
› ¬ domstolene, eller sager som er bedømt i en dom.
55.4 Grundlovsfæstelsen
› Udstrækning af kompetenceområdet kan nemt ske ved lov, dog ikke domstolene.
› Kompetenceområdet kan ikke indskrænkes.
› Kan ikke ophæves, og skal fastsættes ved lov.
56. BEVILLINGSKONTROL
56.1 Statsregnskabet
› Skal fremlægges inden 6 måneder og skal indeholde alle økonomiske tal.
› Regnskabet er en registrering af alle foretagne dispositioner.
56.2 Rigsrevisionen
› Omfatter alle statens regnskaber, ikke kommunernes.
› Der afprøves om regnskabet er rigtigt.
56.3 Statsrevisorerne
› §47,2 udnævnt af Folketinget.
56.4 Folketingets kontrol
› Revisionens formål er også Folketingets kontrol med administrationen.
› Godkendelsens formål er uklar. Det tager blot ansvaret fra ministeren.
57. DOMSTOLSKONTROL
57.1 Indledning
› Domstolskendelse kan annullere en offentlig myndigheds regulering, eller ifalde myndigheden
erstatningsansvar, eller at en privat fritages for straf for ikke at have fulgt påbudet.
42

58. Ministeransvar DANSK FORFATNINGSRET
57.2 Prøvelse af love
› Domstolene er kompetente til at afprøve loves grundlovsmæssighed.
› Kompetencen er efter praksis og ikke med hjemmel i Grundloven.
› Domstolene efterprøver, om loven er vedtaget i den procedure, som er foreskrevet for vedtagelse af love i
grundlov og Folketingets forretningsorden.
› Den politiske og juridiske debat om domstolenes prøvelsesret har sigtet på domstolenes bedømmelse af, om
loves indhold er i overensstemmelse med Grundloven. Højesteret har endnu ikke underkendt en lov som
værende grundlovsstridig, der skal desuden være en betydelig sikkerhed for dette.
› Da prøvelsesretten bygger på praksis, er den dog ikke illusorisk og kan efter almindelig opfattelse ikke
ophæves ved lov.
› Afgørende er, at domstolenes prøvelsesret angår et centralt forfatningsretlig emne, og at en eventuel
ophævelse af prøvelsesretten ville gribe ind i det indbyrdes kompetenceforhold mellem lovgivningsmagten og
domstolene.
57.3 Prøvelse af administrative forskrifter
› Prøvelse i forhold til Grundloven og i forhold til gældende lov.
57.4 Prøvelse af forvaltningsafgørelser
› §63,1 “Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser”.
› Dette kan være om kompetence fordelingen mellem forvaltning og domstolene.
› Senere var det en undersøgelse af legalitets spørgsmålet.
› En endelighedsbestemmelse er derfor at fratage kompetence fra domstolene, men kan også fortolkes på den
måde at afgørelsen er injuiciable.
› Den grundlovssikrede domstolskontrol bør være gældende i overensstemmelse med ordlyden af
Grundloven§63.
57.4.1 Prøvelsen
› Er for at sikre retssikkerheden.
› §63,2 giver mulighed for at give prøvelsen ved andre forvaltningsdomstole, fx. ankenævn.
57.5 Den processuelle ramme
› En sag om en lov, forskrift eller afgørelse kan kun anlægges af den, der har en tilstrækkelig interesse i at den
domstolsafgørelse opnås.
› §63,1,2 “Den, der vil rejse sådant spørgsmål, kan dog ikke ved bringe sagen for domstolene unddrage sig fra
foreløbig at efterkomme øvrighedens befaling”.
58. MINISTERANSVAR
58.1 Ministres ansvar
› §13 ansvar kan nærmer defineres, §14 ved underskrift er minister ansvarlig.
58.2 Ansvar for ministre
› Grundlovens særlige ansvarssystem med Folketinget som anklagemyndighed og rigsretten som domstol
gælder kun for ministre, og kun for deres embedsførelse §16.
› Omfattet er alt arbejde som skal varetages af med minister kasketten på.
58.3 Ministerens handlinger, eller for hvilke personer han er ansvarlig
› En minister er ansvarlig for egne handlinger, men kan måske også udvides til regenten, andre ministre og
underordnede.
