April 2002 - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

More documents

Recommendations

Info

Boligvalg går i arv Traditioner præger vores valg af bolig, og vi foretrækker at blive ved det kendte. Når vi vælger bolig, foregår valget ikke så frit som vi måske går og tror. Fremgår det af en ny ph.d.-afhandling af landinspektør Thorkild Ærø fra By og Byg. »Man kan sige at boligvalget går i arv. Når man er vokset op i et parcelhus, ønsker man sig tilbage til parcelhuset«, siger Thorkild Ærø. »Der er også dem, som flytter til de store etagebebyggelser fra 70’erne, fordi det er der, de føler sig hjemme og godt tilpas. Og hvis man har man trådt sine barnesko i tæt-lav-bebyggelser, tilhører man faktisk en befolkningsgruppe der i stort omfang søger tilbage til udgangspunktet. Så man kan jo godt spørge om det er os der vælger boligen, eller boligen der vælger os«. Manglende viden om boligvalg Udgangspunktet for Thorkild Ærøs afhandling var at der findes for lidt viden om hvorfor vi vælger at bo som vi gør; hvad der tiltrækker os ved de forskellige boligtyper og boligbebyggelser. Dette spørgsmål har Thorkild Ærø stillet videre til ca. 800 husstande der inden for de sidste to år er flyttet til en bolig i Århus. Resultatet viser at når vi søger ny bolig, er der tre afgørende forhold som går igen: Størrelsen på boligen, rumfordelingen og huslejen. Men herefter skiller vi os ud i grupper som er bestemt af hvilken type bolig vi selv er vokset op med. Tilflyttere til de fritliggende enfamiliehuse foretrækker parcelhuset,murermesterhuset eller patriciervillaen, fordi det her er muligt at indrette sig personligt gennem forskellige om- og tilbygninger, det er muligt at udtrykke stil og smag. Man lægger vægt på arkitektur og børnevenlighed, ligesom områdets prestige og omdømme er vigtigt. Børnevenlighed Børnevenligheden står ligeledes højt for tilflytterne til tæt-lav-bebyggelser, men her er nærheden til andre familier også prioriteret højt. Man er ikke så konform, der skal være plads til lidt alternativ levevis. Derimod vejer mere formaliserede fællesaktiviteter ikke tungt blandt tilflytte- 10 re til rækkehuse, klyngehuse og gårdhavehuse, hvilket måske kan overraske. Butiksudbuddet De som flytter til store, åbne etagebyggerier fra 60’erne og 70’erne, sætter pris på det nære butiksudbud, udsigten fra boligen og nærheden til kollektiv trafik. Hertil flytter både børnefamilier og mere karriereorienterede personer. Alle er glade for lejlighederne, som typisk er store, velindrettede og af høj kvalitet. For de der rejser meget, er boligen uforpligtende på grund af det høje serviceniveau. Når folk flytter derfra, er det mest på grund af omverdenens negative holdning til området. Centrumnære etageboliger tiltrækker et lidt bredere publikum, for det er blevet mere populært at bo midt i byen. Det er også her man finder dem der mest bruger boligen som en slags station i hverdagen, på vej til arbejdet eller caféen hvor livet leves. Fremtidens boligpolitik skal satse bredt Hvis valget var frit, ville de fleste af os vælge at bo i et fritliggende enfamiliehus med have. Torsdag 25. april 2002 – Selskabsbestyrelsesmøde Torsdag 2. maj 2002 kl. 16.30 – Mulighed for at møde repræsentanter for bestyrelsen. – Aftale træffes ved henvendelse til administrationen Mandag 13. maj 2002 – Sidste frist for indlæg til Boligbladet for juni 2002 AB-kalender »Enfamiliehuset er det overskyggende ideal, og det skyldes en dominerende opfattelse af at det er her ‘man’ lever det gode kernefamilieliv med mand/kone og børn, med god plads og natur omkring sig«, siger Thorkild Ærø. Mange går med en uopfyldt drøm om at bo i enfamiliehus. Det kunne derfor være fristende at lægge op til en boligpolitik som sigter mod at bygge mange nye enfamiliehuse. Men det fraråder Thorkild Ærø, for der bliver færre og færre børnefamilier, og flere og flere enlige. »Om bare 10 år ser boligbilledet formentlig helt anderledes ud. Til den tid vil der blive en masse enfamiliehuse ledige, fordi den første generation af parcelhusejere der bor i husene nu, enten er flyttet til en ældrebolig eller er døde«. »Den fremtidige boligpolitik bør snarere satse bredt på nye boliger til de unge i byerne og på attraktive etageboliger til de lidt ældre i nærheden af det kendte parcelhuskvarter«, siger Thorkild Ærø. På den måde vil man også frigøre parcelhuse til nye generationer - de der voksede op derude og som står på spring til at flytte tilbage til denne boligtype. Torsdag 23. – fredag 24. maj 2002 – Kongres 2002 i Boligselskabernes Landsforening Torsdag 30. maj 2002 – Selskabsbestyrelsesmøde Torsdag 6. juni 2002 kl. 16.30 – Mulighed for at møde repræsentanter for bestyrelsen. – Aftale træffes ved henvendelse til administrationen Tirsdag 18. juni 2002 – Boligbladet udkommer
