Nationalpark - Skjoldungelandet.dk

Til samtlige hustande i Roskilde og Lejre Kommuner, maj 2011 

Fra Skjoldungeland til 

Nationalpark 

Information, inspiration, debat 

Roskilde Fjord mellem Boserup i 

Roskilde Kommune og Bognæs i Lejre Kommune

2 

Atol i Maldiverne? 

Adgang og Stier 

Nej, dette er Ringøen i Kattinge Vig i Roskilde Fjord, også vist på forsiden af magasinet. 

Der er et meget rigt fugleliv på den 300 m x 100 m store ø. Ringøen er skabt ved et af naturens mange luner. 

Udgiver: Skjoldungelandet, Roskilde Kommune og Lejre Kommune 

Idé og redaktion: Skjoldungelandet. Lay-out: R.A. Reklame og Skjoldungelandet 

Tryk: Stigbo Graphic A/S · Omdelt af PostDanmark til samtlige husstande i Roskilde Kommune og Lejre Kommune 

sammen med Roskilde Avis og Midtsjællands Folkeblad. Oplag: 61.000 eksemplarer. 

Tak til Arbejdsmarkedets Feriefond og Friluftsrådet for støtte til magasinet og arrangementer i landskabet 

Fra Skjoldungeland til Nationalpark maj 2011

INDHOLD: 

Resumé 

- det hele i en nøddeskal 4-5 

Hvad er en nationalpark? 

- og hvad er det ikke? 6-11 

Forslag til områdets 

afgrænsning 

- et svært valg 12-15 

Natur og landskab 

- stor biologisk 

mangfoldighed 16-25 

Kulturmiljø og rigshistorie 

- et overflødighedshorn 26-33 

Landbrug, skovbrug 

og fjordbrug 

- menneskets 

brug af naturen 34-39 

Friluftsliv 

- med respekt for 

naturen og for hinanden 40-43 

Adgang og stier i landskabet 

- intelligente stier 

fremmer forståelsen 44-49 

Erhverv og turisme 

- potentiale for natur- 

og kulturturisme 50-55 

Forskning, undervisning 

og formidling 

- se, høre, røre, gøre, 

forstå og dele 56-63 

Debat 

- lad os høre dine 

ideer og forslag 64-65 

Kalender 

- arrangementer 

fra maj til september 66-67 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541-004 

TRYKSAG 

Styregruppens forord 

Velkommen i landskabet 

og til debat om nationalpark 

Er du enig med os i, at landskabet, 

naturen og kulturværdierne i Roskilde 

og Lejre skal beskyttes, udvikles 

og formidles i form af en Nationalpark? 

Siden 2005 har Roskilde og Lejre 

kommuner sammen med et større 

netværk af interessenter arbejdet for, 

at der på grund af de landskabelige 

og biologiske værdier og den store 

historiske betydning bør udpeges en 

nationalpark her i området. 

Dette magasin giver information 

om det historiske landskab og dets 

værdier og potentialer. Vi fortæller 

Med venlig hilsen fra styregruppen: 

Poul Lindor Nielsen 

Borgmester 

Roskilde Kommune 

Birgit Pedersen 

Roskilde Byråd 

Arne Rasmussen 

Gefion, lodsejergruppen 

Eva Skytte 

Friluftsrådet, Roskilde 

Lars Holten 

Sagnlandet Lejre 

Claus Christiansen 

Vikingeskibsmuseet 

om nogle af de projekter, vi har sat i 

gang under navnet Skjoldungelandet 

- og inviterer dig ud for at se og opleve 

det på egen krop! 

I magasinet kan du læse, hvad en 

nationalpark er - og ikke er. Du kan 

se kommunernes og styregruppens 

bud på nationalparkens afgrænsning. 

Du kan studere visionerne for 

landskab og natur, erhverv, friluftsliv, 

formidling og meget mere. 

Og så kan du læse, hvordan du selv 

kan komme med forslag og bidrage i 

debatten om nationalparken og dens 

profil. 

Flemming Jensen 

Formand for 

styregruppen 

Lejre kommunalbestyrelse 

Iben Bækkelund Jagd 

Roskilde Museum 

Kjeld Schaumburg 

Roskilde Universitet 

Bent Gottfredsen 

Danmarks Naturfredningsforening 

Lejre og 

Roskilde 

Silva Munro 

Ledreborg Slot 

Mette Touborg 

Borgmester 

Lejre Kommune 

Kim Lundshøj 

Zealand Business 

Connection 

Christian 

Wedell-Neergaard 

Nationalparkens Venner 

/Poul Bjerager 

Projektleder 

Overblik 

Fra Skjoldungeland til Nationalpark maj 2011 

3

Overblik 

4 Fra Skjoldungeland til Nationalpark maj 2011 

RESUME 

På disse to sider får du hele magasinet i en nøddeskal. 

Nationalparkprojekt Skjoldungelandet, Roskilde Kommune og Lejre 

Kommune inviterer til debat om deres principielle forslag om en 

nationalpark på Roskilde og Lejre-egnen. I de følgende afsnit beskrives 

landskabet og dets muligheder, og Styregruppens Visioner 

stilles til debat. Hvert emne krydres med fakta og småhistorier under 

fanen ”…vidste du det?”. 

Om nationalparker 

I dette afsnit redegøres for hvad en dansk nationalpark er, og hvad der står 

i loven. En nationalpark er en fond, der skal stile mod at skabe større sammenhængende 

naturområder med kvalitet og mangfoldighed, synliggøre 

kulturhistoriske værdier og fremme oplevelse og formidling heraf - alt 

sammen også til støtte for den lokaløkonomiske udvikling. En nationalpark 

er ikke en myndighed, der gælder ikke yderligere restriktioner eller andre 

regler i området. Nationalparken kan alene fremme sine mål gennem frivillige 

aftaler. s. 6 - 11 

Områdets afgrænsning 

Nationalparkfonden kan kun støtte udviklingsprojekter indenfor afgrænsningen. 

Den foreslåede afgrænsning består af 161 km2 særligt værdifulde 

landskaber, enorme fredninger og internationale beskyttelsesområder. Afgrænsningen 

forekommer ”naturlig” og let at opfatte, men en stribe værdifulde 

naturlandskaber grænser lige op til. Det kan i debatten drøftes, om 

der skal indledes dialog med disse områder, hvoraf nogle ligger i andre 

kommuner. Der har gennem de sidste 50 år været forskellige forslag om nationalparker 

i området. s. 12 - 15 


Den foreslåede nationalpark rummer en særdeles stor landskabelig variation 

og biologisk mangfoldighed. Fem landskabstyper med hver deres 

geologi, flora og fauna slynger sig ind i hinanden: Fjordlandskabet, Godslandskabet, 

Skovhøjlandet, Agerlandet og Bylandskabet. Se billeder og læs 

interessante historier om natur og landskab. Visionen er at beskytte og pleje 

naturen bedre, at gøre den endnu mere varieret og med mere plads, og at 

landskabet bliver flottere og mere levende. Visionen er uddybet i afsnittet, 

og sat til debat. s. 16 - 25 


Lejre og Roskilde har haft en helt central placering i rigshistorien gennem mere end 

800 år. Lejre har haft kæmpe bebyggelser gennem 500 år i oldtiden. Var det Skjold- 

ungekongernes sæde? I Roskilde samledes konge- og kirkemagt og her fra landets 

første hovedstad opbyggedes det danske Rige af Harald Blåtand og hans 

efterfølgere. Ude i hele landskabet ligger et overflødighedshorn af fortidsminder, 

kulturspor og hele kulturmiljøer. Visionen er, at kulturminderne beskyttes, 

synliggøres og formidles i et nutidigt perspektiv. s. 26 - 33 

Landbrug, skovbrug og fjordbrug 

Landbruget i området er en blandet sammensætning af mange små lodsejere 

og nogle færre store gårde, herunder godser. I Danmark har der været agerbrug 

gennem 6000 år, og meget af det vi opfatter som rigtig natur er i vidt 

omfang et resultat af samspillet mellem menneskets brug og naturens kræfter. 

Visionen er, at nationalparken skal give jordbruget flere muligheder for at 

være i balance og i udvikling, at befolkningens forståelse for jordbrugserhvervenes 

forhold øges, og at jordbruget alt i alt har en positiv effekt på landskab, 

miljø og natur. s. 34 - 39

Friluftsliv 

Friluftsliv er sundt for krop og sind. Landskabet og naturen kan bruges (og 

misbruges) af friluftslivet og nogle friluftsaktiviteter kan være i strid med 

hinanden. Nationalparken kan hjælpe ved at befolkningen får bedre og flere 

varierede muligheder for at opleve landskabet, naturen og kulturhistorien 

på måder, så konflikter undgås. Friluftslivet skal udfoldes med respekt 

for natur, dyreliv, lokale beboere og andre gæster i landskabet. s. 40 - 43 

Adgang og stier 

Med stier og spor i landskabet kan befolkningen opleve naturen og landskabet 

på tæt hold, og man kan få oplevelsen af at gå eller cykle langt i et 

autentisk landskab. Med en nationalpark er visionen at tilvejebringe ”intelligente” 

ruter med gode kig ”ind” i naturen og ”ud” i landskabet. Ruterne 

må gerne give adgang til overraskelser og indsigt, og de skal placeres så 

dyreliv og sårbare naturområder beskyttes. Den uddybede vision er – som 

de andre visioner – til debat. s. 44 - 49 

Turisme og andre erhvervsmuligheder 

En Nationalpark er et meget stærkt brand og et stærkt netværk, som kan give 

et markant løft for oplevelseserhvervene, hvis der satses på kvalitet, indlevelse 

og seriøs fortælling. Turismeerhvervene får mere at byde på, hvilket 

giver overraskende mange flere arbejdspladser. Visionen er at turismen 

skal tilføre området værdi uden at naturværdierne forringes. Der satses på 

rolig natur- og kulturturisme, der giver indsigt og bevægelse. 

s. 50 - 55 

Formidling, undervisning og forskning 

Roskilde og Lejre har formidling i verdensklasse på sine markante museer. 

På baggrund af arkæologi og forskning har Vikingeskibsmuseet eksperimenteret 

videnskabeligt med rekonstruktion af de gamle skibe. Oplevelsen 

af et kæmpe sejlende vikingeskib er betagende for alle. Roskilde er universitetsby 

med mange nationalparkrelevante fag. Koordineringen mellem 

netværksparterne er blevet styrket, og formidlingsstrukturen for en nationalpark 

er på plads fra dag ét. Der skal være mange undervisningstilbud 

ude i landskabet. s. 56 - 63 

Deltag i debatten 

Styregruppen og netværksparterne bag har arbejdet for nationalparksagen 

gennem seks år. Nu er nationalparkloven vedtaget og erfaringer indhøstet 

rundt om i landet og hos os selv. Styregruppen og de to kommunalbestyrelser 

fremlægger hermed et revideret forslag til nationalpark i området. Er 

du enig i forslaget og de uddybede visioner for de enkelte temaer? Der er 

rigtig mange måder at deltage i debatten på: guidede ture, møder, mails, 

opinionsundersøgelse, og ikke mindst på vor nye hjemmeside www.skjoldungelandet.dk 

s. 64 - 65 

Arrangementer i landskabet 

Oplev udvalgte herligheder i nationalparken. Deltag i et af de rigtig mange 

arrangementer, hvor der også er forskellige muligheder for at give sin mening 

til kende. Der vil være mange flere arrangementer end de nævnte. Tilmeld 

dig derfor vort nyhedsbrev på www.skjoldungelandet.dk. s. 66 - 67 

Tak til arbejdsmarkedets feriefond og friluftsrådet for 

støtte til magasinet og arrangementerne i landskabet. 

Overblik 


5


Hvad er en nationalpark? 

Et kvalitetsstempel 

Et større og sammenhængende landskab 

kan få tildelt den fornemme 

status af nationalpark når området 

rummer natur- og landskabsværdier 

samt gerne kulturhistoriske værdier 

af national eller international betydning. 

En nationalpark kan også være 

marin, altså etableres f. eks. i et fjordlandskab 

med selve fjorden som en 

del af parken. 

Med en udpegning som nationalpark 

er der tale om et kvalitetsstempel, 

der viser, at det pågældende 

landskab er særlig værdifuldt og af 

national eller international betydning. 

Derfor tildeles der særlige statslige 

beløb til udvikling af værdierne, idet 

et af de vigtigste formål med en nationalpark 

er at sikre og bevare naturens 

kvalitet og mangfoldighed i 

området. 

Danmark var det sidste land i 

Europa, der indførte nationalparker. I 

international sammenhæng spænder 

begrebet nationalpark ret vidt. Det 

kan spænde fra enorme statsejede 

landskabs- og naturområder til ganske 

små privatejede lokaliteter med 

en bestemt vigtig historie. Landbrug 

og bymæssig bebyggelse kan indgå i 

nationalparker. 

I praksis bestemmer det enkelte 

land, hvordan det bruger begrebet. 

I dansk sammenhæng er der tale 

om en relativt rummelig udgave af 

nationalparkbegrebet. I sagens natur 


Nationalparklovens 

kan der i en dansk park ikke indgå så formål er: 

kan der i en dansk park ikke indgå så 

meget vild natur, som man kan fi nde 

andre steder i verden - men det gør 

ikke vor natur mindre spændende og 

værdifuld. Meget af jorden vil i Dan- 

mark være privatejet, og lovgivnin- lovgivnin- lovgivninlovgivningen bygger på et bærende princip om 

frivillighed. 

En pengepose 

I en dansk nationalpark gælder helt 

den samme lovgivning og de samme 

regler som udenfor nationalparken. 

Alt dansk landskab og natur er 

grundigt reguleret gennem den omfattende 

lovgivning om planlægning, 

miljø, naturbeskyttelse, landbrug, 

veje, jagt og meget mere. Også EU’s 

direktiver er gældende, hvortil kommer 

kommunernes planlægning og 

administration af en stor del af samme 

lovgivning. 

En dansk nationalpark etableres 

og administreres juridisk set som en 

fond, som modtager et betydeligt årligt 

statstilskud. Kommunerne kan 

indskyde midler og ressourcer til 

arbejdet, og andre fonde, virksomheder 

og privatpersoner kan også 

donere beløb til nationalparkfonden. 

Fondens bestyrelse uddeler midler 

til natur- og landskabsformål i bred 

forstand i overensstemmelse med 

nationalparkplanen og dens målsætninger. 

• Skabe og sikre større sammenhængende 

naturområder og 

landskaber af national og in- 

ternational betydning. 

• Bevare og styrke naturens kvalitet 

og mangfoldighed. 

• Sikre kontinuitet og muligheder 

for fri dynamik i naturen. 

• Bevare og styrke de geologiske 

og landskabelige værdier. 

• Bevare og synliggøre de kulturhistoriske 

værdier og mangfoldigheden 

i kulturlandska- 

bet. 

• Understøtte forskning og undervisning 

i områdets værdier. 

• Fremme befolkningens muligheder 

for at bruge og opleve 

naturen og landskabet. 

• Styrke formidlingen af områdernes 

værdier og udvikling. 

• Understøtte en udvikling til 

gavn for lokalsamfundet, her 

under erhvervslivet, med re- 

spekt for beskyttelsesinteres 

serne, og styrke bevidstheden 

om områdernes værdier 

gennem inddragelse af befolk- 

ningen i nationalparkens etab- 

lering og udvikling.

Hvad er en nationalpark ikke ? 

Man skal ikke gå i folkedragt, tiden 

bliver ikke sat i stå, der kommer ikke 

en bus med turister hver time, der 

bliver ikke udlagt natur over det hele, 

området bliver ikke indhegnet, 

der bliver ikke udsat bjørne, og sagnet 

om Kong Skjold bliver ikke spillet 

i Lejre hver søndag. 

En nationalpark er ikke en myndighed, 

og den har ingen tvangsbeføjelser. 

En nationalpark er derimod et 

formaliseret og frivilligt interessefællesskab 

blandt de forskellige brugere 

af landskabet. 

Nationalparkplanen kan ikke være 

i strid med f. eks. miljømålsloven, 

vandplaner, Natura 2000 planer, 

skovloven, regionale udviklingsplaner, 

kommuneplaner og lokalplaner 

samt råstofplaner. 

I det hele taget kan en nationalpark 

ikke agere i modstrid med nogen 

øvrig lovgivning. Det vil sige, at 

al regulering af fast ejendom, al færd- 

” 

Man skal ikke gå i 

folkedragt, og tiden 

bliver ikke sat i stå 

sel, alle miljø- og naturforhold osv. 

er underlagt landets love, og disse 

forvaltes fortsat af de myndigheder, 


hvorunder de hører, dvs. primært 

kommuner, staten, fredningsmyndigheder 

m.fl . Myndighederne skal 

administrere disse love ens indenfor 

og udenfor nationalparken. 

En nationalpark kan ikke tvinge 

nogen lodsejer til noget. Men den 

kan tilbyde betaling for ønskede tiltag. 

Det hele bygger på frivillighed. 

Indenfor en nationalparks grænser 

er der således mulighed for at få tildelt 

penge til naturgenopretning, adgangsforanstaltninger, 

formidling og 

aktiviteter, der fremmer værdien og 

forståelsen for landskabet. 

Se hele nationalparkloven på 

www.skjoldungelandet.dk 

Eskilsø med klosterruin 


7


En nationalparks organisering 

Freja og Odin viser vejen. Ved Galleri Gl. Lejre. 

Nationalparken er formelt set en fond. 

Fonden ledes af en bestyrelse. Den nuværende styregruppe vil ved en nationalparkudpegning arbejde for, at 

bestyrelsen for nationalparken får en tilsvarende repræsentativ sammensætning. 

Der etableres et større repræsentantskab, et nationalparkråd, hvor alle større interessegrupper er 

repræsenterede. 

Der etableres et sekretariat, hvor der ansættes et mindre antal medarbejdere med de rette kompetencer indenfor 

planlægning og administration, natur- og landskabsforvaltning samt formidling indenfor natur, kulturhistorie og 

jordbrug. Der skal senere tages stilling til, hvor sekretariatet skal ligge. 

