spastikeren 5/2012 - Spastikerforeningen

Cæcilie
og LO Storkøbenhavn
– det helt rigtige match
Efter mange års uddannelsesforløb har Cæcilie Nisbeth nu fundet sin rette
arbejdsplatform som kontorelev. Af Frands Havaleschka
- Har du overvejet at flytte fra Bornholm, for vi kan nok ikke
finde noget til dig her på øen.
Sådan lød udmeldingen fra Bornholms Regionskommune,
da Cæcilie Nisbeth i slutningen af 2010 stod uden elevplads
efter endt skoleuddannelse og et tre måneders praktikforløb på
opholdsstedet Grennessmindes administration.
Cæcilie opfattede regionskommunens udmelding som det
berømte vink med en vognstang. Hun besluttede derfor uden
stor tøven at prøve lykken i Nordsjælland/København, hvor
hun i forvejen havde et stort netværk af familie og venner fra
blandt andet Spastikerforeningen. Hun forlod sin ungdomsbolig
i Rønne, hvor hun havde boet, siden hun flyttede hjemmefra i
2005. De vante omgivelser på øen blev i stedet byttet ud med
en dejlig 2-værelses lejlighed i Hillerød. Samtidig havde hun
gennem længere tid haft en god dialog med Hillerød Erhvervsskole,
der til sidst tilbød hende en elevplads på kontoret for
studievejledning.
Lang sej periode uden fremdrift
En række omstruktureringer og besparelsesrunder på den store
Nordsjællandske uddannelsesinstitution betød imidlertid, at
elevpladsen blev trukket tilbage, blot en uge før hun skulle
starte. Og det var noget af en kold spand vand at få i hovedet,
husker Cæcilie, der dengang var 24 år og stod på helt egne
ben langt væk fra solskinsøen Bornholm.
Derefter fulgte en lang sej periode, hvor først EGU-vejleder
Aksel Kristensen fra UU Midt-Nordsjælland forsøgte at skaffe
Cæcilie en elevplads, og siden jobkonsulent Torben Persson
fra Handicapidrættens Videnscenter. Med Cæcilies kognitive
problemstillinger var den mest ideelle løsning for alle parter en
14 Spastikeren 5/2012
elevplads på særlige vilkår med nedsat tid og mentorordning.
Men hvor finder man en sådan elevplads?
Det var svært. Faktisk utroligt svært. Selv om alle sejl var
sat, også i Cæcilies netværk, gik det meste af et år, hvor tålmodigheden
blev sat på prøve. Men vedholdenheden blev belønnet,
og en dag var der bid.
Hoppede og dansede af glæde
- Gennem en bekendt fik jeg en henvendelse fra LO Storkøbenhavn,
der er en afdeling i LO-familien, og de tilbød mig en
kontorelevplads, hvis kemien passede, fortæller Cæcilie, der
gerne indrømmer, at hun hoppede op og ned af glæde, da hun
fik beskeden.
- Jeg kunne mærke, at det var en seriøs henvendelse fra
LO, og det gav mig forhåbninger om, at det nu endelig skulle
lykkes.
Cæcilie kom til samtale på LO-kontoret på Frederiksberg,
der i øjeblikket beskæftiger 11 medarbejdere. Her arbejdes der
med mange forskellige arbejdsmarkedsprojekter, bl.a. omkring
jobrotation, langtidsledige og dagpengemodtagere, samt alt
det andet fra den store hylde med fagpolitisk arbejde.
Planen var, at Cæcilie skulle varetage forskellige kontoropgaver,
specielt økonomi og bogføring, der er hendes favoritområder.
Hun skulle starte med 15 timer ugentligt, fordelt på tre
timer hver af ugens fem arbejdsdage. Med en mellemstation
på fire daglige arbejdstimer skulle arbejdstiden efter nogle måneder
hæves til 25 timer – fordelt på fem timer hver dag.
Jobsamtalen, arbejdsopgaverne og medarbejdernes imødekommenhed
bestyrkede hende i troen på, at det var den helt
rigtige elevplads for hende. Samtidig havde hun mulighed for