spastikeren 5/2012 - Spastikerforeningen

More documents

Recommendations

Info

Stamcellebehandling til cerebral parese – er det muligt og virker det? På internettet og i pressen kan forældre til børn med cerebral parese læse mange medrivende historier om stamcellebehandling til adskillige sygdomme. Det skaber håb, men åbner også mange spørgsmål. I denne artikel vil vi ud fra den nyeste litteratur forsøge at beskrive stamcellebehandling i forhold til cerebral parese. Af speciallægerne i børneneurologi Flemming Juul Hansen og Karen Taudorf Flemming Juul Hansen Karen Taudorf Stamceller bliver ofte omtalt som vejen til helbredelse af hidtil uhelbredelige sygdomme. Et kinesisk firma annoncerer med helbredelse af op til 70 forskellige sygdomme inklusiv sygdomme i nervesystemet. I dag er det muligt at få udtaget stamceller fra det nyfødte barns navlestreng og betale sig fra at få dem frosset ned og opbevaret. Men hvorfor er stamceller så interessante, hvad kan de bruges til i dag og i fremtiden? Hvad er stamceller? En stamcelle er kort forklaret en umoden celle, der kan udvikle sig til mange forskellige celler – hjerneceller, muskelceller, blodceller osv. Man kan også kalde det en ukodet celle. Ved livets begyndelse er der kun en celle - den befrugtede ægcelle. Denne celle deler sig og danner en klump af ens stamceller, som efterfølgende udvikler sig til forskellige celler i kroppen. En celle med sådanne egenskaber for udvikling har et stort potentiale i den medicinske verden, idet mange alvorlige sygdomme skyldes tilstande, hvor specielle celler er skadet, helt ødelagt eller mangler. Det gælder således også for cerebral parese. Ved stamcellebehandling sprøjter man stamceller ind i det syge væv og igangsætter derved udvikling af de manglende celler. Stamcellerne er således en slags reparationsceller. 26 Spastikeren 5/2012 Hvor får man stamcellerne fra? Stamceller kan være fra samme individ (autologe) eller fra samme art (allogene). Ved stamcellebehandling med autologe celler er behovet for ledsagende behandling med medicin, der nedsætter immunapparatets reaktion på fremmed væv, mindre end ved allogen. Det er ofte denne immunsupprimerende behandling, der er farlig. Knoglemarv Knoglemarven er det sted i kroppen, hvor blodets celler hele tiden dannes, og de stamceller, der findes i knoglemarven, er egentlige blod-stamceller. Det vil sige, at de kan blive til alle de typer blodceller, men de har ikke så stort potentiale til at danne f.eks. nerveceller og kan således ikke bruges til behandling af cerebral parese. Selvom knoglemarv transplantation har revolutioneret leukæmi-behandlingen, skal man ikke glemme, at det kan være forbundet med alvorlige bivirkninger. Navlestrengsblod Navlestrengsblod har vist sig at indeholde blod-stamceller, der ikke er helt så specialiserede som stamceller fra knoglemarven. Det er let at få fat i ved fødslen og kan fryses ned og gemmes i mange år. Det er endnu uvist, om det kan anvendes til stamcellebehandling i nervesystemet, men der forskes ihærdigt i afklaring af dette. Fostre Stamceller fra fostre har det største potentiale og kan blive til alle celletyper. De kaldes pluripotente stamceller. For at benytte celler fra fostre skal de enten tages fra et fosteranlæg, der f.eks. er blevet tilovers ved kunstig befrugtning, eller de skal dyrkes ved hjælp af terapeutisk kloning. Ved kloning indsætter man en cellekerne fra et menneske i en ubefrugtet ægcelle, hvorefter den formerer sig og danner stamceller, som er identisk med cellerne i den person, man har taget kernen fra. Begge disse metoder rummer mange etiske og moralske problemer og er således også genstand for en omfattende debat.
Stamcellebehandling til neurologiske sygdomme ”Hjernestamceller” blev første gang nævnt i litteraturen i 2000. Der er forsøgt behandling med neuronale stamceller af flere forskellige typer udviklet fra fostre både hos forsøgsdyr og mennesker, og behandlingen er suppleret med vækstfaktorer og stoffer, der nedsætter blod-hjerne barrieren - dvs. transporten fra blod til hjerne. En ubetinget succes er behandlingen af rygmarvsskader. Tidligere var der ingen mulighed for at genvinde funktion, hvis rygmarven blev skåret helt over ved f.eks. trafikuheld eller skud. Nu kan man sammenføje enderne med specielt udviklede stamceller udviklet fra center for lugteopfattelsen. Denne succes medførte en eksplosion af tilbud om stamcellebehandling i udlandet, idet man troede, at disse celler kunne bruges på alle neurologiske