Her går det godt I en ny ph.d-afhandling fra By og Byg kritiseres politikere for kun at se de såkaldt belastede boligområder udefra, med økonomiske øjne og en fastlåst problemopfattelse. I stedet opfordrer forskeren bag afhandlingen kommunerne til en reel dialog med beboerne og fokusere mere på de resurser, der findes i områderne, og det hverdagsliv der leves. Beboerne i de såkaldt belastede boligområder synes ikke selv, at deres boligkvarter er problemfyldt og belastet. Tager man for eksempel Avedøre Stationsby, som har et massivt ry for at være et problemområde, så siger beboerne, at de er glade for at bo der, og hvis de skulle pege på nogle problemer, går de mere i retning af, at der er for langt til bestemte typer butikker. Overfald, hærværk og uro er ikke noget, de nævner. Den overraskende vinkel på det meget omtalte samfundsproblem fremgår af en ny ph.d.-afhandling af cand.scient.soc. Birgitte Mazanti, der er forsker på By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut). »Kommunerne har fokuseret alt for meget på problemerne med misbrug, arbejdsløshed og socialt belastede beboere og har fejlagtigt sluttet, at alt var dårligt i kvarteret, for eksempel livskvalitet og hverdagsliv. Og det er slet ikke tilfældet, beboerne er godt tilfredse med at bo der«, siger Birgitte Mazanti. Kun den halve sandhed »Man kan sige, at vi i mange år kun har set den halve sandhed om de belastede boligkvarterer, fordi de kun er blevet set udefra med myndighedernes økonomiske øjne og med en fastlåst problemopfattelse«. »Vi mangler at se sagen indefra, fra beboernes side, at høre om hverdagsforholdene i kvartererne, at høre om deres booplevelse. Disse spørgsmål er ganske enkelt ikke blevet stillet«, konstaterer Birgitte Mazanti. Herudover peger hun på, at de analyserammer, som politikere bedømmer de socialt belastede boligområder indenfor, ikke altid er lige hensigtsmæssige. For eksempel vurderes det negativt, hvis en stor del af beboerne ikke i særlig grad benytter sig af lokale tilbud med foreninger, mødesteder og fællesskabsrettede aktiviteter. Om lokale netværk »Lokale netværk er gode at have, men praktiseres ikke i særlig stort omfang ret mange steder, heller ikke i velfungerende parcelhusområder i Nordsjælland. Beboerne i Avedøre Stationsby bruger deres bosted på samme måde, som man gør i resten af landet. Nogle få har et omfattende lokalt netværk i området, mens andre har både et lokalt engagement og engagementer uden for området, for eksempel i nabobyen og via arbejde. Atter andre har hele deres netværk placeret andre steder end i lokalområdet«. Birgitte Mazanti opfordrer til en reel dialog mellem kommunerne og beboerne, så der i det boligsociale arbejde kommer mere fokus på de resurser, der findes i områderne, og det hverdagsliv der leves, i stedet for kun at have problemet som tilgang. Det sidste er det, der stempler området, og det der gør, at beboerne føler, at de skal forsvare sig i omverdenen, fordi de for eksempel kommer fra Avedøre Stationsby. »Vi mangler at se sagen indefra, fra beboernes side, at høre om hverdagsforholdene i kvartererne, at høre om deres booplevelse«. 11
Page 1 and 2: ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE
Page 3 and 4: Viden frabedes Formanden fortalte v
Page 5 and 6: Demokratiet skal fungere Demokratie
Page 7 and 8: Selskabets regnskab blev godkendt R
Page 9: I begyndelsen af 1960’erne blev d
Page 13 and 14: Efter ankomst og indkvartering sids
Page 15 and 16: Hvem vil bytte? Boligbladet har den

April 2002 - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?