› Han er også ansvarlig for underskriften jf. §14.
› En særlig pligt til tilsyn og kontrol med ministrene påhviler statsministeren.
› En minister anses at være medvirkende til en underordnets handling når:
1) Han har været bekendt med, at den pågældende handling ville blive foretaget og har
undladt at søge dette hindret
1) handlingen har været et nødvendigt eller naturligt middel til gennemførelse af en
beslutning, for hvilke ministeren er ansvarlig
1) Han har fremmet handlingens udførelse ved ikke i rimeligt omfang at føre tilsyn og
fastsætte instrukser
58.4 Ansvarets retlige grundlag
› En minister kan straffes for at tilsidesætte pligter, der påhviler ministeren efter Grundloven.
› En minister kan straffes, hvis ministeren tilsidesætter de pligter, der følger af “lovgivningen” i øvrigt”,
ministeransvarlighedslov §5,1.
43

59. Det individuelle ansvar DANSK FORFATNINGSRET
› En minister kan straffes, hvis han tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter hans stillings beskaffenhed.
ditto§5,1.
› Det kunne tænkes at en minister kunne ifalde ansvar ved ikke at efterleve en folketingsbeslutning.
› Ministeransvarlighedsloven §5,2: straffes en minister, såfremt ministeren giver Folketinget urigtige eller
vildledende oplysninger, eller under Folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig
betydning for Folketingets bedømmelse af sagen.
58.5 Tiltalen
› Rejses af regenten eller bedre Folketinget, §16 og 60.
58.6 Rigsretten
› består af 30 medlemmer, ½ dommere og MF’ere.
› Der anses almindeligvis ikke at være en parallel kompetence til også at bruge de almindelige domstole.
58.7 Strafbetingelser
› Objektivt en af de før nævnte handlinger
› Subjektivt forsætligt eller grov uagtsomhed har ministeren tilsidesat gældende forpligtelser.
› Forældelse er jf. straffeloven, dog mindst 5 år.
› Straf er bøde, hæfte, eller fængsel i op til 2 år.
58.8 Erstatningsansvar
› Der kan være erstatningsansvar også i rigsretten.
› Private kan også søge erstatning, dog ved almindelige domstole.
58.8.1 Anerkendelse af skyld
› I stedet kan privat søge om at en minister indrømmer skyld i stedet for erstatning.
› Dette vil en MF’ere også kunne gøre.
59. DET INDIVIDUELLE ANSVAR
59.1 Kontrol af individ eller institution
› Det skal sondres om man går efter institutionen eller individet.
59.2 Det individuelle ansvar
› Straf kan idømmes efter strfl§155-157, (kun ansatte tjenestemænd).
› Erstatningsansvar som enhver anden.
› Tjenestmændsundersøgelser kræver en forhørsleder.
› Det individuelle ansvar stiller store krav til det oplysningsgrundlag, som ansvaret skal hvile på, og at dette er
medvirkende til en større tilbageholdenhed ved anvendelsen af det individuelle ansvar.
59.3 Den institutionelle kontrol
› I almindelighed kan kun fysiske personer ifalde straf.
› I hvilket omfang kommuner bør kunne pålægges strafansvar, må herefter reguleres ved lov.
› Et individuelt ansvar for myndighedshandlinger er hjemlet i lov om kommunernes styrelse.
60. KOMMISSIONER
60.1 Parlamentariske kommissioner
› §51 “Folketinget kan nedsætte kommissioner af sine medlemmer til at undersøge almenvigtige sager.
Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af private borgere som af
offentlige myndigheder.”
60.2 Kommissionsdomstole
› jf. §62,2 kan “særdomstole med dømmende myndighed ikke nedsættes”, men hvis de kun skal undersøge kan
dette godt ske, og så er de en Kommissionsdomstol.
› Udnævnes når man vil ofte gøre hvor man vil til bunds i en sag, som fx. større ulykker/havari.
› Kan nedsættes af regering eller gennem lov.
44

61. Menneskerettigheder i forfatningsretten DANSK FORFATNINGSRET
› Ofte er undersøgelses temaet uklart, da man ikke er helt klar over hvad som skal undersøges.