Takten skal holdes. Havhingsten. 

8 Fra Skjoldungeland til Nationalpark maj 2011

Virkemidler i en nationalpark 

• En nationalpark kan alene fremme sine mål gennem oplysning (foldere, bøger, hjemmeside, 

foredrag, naturvejledning og guidede ture), gensidig inspiration især blandt de deltagende 

parter, samt gennem frivillige aftaler med lodsejere, hvori betaling kan indgå. 


• Der udarbejdes en nationalparkplan. Her fastlægges de langsigtede visioner og målsætninger 

for naturværdierne og de kulturhistoriske værdier. Strategier og handlingsplan angives. I et 

kortbilag kan det eventuelt illustreres, hvor de mest og de mindst følsomme områder er, men 

det er ikke et krav i selve loven. En nationalparkplan er ikke en ny tematisk kommuneplan, og 

den kan ikke være i modstrid med kommune planer eller f. eks. fredninger og bestemmelser for 

Natura 2000 områder. 

• I en nationalparkplan formuleres ønsker om udviklingen (herunder genopretning og -pleje) af 

landskabets naturarealer, også i fjordens marine miljø. Der tages stilling til virkemidler i natur- 

og landskabsudviklingen, eksempelvis i form af fjernelse eller gennembrydning af sprednings- 

barrierer, afhjælpning af skønhedsspletter eller støjdæmpning. Endvidere formuleres princip- 

per for ønskede natur- og landskabsstier, udsigtspunkter m.v. 

• En nationalpark kan ikke agere i modstrid med den øvrige lovgivning. Vedrørende regulering 

af fast ejendom, færdsel, miljø- og naturforhold osv. er landets love fortsat gældende, og disse 

forvaltes uændret af de myndigheder, hvorunder de hører, dvs. primært kommuner og stat. 

Der forvaltes ens indenfor og udenfor nationalparken. 

• I korthed kan det siges, at en nationalpark juridisk set er en fond med en pose penge, som bestyrelsen 

kan uddele til natur- og landskabsformål i bred forstand i overensstemmelse med na- 

tionalparkplanen. Uddeling af midler til fysiske foranstaltninger vil kun ske efter aftale med 

lodsejere og evt. andre myndigheder. 

• Staten bidrager årligt med et større tilskud til nationalparkfonden. Private, andre offentlige 

instanser og andre fonde vil kunne bidrage, evt. med angivelse af ønsker eller forudsætninger 

for bidraget. 

• Nationalparkfonden kan tilbyde køb af jord. Det kan for eksempel være jord, som ikke er 

særligt interessant i landbrugsdriften, men som er mere interessant i natursammenhæng. 

Nationalparkfonden kan også medvirke ved jordfordeling og kompensationsjord til gavn for 

såvel landbrugsbedrift som naturønsker. 

• Lodsejere, som deltager i (eller viser interesse for at ville deltage i) nationalparkudviklingen i 

form af aftaler om naturområder, naturstrenge, natur- eller kulturruter, guidning, branding, 

produktudvikling, ideudvikling eller tilsvarende tilbydes deltagelse i relevante forsamlinger, 

foredrag, arrangementer og ekskursioner til andre nationalparker o. lign. Lodsejerne vælger 

repræsentation til nationalparkråd og/eller bestyrelse. 

• De deltagende lodsejere vil få adgang til at indgå i relevante netværk til fremme af særlige interesser. 

Nationalparken er i det hele taget et stort netværk, netop af de parter, der har interes- 

ser i landskabet. Netværksdannelsen vil også kunne gå fra nationalpark til nationalpark, også i 

udlandet. 


9


Danmarks nationalparker 

Nationalpark Thy blev åbnet af statsminister 

Anders Fogh Rasmussen i 

august 2008. Så fulgte Nationalpark 

Mols Bjerge, som Dronning Margrethe 

indviede i august 2009. Og på en 

kold oktoberdag i 2010 indviede Prins 

Joachim Nationalpark Vadehavet, 

som med sine 1500 kvadratkilometer 

er en nationalpark i verdensklasse og 

større end de øvrige danske nationalparker 

tilsammen. Efter planen åbner 

Nationalpark Skjern Å i 2011 og Nationalpark 

Kongernes Nordsjælland 

i 2012. 

Danmark var indtil 2008 det eneste 

større land i EU uden nationalparker. 

Men vi har masser af natur med store 

kvaliteter og udviklingsmuligheder. 

De fem nationalparker er alle helt 

oplagte, men fl ere lige så oplagte topkandidater, 

herunder Roskilde Fjord 

og Lejre- Hvalsøområdet, mangler 

endnu. Nationalparkerne kan få 

os til at rette blikket mere på vore 


hjemlige naturværdier og få turister 

fra nær og fjern til at få øje på fl ere 

af Danmarks kvaliteter. Ikke mindst 

den enestående og varierede danske 

kyst, der med sine godt 7500 km er 

lige så lang som Italiens. Meningen 

med nationalparker er naturbeskyt- 

Mandø i Nationalpark Vadehavet 

telse og markedsføring af storslået 

natur i skøn forening. 

Ude i verden er etablering af nationalparker 

en af de måder, man 

beskytter og markedsfører den store 

og vilde naturs mest storslåede herligheder 

på. Vi kan sagtens lave rigtige 

og fremragende nationalparker 

i Danmark på baggrund af den gældende 

nationalparklov. 

Arbejdet med nationalparker - og 

naturbeskyttelse i det hele taget - kræver, 

at borgere, politikere og grønne 

organisationer erkender, at naturbeskyttelse 

kræver store investeringer, 

og at man ikke kan gribe grundlæggende 

ind i den private ejendomsret 

uden at betale erstatning. Penge er 

vejen til mere og bedre natur. 

Du kan læse mere om de nye og 

kommende danske nationalparker i 

bogen Danmarks Nationalparker af 

Michael Stoltze, forfatter og biolog.

Morænelandskab vest for Gl. Lejre 

Idéen om vor nationalpark 

opstod allerede i 1960´erne 

I Danmark har der gennem de sidste 

50 år været fremlagt en del forskellige 

forslag om udpegning af konkrete 

landskaber som natur- og nationalparker. 

Blandt andet på baggrund af analyser 

i Fredningsplanudvalgene i 

begyndelsen af 1960-erne blev der 

i 1970-erne gennemført nogle enorme 

landskabsfredninger af de store 

godser på Lejreegnen. Fredningerne 

blev gennemført ”med henblik på at 

skabe en stor naturpark nær hovedstaden”. 

Altså det, vi i dag vil kalde 

nationalpark. 

I 1984 udgav Fredningsstyrelsen 

en større analyse af Danmarks større 

nationale naturområder. Siden har 

Roskilde Amt udpeget hele det nu 

foreslåede område som ”særligt værdifuldt”. 

I 2003 udpegede miljøministeren 


De enorme fredninger på 

Lejreegnen blev gennemført 

”med henblik på at skabe en 

stor naturpark nær hovedstaden”. 

Altså det, vi i dag 

vil kalde nationalpark. 

et område som nationalparkpilotprojekt 

kaldet Roskilde Fjord. Det blev 

dengang taget af bordet på grund af 

indvendinger fra landbrugsside. 

I 2005 udarbejdede den nuværende 

styregruppe med støtte fra Friluftsrådet 

et forslag til Nationalpark. 

Siden 2009 har vi med støtte fra Feriefonden 

igangsat projekt Skjoldungelandet, 

som demonstrerer, hvad en 

nationalpark vil betyde. 

Fredningsplanudvalget Fredningsstyrelsen Miljøministeren Styregruppen 


11

Områdes afgrænsning 


Valgt efter en sammenfattende vurdering 

Styregruppen har valgt at anbefale 

en afgrænsning, hvor landskabs-, natur- 

og historieværdierne er helt indlysende 

og sammenhængende. Det 

samme kunne dog også være gældende 

dersom for eksempel tilgrænsende 

Natura 2000 områder eller fredede 

områder ønskedes medtaget. 

Ved vurderingen af afgrænsningen 

har vi sammenholdt en lang række 

kort, registreringer og analyser af 

landskabets eksisterende kvaliteter. 

Det drejer sig bl.a. om følgende: 

Roskilde Amts (og tidligere 

statslige) analyser vedr. 

særligt værdifulde landskaber, 

allerede fredede 

områder, EU’s Natura 

2000-områder, vildtreservater, 

særligt værdifulde 

landbrugsområder, særligt 

følsomme landbrugsområder, 

beskyttede naturarealer, 

ådale og vådområder, 

fredede fortidsminder, kulturarvsarealer,kirkeomgivelsesarealer, 

områder med 

særlig koncentration af kulturhistoriske 

værdier, om- 


Noget af Skovhøjlandet set fra Lerbjergtårnet, hvorfra der er udsigt over hele Sjælland 

råder af geologisk interesse, arealer i 

offentligt eje, samt barrierer i form af 

større byer, større veje og jernbaner. 

Disse analyser har vi sammenholdt 

med 

• Potentialerne for genopretning 

af naturværdier og biologiske 

spredningsruter, 

• Potentialerne for at kunne ”se” 

landskabet og at kunne komme 

rundt i det, 

• Potentialerne for fortællinger og 

oplevelser i landskabet. 

Vi har endvidere sammenholdt mulighederne 

med Nationalparklovens formål, 

som ses på side 6. 

Efter en sammenfattende vurdering er 

Styregruppen for nationalparkprojektet 

kommet frem til at fremlægge den 

her viste afgrænsning, som rummer, 

hvad Styregruppen anser for 

det helt afgørende eller det 

essentielle i nationalparken: 

Et særdeles værdifuldt natur- 

og kulturhistorisk landskab, 

som i forvejen er fredet 

eller på anden måde fuldt 

beskyttet, og som er uden 

kritiske fysiske barrierer. 

Samtidigt er der i området 

spændende potentialer for 

langsigtet natur- og landskabsgenopretning, 

især 

indenfor de såkaldte spredningskorridorer, 

som fastlagt 

i kommuneplanerne. 

Langholm i Lejre Vig


Nationalparkområdet i tal 

Samlet areal 161 km2 

Natura 2000 områder 84 km2 

Fredede arealer 59 km2 

Skov, privat eller statslig 27 km2 

Beskyttetde naturarealer 

(§ 3- arealer) 15 km2 

Fjord, statsligt 

søterritorium 59 km2 

Ejendom i offentlig eje 

el. lign. (på land) 18 km2 

Kystlinje 97 km 

Beskyttede vandløb 68 km 

Beskyttede diger 156 km 

Spredningskorridorer 69 km2 

Særligt værdifuldt 

landskab (på land) 98 km2 

Områder med 

kulturhistorisk værdi 69 km2 

Kulturmiljøer 50 km2 

Fredede fortidsminder 140 stk. 


13


Fra Provstemarken ved Roskilde Domkirke 

Et afgørende valg 

Erfaringen fra de øvrige danske nationalparker 

er, at selve afgrænsningen 

af området er det måske vigtigste 

spørgsmål. Der er tale om et valg, 

som vil afgøre karakteren af den nationalpark, 

der ønskes. 

Som tidligere beskrevet har afgrænsningen 

derimod ikke noget 

med myndighedernes lovforvaltning 

at gøre, den er nemlig ens indenfor 

og udenfor afgrænsningen. Hovedforskellen 

er, at man indenfor afgrænsningen 

har muligheder for at 

få del i de økonomiske midler, som 

nationalparken råder over til diverse 

natur- og formidlingsprojekter, men 

kun efter fælles aftale. 

Afgrænsningen er et valg, som må 

træffes. Hvis man f. eks. afgrænsede 

området til (hele) Roskilde Fjord ville 

vægten ligge på fjordlandskaber, fug- 

Et svært valg 

Udenfor det foreslåede område ligger 

ganske mange andre særdeles værdifulde 

landskaber og biotoper, som 

kan medtages eller fravælges. 

Vi er åbne overfor forslag. Dog kan 

alt selvfølgelig ikke komme med, og 

det er vigtigt at defi nere en ”naturlig” 

grænse. Vi må så være glade for, 

at værdifulde lokaliteter også fi ndes 


lebeskyttelse, de marine værdier under 

vandet, samt bopladser, fi skeri og 

sejlads gennem årtusinder. 

Hvis man f. eks. afgrænsede området 

til de vældige gods- og skovlandskaber 

på Midtsjælland ville vægten 

kunne ligge på istidslandskabet, 

skovene, agerjorden og på godserne, 

som typisk gen- 

” 

nem tiderne har 

bevaret forskellige 

naturtyper 

af hensyn til forsyninger, 

jagt og 

fi skeri m.v. 

Hvis man f. eks. 

afgrænsede området til strækningen 

fra Gammel Lejre over Kattinge 

Vig til middelalderens Roskilde ville 

vægten ligge på det danske riges 

dannelseshistorie fra Skjoldungerne 

udenfor de danske nationalparker. 

Et særligt forhold er landets opdeling 

i kommunale grænser. Naturen 

har som oftest nogle andre grænser, 

f. eks. vandskel. 

Samfundet har suppleret med fysiske 

grænser i form af eksempelvis 

veje og jernbaner. Vi har søgt at tage 

hensyn til alle disse forhold i vort for- 

Alt kan selvfølgelig 

ikke komme med, og det 

er vigtigt at defi nere en 

”naturlig” grænse. 

til Danmarks første hovedstad, samt 

på samspillet mellem by og land. 

I vort forslag til afgrænsning medtager 

vi det bedste af disse landska 

ber, idet de for os udgør et samlet 

hele: 

Et gammelt landskab med kuperede 

moræneformationer over og 

under vandet, 

nu dækket af en 

imponerende variation 

af naturtyperelementer; 

fra Sjællands højeste 

top i syd til 

midt i Roskilde 

Fjord mod nord, hvor vikingeskibene 

blev fundet (en strækning på 30 km); 

fra Elverdamsådalen i vest til Roskilde 

Domkirke i øst, (en strækning på 

næsten 20 km). 

slag til afgrænsning, men med sagens 

forankring i Roskilde og Lejre kommuner 

gennem 6 år har vi valgt at angive 

den ydre grænse dér, hvor kommunegrænsen 

går, dog bortset fra i 

Roskilde Fjord, idet denne er statsligt 

søterritorium. 

Eskilsø er fredet og ejes af en naturfond.

Andre værdifulde lokaliteter 

Udenfor den foreslåede afgrænsning fi ndes andre værdifulde lokaliteter, som eventuelt 

vil kunne bringes i spil til overvejelse. Det handler om følgende: 

Skjoldenæsholmskovene med Sjællands højeste punkt Gyldenløveshøj samt Skjoldenæsholm 

Gods m.v. Indeholder fredede Natura 2000 områder. Ligger i Ringsted kommune. 

Elverdamsådalen i sin fulde udstrækning fra Bidstrupskovene til bunden af Isefjorden. 

Her fi ndes bl.a. Danmarks største forekomst af kildekalk. Elverdamsådalen gennemskæres 

af en række barrierer i form af jernbane og vejdæmninger, som hæmmer dyrs og menneskers 

fremkommelighed. En del ligger i Holbæk kommune. 

Ryegaard-området - det første gods, der blev landskabsfredet i 1970-erne med henblik 

på skabelse af en stor naturpark tæt på København. Godset rummer fantastiske landskaber, 

natur og kulturmiljøer, herunder urørt istidslandskab og urørt skov. På grund af 

geografi en ligger området noget adskilt fra resten af det foreslåede område. Området ligger 

i Lejre Kommune. 

Selsø Sø området, der er fredet og Natura 2000-område på grund af den smukke søs betydning 

for fuglelivet. Ligger i Frederikssund kommune. Landområdet hænger ikke så 

godt sammen med den foreslåede nationalparks landområde. 

Roskilde Fjord længere mod nord. Roskilde Fjord, der er statsligt søterritorium, udgør 

en biologisk helhed af stor værdi for især fuglelivet. Området er fuglebeskyttelsesområde. 

Hænger sammen med nationalparkens område via søterritoriet. 

Gundsømagle Sø. Vigtig fuglelokalitet, der ejes af Fugleværnsfonden. Hænger adgangsmæssigt 

ikke så godt sammen med den foreslåede nationalpark. 

Alle disse områder er særdeles værdifulde. De er imidlertid udeladt her enten fordi 

de kræver en ikke foretaget nærmere vurdering og stillingtagen i samråd med nabokommuner, 

eller fordi det kan diskuteres, om de har tilstrækkelig landskabelig eller adgangsmæssig 

sammenhæng med det foreslåede område, som i sig selv har en naturlig 

afgrænsning med en klar fortælling. 

Hvis der er ønske om det, indgår nationalparken gerne i dialog om disse områder, ligesom 

alle indkomne bemærkninger og forslag om afgrænsningen vil blive vurderet nøje. 


Vild natur et stenkast fra Roskilde Havn. Kællingehaven. 


15


Bognæs Storskov og Kattinge Vig 


Natura 2000 udpegninger og Danmarks største landskabsfredninger 

I det foreslåede nationalparkområde 

er 84 km2 udpeget som internationale 

Natura 2000 områder. Det vil sige 

naturområder, der indeholder natur 

og dyreliv, der enten er sjældent, truet 

eller karakteristisk for EU-landene. 

Danmark er forpligtet til at værne særligt 

om disse sårbare områders værdier, 

hvilket derfor også kan stille visse 

krav til de omkringliggende oplande. 

En mosaik af landskabstyper 

Landskabet omkring Roskilde- 

Lejre indeholder i mosaikker en 

mangfoldighed af gamle og nyere 

landskabstyper samt en stor natur- 

og biodiversitet, som nationalparken 

ønsker at værne om. Der er de færreste 

steder i landet så stor landskabelig 

variation og kulturhistoriske værdier 

indenfor så koncentreret et område 

som her. 


Natura 2000 områderne omfatter Roskilde 

Fjord samt områder i og syd for 

Hvalsø-skovene. 