sygdomme. Det forklarer den lange liste af neurologiske sygdomme, som centre i Kina og Ukraine reklamerer med at kunne helbrede. Sagen er blot, at der ikke foreligger videnskabelige beviser for effekten. Her skal man lige være opmærksom på, at patienter, der på forskellige hjemmesider beretter om effekt umiddelbart efter behandlingen, formentlig oplever det, man kalder placebo-effekt - ønsketænknings effekt - idet effekten af stamcellebehandlingen først vil indtræde efter 3 uger. Cellerne skal først finde det sted, de vil slå sig ned og vokse, og det tager ca. 3 uger. Stamcellebehandling af cerebral parese Ved gennemgang af den nyeste litteratur har vi desværre ikke fundet holdepunkter for, at stamcellebehandling virker på eksisterende cerebral parese. Der er således ingen effekt, når barnet har fået symptomer på cerebral parese. Der er imidlertid beskrevet virkning på akutte hjerneskader, som f.eks. skader efter iltmangel og nedsat gennemblødning i hjernen hos nyfødte. Denne behandling er forbundet med flere vanskeligheder. For det første skal behandlingen gives meget tidligt - senest 3 dage efter fødslen. For det andet kender man ikke dosis dvs. den mængde stamceller, der har bedst virkning, og sidst men ikke mindst vil det være meget svært at udvælge børn til denne behandling umiddelbart efter fødslen, idet der i dag eksisterer flere behandlingsmuligheder, som med sikkerhed virker. Nyfødte børn, der har været udsat for iltmangel eller nedsat gennemblødning, bliver således behandlet med afkøling – nedsættelse af kropstemperaturen eller iltbehandling i trykkammer. Begge behandlinger nedsætter beskadigelsen af hjernens hvide substans specielt omkring hjernens hulrum. Det er denne beskadigelse, der i lægesproget hedder periventrikulær leukomalasi, som på længere sigt medfører cerebral parese. Fremtid og muligheder Noget af det væv, der er dårligst til at regenerere, er hjerne og nerver, som er opbygget af neuroner (nerveceller). Hvis man kan få stamceller til at udvikle sig rigtigt og erstatte ødelagte neuroner på de rigtige steder, kan man måske helbrede flere neurologiske sygdomme, heriblandt cerebral parese; men det kræver tid og forskning. I dag forskes der intenst i brugen af stamceller mange steder i verden. Danmark fik sit første center for forskning i stamceller for godt et år siden og har allerede mange internationale forskere. I princippet er der nærmest uendelige muligheder med stamceller, men der er lang vej endnu, før de mange ideer bliver realistiske behandlingsmuligheder. Dels ligger der en stor mængde forskning i at få cellerne til at udvikle sig rigtigt, og dels er hele stamcelleområdet underlagt lovgivning, som er under debat på grund af de etiske spørgsmål omkring kloning og brug af fostre som ”reservedele”. Kilder 1. Ann Neurol 2012;71:589-600. Cell Therapy for Neonatal Hypoxia- Ischemia and Cerebral Palsy. Udgivet i maj 2012 i samarbejde mellem universiteter i Auckland, Utrecht, Seattle, Oregon, London og Gøteborg. 2. National Institutes of Health. Expert Opin Biol Ther. 2011;11(4):463-471. Update on Stem Cell Therapy for Cerebral Palsy. Georgia and Cleveland. 3. Medlink Neurology. August 2011. Clinical summary: Cell therapy for neurological disorders. Meget omfattende neurologisk lærebog på nettet, der opdateres løbende. Spastikeren 5/2012 27
Page 1 and 2: NR.5 OKTOBER 2012 ÅRGANG 62 s asti
Page 3 and 4: Er stamcellebehandling en mulighed
Page 5 and 6: Bisidderkorps under opsejling Mie J
Page 7 and 8: Helene Elsass Center udvider direkt
Page 9 and 10: Stolt over sin egen computer Hjemme
Page 11 and 12: ! ! Spastikerforeningen Landsforeni
Page 13 and 14: ER DU TIL SPAS? - Vi har billettern
Page 15: at dyrke sin store politiske intere
Page 18 and 19: SPASTIKERFORENINGENS LANDSMØDE Lan
Page 20 and 21: SPASTIKERFORENINGENS LANDSMØDE Fys
Page 23 and 24: CP-dukken Gil skaber debat Af Frand
Page 25: Jeg håber da, at min erfaring og m
Page 29 and 30: Her har Spastikerforeningen blandt
Page 31 and 32: God indretning og levende miljø Sp
Page 33 and 34: TELEFON RÅDGIVNING TLF. 38 88 45 9
Page 35: for at skulle på plejehjem. Han va
Page 38 and 39: Personlig Kontakt - Bedre service C
Page 41 and 42: Spastiker på fuld tid… Foredrag
Page 43 and 44: Nyt ledsagekort til mennesker med h
Page 45 and 46: Unge korsangere søges til nyt kor
Page 47 and 48: løb. Vi venter naturligvis også b
Page 49: til mølle princippet”, og som de

spastikeren 5/2012 - Spastikerforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?