› Den afsluttende beretning og indstilling kan derimod ikke appelleres.
60.3 Særlige undersøgelsesorganer
› Dommerundersøgelser er uden selvstændig regulering og derfor betænkelige som forum for selvstændige
undersøgelser.
60.4 Høringer i Folketinget
› Kan enten være emne eller person høring.
61. MENNESKERETTIGHEDER I
FORFATNINGSRETTEN
61.1 Historik
Modellerne for menneskerettighederne kan vær for at beskytte borgerne mod staten, eller for at
staten beskytter borgerne.
For DK er der underskrevet i Europarådet, med særligt håndhævelses aperat, nemlig den
Europæiske Kommission for Menneskerettigheder og den Europæiske Domstol for
Menneskerettigheder.
62. YTRINGSFRIHED
62.1 Historik
62.2 Ytringer
§77,1 “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under
ansvar for domstolene.”
Indenfor al kommunikation, dog er teater og film lidt speciel.
Traditionelt tolkes dette kun som et censur forbud.
62.3 Forbud mod censur
Censur: hvor myndigheder skal bedømme om ytringer kan offentliggøres.
Censur der er præventiv er også i strid med §77.
Fogedsag. Der kan nedlægges fogedsag mod en udtalelse, hvis den vil være i strid med loven,
men så skal fogedsagen senere stadfæstes af en rigtig domstol.
Beslaglæggelse. Kan også ske
Det vigtige er at der er en domstolskontrol for at §77 ikke skal føles krænket, da man er
ansvarlig for sine ytringer for domstolene.
62.4 Beskyttelse mod ansvar
Man kan kun ifalde ansvar fra domstolene.
Germer mener man er fri for ansvar når man udtaler sig om offentlige sager i god tro.
Gudstjeneste. §67 ansvarsfrihed for ytringer under gudstjeneste, så lang tid de er sædelige.
Referat af Folketings møder. Da de er offentlige §49+65.
Offentlig kritik af ministrene, da ministrene har ansvar §13.
EMK art 10 hævder igen ytringsfrihed under ansvar.
Ytringsfriheden som værdi er sat som en relevant og styrende præmis for en hvilken som helst
regulering af retten til at offentliggøre tanker, og hvilke afvigelser fra dette mål, der skal
anerkendes som nødvendige, må bero på n bedømmelse af de interesser, som anfægtes af den
pågældende ytring, interessen i at ytringen offentliggøres, og at dette sker sanktionsfrit,
ligesom sanktionens tyngde må stå i rimeligt forhold til den eventuelle krænkelse.
45

63. Ytringsfrihed i radio og fjernsyn DANSK FORFATNINGSRET
62.5 Ansvar ved domstolene
Ansvaret skal bedømmes af domstolene og de kan fastsættes ved lov eller ansvar kan følge af
almindelig uskreven praksis.
62.6 Personkredsen
Hvem kan ifalde ansvar: ¬ udenlandsk produceret materielle, + soldater, militært område
skærpet; + børn og unge; + patienter, indsatte, tvangsindlagte.
Institutioner kan ikke kræve særligt stærkt at §77 ikke er anvendeligt på deres område, da det
er i samfundets interesser at alle deltager i den demokratiske proces.
63. YTRINGSFRIHED I RADIO OG FJERNSYN
63.1 Ytringsfrihed - ytringsmulighed
Staten kan gribe ind i en privat virksomhed for at sikre sig ytringsfriheden.
National radio og fjernsyn er statsvirksomhed og ytringsfriheden er et krav til disse.
63.2 National radio og fjernsynsvirksomhed
Er det et brud på §77 hvis der er monopol?
63.3 Grundlovens §77
Ikke nævnt radio og fjernsyn, men den gælder også her, og desuden kan formidleren ifalde
ansvar for ytringerne som han bringer.
Fordi der er monopol på fjernsyn sætter det et krav til programmernes alsidighed.
63.4 De politiske partier i Danmarks Radio
Alle skal have mulighed for at komme med deres mening, især op til et valg. Der skal sikres en
ligelighed i meningsfordelingen.
63.5 Lokalradio og fjernsyn
Lokalradio og fjernsyn er mulig nu, og det styres af kommunalbestyrelserne, som skal sikre sig
en alsidig program flade.