Hele 59 km2 landskab er fredet 

på grund af særlige landskabelige 

værdier – både hvad angår natur og 

kulturmiljø. Roskilde-Lejre området 

byder hermed på Danmarks største 

sammenhængende fredede godslandskab. 

Formålet med fredningerne i 

Indenfor det samlede område ses 

væsentlige geologiske fænomener, 

der ganske synligt illustrerer landskabets 

dannelse under og efter sidste 

istid med afstrømningsdale, åse, 

dødishuller osv. 

Ved kystskrænterne kan man fl ere 

steder kigge lige ind i landskabets 

fortid og efterladenskaberne fra tidligere 

bosættelser. 

1970-erne var ”at skabe et stort sammenhængende 

naturområde tæt på 

hovedstaden”. Herudover er hele det 

foreslåede område registreret som 

særligt værdifuldt landskab, hvilket 

betyder at kommunerne i deres planlægning 

lader de landskabelige kvaliteter 

veje tungt i forbindelse med al 

fysisk planlægning, som derudover er 

reguleret af et større kompleks af love. 

Det danske morænelandskabs 

mangeartede naturtyper kan her opleves 

på tæt hold, sådan som disse 

biotoper tager sig ud – på godt og 

ondt – efter mange tusinde års pingpong 

mellem menneske og natur. 

Landskabet på Roskilde - Lejreegnen 

ligger midt på Sjælland, og kan opfattes 

som fem sammenvævede landskabstyper:


Kornerup Å. 

17


Fjordlandskabet 

Roskilde Fjord og Isefjorden er skabt i den sidste istid ved, at smeltevand 

har dannet et net af dale. Sten og jord, som blev bragt med 

af isen blev liggende da isen smeltede. Landskabet, der omgiver 

fjordene er karakteriseret af bølgende morænebakker vekslende 

med et kuperet dødislandskab og strandenge. De isolerede holme 

og øer gør fjorden til et yndet yngle- og rastested for en række 

vandfugle. 

Fjorden rækker på det nærmeste ind midt i Sjælland og giver en 

stor del af den sjællandske befolkning mulighed for at nyde denne 

særegne marine natur ganske tæt på deres hoveddør. Roskilde 

Fjord giver nationalparkområdet næsten 100 km kilometer kystlinje 

inde i landet! 

Godslandskabet 

Ledreborg, Lindholm, Sonnerupgård, Åstrup og Rye godser udgør 

Danmarks største sammenhængende fredede godslandskab. I dette 

findes en smuk landskabelig kombination af agerland, overdrev, 

kuperede skove, vådområder, lokale hengemte naturområder, 

hegn, gærder og en rigdom af fortidsminder. Dette godslandskab 

blev fredet i 1970-erne med henblik på ”skabelse af en større naturpark 

nær hovedstaden”, altså det, vi i dag vil kalde en nationalpark. 

Skovhøjlandet 

Midt på Sjælland ligger, i omkring 100 meters højde over havet, et 

stort og meget kuperet skovlandskab, der indeholder både skov, 

overdrev, eng, moser og søer. Mange steder er vandet så rent, at 

det kan drikkes direkte. Den særlige flora og fauna er baggrund 

for den store Natura 2000 udpegning begrundet i blandt andet den 

store vandsalamander, kalkrige og rene søer, overdrev, store bøge- 

og egeskove m.v. 

Agerlandet 

I forhold til sin størrelse er Danmark én af Europas største landbrugsnationer, 

og agerlandet har gennem 6000 år været, og er fortsat, 

en væsentlig del af vor natur- og kulturarv. De åbne sjællandske 

landbrugsarealer udgør en vigtig del af nationalparkens landskab, 

og her er en høj koncentration af fortidsminder. 

I agerlandet kan landbrugets historie aflæses, herunder udviklingen 

af landsbyerne, selveje, udskiftninger, husmandsbrug osv., 

helt frem til vor egen tids strukturer i forandring. 

Bylandskabet 

Der er væsentligt mere natur og dyreliv i byerne end de fleste nok 

ved. Natur findes næsten overalt. De ældre bebyggelser er bogstaveligt 

bygget af det omkringliggende landskabs naturmaterialer. 

Det gamle Roskilde har med kirkerne, klostret, kommunen og 

gymnasiet bevaret ganske mange og store grønne områder i form 

af parker, marker og gamle haver med tilhørende dyre- og fugleliv. 

Fra fjorden går en grøn bræmme helt op til Roskilde Domkirke. 

De mange kilder, møller og damme fortæller historier om naturens 

udnyttelse i byen, og kirkerne og klostrene er en del af et 

religionens landskab. 


VISION 

NATUR OG LANDSKAB 

Med en nationalpark vil vi opnå: 

Naturen beskyttes og plejes bedre 

Naturen bliver yderligere varieret og får mere plads 

Landskabet bliver flottere, mere markant og mere levende 

Mere konkret betyder det følgende: 

Eksisterende naturværdier værnes om gennem målrettet naturbeskyttelse og naturpleje. 

Der skabes flere og bedre sammenhænge mellem naturområder via grønne korridorer* 

og faunapassager*, så dyr og planter lettere kan spredes. 

Tilbagegang i biologisk mangfoldighed vendes til fremgang i området. Tilgroning og forurening 

modvirkes. 

Naturen bevares og forbedres samtidigt med, at grundlaget for langsigtet økonomi i jordbrugserhvervene 

sikres. 

Der ydes faglig rådgivning, og der kan ydes økonomisk støtte til initiativer fra lodsejere, 

der ønsker at vedligeholde eller skabe mere natur på deres jorder. 

I enighed med lodsejerne genetableres et antal gamle* naturområder og naturtyper, efter 

en vurdering af det pågældende steds historie og potentiale. Hermed illustreres natur- og 

landskabsudviklingens samspil med landbruget gennem tiderne. 

Dannelse af pasningslaug eller høslætlaug, der for eksempel passer særlige naturområder, 

understøttes. Tilsvarende vil nationalparken understøtte, at frivilligt arbejde med naturpasning 

m.v. forankres i lokalområderne. 

Unødige skønhedspletter* i landskabet undgås så vidt muligt. 

* se infobokse på de følgende sider 

Er du enig i visionen? Deltag i debatten, se side 64. 


19

Natur og landskab ... 

Natura 2000 områder 

Natura 2000 er betegnelsen for et 

netværk af beskyttede naturområder 

i EU. Områderne skal bevare og beskytte 

naturtyper og vilde dyre- og 

plantearter, som er sjældne, truede 

eller karakteristiske for EU-landene. 

§ 3-områder 

Søer på over 100 kvadratmeter samt 

moser, strandenge, ferske enge og 

overdrev, der tilsammen eller i forbindelse 

med beskyttede søer udgør 

mere end 2.500 kvadratmeter, er alle 

omfattet af naturbeskyttelseslovens 

paragraf 3 og kaldes samlet for § 

3-områder. Formålet med paragraffen 

er, at de omfattede områder beskyttes 

mod ændringer i deres naturtilstand. 

*Unødige skønhedspletter i landskabet 

Virkningen af store eller små landskabelige skønhedspletter kan mindskes ved 

hensyntagende placering og udformning samt ved materialevalg, beplantning 

m.v., som kan sløre bygninger og anlæg, der kan vurderes ikke at klæde landskabet 

og dets historie. 

Højspændingsmaster og ledninger kan lægges i jorden. Støjdæmpning på og 

langs motorvej og jernbane kan foretages. 

Nationalparken kan sammen med kommuner og interessegrupper udarbejde 

vejledninger om mulighederne for at undgå unødige skønhedspletter. 


*Spredningskorridorer 

Kortet viser spredningskooridorer i 

henhold til kommuneplanerne. 

En faunapassage er et anlæg, der 

sørger for, at små og store dyr kan 

passere fysiske barrierer i landskabet, 

såsom jernbaner, veje mv. uden 

at komme til skade. Der er som oftest 

tale om tunneller eller broer, hvor tog 

og biler kører oppe og dyrene kan 

passere nedenunder. 

En grøn korridor er en naturforbindelse 

mellem to naturområder, som 

øger dyr og planters spredningsmuligheder 

i landskabet. Det kan eksempelvis 

bestå af dyrkningsfri bræmmer 

langs hegn, diger, åer og stier, der 

fungerer som ”naturstrenge” eller 

vildtremiser og våde områder, der 

fungerer som ”trædesten” i det åbne 

land. 

Velfungerende faunapassage. Motorvejsbroen over Lejre Ådal.

Lysninger i skovhøjlandet 

Et særkende for Bidstrup-skovene 

er de mange lysninger. Her er bevaret 

små marker, enge og åbne moser, 

hvilket er med til at gøre det spændende 

at færdes rundt i det store sammenhængende 

skovområde. 

Omkring Valdemarsvejen, der gennemskærer 

skoven, ligger en lang 

række unikke skovenge og moser, 

der giver mulighed for en helt speciel 

fl ora og fauna. 

Kildeengen ved Ravnsholte Skovfogedsted 

er en ældgammel høeng. 

Her er tidligere blevet høstet hø med 

maskine, men i 2011 genoptages den 

klassiske driftsmetode, hvor høet, til 

gavn for engblommer, orkideer og 

engens sjældne perlemorssommerfugle, 

bliver slået med le. 

Leverurt og vibefedt 

Nordøst for Kildeengen ligger den 

tidligere høeng Smuldmosen. Efter 

2. Verdenskrig afskrabede man tørven 

og efterlod en overfl ade, der er 

vanddækket i perioder i vinterhalvåret. 

Besøger du Smuldmosen en lun 

forsommeraften vil du ved selvsyn 

kunne opleve den rige variation i livet 

her. 

Du kan se to forskellige arter af kødædende 

planter, soldug og vibefedt, 

voksende mellem leverurt og vild 

hør, svalekliren fl yver sin fi ne sangfl 

ugt og ind i mellem istemmer det 

tusindtallige kor af grønne frøer deres 

’sang’ når de forsøger at overgå 

hinanden i lyd. 

På gyngende grund i skoven 

Mellem Kildeengen og Smuldmosen 

ligger Hjortesø godt gemt bag et 

bælte af elletræer. Yderst mod søen 

fi ndes rester af en gyngende hængesæk, 

der for hundrede år siden rummede 

et mylder af sjældne blomster. 

Ændret vandstand, ophør af skovgræsning 

og tilførsel af næringsstoffer 

er desværre skyld i, at næsten 

alt det sjove er væk, men vover man 

sig ud til kanten af Hjortesø, vil man 

opdage, at man går på et gyngende 

tæppe af tørvemosser og rodstængler 

fra tagrør. 

Nordvest for Kildeengen ligger 

Palmelyng - en gammel og næsten 

helt bortgravet højmose. Den blev 

allerede i 1880’erne grøftet og ryddet 

for sit lyngtæppe, så man kunne 

komme til tørven nedenunder. Pal- 

melyng er nu ganske tør med masser 

af blåbær samt fugtige grøfter, fyldt 

med forskellige arter af tørvemos, 

der suger vand som en svamp. Finder 

man ned i mosen, der ligger godt 

gemt, føler man sig ganske isoleret 

fra omverdenen. 

Flere lysninger på vej 

...vidste du det? 

Smuldmosen i Ravnsholte Skov 

Tidligere husede skovene fl ere åbne 

områder, og der genskabes gradvist 

fl ere. Ikke langt fra Smuldmosen 

kan du f. eks. fi nde Hvidelyng og Bol 

Bagers mose. Det var for få år siden 

granbevoksede områder, men er nu 

ved at udvikle sig til spændende moseområder 

til gavn for naturen og til 

glæde for os der besøger skoven. 


21

Natur og landskab... 

Langt ude på overdrevet 

Ved Særløse ligger Særløse Overdrev 

- et stort fredet område med mange 

smukke naturtyper. 

Centralt ligger et stort græsland, 

der fra at være en artsfattig græsmark 

har udviklet sig til at indeholde rig 

natur med orkidéer og sommerfugle. 

Frem til 1960 var arealet en dyrket 

mark, men årligt høslæt har gradvist 

givet plads til en mere nøjsom fl ora, 

der ellers kan have svært ved at overleve 

andre steder. 

Mod nordøst ligger et gammelt 

kuperet overdrev, hvor kreaturer i 

århundreder har græsset uafbrudt. 

Overdrevet byder blandt andet på 


en skovklædt kløft, gennemløbet af 

en bæk, småmoser, gamle egetræer, 

tætte slåenkrat samt forbidte tjørne 

og vildæbler. 

Mod sydvest ligger Bøllesø - en 

klarvandet tørvegrav omkranset af 

birkeskov. I Bøllesø, der før forrige 

århundredes tørvegravning var en 

højmose, vokser den insektædende 

vandplante blærerod, og her fi ndes 

også de blodsugende lægeigler. 

Særløse Overdrev viser tydeligt, 

hvordan menneskets udnyttelse har 

resulteret i forskellig og meget værdifuld 

natur. Overdrevet er i privat eje, 

men der er offentlig adgang. 

*Gamle naturtyper? 

Tidligere fandtes der i Roskilde/ 

Lejre-området en lang række af 

naturtyper, der i dag er sjældne. 

Det kan være for eksempel 

græsningsskov, overdrev og 

høslæt-enge. Mange af disse naturtyper 

er afhængige af særlige 

former for skov- eller landbrugsdrift 

som ikke længere bliver 

anvendt, enten fordi det ikke er 

rentabelt eller på grund af ændringer 

i lovgivningen. 

De gamle naturtyper er levested 

for mange af Danmarks truede 

planter, dyr og insekter. Nationalparken 

støtter, afhængig af 

stedets historie og potentiale, 

genetableringen af disse gamle 

naturtyper. Hermed styrkes formidlingen 

om landbrugets og 

naturens samspil gennem tiderne 

samtidig med at naturindholdet 

i Roskilde- Lejreområdet forbedres. 

Særløse Overdrev. I indstikket ses Hedelyng.

Svalerod Rundfinnet radeløv Kær-Fnokurt Bulmeurt 

Bolund – en forunderlig naturperle 

I Roskilde Fjord nord for Risø ligger 

den markante halvø Bolund, der allerede 

i 1941 blev fredet på grund af 

de af geologiske, landskabelige og 

botaniske værdier. Bolund består af 

en flad bakke længst ude i fjorden, et 

smalt drag, der fører derud, og brede 

Speciel plante ved Roskilde Fjord 

Svalerod er en plante på omkring ½ 

meters højde med små, hvide blomster, 

og ret store, aflange og mørkegrønne 

blade, placeret overfor 

hinanden på stængelen. 

Den gror især på kystskrænter og i 

klippeterræn på Bornholms kyst, og 

er generelt temmelig sjælden her i 

landet. Den findes dog en del steder 

omkring Roskilde Fjord, bl.a. på Bognæs. 

Her står den typisk i kanten af 

skovbrynene ud mod kysten. 

Bestøvningsbiologien er interessant, 

idet blomsten fæstner en klemme 

strandenge ind mod landevejen. 

Bakken er et geologisk interessant 

spor fra sidste istid. På de syd- og 

vestlige brinker ud mod fjorden, ses 

det øverste muldlag skarpt afgrænset 

mod istidsaflejringerne nedenunder. 

Mod nord og øst er der græsklædte 

med to støvkøller på de 

besøgende insekter, som 

derved bliver ført videre 

til bestøvning af næste 

blomst. Frugtkapslerne er 

flere cm lange bælgkapsler, 

som ved modenhed 

åbner sig, så de modne 

frø med deres frøuld kan 

komme ud og spredes. 

Plantens navn stammer 

fra de modne, åbnede frøkapslers lighed 

med svalevinger, i kombination 

med plantens kraftige rod. Roden 


skrænter med blandt andet kodrivere 

og sjældne potentil-arter. På strandvoldene 

neden for bakken finder man 

desuden, udover de mere almindelige 

arter, også den kendte giftplante 

Bulmeurt. 

Strandengen ind mod land, hvor 

den sjældne Kær-Fnokurt med sine 

mange gule kurve og senere snehvide 

frøuld gror, bliver i sommerhalvåret 

græsset af kvæg. Græsningen er 

vigtig for at opretholde engtilstanden, 

der ellers hurtigt ville gro til. 

Sidst på sommeren er de højere dele 

af engen fuld af champignon, parasolhat 

og flere arter af vokshatte. Den 

sidste gruppe er indikator for gammelt, 

urørt græsningsland. 

Ind mod Frederiksborgvej er der 

et stengærde. Mellem stenene er 

der skjulested for firben og her gror 

også en lille sjældenhed, den lille 

bregne Rundfinnet Radeløv. Der er 

ikke mange eksemplarer, men arten 

har lykkeligvis holdt sig på stedet i 

mange årtier. 

blev tidligere anvendt som lægemiddel 

mod giftige dyrs bid og mod smitsomme 

sygdomme. 


23

Natur og landskab... 

Rørmosen og 

Sortesti 

Rørmosen syd for Boserup Skov er 

en sumpskov med især birk, el, ask og 

eg. En del træer har mange stammer, 

nogle steder fordi de tidligere har været 

skåret ned – stævnet - mens der 

andre steder har været græsset inde i 

skoven, og træerne er blevet bidt ned 

af de græssende dyr. 

Den våde, kalkrige bund i den 

sumpede skov er i dag levested for 

mange dyre- og plantearter, bl.a. den 

fredede orkide ægbladet fliglæbe. En 

enkelt gammel skoveng, der er lidt 

tørrere end resten af skoven, er ikke 

groet helt til endnu, og med den rette 

pleje kan den blive meget værdifuld 

for dagsommerfugle. Fuglelivet i 

Rørmosen omfatter de mest almindelige 

vand- og mosefugle, og især 

er mosen kendt for en stor bestand af 

nattergal. 

Sortesti, der fører til Boserup 

Knallerter og bobler i mosen 

I nordkanten af Svogerslev ligger den langstrakte mose 

Dømmesmose. Mosen er vanddækket det meste af 

året, og er et af de bedste levesteder omkring Roskilde for 

spidssnudet og butsnudet frø. 

I starten af april når frøerne yngler, kan man i Dømmesmose 

opleve hundreder af frøer lægge æg på det lave 

vand. Er man heldig kan man på nært hold se de flotte 

hanner af spidssnudet frø, som bliver skinnende blå un- 


Skov, snitter Rørmosen. Går man ad 

stien i maj om aftenen eller i den årle 

morgen kan man møde mange roskildensere, 

der er ude for at høre den 

imponerende sang fra nattergalen. 

Skjoldungestien har en forgrening 

fra Sortesti over Skyttemarken til 

Dømmeshøj og Dømmesmose. 

der brunst. Man kan høre frøernes karakteristiske, men 

ikke særlig højlydte kvækken. Spidssnudet frø lyder som 

bobler der stiger op af vandet, mens butsnudet frø snarere 

lyder som fjern knallertlarm. 

Lidt nordøst for Dømmesmose ligger den store og velbevarede 

bronzealderhøj Dømmeshøj. Gravhøjen er temmelig 

tilgroet med buske og træer, men ligger flot i landskabet 

og har en fin udsigt til Roskilde Domkirke.

Himmel og havørn 

I mange år har man om vinteren kunne se havørne 

ved Roskilde Fjord. 

De sidste to vintre, hvor fjorden har været 

frosset til, op til 10 – 12 havørne omkring en 

stor våge ved Eskilsø. Her har der været let 

tilgængelig føde i form af afkræftede svømmefugle 

og ådsler. 

I 2006 begyndte et havørne-par at bygge 

rede på Bognæs, og Lejre Kommune, Skov- 

og Naturstyrelsen, lodsejeren og Dansk 

Ornitologisk Forening samarbejdede om 

etablering af en beskyttelseszone, for at 

give den sky fugl de bedste muligheder 

for at yngle. Bortset fra et enkelt år er 

der siden kommet 2 unger på vingerne 

hver sommer. 

Den første rede var meget publikumsvenlig, 

idet det med en god 

kikkert var muligt at se ørnene og 

deres unger fra Roskilde Fjord og 

Veddelev. I 2010 byggede ørnene en 

ny rede, som det desværre ikke er 

muligt at se, men i forårs- og sommermåneder 

er det stadig muligt 

at følge havørnene, når de fanger 

hornfisk og blishøns på vandet 

eller henter skarvunger i kolonien 

på Askehoved. 

Sort måne 

Store Kattinge Sø er i vinterhalvåret 

en af Nordeuropas største rastepladser 

for Troldænder. Ænderne 

kommer trækkende fra Nordskandinavien 

og Rusland for at overvintre i 

det isfrie område, og når der er flest, 

er omkring 3% af den nordvesteuropæiske 

trækrutes troldænder samlede 

i søen. 

I dagtimerne hviler de bare på 

søen, men cirka en time efter solnedgang 

letter hele flokken for at trække 

ud på fjorden for at søge føde. Det 

er et betagende syn at se omkring 

20.000 Troldænder lave ”sort måne”. 

Radarundersøgelser har vist, at 

ænderne dykker efter blåmuslinger 

og andre bunddyr hele 

vejen fra Kattinge til Jyllinge 

inden de ved solopgang 

kommer tilbage til søen. I 

marts-april vender de tilbage 

til ynglepladserne i 

nord, men der findes dog 

også en lille ynglebestand 

i fjorden. 



210 cm. 

170 cm. 

25

Kultur og Rigshistorie 

Roskilde Domkirke i Danmarks første hovedstad. 


Riget samles her 

Ifølge sagn og krøniker blev Danmark 

samlet fra Lejre: først med den mytiske 

Kong Skjold (søn af Odin) og efter 

ham hele Skjoldungeslægten, med 

navnkundige konger som for eksempel 

Rolf Krake, Roar, Frode Fredegod 

og Harald Hildetand. Ofte kaldes Lejre 

således for ”Danmarks vugge”. 

Sagnene, fortællingerne og de gamle 

verdensbilleder har på grund af 

de mange arkæologiske fund og udgravninger 

i Lejre over de sidste årtier 

fået fornyet opmærksomhed. De 

arkæologiske resultater har en overraskende 

overensstemmelse med de 

gamle sagns og krønikers fortælling 

om, at en stor kongemagt har haft sin 

base (”lejr”) her. 

Der er med udgravningerne bragt 

”syn for sagn” om, at en kongemagt 

har holdt til her gennem 500 år, hvilket 

kan placere Lejre som det betyde- 


ligste magtcentrum i oldtiden. 

Fra en position midt på Sjælland 

har der fra dette område altid været 

nem adgang til havet via de lange 

fjorde. Der har naturligvis også været 

ruter over land mod alle verdenshjørner. 

Vikingekongen Harald Blåtand opgiver 

det kortvarige kongesæde i Jelling, 

og vælger omkring år 980 nær 

det 500-årige kongesæde i Lejre at 

etablere Danmarks første egentlige 

hovedstad i Roskilde, og byen opkaldes 

efter den navnkundige Lejrekonge 

Roar. 

Den europæiske storby Roskilde 

(dengang mange gange større end 

London) blev anlagt som fælles 

magtbase for konge og kirke. Herfra 

opbyggedes det kristne rige og 

herfra trak man i trådene til byer og 

territorier over store dele af Europa. 

København blev næste kongelige hovedstad 

450 år senere. 

Med Domkirken på Verdensarvlisten, 

de verdensberømte vikingeskibe 

på Roskilde Fjord, med kongemagt 

i Lejre i oldtiden og i Roskilde 

i middelalderen ligger det foreslåede 

nationalparkområde helt centralt i 

den danske rigshistorie. 

Et overfl ødighedshorn 

af kulturhistorie 

Den danske landskabs kulturhistorie 

fra stenalder til nutid fi ndes næppe 

mere koncentreret og bedre repræsenteret 

end i landskabet på Lejre- og 

Roskildeegnen. Hvert årtusinde og 

hvert århundrede har her efterladt 

sig synlige minder i et sandt overfl 

ødighedshorn. Området fortæller i 

et koncentrat historien om den danske 

kulturhistorie. Jægerstenalderens

Skjoldungernes land 

Ifølge sagnene boede den første danske 

kongeslægt, Skjoldungerne, i Lejre. 

Ved Gl. Lejre ses denne skibssætning, 

og otte store haller er udgravet i området... 


27

Kultur og Rigshistorie 

køkkenmøddinger fulde af østers- og 

muslingskaller og redskaber af hjortetak, 

fl int og ben. Bondestenalderens 

dysse- og jættestuer. Bronzealderfolkets 

stolte gravmæler: kæmpehøjene. 

Jernalderens og vikingetidens gravhøje, 

skibssætninger, vikingeskibe, 

kongehaller, gårde, smykker og våben 

nærmest vælter op af jorden i 

Lejre- og Roskildeområdet i disse år. 

Land og by skabes af 

naturens ressorcer 

Dette landskab har nu været befolket 

og udnyttet af mennesker i 12000 

år. Naturens rigdomme har været 

brugt til jagt lige så længe og til agerbrug 

gennem 6000 år. Ligesom landets 

værdier har været afgørende har 

også vandet har haft essentiel betydning 

her: som drikkevand, til overrisling, 

som forrådskammer, som kraftkilde 

og som trafi kvej. 

Menneskene har bogstaveligt levet 

af landskabets ressourcer, de har udnyttet 

alle naturens kræfter, og de har 


reelt ”bygget landet” af landskabet. 

Eksempelvis er Roskilde Domkirke 

en del af landskabet – gravet op, bearbejdet 

og sat sammen på en særdeles 

kunstnerisk og majestætisk måde. 

Domkirken, landsbykirkerne, og al 

anden bebyggelse vidner om generationers 

vid og kunnen, og viser samspillet 

mellem ånd og hånd. 

Det, vi i dag typisk opfatter som 

natur (skov, overdrev, vådområder 

osv.) er i vidt omfang opstået eller 

bevaret i et samspil mellem natur og 

menneske. I dette samspil har mennesket 

nu magten. Det forpligter. 

Samfundsudviklingen 

kan ses i landskabet 

I Roskilde- og Lejreområdet kan det 

fortælles, hvordan adelen udvikledes. 

Godserne og hovedgårdene fi ndes 

stadig – nogle har været der siden 

middelalderen, andre har kun voldstederne 

tilbage som minde. Middelalderens 

landsbymønster og de fl este 

af ejendomsskellene fra udskiftnin- 

Ledreborg Slot opført i 1740-45 af Lensgreve J. L. Holstein-Ledreborg. 

gen sidst i 1700tallet kan direkte ses 

i landskabet som store hegn og gærder. 

Husmændenes fremkomst, andelsbevægelsen, 

forsamlingshusene, 

idrætsbevægelsen osv. har også alt 

sammen sat synlige spor i landskabet, 

ligesom sidenhen den nyere tids 

infrastrukturer, boformer osv. Området 

rummer en halv snes velbevarede 

og levende landsbyer, som kan spille 

en aktiv rolle i nationalparken. 

Samfundet og menneskelivet har 

altid været afhængigt af naturen og 

klimaet i en gensidig påvirkning. I 

moderne tid er menneskets påvirkning 

på natur, landskab, miljø og 

klima af mere kritisk betydning end 

tidligere. Dette må vi erkende, og i 

denne nationalpark vil vi sætte et 

specielt fokus på historierne om den 

menneskepåvirkede natur og kulturlandskabet, 

og påtage os vort nutidige 

ansvar for fremtiden.

VISION 


Befolkningen kender de væsentligste dele af deres landskabs kulturhistorie, opsøger 

og oplever den, er stolte af den, og ønsker at bidrage til dens bevaring og pasning. 

Udvalgte kulturspor* og fortidsminder* beskyttes, bevares og plejes så de er synlige 

og kan ”forstås”. For eksempel gror gravhøje og gamle diger til, hvis ikke der gøres 

en fortløbende indsats. 

Flere fredede fortidsminder gøres tilgængelige, f. eks. blot ad simple spor i landskabet. 

Til visse fortidsminder kan det af forskellige grunde, herunder beskyttelseshensyn, være 

ønskeligt ikke at give sådan adgang. 

Initiativer fra lodsejere, der ønsker at fremvise kulturarv på deres ejendom, støttes. 

De store kulturhistoriske fortællinger bliver formidlet gennem undervisning på skolerne, 

bogudgivelser, på nationalparkens hjemmeside, ved foredrag, i foldere, på kort, via 

mobiltelefoner, m.v. 

De lokale kulturhistoriske fortællinger i det nære landskab bliver formidlet 

tilsvarende, ikke mindst gennem lokale guider, der bor på 

stedet og som kender landskabet ud og ind. 

* se infobokse på de følgende sider. 

KULTUR OG RIGSHISTORIE 


Værdifulde kulturmiljøer og kulturspor fra stenalder til nutid 

værdsættes og beskyttes. 

Kulturhistorie, rigshistorie og lokalhistorie synliggøres 

og formidles i et nutidigt perspektiv. 



29

Kultur og Rigshistorie... 

Oldtidskæmpehøje 

1000 år før pyramiderne 

Af Danmarks oprindeligt mere 

end 100.000 oldtidsgrave, hvoraf 

ca 10.000 endnu er synlige, 

er over 400 beliggende omkring 

Roskilde Fjord og de omliggende 

sjællandske landskaber. Af disse 

er ca. 50 fra stenalderen mens de 

øvrige høje er fra bronzealderen 

og enkelte fra jernalder og vikingetid. 

De fl este stenalderhøje henligger 

som dysser, men der er også 

en del jættestuer. En af Danmarks 

bedst bevarede jættestuer er den 

imponerende Øm Jættestue, som 

er 5000 år gammel og dermed 

1000 år ældre end de ægyptiske 

pyramider. 

Af bronzealderhøjene ligger 

mange på bakketoppe med vid 

udsigt til minde om de stormænd, 

som boede i det frugtbare 

landskab for omkring 3.500 år 

siden. 


Dødsskibet i 

Gl. Lejre 

På den sydvendte spids af et gruset 

højdedrag mellem Lejre Å og 

Kornerup Å ligger resterne af en 

ca. 80 m langs skibssætning fra 

vikingetiden. Skibssætninger var 

i vikingetiden symbol på rejsen 

fra livet til døden, og en vikingegravplads 

er da også fundet under 

græsmarkens overfl ade. 

For få hundrede år siden havde 

skibssætningen selskab af tilsvarende 

monumenter, men i 1700- 

og 1800-tallet blev talrige skibssætninger, 

dysser og jættestuer 

plyndret for deres store sten, der 

kunne anvendes som vejfyld eller 

til stenbroer. 

Skibssætningerne i Lejre led 

samme skæbne, og er alle på 

nær en enkelt væk i dag. Den 

blev reddet i sidste øjeblik af lokale 

borgere, der dannede en forening, 

som købte markstykket og 

fi k det og skibssætningen fredet 

for eftertiden. 

I maj 2011 foretages yderligere 

undersøgelser ved skibssætningen. 

Ved såkaldte magnetometriske 

målinger betalt af Skjoldungelandet 

forventer Roskilde 

Museum at få nye indicier om de 

tidligere skibssætninger i området. 

Gude- og kongesæde 

Inden Danmark blev kristnet og 

Roskilde blev centrum for det 

kristne kongerige, var Gl. Lejre 

et vigtigt omdrejningspunkt. 

Sagn og myter fra jernalderen 

knytter Skjoldungeslægtens berømte 

konger til stedet og fra 

400-tallet og knap 600 år frem 

var Gl. Lejre både kongesæde og 

kultsted. 

Gl. Lejres historiske vigtighed 

bekræftes af de fund, der gøres 

på stedet. I de seneste 25 år har 

arkæologiske udgravninger vist, 

at der har ligget monumentale 

haller og talrige større og mindre 

huse langs den nuværende 

landsbys vestlige udkant. 

På den modsatte side af landsbyen 

ligger gravhøjen Grydehøj 

fra ca. år 600, en gravplads fra 

900-tallet, og tidligere har her 

stået fl ere skibssætninger fra vikingetiden, 

hvoraf der nu kun er 

en del af en enkelt tilbage. 

I 2009 dukkede der i forbindelse 

med en udgravning en 

lille sølvfi gur op. Sølvfi guren 

forestiller kongernes gud og gudernes 

konge Odin, siddende på 

sin trone med ravnene Hugin 

og Munin, der bringer nyt fra 

alle verdens hjørner. Det er første 

gang nogensinde en fi gur af 

Odin er fundet - tidligere kendte 

vi ham kun fra sagnhistorien!

Roskilde Domkirkes karakteristiske 

profil er kendt af de fleste danskere, 

og kirken kan ses fra alle verdenshjørner. 

I snart 800 år har Domkirken haft 

en markant plads i Danmarks historie, 

først som hovedkirke for Danmarks 

mægtigste bispestol, siden 

som kongelig begravelseskirke. 

Biskop Absalon tog omkring 

1170 initiativ til at opføre en 

domkirke i teglsten på stedet. 

Teglsten var datidens moderne 

byggemateriale og 

byggestilen var i begyndelsen romansk, 

men blev snart ændret til 

det store nybrud i arkitekturen, gotikken. 

Domkirken er et levende bygningsværk, 

og siden 1170 er der 

vokset samtidige tilbygninger frem 

på kirken. 

Domkirken har været kongeligt 

mausolæum siden 1400-tallet og i 

de tilbyggede gravkapeller ligger 

20 konger og 17 dronninger - det 

største antal i verden. 


Verdensarv 

Domkirken er et internationalt 

set enestående arkitektonisk og 

historisk monument, og i 1995 

blev Domkirken optaget på 

UNESCO’s verdensarvsliste 

fordi den er den første 

gotiske stenkatedral 

i Skandinavien. Dens 

arkitektur og byggestil 

inspirerede herefter 

bygninger i hele 

Skandinavien. 


31

Kultur og Rigshistorie... 

Fjordens fiskerlejer 

Der har til alle tider været fiskere og 

jægere ved Roskilde Fjord, som har 

været et sandt forrådskammer. Vandet 

har budt på et rigt dyreliv og for 

fiskerne var det især ålene, man fangede 

mange af. Der blev bl.a. fisket 

med lystre, stangejern og savlystre, 

kroge og ruser. 

I Jyllinge kan man opleve det historiske 

miljø med de karakteristiske 

rødmalede fiskerhuse og skure, joller, 

skydepramme og fiskenet omkring 

den gamle fiskerihavn. Havneanlæg- 

* Kulturmiljøer 

Et kulturmiljø er et ”geografisk 

afgrænset område, der ved sin 

fremtræden afspejler væsentlige 

træk af den samfundsmæssige udvikling”. 

Kulturmiljøer omfatter 

ikke enkeltstående bygninger eller 

genstande, men er snarere en 

helhed af mange elementer, som 

tilsammen fortæller en historie 

om en del af samfundets udvikling. 

Det kan for eksempel være et 

landsbymiljø, et fiskerleje eller et 

herregårdskompleks. 


get blev anlagt i 1870 og så oprindeligt 

ud som anlægsmolerne af sten, 

der findes på det kuperede grønne 

område Klinten, ca. 200 meter syd for 

Fiskerihavnen. 

I tiden efter 1920 begyndte de lokale 

fiskere at tage større ruser og trawls 

i brug. Fiskeriet blev effektiviseret og 

resulterede i regulært overfiskeri, 

hvilket førte til nedgang i fiskebestanden. 

I dag er der kun et fåtal af 

erhvervsfiskere tilbage i Jyllinge. Derimod 

er antallet af lystfiskere steget. 

* Kulturspor og 

fortidsminder 

Kulturspor er alle spor af 

menneskelig aktivitet, der er 

efterladt fra tidligere tider 

også spor sat så sent som i 

går. Kulturspor omfatter både 

strukturer, konstruktioner, 

bygningsgrupper, bopladser, 

grave og gravpladser, flytbare 

genstande og monumenter og 

den sammenhæng, hvori disse 

spor er anbragt. 