Det kan ikke sluttes analogt til: nægtelse af næringsbrev til forlagsvirksomhed på baggrund af
hvad de påtænkte at trykke være grundlovsstridigt.
64. OFFENTLIGE ANSATTES YTRINGSFRIHED
64.1 Den offentlige ansatte
§77 finder også anvendelse på offentlige ansatte, dog er denne i kraft af sit ansættelses forhold
underlagt tavshedspligt, på sager som ved lov er kaldt for fortroligt.
64.2 Den institutionelle ytring
Det karakteristiske for den institutionelle ytring er, at den tilskrives myndigheden, hvor den
offentlige ansatte arbejder.
Myndigheden kan have et fastlagt hierarki for hvordan ytringer må komme, eller hvem der må
udsige dem.
Der kan lægges begrænsning på om en medarbejder må udtale sig på myndighedens vegne.
64.3 Den interne debat
Ofte søges denne fremmet, men der må kun komme en ytring som helhed fra myndigheden,
som fx. i domstole.
Ytringsfriheden kan kun fraviges hvis særlige grunde taler herfor.
Fagretlig konflikt kan opstå, men kan søges begrænset så ingen rigtig lægger mærke til den, da
offentligheden egentlig ikke har nogen interesse i konflikten.
46

65. Forsamlingsfrihed DANSK FORFATNINGSRET
64.4 Den eksterne, private ytring
En institutionsleder kan forbyde ansatte at udtale sig på egne vegne i arbejdstiden.
En tjenestemand har ret til at kritisere ministeren udenfor arbejdstiden, jf. §77, men må også
kunne tage konsekvensen af en fyring for dette.
Ytringsfriheden går til om indgreb i nuværende stilling er lovlig.
Lov om offentlighed i forvaltningen sætter grænser for hvad der er offentligt og hvad der er
tavshedspligt for.
Offentlig ansattes ytringsfrihed skal bedømmes på tre hensyn: hensynet til den offentlige
debat, hensynet til den politiske beslutningsproces, hensynet til styrelsens eller
institutionens beslutningsproces.
Men vigtigst er den institutionelle beslutningsproces.
Da de offentlige ansatte ofte er de nærmeste til at vide noget om forvaltningen kan de stilles
spørgsmål og blande sig i debatten om denne.
65. FORSAMLINGSFRIHED
65.1 Forsamlinger
Ved en forsamling forstår man en flerhed af mennesker, der er samlet på samme sted og til samme
tid med et fælles formål.
§79 Men er del af ytringsfriheden, da det er til meningstilkendegivelse at den har sit formål.
65.2 Retten til at forsamle sig
Forsamlingscensur er udelukket jf. §79.
65.3 Forsamlingsforbud
§79,3 “Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for
den offentlige fred.”
Træffes af administrationen, og kan indbringes for domstolene, jf. §63.
Faren skal stamme fra forsamlingen og ikke fra udenforstående som søger at stoppe udøvelsen
af forsamlingsfriheden.
Forbudet kan dog ske præventivt, for at afværge en fare, dog hvis det kan gøres nemmere end
ved et forbud mod forsamling, fx. anholdelse af en bestemt person, skal den mindre
forfatningsstridige løsning vælges.
Kan også forbydes pga. færdselsmæssige årsager, eller af bygningsmæssige, eller fordi
forsamlingen foregår på privat grund, hvor der ikke er indhentet tilladelse.
Forsamlinger under tag, indhegnet område, kan ikke forbydes.
65.4 Politiets beføjelser
§79,2 “Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære”, men de skal være offentlige, og
det er for at hjælpe med at opretholde orden.
65.5 Positive reguleringskrav
Der er færdselshensyn og ejerrådighedens grænser.
65.6 Personkredsen
Forsvaret er undtaget jf. §85.
Men ellers er både udlændinge og offentligt ansatte beskyttet.
65.7 Opløb
§80 “ ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at
mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles.”
Opløb savner fælles formål, eller nærmere i det fælles formål er der ikke nogen
meningstilkendegivelse.