Der er fortidsminder overalt i 

det danske landskab. Mange ses 

tydeligt, som de smukke gravhøje 

fra oldtiden, digerne, eller 

de markante middelalder borgruiner, 

men endnu flere er ikke 

synlige. De befinder sig under 

markernes overflader, under 

vore byer og på fjordens bund. 

Der er ca. 30.000 fredede fortidsminder 

i Danmark. Læs evt. 

mere på Kulturarvstyrelsens 

hjemmeside: www.kuas.dk

Munkesten i banken... 

Knap 2 km NV for Roskilde Havn ligger Teglværksbanken, 

der ligger lidt højere i terrænet end omgivelserne. 

Stedet skiller sig ikke markant ud, der er lidt fl ere små 

buske og træer og strandengen ser måske lidt anderledes 

ud, men blomsterne er lige så kønne og udsigten 

mod Roskilde og Veddelev lige så dejlig som fra de 

omkringliggende arealer - og man føler sig langt væk. 

Men der har tydeligvis været gravet store felter, og 

man kommer til at undres. Hvad er foregået her? Her 

er såmænd blevet brændt tusinder og atter tusinder 

af munkesten. Mange sten er sejlet ind til Vindeboder 

ved det nuværende Vikingeskibsmuseum og slæbt op 

til Domkirken, der rummer cirka 3 millioner sten i sin 

grundform – og hertil kommer alle sidekapellerne. 

Munkestenene er dog også brugt til andre byggerier, 

ligesom der er brændt både tagsten, specialformede 

sten og avancerede glaserede ornamenterede gulvfl iser 

til mange sjællandske kirker. 

4 af teglværkets ovne er udgravet og grundigt dokumenteret 

i Hikuin nr 6, 1980 med mange illustrationer. 

Teglværksbanken besøges bedst udenfor fuglenes yngleperiode 

fra 1/4 – 15/7. 

Valnødderne på Sankt Hans 

I 1932, et årti præget af fattigdom 

og nød, havde den 

københavnske Borgmester 

Peder Hedeboel en bøn til 

Borgerrepræsentationen: 

Han sigtede til et forslag om 

at plante valnøddetræer på 

Sct. Hans Hospital. De sidste 

valnødder fra 1930erne rækker 

stadig Haanden frem til 

os med gode nødder i den 

skyggefulde lund med den 

fl otte fjordudsigt. Når træerne 

går i forfald, giver de 

mange kilo lækre østershat- 

....vidste du det? 

te, indtil gartnerne fjerner de 

gamle træer og planter nye i 

stedet. 

Valnøddelunden var kun 

et enkelt element i hospitalets 

omfattende aktiviteter, 

der skulle holde hospitalet 

selvforsynende og de syge 

sind beskæftiget. Hospitalet 

rådede ligeledes over store 

grøntsagsmarker og frugtplantager 

samt bageri, systue, 

hestestald og meget andet, 

der gjorde hospitalet til 

et velfungerende samfund. 

Og endnu lever mindet 

om rødgrødsballet: Hvert år 

når bærhøsten sluttede, var 

der bal i dansepavillonen i 

Kæpskoven, med levende 

musik og kulørte lamper. Og 

rødgrød til de fl ere tusinde 

patienter hjemme på afdelingerne. 


33



- erhverv i hastig forandring 

I den foreslåede nationalpark er der 

store og ganske værdifulde landbrugsarealer. 

De professionelle bedrifter bliver 

større og større, og de er som oftest 

nu i selskabsform. Flere besidder jorder 

i stor afstand fra selve ”hovedgården” 

og de har ofte flere typer 

erhvervsaktiviteter kørende. De mindre 

bedrifter drives som regel på deltidsbasis 

eller landbrugsarealerne er 

bortforpagtede. Udlejning af jagten 

er ofte en ikke uvæsentlig indtægtskilde. 

Der er kun få svine- og mælkeproducenter 

indenfor det foreslåede 

nationalparkområde. 

Der er såvel konventionel som 

økologisk drift i området. Økologisk 

tænkning og eksperimenterende 

driftsformer har vundet indpas over 

de seneste årtier, og på det seneste 

har man drøftet det såkaldte matrix- 


brug, som er en slags moderne andelssamarbejde 

mellem grupper af 

økologiske landmænd. 

De to kommuner ønsker en bæredygtig 

landbrugsdrift i balance, herunder 

at driften tilrettelægges på en 

sådan måde, at der tages mest muligt 

hensyn til natur og miljø, og at gældende 

mål for vandkvalitet og miljø 

opfyldes. 

Bekymringer 

Som erhvervsfolk har produktionslandmændene 

en løbende årlig 

udfordring med at skabe større 

indtægter end udgifter. Erhvervet 

er konjunkturafhængigt og følsomt 

overfor såvel vejrliget, som den teknologiske 

metodeudvikling og de 

internationale markeder. Endvidere 

er der et ikke ubetydeligt EU-baseret 

regelsæt om landbrugsforhold, støt- 

teordninger, naturhensyn mv. 

Principielt deler de fleste jordbrugere 

gerne glæderne ved landskabets 

herligheder med andre borgere, forudsat 

at de færdes med stor respekt 

for naturen, landbrugsbedriften og 

beboerne. Men mange landmænd og 

skovejere er bekymrede for henkastning 

af affald, mountainbiking, støj, 

løse hunde og heraf følgende forstyrrelse 

af vildtet, som ikke skal æde affald, 

stresses eller jages bort. 

Mange landmænd er bekymrede 

for, om en nationalpark på længere 

sigt vil medføre nye begrænsninger 

eller regulering af driften, og således 

give en konkurrencemæssig skæv- 

vridning i forhold til landbrug udenfor 

nationalparken. Dette er imidlertid 

ikke muligt i henhold til nationalparkloven 

og anden lovgivning, 

og det er juridisk entydigt fastslået,

Fra Skjoldungeland til Nationalpark maj 2011 35


at myndighederne ikke må forvalte 

anderledes indenfor end udenfor en 

nationalpark. 

Nye muligheder 

Omvendt kan man sige, at en nationalpark 

for lodsejerne giver muligheder, 

som ikke findes udenfor dens 

grænser. Man vil kunne søge tilskud 

til eksperimenterende driftsformer, 

man vil kunne tilbyde at sælge marginale 

og mere urentable jorde til nationalparkfonden, 

man kan udføre 

arbejde vedr. f.eks. naturforvaltning 

for nationalparken, man ville kunne 

få sine produkter branded, der kan 

etableres attraktiv bed-and-breakfast 

på ejendommen, og landmanden kan 

fungere som betalt guide ved ture på 

eller nær ejendommen. Disse er nogle 

af de muligheder, der kan gribes i det 

omfang, man som lodsejer ønsker det. 

En nationalpark er ikke til hinder 

for, at overskydende landbrugsbygninger 

kan renoveres/forskønnes 

og benyttes til formål i overensstemmelse 

med kommuneplanerne, og 

som kan passe ind i den pågældende 


placering. Vurderingen af de enkelte 

sager henhører, som med øvrige 

forhold i relation til anvendelsen af 

fast ejendom, fortsat under vedkommende 

udøvende myndighed, f.eks. 

kommunalbestyrelsen og/eller fredningsnævnet. 

Mere natur i skovene 

De private skove synes lidet rentable 

som traditionelt træproducerende 

skovbrug, idet konkurrencen 

fra udlandet er for hård. Lodsejerne 

har søgt at kompensere ved at høste 

indtægter fra skove og andre naturlokaliteter 

ved udlejning af jagten, eller 

ved bortsalg af hele skove til lyst- og 

jagtformål. Alt andet lige kan dette 

medvirke til at øge skovenes naturindhold. 

Statsskovene drives nu efter principperne 

for naturnær skovdrift. Det 

betyder blandt andet, at søer, enge og 

lysninger genskabes, at faldne træer 

får lov at ligge, og at den oprindelige 

danske vegetation fremmes i takt med 

at skoven fornys. Alt dette er til gavn 

for den biologiske mangfoldighed. 

Samtidigt tilbyder især statsskovene 

faciliteter og muligheder for 

friluftslivet i form af P-pladser, overnatningspladser, 

borde og bænke, naturvejledning 

m.v. 

Fjorden som forrådskammer 

Roskilde Fjord har siden stenalderen 

været et sandt forrådskammer 

for befolkningen. Erhvervsfiskeriet 

er i dag stort set ophørt, men langs 

kysten vidner havne og stejlepladser 

om fortsat fiskeri på fritids- og deltidsbasis. 

Roskilde Fjord har især været kendt 

for ålefiskeri og Roskilderejer. I dag 

fanger mange lystfiskere blandt andet 

hornfisk og ørreder i fjorden. Efter 

de seneste årtiers forbedringer af 

spildevandsrensningen og tilbageholdelse 

af næringsstoffer er vandkvaliteten 

i Roskilde Fjord blevet 

markant bedre og måles til mindst 

”god”. Den stigende mængde fisk og 

gode vandkvalitet har betydet, at flere 

vand-, måge- og vadefugle kan opleves 

ved fjorden, og at havørnene 

trives.

VISION 

LANDBRUG, SKOVBRUG OG FJORDBRUG 


Jordbruget i området får flere muligheder for at være i 

balance og i udvikling. 

Befolkningens forståelse for jordbrugserhvervenes forhold øges. 

Jordbrugets påvirkning af landskab, miljø og natur alt i alt er positiv. 


Landbrugs- og skoverhvervet kan fortsætte i samme størrelsesorden som nu og har 

fortsat ret til strukturtilpasning og produktionsudvikling indenfor lovgivningens rammer. 

Lodsejere, landbrugere, skovbrugere og andre producenter kan efter nærmere 

kriterier benytte et særligt kvalitetsbrand, som erhvervene udvikler i samråd med 

nationalparkbestyrelsen. 

Lodsejerne får særlige tilbud om frivilligt at deltage i at udføre arbejde, der måtte blive 

foranlediget af nationalparken, f. eks. anlæg af stier, drift og vedligeholdelse af naturarealer, 

guidning, m.v. 

Lodsejerne indenfor nationalparkens grænser får supplerende fordele i form af flere 

muligheder for iværksættelse af særlige *naturfremmende foranstaltninger og -omlægninger 

med tilbud om økonomisk kompensation efter nærmere regler herom. 

Lodsejerne har mulighed for at tilbyde nationalparkfonden at erhverve dele af deres jorder 

til mulige kulturhistoriske eller naturmæssige formål. 

Aftaler mellem lodsejere og nationalpark indgås på gensidig frivillig basis, idet 

lodsejerne får tilbud om fuld kompensation for muligt indtægtstab samt betaling 

for udført arbejde. 

Interessen og forståelsen for jordbrugserhvervene øges ved, at jordbrug formidles 

på lige fod med natur- og kulturhistorie. 




37

38 

Landbrug, skovbrug og fjordbrug... 

* Naturnær skovdrift tager udgangspunkt i den 

lokale jordbund, klima og vandforsyning og lægger 

vægt på anvendelsen af hjemmehørende træarter. 

I driften anvendes skovens egne processer så som 

naturlig foryngelse i stedet for tilplantning. På den 

måde opnås aldersvarierede skove bestående af forskellige 

træarter i blanding. Disse skove er mere stabile 

og tager i højere grad hensyn til flora og fauna 

end de klassiske ensaldrede og ensartede skove. 


Omtrent 27 km2 af det 

foreslåede nationalparkområde er 

skov - heraf er godt en tredjedel statsskov, 

mens den resterende del er privatejet. Den sjællandske 

jord er velegnet til at dyrke løvtræ, og størstedelen 

af skovene i området omkring Lejre og Roskilde er da 

også domineret af løvtræarterne bøg, eg og ask. 

Alle statsskovene dyrkes efter principperne for naturnær* skovdrift. 

Der skal i driften tages hensyn til både rekreation, natur og 

økonomi, idet hovedformålet er at skabe natur og oplevelser for befolkningen. 

Så vidt som det er muligt i kombination med hovedformålet, 

udnyttes de økonomiske ressourcer i skovene til eksempelvis gavntræ, 

brænde og biomasse. 

De private skovejere opstiller selv driftsformålene for deres skove, 

og for mange vejer hensynet til naturen og gode oplevelser højt. For 

at kunne genskabe skovsøer eller andre naturperler eller anlægge 

friluftsfaciliteter, har skovejeren ofte behov for en indkomst til 

at fi nancierer herlighederne. Det kan fx være udlejning af 

jagtretten, salg af træprodukter, indkomster ved events 

og andre arrangementer samt salg af skovens 

andre produkter (birkesaft, krydderier, 

honning m.m.) 

* Naturfremmende foranstaltninger kan for eksempel 

være ekstensivering af driften, græsning af 

enge og overdrev til supplering af de eksisterende 

ordninger om f. eks. naturplaner og biotopplaner. 

Det kan også være vildtlommer, grønne korridorer, 

naturstrenge, trædesten, vådområder, stier med lidt 

grønt omkring, udyrkede arealer omkring fortidsminder. 

Samarbejdsprojekter mellem bedrifter f.eks. 

om naturplejekvæg eller kvalitetsbrands kan også 

have naturfremmende formål.

Ikke to gårde er ens 

Der er hyggeligt ude på landet. Virkelysten 

råder. Gårdene emmer af 

frisk luft blandet med lugte fra landbrugets 

drift. Her er vide udsyn til 

mark og skov, og for mange gårdes 

vedkommende også til fjorden. 

Ude på ejendommenes marker og 

i bevoksningerne går naturens dyr 

- hjorte, ræve, harer m.fl. Dem kan 

man nyde synet af, men antallet skal 

også holdes i en fornuftig balance. 

For mange hjorte kan ødelægge afgrøderne 

for meget. Jagt kan derfor 

være nødvendig. Indtægterne ved 

jagtudlejning er som regel ikke ubetydelig. 

Ud over at være en produktionsvirksomhed 

med dertil hørende jorder, 

bygninger, maskinpark, stalde, 

usikker økonomi og hårdt arbejde, er 

en landbrugsejendom også bolig for 

en familie. 

Ofte er gårdene drevet af samme 

slægt gennem flere generationer. For 

eksempel er Hans Kongsgaard på billederne 

ovenfor ottende generation i 

samme familie, der af Ledreborg forpagter 

Kongsgården i Gl. Lejre. 

Nedenfor ses billeder fra Glædesbjerggård 

i Skov Hastrup, hvor 

den nuværende ejer er fjerde genera- 


tion på stedet. Glædesbjerggård har 

ligesom andre gårde i nabolaget indgået 

en aftale med Skjoldungelandet 

om, at en ny gren af Skjoldungestien 

kan gå over ejendommen på et aftalt 

tracé. Hvis der skulle opstå gener i 

form af affald, løse hunde og cykelkørsel 

kan denne aftale ophæves. 

På billedet til venstre anes i forgrunden, 

at Glædesbjerggård har 

plantet træer omkring maskinstald 

og oplagsplads. Beplantningen slører 

disse nødvendige dele af gården, så 

det smukke landskabsindtryk fastholdes. 

Om sommeren dækker beplantningen 

fuldstændigt. 


39

Friluftsliv 

badning 

sejlskib 

En lur i hængekøjen 

når græsset er slået 

ballonflyvning 

GOLF 

cykling 

Begrebet friluftsliv omfatter i dag 

ganske meget. Det spænder fra spontan 

nydelse af livet og fornemmelse 

af vejr og vind i det fri til deltagelse 

i organiserede udendørs fællesaktiviteter 

med et bestemt sigte. Det spænder 

fra menneskets søgen efter ægte 

natur til søndagsturen i bil med besøg 

på en attraktion. Og det kan være 

glæden ved at drikke termokaffen, 

mens man nyder udsigten fra en højtliggende 

landsbykirke. 

I Danmark er friluftslivet i disse 

årtier i vækst. Ikke mindst interessen 

for sundhed og velvære har givet 

interessen for frisk luft og brugen af 

stier i by, skov og det åbne land et 

markant løft. 

Af hensyn til naturbeskyttelsen, 

dyrelivet og de, der bor på landet, er 

bål 

snobrød 

hundeluftning 

JOGGING 

Vandreture 

fodbold campingliv 

sansning og meditation 

vikingeskibe 

SEVÆRDIGHEDER 

lystfiskeri 

strandjagt 

jagt 

SKILØB 

svømning 

kajak 

ridning 

Sejlads 

Friluftsliv 

- med respekt for naturen og for hinanden. 


motion 

der i lovgivningen fastsat visse regler 

for friluftslivet, især om adgang og 

færdsel. Et meget koncentreret friluftsliv 

i et bestemt område vil selvsagt 

kunne påvirke selve oplevelsen 

af naturen eller kulturhistorien. 

Nogle af friluftsaktiviteterne kan 

være i direkte modstrid med hinanden. 

For eksempel kan fuglekiggeren 

og naturelskeren ikke nyde roen, hvis 

hurtig og støjende aktivitet forstyrrer. 

Mange oplever det som utrygt at 

færdes i naturen, mens jagt foregår 

samme sted. Mange oplever andres 

løse hunde som et stressende problem. 

Heste eller cykler kan ælte og 

ødelægge en sti for vandrere. 

Forstyrrende aktiviteter præget af 

støj og fart - udøvet af relativt få - kan 

søges holdt geografisk og tidsmæs- 

fiskeri 

organiserede motions 

- og konkurrenceløb 

mountainbikingmotorbåde 

pilgrimsvandringer 

sigt adskilt fra de mere stille naturoplevelser 

- udøvet af de relativt mange. 

Friluftsrådet er paraplyorganisation 

for alle friluftslivets interessers organisationer 

i Danmark. Her tilstræber 

man at udvikle politikker, der 

tilgodeser alles behov og muligheder 

for at bruge landskabet på hensigtsmæssige 

måder. 

” 

Af hensyn til naturbeskyttelsen, 

dyrelivet og 

de, der bor på landet, er 

der i lovgivningen fastsat 

visse regler for friluftslivet, 

især om adgang og 

færdsel.