47

66. Foreningsfrihed DANSK FORFATNINGSRET
66. FORENINGSFRIHED
66.1 Foreninger
Er et samvirke af en kreds af personer med et nærmer bestemt formål.
66.2 Foreningsdannelse
Der er ikke krav om tilladelse, men der kunne dog ske krav om anmeldelse og gives oplysning
om foreningens vedtægter.
Der er parallelle krav til individer og organisationer.
66.3 Opløsning af forening
§78,3 “Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning, Dog kan foreningen
foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.”
Den der fortsætter foreningen kan ifalde straf hvis den er erklæret foreløbig forbudt.
66.4 Ulovlige foreninger
1) Foreninger der ikke har et “lovligt øjemed”.
2) Lovgivningsmagens kompetence. Regeringen har lov til at vedtage regler for fx.
økonomiske aspekter, og regnskabsvæsen i en forening.
EMK art 11, stk. 2: “Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder
end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn
til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og
friheder.”
66.5 Personkredsen
¬ forsvarsmagten, så personer der tilhører denne kan afskæres.
+ Udlændinge, ¬ unge vil måske i visse områder være underlagt deres forældre eller skole.
66.6 Frihed til og fra organisering
Et medlem kan have krav på at blive medlem såfremt medlemsskabet er af afgørende
økonomiske eller faglig betydning.
Det offentlige kan ikke ved vurdering af ansættelse eller afskedigelse se på et kandidatens
medlemskaber af foreningen, derfor ingen eksklusiv aftaler. Lighedsgrundsætningen.
Man kan ikke blive afskediget pga. foreningsforhold.
67. RELIGIONSFRIHED
67.1 Den fri gudsdyrkelse
§67 “Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer
med deres overbevisning, dog at intet læres eller fortages, som strider mod sædeligheden eller
den offentlige orden.”
67.2 Personlige bidrag
§68 “Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er
han egen.”
Staten har dog pligt, og det sker ved skattefinansiering. Man kan ikke kræve en del af sin skat
tilbage fordi man ikke er kristen.
Dog hvis det drejer sig om personlige ydelser som fx. et højtidsoffer er dette i strid med §68.
67.3 Lighedsgrundsætning
§70 “Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde
nydelse af borgerlig og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen
almindelige borgerpligt.”
Værnepligt er i dag OK for Jehovas vidner da de nu kan aftjene den civilt.
48

68. Ejendomsretten DANSK FORFATNINGSRET
68. EJENDOMSRETTEN
68.1 Indledning
§73 “Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor
almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Ejendomsretten er både til fast ejendom, men også penge, og andre værdier.
Især vigtig for rettigheder til produktion og handel.
68.2 Rettigheder
Ejendomsretten, og især til jord.
Begrænsede rådighedsrettigheder, som fx. lejeret, servitutter, panterettigheder.
Private fordringer
Immaterielrettigheder, som fx. forfatterens ret til sit værk.
Offentligretlige bevillinger
Pension, hvis man er i en pensions ordning.
Sociale ydelser
Reguleringsfri erhvervsvirksomhed, fx. en sejlrute til Grønland.
Ofte vil den rettighed eller position som angribe gennem ekspropriationen, repræsentere en
særlig fordelagtig position, et privilegium, men disse skal dog være af økonomisk karakter.
Ejendomsretten tjener til at afgive grundlaget for vedkommende personers økonomiske væren
og virken.
Udlændinge er også beskyttede mod den danske stat.
68.3 Indgreb
Ekspropriation er en afståelse af ejendom, og denne er pligtmæssig.
Det er vigtigt at analysere om afståelsen er ekspropriation.
Hensyn: adressater, begrundelse, intensitet.
Adressater. At en lovregel gælder for alle eller visse arter af ejere er således egnet til at holde
loven udenfor §73.
Begrundelse. Hvis det er begrundet med almene, sagligt begrundede hensyn, kan §73 fraviges,
også de andre betingelser skal være opfyldt, det er ikke nok at blot dette er opfyldt.
Kriselove er dog OK som begrundelse.
Indgrebets intensitet. Er genstande for et lovindgreb uden eller af begrænset økonomisk værdi,
kan dette tale for at opfatte indgrebet som ikke-ekspropriativt.
Bedømmes ud fra ejerens aktuelle råden.