Kisserup Lod 


41

Friluftsliv 


VISION 


Der bliver bedre og flere muligheder for hensigtsmæssig oplevelse og udfoldelse 

i landskab og natur - med respekt for de, der bor i landskabet og for landskabets 

naturværdier. 

Modsatrettede ønsker mellem lodsejere og friluftsliv og mellem friluftslivets 

forskellige udøvere indbyrdes løses gennem forståelse og aftaler om ”hvad, hvor, 

hvornår og hvordan”. 

Der etableres tilpas mange stier, indhegnede hundeluftningsarealer, udsigtspunkter, 

parkeringspladser, udsigtstårne m.v. uden at selve landskabskarakteren forringes. 

Der etableres *forstyrrelsesfri områder i skove og naturområder, herunder stille- 

og mørkeområder. Etableringen sker af hensyn til dyrelivet samt den oprindelighed, 

som det moderne menneske kan søge. 

Mulighederne for friluftslivet formidles på hjemmesider, aviser, foldere, via 

mobiltelefoner osv. De fleste udfoldelsesmuligheder, aktiviteter og services er 

gratis, medens andre kan være mod betaling. 

I fællesskab med lodsejerne udarbejdes regler for god opførsel og korrekt færden 

på stier og i landskabet. Disse regler bliver formidlet gennem kampagner, foldere etc. 


FRILUFTSLIV 


Befolkningen får bedre muligheder for at opleve landskab, natur og 

kulturhistorie. 

Friluftslivet får flere varierede muligheder for udfoldelse. 

Respekt for natur, dyreliv og lokale beboere er en helt naturlig 

del af friluftslivet. 



43

Adgang og Stier 

Adgang og stier 

Intelligente stier fremmer forståelsen 

Der fi ndes i dag et netværk af forskellige 

veje og stier i landskabet, 

som i henhold til Naturbeskyttelsesloven 

ikke må nedlægges uden tilladelse, 

og som kan benyttes af alle. 

Desuden giver loven adgang til færdsel 

langs strandkanten samt på andre 

naturarealer under visse betingelser. 

Gennem årene er en hel del mindre 

stier i landskabet dog blevet inddraget 

til andre formål. 

Nogle af stierne i landskabet har 

karakter af trafi kstier, der tjener et individuelt 

transportformål og dermed 

også et overordnet miljø- og klimamål. 

Andre har karakter af rekreative 

stier, som giver adgang til landskab 

og natur, oplevelse og fordybelse. 

Stier bruges i stadigt stigende grad til 

motion, og fremmer dermed befolkningens 

fysiske og mentale sundhed. 


Behovet for stier til disse forskellige 

formål vurderes at være fortsat stigende. 

Roskilde og Lejre Kommuner har i 

deres gældende kommuneplaner udlagt 

de stiforløb, som de anser for væsentlige 

for befolkningens adgang til 

oplevelse af natur og kulturhistorie. 

Nationalparken vil kunne muliggøre 

bedre sammenhæng og endog fl ere 

stier og spor i landskabet. 

Om stier skal det dog betænkes, at 

hvis landskabet og naturen i overdreven 

grad indhylles i et net af stier 

med skilte, bænke og andre faciliteter, 

så mistes noget af den ægte naturoplevelse. 

På fjordene er der ingen stier, men 

dog sømærker til markering af sejlrender 

m.m. for de større både. Med 

kano og kajak har man ret til at padle 

næsten overalt på fjorden og at gå i 

land, hvor der ikke er reservatbestemmelser 

om adgangsforbud. Denne 

landgang giver af og til problemer, 

idet ikke alle endnu har forståelse for 

dyrelivets sårbarhed. En nationalpark 

vil øge denne forståelse. 

” 

Kisserup Lod 

Stier i landskabet 

bruges i stadigt stigende 

grad til motion 

og rekreation, 

og fremmer dermed 

befolkningens fysiske 

og mentale sundhed.


45

* Et intelligent stiforløb 

Velplanlagte - ”intelligente” - stiforløb 

sikrer, at naturgæsterne holder 

sig til de planlagte stier frem 

for at gå egne veje. Færdsel, som 

ikke passer godt sammen, adskilles, 

så der eksempelvis er separate 

stier til ridning og mountainbiking. 

På udvalgte steder etableres stier 

og faciliteter velegnede for kørestolsbrugere. 

Lokale stier lægges, så man kan 

komme på rundture i terrænet 

uden blot at skulle gå frem og tilbage 

ad den samme sti. En del stier 

kommer til at henligge på naturens 

og lodsejerens præmisser og kan 

derfor være ufremkommelige i 

dele af året eller lukkede på grund 

af jagt. 

Visse områder holdes fri for stier 

og færdsel af hensyn til naturtypens 

sårbarhed og så dyrelivet 

ikke stresses unødigt. Der skal 

samtidig være en passende afstand 

mellem de planlagte stier, så vildtet 

kan søge ro i passende lommer 

i naturen. 

Alle stier i nationalpark-regi etableres 

efter frivillig aftale med lodsejerne, 

enten som længerevarende 

aftaler, som lejeaftaler eller som 

forsøgsordninger, som kan bortfalde 

ved uønskede følgevirkninger. 

* God opførsel i natur og landskab 

For at alle skal have glæde af at bruge naturen, er det vigtigt at tage hensyn 

til at mennesker har forskellige behov. Heldigvis er der plads til næsten 

alle typer af oplevelse 

i den danske natur 

– især hvis man overholder 

nogle enkle regler: 

Vis respekt for andres 

behov, så alle får muligheden 

for en god 

naturoplevelse. Hils 

f.eks. på dem du møder 

i landskabet og sørg for 

at gående ikke føler sig 

utrygge, hvis du er på 

cykel eller hest. Hold 

altid hunden i snor. 

Efterlad kun fodspor i 

naturen. Alt affald tages 

med hjem – det er ikke 

andres opgave at rydde 

op efter dig. 

Tag kun fotos og minderne 

om turen med 

hjem. Planter har det 

bedst i deres naturlige 

omgivelser, og ved at 

lade dem stå kan mange 

flere få glæde af 

dem. Der er dog undtagelser. 

Lær om dem 

på nogle af Danmarks 

Naturfredningforenings 

mange guidede ture. 


Adgang og Stier

VISION 


Der udlægges intelligente* stiforløb, der tager hensyn til både beskyttelse af følsomme natur- 

og landskabsområder og befolkningens adgang til naturoplevelse og –fordybelse, herunder 

med flotte kig ”ud” i landskabet og ”ind” i naturen. 

Det samlede stinet giver mulighed for både korte rundture og lange landskabs- og naturvandringer 

(trekking*) over flere dage. Mange af stierne skal henligge på naturens præmisser 

og kan være ufremkommelige i dele af året. 

Der etableres flere stier fra de større byer ud i landskabet og naturen, samt stier mellem de 

større naturområder. Der skal være mulighed for at vandre eller cykle fra by til by gennem 

spændende landskab. 

Der etableres flere faciliteter langs fjorden i form af bålpladser, shelters mv. samt vejled- 

ninger om eksempelvis ruter* på fjorden, samt færdsel og ophold på strandenge og holme. 

Der anlægges flere indhegnede hundeluftningsarealer, hvor hunde må løbe frit. Udenfor 

disse arealer SKAL hunde føres i snor af hensyn til vildtet og andre naturgæster. 

Skiltning mv. langs stierne udføres så diskret og minimalt som muligt, så den passer ind i 

området. Skiltningen understøttes af turfoldere med kort samt mulighed for navigation via 

GPS og information via mobiltelefon. 

Alle stier i nationalpark-regi etableres efter frivillig aftale med lodsejerne. 

* se infobokse på de øvrige sider. 

ADGANG OG STIER 


Befolkningen får adgang til varieret natur og landskab ad velplanlagte 

ruter med gode kig ”ud” i landskabet og ”ind” i naturen. 

Landskabsruterne giver adgang til spændende oplevelser og indsigt. 

Dyreliv og sårbare naturområder beskyttes. 



47

Adgang og Stier... 

Nebbe Slot 

og Havørred 

igen efter 700 år 

Store Kattinge Sø ligger i 

den inderste krog af Roskilde 

Fjord. Engang var den en vig, 

men i 1300-tallet byggede Hvideslægten 

en dæmning og borgen 

Nebbe. Herved omdannedes vigen til 

en sø og vandkraften kunne udnyttes. 

Da dæmningen afskar søen fra fjorden, 

kunne havørrederne ikke mere komme op i 

det store åsystem mod syd for at gyde, og 

i 700 år var der spærret for havørredernes 

vandringer op i åen. I 1990 byggede Roskilde 

Amt en ørredtrappe ved siden af Kattinge 

Værks slusehus, hvorved det igen blev 

muligt for ørrederne at nå deres ynglepladser. 

I dag gyder havørrederne igen deres æg 

i bunden af åerne Lejre Å og Kornerup Å til 

glæde for naturtilstanden – og ikke mindst 

lystfi skerne. 

For at øge tilgængeligheden til det smukke 

område omlægges arealet omkring Kattinge 

Værks slusehus i løbet af 2011 til et handicapvenligt 

område. Omlægningen planlægges 

og fi nansieres af Skjoldungelandet. 


* Fjordruter...................................... 

Der arbejdes på etablering af en eller flere ruter med fast 

bådfart på Roskilde Fjord mellem udvalgte anløbsbroer, så 

fjordlandskabet kan opleves fra søsiden. Cykler kan medtages 

så sejladsen kan kombineres med cykling eller vandring 

over land. Fartplanen vil variere over årstid og ugedage. 

På velvalgte steder anlægges shelters, bålpladser og naturtoiletter, 

så sejlads på fjorden kan kombineres med overnatning 

eller blot et hvil på land. Der skal være jævnligt opsyn 

med disse pladser. 

Af hensyn til natur og lodsejere vil der blive udarbejdet vejledninger 

om velegnede landgangspladser samt om reglerne 

for færdsel og ophold på strandenge, holme mv.

* Forstyrrelsesfri 

områder 

Forstyrrelsesfri områder er udvalgte 

arealer i skove og naturområder, 

der friholdes for organiserede 

aktiviteter, støj og 

kunstigt lys samt andre typer af 

menneskeskabte forstyrrelser. 

Færdsel i de forstyrrelsesfri 

områder skal ske med hensyntagen 

til naturforholdene og det 

dyrelivet, der har behov for områder 

med stor grad af tryghed. 

Områderne udpeges også af 

hensyn til de mennesker, der 

sansende søger naturens egne 

udtryk med lyde, bevægelser 

og dramatik m.v. 

Skovene syd for Hvalsø har altid været 

et yndet udflugtsmål både for 

lokale og tilrejsende. I tidligere generationer 

var mange af skovenes 

gæster børn og unge på koloni eller 

spejderlejre, og derfor ligger der 

mange lejrskoler og spejderhytter 

rundt om skovene. 

Hytterne bliver stadigt flittigt 

brugt, men gæsterne herfra har nu 

fået selskab af mange andre, der 

bruger skovene til nye aktiviteter. 

Her kommer i dag mange ryttere, 

* Trekking 


Skoven som motionscenter 

mountainbikere, løbere og andre som 

alene eller i små grupper nyder at 

være aktive i naturen. 

For at give disse gæster ekstra muligheder 

for deres aktiviteter er der 

i skovene lavet stier som henvender 

sig specielt til ryttere både til hest og 

på cykel. Ved at adskille de forskellige 

typer af skovgæster mindskes risikoen 

for konflikter, og sandsynligheden 

for at alle får en god oplevelse 

i skoven øges markant. 

Trekking betyder vandring i landskabet. Som oftest langt, strabadsfyldt, 

primitivt og med oppakning. I dag forbindes det med vandring i de helt 

store landskaber som f. eks. Himalaya, hvor trekking som oftest varer i 

flere uger og gennemføres med både bjergførere og bærere, og kan have 

karakter af ekspeditioner. 

Landskabet omkring Lejre og Roskilde giver mulighed for vandring over 

flere dage gennem fantastisk natur, faktisk lidt som trekking andre steder 

i verden. Prøv f.eks. den nye lange gren af Skjoldungestien fra Roskilde til 

Hvalsø: 26 km gennem skov og landskab. Overnat undervejs i shelter, telt 

eller Bed and Breakfast. 


49

Turisme og andre erhverv 

Turisme og andre erhvervsmuligheder 

Nationalparken vil give et løft for 

oplevelseserhvervene 

En nationalpark er et potentiale for 

alle de erhverv, som på den ene eller 

anden måde kan udnytte parkens 

mulige oplevelser til at skabe værdi 

for deres virksomheders produkter 

og eller tjenester. En nationalpark 

kan give borgerne lyst til at udstrække 

besøget til flere dage, med overnatning 

m.v. 

Blandt de primære oplevelseserhverv 

er der dels alle de entré-opkrævende 

attraktioner i området (og 

nye kan komme til), men der er også 

f.eks. cykeludlejning, udlejning af 

kano og kajakker, guidede ture, specialbutikker 

og lignende. 

Der er endvidere en lang række sekundære 

oplevelseserhverv, som på 

en mere indirekte måde kan udvikles 

i takt med en stigende interesse for 

nationalparken og et stigende antal 

besøgende. Det kan være specialprodukter, 

som kan sælges til en merpris 

alene på grund af relationen til nationalparken. 

Eksempler kunne være 

øl, fødevarer, malerier, fotografier, 

håndarbejder, tøj og klæde, overnatning, 

spisesteder osv. 


Stor lokaløkonomisk effekt 

af nationalpark 

En nationalpark vurderes at have potentialet 

til at løfte en betydelig erhvervsmæssig 

udvikling. I 2005 blev 

det af konsulentfirmaet COWI beregnet, 

at en fuldt implementeret nationalpark 

i Roskilde-Lejre ville skabe 

200-400 arbejdspladser, og den erhvervsøkonomiske 

nutidsværdi af 

parken blev beregnet til op mod 400 

millioner kroner. Dette var før indregning 

af psykologiske herlighedsværdier 

samt sundhedsøkonomi. 

Det vil være naturligt at udvikle et 

eller flere brands, hvor virksomheder 

kan profilere sig på deres særlige 

tilknytning til nationalparken, dens 

værdier og målsætninger. 

Turisme med omtanke 

Styregruppen for nationalparken 

anser det for vigtigt, at der i nationalparken 

holdes fast i autentiske 

landskabsværdier og i tilbud og produkter, 

som lokalbefolkningen selv 

har lyst at benytte sig af. Der bør 

f.eks. ikke skabes en kunstig folklore 

eller en overbelastning af et værdifuldt 

naturområde. 

Styregruppen vurderer, at hvad der 

er godt for lokalbefolkningen, er også 

godt for turisterne – men hvad der 

er godt for turisterne er ikke nødvendigvis 

godt for lokalbefolkningen. 

Derfor skal turismetilbuddene tilrettelægges 

med omtanke, og værdien 

for lokalbefolkningen skal indtænkes. 

FAKTA: 

Turismen i runde tal 

Antal gæster pr. år 

Vikingeskibsmuseet 120.000 

Roskilde Domkirke 


100.000 

(med 5 museer) 60.000 

Sagnlandet Lejre 55.000 

M/S Sagafjord 30.000 

Udstilling på Ledreborg 25.000 

Ledreborg Slotskoncerter 25.000 

Økodag på én gård 10.000 

Antal hotelovernatninger 6.000 

Bed and Breakfast 2.000

På Stændertorvet i Roskilde 

mødes land og by. 


51


Turisme og andre erhverv 

Foto: Jens Wollesen, Sjællandske Medier.

VISION 


Nationalparken fungerer som løftestang dels for de kendte store attraktioner, dels for overnatningssteder, 

spisesteder, transporttilbud, guides, salg eller udlejning af tøj og udstyr til 

ture i landskabet, gårdbutikker, gallerier osv. 

Der udvikles et eller flere passende kvalitetsbrands i samarbejde mellem erhverv og nationalpark. 

Fokus skal være på lokale kvalitetsprodukter. Der kan være tale om for eksempel 

føde- og drikkevarer, historiske produkter, guider m.v. 

Erhvervslivet opfordres til at bruge velegnede steder i landskabet som arena ved firmabegivenheder 

såsom teambuilding. Som hovedregel benyttes lokale konsulenter, lodsejere og 

naturvejledere, der kender områdernes muligheder og sårbarhed. 

Turister tilbydes samlede pakkeløsninger, hvor en kombination af store attraktioner er i højsædet. 

De kan med fordel bindes sammen med de mindre attraktioner og ture i landskabet 

(også i den årle morgen) således, at overnatning bliver en attraktiv del af pakken. 

Nationalparken bliver for danskere et interessant alternativ til ferieture til udlandet. De 

danske og lokale besøgende kan opleve det samme som turisterne, men vil også ofte hælde 

til selvplanlagte oplevelser baseret på information fra national parkens hjemmeside m.m. 

Landsbykirker indlægges som varder og stoppesteder ved bus-turisme, ligesom der indtænkes 

muligheder for at gå småture i landskabet. 

Der søges etableret en safari camp* eller lignede i naturen i sommermånederne. 

Der satses primært på reelle natur- og kulturnære oplevelser, der bevæger og gør en forskel 

for krop og sjæl. Nationalparkens turismetilbud bør have en klar profil og de må tilrettelægges 

med hjerte, holdning og samfundssind. 


TURISME OG ANDRE ERHVERV 


Der udvikles rolig natur- og kulturturisme, som giver 

indsigt og bevægelse. 

Mulighederne for turisme i området øges markant, hvilket afleder nye 

erhvervsmuligheder og arbejdspladser. 

Turismen tilfører området værdi uden at naturværdierne forringes. 



53

Turisme og andre erhverv... 

* En Safari Camp? 

En Safari Camp er en organiseret og komfortabel lejr i naturen. Her tænkes 

på en teltlejr, en såkaldt tented camp. Vi kender dem især fra nationalparkerne 

i Afrika. Bemanding, guider, økonomi osv. udvikles i samarbejde 

mellem f.eks. et hotel, vandrerhjem, lodsejere og nationalparken. Safari 

Campen kan anvendes til overnatning, naturoplevelser og arrangementer 

i landskabet. 