Pligt til afståelse, hvis det er en frivillig afståelse så gælder §73 ikke.
Straf, konfiskation med pønalt formål, skat er ikke ekspropriation.
68.4 Lovhjemmels
Ekspropriation kan kun ske ved lovhjemmel
68.5 Lovprocedure
Mindretalsbeskyttelse gennem §73,2 hvor loven ikke kan stadfæstes før nyvalg har fundet sted
og loven er igen vedtaget.
68.6 Almenvellet
Hensynet til almenvellet må repræsentere et kvalificeret sæt af argumenter, der underbygger
indgrebets nødvendighed.
68.7 Erstatning
Erstatning ved ekspropriation skal genindføre formue.
Bedømmelse af en ekspropriation:
1) Om lovgivningen er i orden, jf. §73.
2) Hvor stor skal erstatnings tildelingen være.
68.8 Ekskurs: erstatning uden ekspropriation
Hvis der er mange ekstraordinære gener ved at bygge fx. en vej, kan der blive tale om
økonomisk kompensation, især hvis det er klart at der har været et tab.
49

69. Ret til arbejde og erhverv DANSK FORFATNINGSRET
68.9 Domstolsprøvelse
Domstolene skal se om der faktisk foreligger en ekspropriation, om den er af hensyn til
almenvellet, om ekspropriationsakten er i ovensstemmelse med loven, erstatningens størrelse.
§73,3,2.
69. RET TIL ARBEJDE OG ERHVERV
69.1 Erhvervsfrihed
§74 “Alle indskrænkninger i den frie og lige adgang til erhverv, som ikke begrundede i det
almene vel, skal hæves ved lov”.
69.2 Retten til arbejde
§75,1 “Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har
mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Dette er lønarbejde, og gør at fuld beskæftigelse er et mål, men ikke mulighed for individuelle
krav.
70. PERSONLIG FRIHED
70.1 Indledning
§71,1 “ Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske
eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for
frihedsberøvelse.”
Det er den enkeltes frihed til at bevæge sig og fungere i normalt kontakt med omverdenen.
70.2 Frihedsberøvelse, hvad er det.
Frihedsberøvelsen udgør et kvalificeret indgreb i den enkeltes bevægelsesfrihed. Derfor er der
krav om:
Lokal afgrænsning, altså i en celle
Varighed, ikke nogen absolut tidsfaktor, som fx. mindst 24 timer, det er et skøn.
Midler, hvis man tvinges til at opholde sig i en institution, hvor man vil blive bragt tilbage med
fysiske midler hvis man går derfra, hentet.
Offentlig myndighed, hvis det er en privat har han straffe ansvar, medmindre rpl§755,2 “citizens
arrest”.
¬ Samtykke, der må ikke være samtykke til frihedsberøvelsen.
¬ Negative afgrænsninger, hvor man ikke må være på et område, hvor der tilbage stadig er en
stor rest af bevægelsesfrihed.
¬ Almindelig regulering af bevægelsesfrihed.
¬ Personlig integritet, fx. krav om vaccinering.
70.3 Forbudte frihedsberøvelser
Politik, religion, afstamning.
¬ udlændinge er ikke beskyttede af §71.
70.4 Hjemmel for frihedsberøvelse
§71,2 “Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven”.
Gælder for både danskere, udlændinge og børn.
Skal være lov og ikke praksis eller forholdets natur.
50

71. Boligens ukrænkelighed DANSK FORFATNINGSRET
70.5 Frihedsberøvelse inden for strafferetsplejen
§71,3-5. Især om at man skal stilles for grundlovsforhør, og man kan ikke varetægtsfængsles,
hvor strafferammen er bøde eller hæfte.
Anholdelsen. Skal være af politiet, rpl§755, eller citizens.
Grundlovsforhøret. Hvorefter anholdte strakt skal sættes på fri for arrestationen fastholdes af
dommer.
Begrundelse og appel, anholdte har krav på en grund til hans arrest, og på appel mulighed til
højere instans når han har fået dom.
Grænsen mellem anholdelse og varetægtsfængsel. Hvis dommeren ikke kan afgøre om anholdte skal
varetægtsfængsles kan han beholde anholdelsen i op til 3 dage, så politiet kan skaffe nok
bevismateriale.