En Safari Camp øger fokus på overnatningsmuligheder i nationalparken, 

men indpasses altid i landskabet med respekt for natur og kulturhistorie. 

Da det meste af landskabet er fredet kan der kun forventes tilladelse til 

midlertidige lejre, som også kan finde nye steder fra år til år. 

En flydende overnatningsmulighed på fjorden vil også blive søgt udviklet. 


I Sagnlandet Lejre 

opleves landskabet 

gennem 10.000 år 

Området omkring Roskilde og Lejre 

er rigt på fantastisk natur og kulturminder, 

der vidner om områdets 

aktiviteter fra oldtid til nutid. Her er 

gravhøje, skibssætninger, kirker, kongegrave, 

sagnsten, herregårde, helligkilder, 

vandmøller og meget andet i 

skøn blanding med åer, skove, moser, 

enge, fjordkyster og åbent land. 

Sagnlandet Lejre er som en Maggiterning 

af det allerbedste af landskabet 

i nationalparken. I Sagnlandet 

træder man direkte ind i historien og 

ud i naturen på én og samme tid og 

sted. 

I sit fl otte landskab byder Sagnlandet 

på genskabte universer fra 

Danmarks oldtid til nyere tid - i et let 

tilgængeligt landskab. Her kommer 

man helt tæt på historiske dyreracer 

som urokser og vildsvin samt gæs, 

får, geder, kreaturer og heste, og alle 

kan prøve kræfter med vores forfædres 

dagligliv og gøremål. 

For dem der ønsker at få fornemmelsen 

af fortiden helt ind under 

huden, er det om sommeren muligt 

for en uge at prøve livet som jernalderfolk 

i Jernalderlandsbyen Lethra 

eller som husmænd i 1800-talsmiljøet 

Krikkebjerghuse.

Smukke skibe - Ikke kun til pynt 

På Vikingeskibsmuseet i 

Roskilde sættes vikingerne, 

skibene og havet i fokus. 

Her er mulighed for at opleve 

aktiviteter, historie og 

atmosfære samt et smukt 

havnemiljø med rekonstruktioner 

og efterkommere af 

vikingeskibe, som man kan 

komme ud at sejle i. 

I Vikingeskibshallen ligger 

resterne af fem originale 

vikingeskibe fra 1000-tallet. 

Udstillingen fortæller om 

skibene og vikingetiden. 

Her ligger også Anløbsbroen, 

hvor det er muligt at 

komme om bord i et vikingeskib 

lastet med vikinge- 

tidens handelsvarer og et 

krigsskib fuldt udrustet til 

kamp! 

Tunet, vikingernes mødested, 

er centrum for mange 

aktiviteter, der giver indblik 

i vikingernes liv og arbejde. 

Her er det f.eks. muligt at 

prøve møntslagerkunst, gå 

i smykkeværkstedet eller at 

male sit eget skjold. 

Vikingeskibsmuseets store 

bådsamling er ikke kun til 

pynt. Fra 1. maj til 30. september 

er det muligt at prøve 

hvordan der var at være 

viking ombord på et vikingeskib, 

idet der alle dage 

sejles ture på Roskilde Fjord. 



55



De mange forsknings- og undervisningsinstitutioner 

i Roskilde vil være 

et meget stort aktiv for nationalparken, 

idet dens område og forhold kan 

bruges som objekter i studieprojekter 

for de studerende og forskerne. 


(vikingerne og skibene på fjorden m.m.) 


(kulturlandskabet gennem 10.000 år) 


(riget, byen og landet m.m.) 

Fjordcenter Jyllinge 

(fjord, fiskeri m.m.) 

Forskning og nationalpark vil hermed 

gensidigt have udbytte af et 

samarbejde, som bygger på nysgerrighed, 

undersøgelser, eksperimenter 

og dokumentation. 

Ud over de lokale undervisnings- 

Formidlingsstrukturen findes 

allerede i området 

I nationalparkområdet er der allerede en udbygget formidlingsstruktur 

i form af områdets ikke mindre end 8 museer og centre. De frivillige 

foreninger, ikke mindst Danmarks Naturfredningsforening og de kulturhistoriske 

foreninger, organiserer et imponerende væld af meget kvalificerede 

guidedeture året rundt. 

Et nydannet FormidlerForum knytter bånd mellem museer og frivillige organisationer. 

En nyansat FormidlingsKoordinator facilliterer dette arbejde. 


Lejre Museum 

(oldtiden m.m.) 

Tadre Mølle og Naturcenter 

(møller, landbrug, natur) 

Boserupgård 

(skoven) 

Lokalhistoriske arkiver 

(lokal- og egnshistorie) 

institutioner er der flere universiteter 

tæt på, i det storkøbenhavnske 

område. Herunder KU Life (tidligere 

Landbohøjskolen) med dens mange 

relevante forskningsområder. 

Hertil kommer en lang række øvrige 

besøgs- og formidlingssteder i landskabet, 

såvel i privat som offentligt regi. 

Flere er under overvejelse. 

Der påregnes fortsat en decentral 

formidlingsstruktur i en kommende 

nationalpark.

En museumsinspektør fra Roskilde Museum deler sin viden og kunnen. Boserup Skov. 


57

Skoler og børnehaver får bedre muligheder 

Børnehaver, skoler og gymnasier kan 

have særlig glæde af at bruge landskabet 

som undervisningsarena i 

mange forskellige fag, såsom f. eks. 

historie, idræt, biologi, geografi og 

samfundsforhold. 

I skolerne er der dog ikke megen 

økonomi og tid til at komme ud i 

landskabet, så læringen om natur, 

kulturhistorie og landskab foregår 

i dag mest via bøger og pc-skærme. 

Her kan nationalparken tilbyde, at 

eleverne kan få flere muligheder for 

at prøve at ”høre, røre og gøre” på 

stedet. 

Formidlingen koordineres 

Områdets mange natur- og historiske 

foreninger rummer i deres medlemsskare 

et sandt skatkammer af viden 

om natur og kulturhistorie i Roskilde- 

og Lejreområdet. 

Hertil kommer de mange store og 

små attraktioner, som til stadighed 

studerer egne forhold og formidler 


dem, f.eks. Domkirkemuseet, Roskilde 

Kloster, Ledreborg m.fl. 

Der er alt i alt enestående muligheder 

for samspil mellem de mange 

akademiske vidensinstitutioner, de 

øvrige uddannelsessteder og de mange 

højt kvalificerede og engagerede 

videnspersoner i nationalparkområdet. 


Formidlingsindsatsen blandt de 

nævnte interessenter og frivillige organisationer 

søges i disse år koordineret 

bedre, og der vurderes at være 

et betragteligt potentiale for forbedringer 

gennem styrket samarbejde. 

Nationalparkprojekt Skjoldungelandet 

har nyligt ansat en Formidlingskoordinator 

til at lette dette arbejde.

VISION 


Formidlingen blandt nationalpark-netværkets aktører søges koordineret og fællesgjort 

blandt andet gennem det nyoprettede FormidlerForum. 

Formidlingen udføres såvel nutidigt ved brug af ny teknologi som mere traditionelt ved 

personlig vejledning, afmærkning og skiltning i terrænet. Formidlingen må ikke i sig selv 

kunne forringe selve oplevelsen på stedet. 

Den lokale natur og historie skal på skoleskemaet! Nationalparken vil i samarbejde med 

skoletjenester og FormidlerForum udvikle undervisningspakker og tilbud, så områdets 

skoleelever oplever landskabets rå virkelighed, gerne med overnatning. 

Nationalparken understøtter, at skoler eller børnehaver kan adoptere et mindre stykke 

natur til overvågning og naturpleje for en længere årrække. 

Landskabet og naturen m.v. anvendes som forskningsbaseret øvelsesfelt* for studerende, 

forskere og formidlere. 

Der lægges særlig vægt på forskning, udvikling og formidling af jordbruget, 

herunder processerne fra jord til bord og fra fjord til bord. 

Der oprettes på nationalparkens hjemmeside en omfattende vidensbank, hvor relevant 

information om landskabet, naturen, jordbruget, historien, kulturhistorien osv. findes i 

let tilgængelig form. 


FORMIDLING, UNDERVISNING OG FORSKNING 


Formidlingen af områdets natur, landskab og kulturhistorie 

bliver samordnet. 

Børnehaver og skoler tilbydes undervisningspakker til brug ude i landskabet. 

Universiteter og uddannelsessteder vil bruge landskabet som studieobjekt. 



59

Formidling, undervisning og forskning... 

Sagnlandet Lejre genopfører en hel skibssætning 

Fra sin start har Sagnlandet Lejre, 

dengang Lejre Forsøgscenter, arbejdet 

med rekonstruktioner af bygninger 

fra stenalder til vikingetid. En 

hel jernalderlandsby er det bl.a. blevet 

til. Rekonstruktionerne har givet 

værdifuld viden om hvordan husene 

blev bygget og om hvordan livet fore- 

GPS-løb i Gl. Lejre 

Der er mange måde at komme ud 

og opleve kulturlandskabet på. Én 

af måderne, som Roskilde Museum 

bruger, er GPS-løb i området ved Gl. 

Lejre. 

Ved hjælp af GPS’ens anvisninger 

kommer skoleelever rundt til de 

mange kulturspor, som er med til 

at gøre Gl. Lejre til ét af de vigtigste 

arkæologiske områder i Danmark. 

GPS’erne kan også bruges til at finde 

de mange små skatte, geocaches, som 

er gemt ude i naturen. 

På nationalparksprojektets hjemmeside, 

www.skjoldungelandet.dk, 

kan du læse mere om hvordan du 

selv kan komme i gang med GPSskattejagt, 

også kaldt geocaching. 


gik. I 2011 og 2012 genopføres på en 

prominent bakke Lejres gamle skibssætning, 

hvoraf der af originalen ved 

Gl. Lejre kun findes 28 af de i alt ca. 

120 kæmpesten tilbage. Skibssætningen 

bliver 74 meter lang - tre gange 

Runde tårns højde. Den opføres med 

håndkraft af frivillige, der vil prøve 

Tadre Mølle 

maler stadig 

Elverdamsdalens vandmøllehistorie 

kan føres 

tilbage til middelalderen. 

Der har gennem 

årene ligget mindst 

13 vandmøller. Tadre 

Mølle er i dag den eneste 

bevarede og endnu 

fuldt funktionsdygtige 

mølle. Nær møllen 

er der, som det eneste 

sted i landet, åbnet et 

kildekalkbrud. 

Tadre Mølle´s sidste 

private ejer var den legendariske 

frk. Marie 

Hansen – i folkemunde 

kaldet ”Møllemarie”. I modsætning 

til dalens andre mølleejere, så 

hun det som sin livsopgave at holde 

møllen kørende og bevaret, selvom 

der ikke længere kom kunder til 

møllen. Hun vedholdt med at male 

foder i vandmøllen til gårdens dyr og 

accepterede i 1950´erne Nationalmuseets 

ønske om at frede og istandsætte 

møllen. På trods af flere favorable 

kræfter med fortidens teknologiske 

udfordringer. En skibssætningssten 

vejer omkring 3 ton. 

Lejres nye skibssætning bliver den 

første skibssætning i verden, der genopføres 

siden vikingetiden. Ideen er 

skabt mellem Sagnlandet og Skjoldungelandet, 

der yder finansiel støtte. 

købstilbud fra private liebhavere 

valgte hun at overdrage ejendommen 

til staten i 1986 med et ønske 

om, at møllen blev ført videre i funktionsdygtig 

tilstand, og at den skulle 

holdes åben for offentligheden i fremtiden. 

Møllegården fungerer i dag som naturcenter 

og museum med særlig fokus 

på Elverdamsdalens kulturmiljøer.

Forskning under vand 

Vikingeskibsmuseet varetager 

det Marine Beredskab for Nationalmuseet, 

hvilket indebærer, 

at Vikingeskibsmuseet har 

det marinarkæologiske ansvar 

i Østdanmark omfattende Sjælland, 

Øerne og Bornholm. 

Det Marine Beredskab kan 

overordnet opdeles i tre arbejdsområder: 

Forundersøgelser med dykkere 

i forbindelse med anlægsarbejde. 

Besigtigelser og undersøgelser 

af fund, der er anmeldt af 

sportsdykkere, fi skere og andre. 

Forskningsundersøgelser og 

forskningsprojekter, som museet 

selv står for eller laver i 

samarbejde med andre forskere 

i Danmark eller i udlandet og 

som også omfatter EU-projekter. 

På museets arkæologiske 

værksted er der udstilling, fi lm, 

aktiviteter og fl fl otte genstande 

fra marinarkæologernes marinarkæologernes arbejdede 

under vand. 

Langskibet ”Havhingsten fra Glendalough”, der 

kan ses i museumshavnen, sejlede i 2007-08 

til Dublin og retur. Fortællingen om det 30 

meter lange krigsskib kan opleves fl ere 

forskellige steder rundt om på Vikingeskibsmuseets 

store område. 

På storskærm vises fi lm 

om den dramatiske rejse. 

Den arkæologiske viden bliver bragt til 

live gennem museets mange aktiviteter: 

På Vikingeskibsmuseets bådeværft 

rekonstrueres vikingetidens prægtige 

skibe ved hjælp af kopier af vikingernes 

værktøj. Før bådebyggerne kan påbegynde 

gynde deres arbejde, har de været rundt rundt 

i både danske danske og udenlandske skove skove for 

at udvælge udvælge de helt helt perfekte træer til at 

bygge bygge skibene skibene af. 

”Nye” skibe i vikingernes kølvand 


I rebslagerens værksted håndlaves 

alt tovværk til skibene af blandt andet 

lindebast og hestehår, som var vikingetidens 

tovværkmaterialer. På Anløbsbroen 

inde i Vikingeskibshallen står en 

opretstående vægtvæv, som også vikin- 

gerne brugte. Her væves de store uldsejl, 

som skibene skal udstyres med for 

de kan udnytte vindens kraft i sejladsen. 

Vikingeskibsmuseet bygger, i samarbejde med Skjoldungelandet, 

en rekonstruktion af vikingeskibet 

Skuldelev 6, en fi skerbåd fra 1030’erne. Den 

nye Skuldelev 6 rekonstruktion skal bruges 

til at sejle med museumsgæster på 

Roskilde Fjord og til sejladsforsøg 

– og være Skjoldungelandets 

fl ydende vartegn! 


61

Formidling, undervisning og forsking... 

Nationalparken samarbejder med 

Roskilde Universitet (RUC) 

Nationalparken samarbejder 

med Roskilde Universitet 

(RUC). 

RUC har gennem flere 

årtier haft megen videnskabelig 

aktivitet knyttet 

til Roskilde Fjord, som 

udgør en væsentlig del af 

nationalparken, men også 

på land har der vist sig 

at være et væld af samarbejdsmuligheder. 

Nationalparkprojektet 

har brug for både gammel 

og ny viden på højt, fagligt 

niveau og ideer og forslag 

til nye problemløsninger 

til de tit komplicerede forvaltnings-opgaver. 

RUC 

på sin side er interesseret i 

at se sin sagkundskab benyttet 

- dette gælder selvfølgelig 

ikke mindst i universitetets 

egen region. Et 

nationalparkprojekt byder 

på mange interessante og 

ofte tværfaglige problemstillinger, 

som kalder på 

forskning, udredninger og 

studenterprojekter. 

Roskilde, en universitets- og uddannelsesby 

Roskilde Universitet 

Miljø, samfund og rumlig planlægning, 

miljøbiologi, geografi, natur 

og modeller, historie, kulturhistorie 

og identitet, oplevelsesøkonomi og 

turisme, information og kommunikation 

samt projektudvikling. 

Danmarks Miljøundersøgelser 

Miljø- og naturforvaltning, klimaeffekter 

på land og vand, klimaøkonomi, 

jordbrug natur og miljø samt 

marin økologi. 


Arkæologi, forskning, samling, 

dokumentation og formidling af 

kulturspor fra tidligste tider til nu. 

Marinarkæologisk Beredskab 


Arkæologi, forskning, samling, dokumentation 

og formidling af sejlskibe, 

med hovedvægten på vikingetid. 

Rekonstruktion og testing af vikingeskibe 

m.fl. 

DTU Risø 

Teknologisk innovation og udvikling, 

klima og energisystemer, vindenergi, 

bioenergi, solenergi, biomaterialer 

samt dyrkningsmetoder. 


Forskningsbasret afprøvning og rekonstruktion 

af landskabsmiljøer 

gennem tiderne. 

* Forskning i nationalparken 

Forskning i nationalparken dækker over en bred 

vifte af aktiviteter. Det kan eksempelvis være i form 

af eksperimenter i landskabet, analyser af pollenprøver 

fra søer og moser, arkæologiske udgravninger, 

overvågning af fugle eller den historiske 

udvikling i landsbyerne. 

Forskningsbaseret viden indgår fortløbende i forvaltningen 

af nationalparken, hvor studerende, undervisere 

og forskere, kan medvirke til udvikling af 

ideer, tilgange, metoder og produkter indenfor nationalparkens 

virkefelter. 

Nationalparken anlægger en forskningsbaseret 

dokumentationslinje, således at overvågning, målinger 

og evalueringer af metoders og effekter bliver 

en integreret del af arbejdet. Meget af dette arbejde 

vil kunne udføres af studerende. 

I Roskilde Kommune findes følgende forsknings-, udviklings- og uddannelsesinstitutioner, som alle har fagligt 

interessefællesskab med en nationalpark. 


MadExperimentariet 

Fødevarer og madkultur, principperne 

i Ny Nordisk Mad udbredes til 

uddannelser, industri og samfund, 

internationalt brand udvikles for 

dansk fødevarekultur. Samarbejder 

med Slagteriskolen. 

Lyngby Landbrugsskole 

Alle uddannelser indenfor landbrug. 

University College Sjælland 

Professionsuddannelser, bl.a. lærer 

og pædagog, centrale for formidling. 

Hospitalerne 

Sundhed og psyke, helbredelse og 

forebyggelse.

Holmene ved Jyllinge 

I Roskilde Fjord, ud for Jyllinge, ligger 

øerne Lilleø og Jyllinge Holme, 

som især er kendt for deres udstrakte 

stenstrøninger. Øerne og vandet 

omkring dem har gennem jagt, fi - 

skeri, indsamling af mågeæg m.v. i 

århundreder forsynet områdets beboere 

med føde. I dag anvendes Lilleø 

blandt andet til guidede ture og 

formidling, hvor skoleelever introduceres 

til områdets særlige natur- og 

kulturhistorie. Det lavvandede områ- 

Konventhusets gård ved siden af 

domkirken blev udgravet i løbet af 

2010. Udgravningen resulterede i fl ere 

fund af mønter og glaseret keramik 

af samme type, som blev fremstillet i 

England i begyndelsen af 1000-årene. 

I den periode var Danmark under 

stærk indfl ydelse fra England, idet 

Svend Tveskæg og hans søn og efterfølger, 

Knud den Store, var konger 

over Danmark og England på en gang. 

Da Roskilde blev grundlagt for ca. 

de med krebsdyr og muslinger og de 

ca. 30 små øer og holme gør fjorden 

til et attraktivt yngle- og rastested for 

mange fugle. 

På Lilleø og Jyllinge Holme yngler 

hvert forår en lang række fuglearter, 

herunder fjordens fi re mågearter – 

hættemåge, stormmåge, sølvmåge og 

svartbag, samt terner, bl.a. den lille 

sjældne dværgterne. Jyllinge Holme 

huser endvidere en af Danmarks 

største knopsvanekolonier. 

1000 år siden, var det for at markere 

magtaksen i det unge kristne kongerige: 

konge og kirke. Med en prominent 

placering ovenfor den stejle 

bakke ned mod fjorden byggedes 

den første kirke og kongsgård, så de 

kunne ses vidt omkring i landskabet. 

Den engelske kirke påvirkede i høj 

grad den danske, både hvad angår 

organisation og gejstlighed, men man 

havde altså også engelske møntmestre 

og pottemagere, bl.a. i Roskilde. 


Fra Skjoldungeland til Nationalpark 

Magasin maj 2011 

Redaktion: 

Poul Bjerager, projektleder, landinspektør 

Laura Emilie Beck, forstkandidat 

Design, layout og grafi k: 

Redaktionen sammen med RA Reklame 

Hovedteksten: 

Styregruppen v/ Poul Bjerager 

Tak til følgende for diverse 

tekstbidrag, fakta og inspiration m.v.: 

Anne Marie Bürger, biolog · Bent Gottfredsen, 

lokalhistoriker · Bertil Jacobi, advokat Bjørn 

Petersen, biolog · Christian Wedell-Neergaard, 

godsejer · Claus Helweg Ovesen, biolog 

Erik Hansen, ornitolog · Jens Peter Simonsen, 

skovrider · Jens Ulrichsen, arkæolog 

Kim Lundshøj, direktør · Lars Holten, arkæolog 

Laura Emilie Beck, forstkandidat · Lola Thorsten, 

kulturgeograf · Morten Vincents, biolog · 

Rikke Johansen, arkivar · Sune Møller, naturvejlederkonsulent 

· Søren Grøntved, biolog · 

Søren Moses, museumsinspektør 

Tove Binzer, naturadvokat · Tim Holmegaard 

Krat, naturvejleder 

Fotos 

Copyright på alle fotos tilhører 

Skjoldungelandet, Vikingeskibsmuseet, Roskilde 

Museum, Sagnlandet Lejre, Gefi on, RUC 

og/eller: 

Hovedfotograferne: 

Poul Bjerager · Ole Malling · Werner Karasch 

Enkelte fotos: 

Claus Helweg Ovesen · John Larsen DOF, 

Laura Emilie Beck · Nicolas Padfi eld 

Patrick Holbek · Rikke Johansen 

Tim Holmegaard Krat 

Erhvervsmæssig benyttelse af tekst og 

billeder ikke uden tilladelse. 

Roskildes ældste tider Nationalparkprojektet har valgt et 

smykke fra Gl. Lejre som logo. Det 

blev fundet af Roskilde Museum under 

en udgravning af en meget stor 

kongehal i 2004. Der er tale om et 

smykke fra omkring år 600 (“Skjoldungetiden”) 

og det forestiller et dyrevæsen 

af mytologisk karakter. Skabt 

af en af vore fofædre med udgangspunkt 

i naturmotiver, båret af fantasi 

og dygtigt håndværk. Med sin biden 

sig selv i halen bliver smykket i vore 

dage til et uendelighedstegn, som kan 

symbolisere forbindelsen mellem fortid 

og fremtid. 


63

Debat 

Det er vigtigt for nationalparkprojektet 

og de to kommuner at vide, hvad 

der i befolkningen tænkes om nationalparkforslaget. 

Vi stræber mod at tilgodese alle interesser. 

En forudsætning for at det 

skal lykkes er, at vi ved mest muligt 

om hvilke ønsker, forslag, vurderinger 

og bekymringer, der rører sig. 

I styregruppen, som rummer repræsentanter 

for de største organisationer, 

myndigheder og instititioner, 

der hver især har interesser i landskabet, 

har vi fundet et fælles fodslag. 

Nemlig det forslag om nationalpark, 

der er fremlagt her i magasinet. 

Men det kan justeres. Lad os høre din 

mening. Deltag i debatten. 

Spørgsmål og emner til debat 

Vi vil gerne høre kommentarer til de 

8 emner, der er beskrevet i dette debatmagasin 

- generelle kommentarer eller 

konkrete forslag. 

I magasinet er hvert emne først 

præsenteret med en indledning, der 

giver et fornødent overblik. De sidste 

sider om hvert emne er inspirerende 

eksempler på, hvad emnet omhandler. 

I midten af hvert emneafsnit er der 

præsenteret en overordnet VISION, 

som er konkretiseret i en række underpunkter. 

Det er disse visioner vi 

sætter til debat. 

Hertil kommer det måske allervigtigste 

debatemne, nemlig afgrænsningen 

af området, hvor styregruppen 

har fremlagt sit forslag. 

Visionerne og underpunkterne er 

alle af principiel karakter. Hvis du har 

helt konkrete forslag til dette eller hint, 

så vil vi meget gerne modtage dem. 



Ude i landskabet 

Deltag i nogle af de arrangementer, 

vi nævner på side 66 - 67. Ideen er: 

kom ud og oplev landskabets kvaliteter 

sammen med nogle af nationalparkfolkene. 

Her er der mulighed 

for at drøfte nationalparkemner 

undervejs og bagefter. 

På hjemmesiden 

Deltag i debatten på vor hjemmeside 

www.skjoldungelandet.dk. Her 

er der en debatsøjle for hvert af de 

nævnte spørgsmål. Flere debatsøjler 

kan åbnes, når der kommer motiverede 

oplæg om det. På hjemmesiden 

kan du bidrage såvel generelt som i 

afgrænsede emnedebatter. 

Cafemøder 

Sidst i debatperioden afholdes et cafemøde 

i Lejre og et i Roskilde, hvor 

nationalparksagen kan opsummeres 

og drøftes på tværs af emnerne. 

Mail 

Skriv mail til os på: 

skjoldungelandet@lejre.dk eller 

skjoldungelandet@roskilde.dk 

Grunlovsmøde i Herthadalen ca. 1908 

Mange muligheder for at deltage i debatten 

Brev 

Skriv brev eller send postkort til os: 

Skjoldungelandet, 

Rådhuset i Allerslev, postadresse: 

Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø, eller 

Skjoldungelandet, 

Roskilde Museum, Skt. Ols Gade 

15D, 4000 Roskilde. 

Telefon 

Ring til os på Skjoldungelandets 

sekretariat og tal med Laura Beck, 

Lola Thorsten, Tim Krat eller Poul 

Bjerager. Telefon nummer 46 31 62 

81 (Roskilde) eller 46 46 25 32 (Lejre). 

Arbejdsgrupper 

Ved anmodning, kan sekretariatet 

formentlig hjælpe med gruppedrøftelser 

om særlige emner eller 

forslag. 

Opinionsundersøgelse 

Deltag venligst, hvis du bliver 

ringet op fra kommunen i forbindelse 

med en større opinionsundersøgelse 

sidst i debatfasen.

DEBAT 

Spørgsmålene kan sammenfattes således: 

Er du enig i forslaget til afgrænsning af området? 

Er du enig i Visionen for Natur og landskab? 

Er du enig i Visionen for Kulturmiljø og rigshistorie? 

Er du enig i Visionen for Landbrug, skovbrug og fjordbrug? 

Er du enig i Visionen for Friluftsliv? 

Er du enig i Visionen for Adgang og stier? 

Er du enig i Visionen for Turisme og erhverv? 

...OM NATIONALPARKEN 

Grundspørgsmålet er: Vil vi have en nationalpark? 

Hvis du er enig med styregruppen heri, kan du også 

tage stilling til en række tematiske spørgsmål: 

Er du enig i Visionen for Formidling, uddannelse og forskning? 

Har du andre idéer eller konkrete forslag til nationalparken? 

Dine kommentarer skal være os i hænde senest 1. oktober 2011 


65

Aktivitetskalender 

Oplev landskabet og kom med ideer til nationalparken 

Dette er et supplement eller alternativ til debatformerne nævnt på de forrige sider. Debatten om nationalparken foregår her ude i 

selve landskabet, baseret på egne oplevelser derude. Ideen er, at du ser og ”prøver” en del af parken, hører et oplæg eller to, og derefter 

får mulighed for på forskellig vis at komme med dine kommentarer og forslag. 

Se meget mere og detaljer for de enkelte arrangementer på www.skjoldungelandet.dk. 

Tid og Sted Arrangement Debattema 

Søndag 

29. maj 

Kl. 10 – ca.15 

Søndag 

5. juni 

Kl. 12 - 16 

Mandag 

13. juni 

Kl. 10 - 13 

& 13.30 - 16.30 

Søndag 

19. juni & 

4. september 

Kl. 10 - 16 

Fredag 

17. juni 

Kl. 9 - 12 

Midsommer 

21. juni 

Kl. 15 - 20 

Sommerferie 

Hen over 

sommeren 

Søndag 

7. august 

Kl. 14 - 16 

Tirsdag 

9. august 

Kl. 16 - 19 


Startskuddet: Pionertrek ad Skjoldungestien. 

Vandrestien (som afmærkes i juni) bliver en ny trekkingrute på ca. 26 km gennem fantastisk 

smukt og varieret naturlandskab. To ekspeditioner starter samtidigt: en fra Hvalsø og en fra 

Roskilde. Når de mødes (efter ca. 13 km) findes et sted til hvil og frokost, og nationalparkdebatten 

skydes i gang. Nationalparken generelt. 

Stilleskov, ny sø m.m. i Boserup skov 

I midten af Boserup skov er Naturstyrelsen og Skjoldungelandet ved at genskabe en stor tidligere 

sø og lysning samt etablere et stort stilleområde i den østlige del af skoven. Guidede ture 

udgår fra Boserupgård hver time. Efterfølgende debat med Skjoldungelandet om 


Rutefart med M/S Skjelskør 

Det gode skib Skjelskør sejlede tidligere i rutefart på Roskilde Fjord. Vi sejler ruten Roskilde 

- Jyllinge Holme - Gershøj og kommer tæt forbi kongeriget Elleore, Eskildsø og Selsø. En rundtur 

varer 3 timer. Fjordbrug, natur og landskab, turisme 

Sejl med vikingeskib i Kattinge Vig 

Prøv at sejle med Kraka Fyr i den smukkeste del af Roskilde Fjord (se forsiden). Flere sejladser 

i løbet af dagen, også til og fra Roskilde. Billetter købes på Vikingeskibsmuseet eller evt. ombord. 

På land er der drøftelser om Formidling, færdsel på fjorden 

Turisme og erhvervsdrøftelser ombord på Sagafjord 

Oplæg om nationalpark og erhvervsmuligheder under sejladsen på fjorden samt drøftelser om 

koordinering af turisme og erhversfremme 

Den nye skibssætning i Sagnlandet Lejre 

Deltag i (eller fotografer) rejsningen af nogle kæmpesten til den kommende skibssætning i fuld 

skala. Derefter mulighed for deltagelse i drøftelse om Formidling, undervisning og forskning 

På egen hånd 

Oplev nationalparkområdet på egen hånd. Få inspiration på www.skjoldungelandet.dk og 

www.udinaturen.dk 

Kunsten ud i landskabet 

Igen i år arrangerer de to kommuner og Skjoldungelandet en række kunst- og musikbegivenheder, 

hvor landskabet bruges som galleri og scene. Ved nogle af disse arrangementer vil der 

efterfølgende være debat om nationalparken og landskabets kulturelle muligheder. 

Herthadalen 

Nationalparkens Venner inviterer til dette møde. Vi går en lille tur til det renoverede monument 

”Talerstolen”. Tilbage ved restaurant Herthadalen er der kaffe, taler og musik samt 

mulighed for at drøfte Nationalparksagen og afgrænsningen m.m. 

Sti til naturen fra Roskilde 

Følg med på den flotteste sti til naturen fra Roskilde: Domkirken -Vikingeskibene - Kællingehaven 

– Boserup - Kongemarken – Rørmosen – Sankt Hans - Sankt Jørgensbjerg – Domkirken. 

6 km. Efter turen er der debat om Kulturmiljøer, natur og landskab samt adgang og stier

Onsdag 

17. august 

Kl. 17 - 21 

Torsdag 

8. september 

Kl. 16 - 18 

Aktivitetskalender 

Tid og Sted Arrangement Debattema 

Søndag 

14. august 

Kl. 10 - 14 

Mandag 

22. august 

Kl. 16 - 19 

Onsdag 

24. august 

Kl. 17 - 19 

Søndag 

28. august 

Kl. 10 - 16 

Søndag 

11. september 

Kl. 7.30 - 11.30 

Søndag 

18. september 

Kl. 14 - 17 

Søndag 

25. september 

Kl. 14 - 16 

Tirsdag 

27. september 

Kl. 19 - 22 

Onsdag 

28. september 

Kl. 19 - 22 

Skjoldungestierne gennem Hvalsøskovene 

Vi vandrer ad de nye Skjoldungeruter gennem Bidstrupskovene ved Hvalsø med skovens folk. 

Undervejs og bagefter er der mulighed for drøftelser om Skovenes natur og friluftsliv 

Sonnerupgård, Tadre Mølle og Aastrup 

Guidet natur-, kultur- og landskabsvandring. Fra Sonnerupgård gennem skovene til Tadre 

Mølle og til Åstrup og retur ad anden rute, 6 km. Medbragt kold aftensmad nydes et sted i det 

grønne. Herefter kaffe og debat på Sonnerupgård om Kulturmiljøer og parkens afgrænsning 

Gårdbesøg og landbrugsvandring 

Vi besøger et økologisk brug, Hesselbjerggård, og går med gårdejeren ud over folde 

og enge. Vi hører et oplæg om matrixlandbrug og mulighederne i nationalparken. 

Mulighed for at købe og spise aftensmaden på gården (grill) Landbrug og erhvervsmuligheder 

Foredrag om Danmarks Nationalparker 

Biolog, forfatter og naturdebattør Michael Stoltze fortæller om Danmarks nuværende og 

potentielle nationalparker, auditoriet på Roskilde Rådhus. Natur og landbrug 

Naturvandring på Eskilsø 

Naturvandring på Eskilsø, med udsigt over Roskilde Fjord og gode eksempler på naturgenopretning. 

Besøg ved klosterruinen. 

Arrangør: DN Roskilde 

Lejre, Roskilde og Riget 

Lille vandring i Domkirkens nærhed. Foredrag om Lejres og Roskildes placering i rigshistorien. 

Derefter drøftelse af nationalparksagen med vægt på 

Kultur- og rigshistorie og formidling 

Med Sagafjord på Naturens Dag 

Sejltur på Roskilde Fjord med vægt på fjordens geologi og fugleliv. 

Arrangør: DN Roskilde Nationalparkens marine områder 

Gårdbesøg og landbrugsvandring 

Vi besøger Glædesbjerggård i Skov Hastrup, og går med gårdejeren en tur ud over mark og 

overdrev. Vi hører et oplæg eller to tager en drøftelse om landbrugets bekymringer og muligheder 

i nationalparken. Landbrug og erhvervsmuligheder 

Rundt om Gl. Lejre 

Fra Lejre Museum går vi ad kendte og mindre kendte ruter rundt om den sagnomspundne 

gamle landsby, og hører om lidt af hvert undervejs. Efterfølgende drøftelse af 

Stier og formidling 

Cafemøde i Roskilde Kommune 

På cafemødet, som holdes i auditoriet på Roskilde Rådhus, præsenteres et overblik på de hidtil 

indhøstede kommentarer og forslag. Derefter korte rundbordsdrøftelser af nationalparkens 

hovedspørgsmål efterfulgt af opsamling og kommentering i plenum. 

Cafemøde i Lejre Kommune 

På cafemødet, som holdes i Sagnlandet Lejre, præsenteres et overblik på de hidtil indhøstede 

kommentarer og forslag. Derefter korte rundbordsdrøftelser af nationalparkens hovedspørgsmål 

efterfulgt af opsamling og kommentering i plenum. Der arrangeres bus mellem Lejre 

station og Sagnlandet. 

Der kan forekomme ændringer i programmerne. Check på vor hjemmeside www.skjoldungelandet.dk 


67

68 


om Nationalparken 

Skjoldungelandet 

Roskilde Museum, 4000 Roskilde, 46 31 62 81, skjoldungelandet@roskilde.dk og 

Rådhuset i Allerslev, 4330 Hvalsø, 46 46 25 32, skjoldungelandet@lejre.dk www.skjoldungelandet.dk 

Fra Skjoldungeland til Nationalpark maj 2011

Nationalpark - Skjoldungelandet.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?