70.6 Administrative frihedsberøvelser, udenfor strafferetsplejen
§71,6 “Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af
en dømmende myndighed og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på
begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de
almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom
fastsættes ved lov”.
Negativ afgrænsning af dommerprøvelse, må ikke være frihedsberøvet af dommer, gennem
strafferetsplejen, gennem udlændingelov.
Positiv afgrænsning, dommerprøvelse kan bruges ved: tvangsindlæggelse af sindssyge; ¬ ikke
mere af åndsvage siden 1980; + smitsom sygdom; berusere m.v.; afsoning af dom hvis man ikke
betaler offentlig gæld som underholdningsbidrag; fjernelse af børn fra hjemmet; når en som er
under frihedsberøvelse får administrativt ændret denne er det at opfatte som en ny.
¬ Samtykke til frihedsberøvelsen, dog igen hvis den frivillige bliver holdt tilbage senere.
Udlændinge + almindelige danskere er omfattet af beskyttelsen i domstolsprøvelsen.
Forældremyndigheds indehavere kan sende børnene til tvangsindlæggelse, men børnene kan
forlange sig udskrevet.
Proceduren om dommerprøvelse sker på begæring.
Dommerprøvelsen vurderer om den administrative frihedsberøvelse er lovlig, kan ske med
sagkyndig.
Folketinget har også pligt til at føre tilsyn, jf. §71,7.
71. BOLIGENS UKRÆNKELIGHED
71.1 Indledning
§72 “Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og
andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov
hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.”
Modhensynet er efterforskning.
Udgangspunktet for §72 er det almindelige legalitetsprincip. Pointen er organisatorisk, at sætte
en judiciel kompetence i stedet for en administrativ.
71.2 Indgrebstyper
For at forstå om fanget kan man undersøge midlerne som er brugt (undersøgelse,
beslaglægning), eller genstandene (huset, brevet).
Husundersøgelse, er al fast ejendom (¬ legemet med fingeraftryk), kræver en godkendelse først,
medmindre det er på tilladelse fra ejeren.
Beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer, men almindeligvis kun private eller
forretningspapirer, ikke offentlige.
Post-, telefon- og telgrafhemmelighed, er også omfattet kan kun ske ved retskendelse rpl§783,2.
71.3 Udenfor strafferetsplejen, administrativt
§72 finder også anvendelse udenfor retsplejen.
51

72. Undervisning DANSK FORFATNINGSRET
71.4 Betydningen af grundlovens §72
Pointen i Grl§72 er at der skal indhentes en retskendelse, medmindre loven indeholder en
særlig undtagelse fra dette krav.
71.5 Udtrykkelig lovregulering
Retskendelse ikke nødvendig, kan ske hvis der ikke tidsmæssigt kan indhentes en retskendelse.
Retskendelse nødvendig, kan ses i retsplejeloven hvornår den er nødvendig, uden for retsplejen
findes sjældent sager, og HR er §72.
71.6 Regler om politibistand og magtanvendelse
Politibistand til husundersøgelse, kan stipuleres for at sikre sig retskendelsen er indhentet.
Bredere bistands bestemmelser, fx. toldere har ret til at undersøge pakhuse og sådant uden en
egentlig retskendelse.
Politiet som særlig forvaltningsmyndighed, hvis det er politiet som er forvaltningsmyndigheden er
der ingen mening i at betinge at de skal have politibistand for at kunne foretage undersøgelsen
eller ransagningen.
Magtanvendelse, fx. brandvæsnet har magtbeføjelser i tilfælde af ildebrand.
Administrativt eftersyn, hvis en myndighed har krav om eftersyn af bestemte lokaler eller en
elevator fx.
71.7 Frihedsberøvelse
Det er almindeligt antaget, at lovbestemmelser, som giver grundlag for administrativ
frihedsberøvelse, må fortolkes således, at de tillige giver hjemmel for, at der foretages
eftersøgning af personer, som ønskes frihedsberøvet, og at denne efterforskning kan række ind
i lokaler, som er omfattet af §72.
Når man er frihedsberøvet kan der være særlige vilkår forbundet med dette, at politiet fx. har
mulighed for at se dine breve igennem.
71.8 Strafansvar for nægtet eftersyn
Hvis man har en radio som skal godkendes, og man har radioinspektører, kan disse så kræve
adgang til radioen, eller kan man nægte ved at påberåbe sig §72 boligens ukrænkelighed.
Han skal ikke kunne straffes for dette, man burde i stedet blot indhente en retskendelse.
71.9 Samtykke
Kan gives af ejeren, hvis den senere nægtes skal der indhentes kendelse.
Der kan gives en langvarig samtykke.
71.10 Delegationsspørgsmål
Man har antaget, at §72 indeholder et delegationsforbud, således at regulering om, at
retskendelse er unødvendig, skal findes i lov.
Selvom der i praksis ikke altid er fulgt, kan det trods mangel på lovhjemmel alligevel
opretholdes da det er praksis, men man må søge at bringe lovhjemlen i orden ved lovarbejde.
Fx. kan postspærring ske uden kendelse af men efter ønske fra skifteretten.
EU kontrol. Hvis DK afgiver suverænitet om retskendelser til EU, så er de danske domstole ikke
længere kompetente til at undersøge om en lov fra EU er nok til at fravige kravet om
retskendelse.
Private. Kan få delegation i fx. brandloven hvor brandvæsen kan skaffe sig adgang til huse.
72. UNDERVISNING
72.1 Fri ret til undervisning
§76 “Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen.
Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i
folkeskolen.”
Dermed skal der etableres en folkeskole.
Og barnet er forpligtet til at modtage undervisning.
52

73. Forsørgelse DANSK FORFATNINGSRET
Der er et gratis princip, men udgifter til lejrskole, fritidsskole, udflugter kan godt kræves betalt
af forældrene.
72.2 Skolefrihed
Der er undervisningspligt, men dette kan ske ved privatskole, hjemmeundervisning, dog under
kontrol.
For at sikre sig skolefriheden bliver der ydet tilskud til de private skoler.
72.3 Folkeskolen
Kan benyttes af alle som er bosat her i landet.
73. FORSØRGELSE
§75,2 “Den, der ikke slev kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen
anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som
loven herom påbyder.
Man har dermed ret til hjælp, og rettighedsfortabelsen er ved at falde bort.
74. SUBJEKTER FOR MENNESKERETTIGHEDER
Statsborgerskab. Det eneste krav om statsborgerskab er §71,1,2 om forbud mod frihedsberøvelse
pga. religion, politisk overbevisning, eller afstamning.
Alder. Den kriminelle lavalder er en forudsætning for idømmelse af strafansvar.
Køn. Både mænd og kvinder
Institutionsforhold. Man mister ikke sine rettigheder fordi man er på institution, medmindre det
er forsvaret jf. §85.
75. MENNESKERETTIGHEDERNES JURIDISKE
STRUKTUR
Negative rettigheder er forbud for staten, domstolskontrol, hjemmel i lov.
Positive rettigheder findes også som arbejde, forsørgelse, undervisning.
Menneskerettigheder er traditionelt mellem private og stat, men kan også være private
imellem.
53

76. Internationale menneskerettigheder i dansk ret DANSK FORFATNINGSRET
76. INTERNATIONALE MENNESKERETTIGHEDER I
DANSK RET
76.1 Internationale menneskerettigheder
FN “Verdenserklæring om Menneskerettighederne”, der dog juridisk er uforbindende.
EMK “Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder” eller “Europæiske Menneskerettighedskonvention”.
Menneskerettighedstraktater er - som andre traktater - i et vist omfang umiddelbart
anvendelige retskilder.
Det antages at de internationale menneskerettigheder har forrang for dansk ret i tilfælde af
tvist.
76.2 Grundlovskraft
Ved fortolkning af internationale regler i forhold til danske får de grundlovskraft.
76.3 EU menneskerettigheder
Intet katalog over menneskerettigheder i EU, men bygger videre på EMK.
77. PRIVAT MODSTANDSRET
77.1 Tyranmordet
Kan ske hvis staten arbejder mod befolkningen.
78. FORFATNINGSRETLIG NØDRET
I tilfælde af krig kan der udstedes midlertidige lov §23, og forsvaret er udenfor §85.
54